Referat af møde i Skoleudvalget

Skoleudvalget behandlede på møde den 11. juni 2019 budgetanalysen om Skole-/dagbehandling. Da en del af analysens elementer indebar ændringer i skolestukturen, skulle den efterfølgende behandles af Økonomiudvalg og Byråd med henblik på endelig implementering.

Udvalget besluttede at videresende analysen til Økonomiudvalget og Byrådet med anbefaling - dog med den ændring, at lærere på Ellebækskolen, der skal arbejde på Hastrupskolen, stadig organisatorisk hører til Ellebækskolen.

Økonomiudvalget behandlede sagen den 18. juni 2019 og besluttede at anbefale den over for Byrådet – nu med den tilføjelse, at det ledelsesmæssige tilhørsforhold efterfølgende skulle genoptages til beslutning i Skoleudvalget. På det efterfølgende byrådsmøde den 25. juni 2019 blev det besluttet at godkende analysen jf. Økonomiudvalgets indstilling.

Sagen drejer sig i praksis om den organisatoriske tilknytning af klasserne og eleverne - men dermed indirekte også om personalets tilknytningsforhold.

Forvaltningen anbefalede i analysen, at Ellebækskolens udskolingsklasser på Hastrupskolen blev omdannet fra at være del af en specialskole til at være specialklasser i folkeskoleregi - og samtidig skulle overgå til Hastrupskolens ledelse. Anbefalingen tager udgangspunkt i følgende forhold:

• Elevgruppen forudses fremover at have lettere udfordringer, end hvad der generelt vil gælde på Ellebækskolen. Klasserne på Hastrupskolen vil derfor ikke være en naturlig fortsættelse af skoleforløbet for de fleste af eleverne på Ellebækskolen - som det er i dag. Ellebækskolens elevgruppe vil i fremtiden i højere grad bestå af elever, der kommer til at gennemføre hele deres skoleforløb i specialskoleregi.
  
  
• Der vil blive visiteret til klasserne fra alle skoler - såvel fra almenklasser som fra andre specialklasser. Det sker i et vist omfang allerede i dag. Også elever fra Ellebækskolen vil kunne visiteres til klasserne, men det vil ikke - som i dag - være hovedreglen.
  
  
• Der vil i den nye specialklasserække i højere grad blive arbejdet med inklusion i undervisningsaktiviteterne i almenklasserne på Hastrupskolen - rækkende fra enkelte lektioner til fuld udslusning. Og eleverne skal generelt kunne drage nytte af muligheden for at spejle sig i elever fra normalområdet.

Det er forvaltningens vurdering, at det nye fokus for klasserne bedst varetages som integreret del af Hastrupskolen, da dette vil medføre, at eleverne i dagligdagen er tættere på almen-eleverne på Hastrupskolen og lærerne i større grad vil indgå i det kollegiale fællesskab med Hastrupskolens almene lærere under samme ledelse.

Klasserne vil fortsat have et særligt fokus på elever med udfordringer inden for autismespektret. Der vil blive opretholdt en særlig PPR-støtte til klasserne, idet den specialpsykolog, der i dag varetager opgaven på Ellebækskolen og andre specialtilbud, fortsat vil være tilknyttet disse klasser. Den professionelle sparing i forhold til autismepædagogik kan fortsat ydes af Ellebækskolen - på samme måde som de i dag giver faglig sparing til skoler, der har enkeltintegrerede elever med autismediagnoser.

De af Ellebækskolens elever, der allerede er startet i klasserne vil som udgangspunkt alle afslutte deres skoleforløb på Hastrupskolen. Der vil derfor være en overgangsperiode, hvor der vil skulle tages hånd om en elevgruppe, hvor nogle kan være mere udfordrede, end hvad der på sigt forventes af målgruppen for tilbuddet.

Personalenormeringen af klasserne vil i første omgang blive opretholdt uændret. Men efterhånden som elevgruppen ændres i retning af den nye målgruppe, vil der blive taget stilling justering af resursetildelingen.

Der vil i omstillingsprocessen så vidt muligt blive taget hensyn til medarbejdernes ønsker mht. fremtidigt arbejdssted. Der forventes ikke at være personalemæssige konsekvenser i form af afsked, men en ændring af klassernes status fra specialskoleafdeling til folkeskole-specialklasser indebærer også en ændring af ansættelsesvilkårene for lærerne. Håndteringen af dette vil blive taget op med de relevante faglige organisationer.

Folketinget vedtog den 2. maj 2019 en justering af Folkeskoleloven. Aftalen mellem forligsparterne er udformet under overskrifterne:

• Klarere rammer for tilrettelæggelse af skoledagen
• Øget faglighed og kvalitet
• Øget frihed

Aftalen indebærer bl.a. sænkning af mindstekravet til den samlede varighed af undervisningstiden i indskolingen (0. - 3. klasse) samt yderligere 90 timers fagdelt undervisning på mellemtrinnet og i udskolingen, der tages fra den understøttende undervisning.

Det fremgår af aftalen mellem forligspartierne, at intentionen med sænkning af mindstekravet til den samlede varighed af undervisningstiden i indskolingen er, at skoleugen for indskolingen generelt reduceres. Der kan imidlertid fortsat planlægges med et længere varighed end mindstekravet, så længe den samlede undervisningstid ikke overstiger 1.400 timer.

Ved indførelsen af folkeskolereformen i 2014/15 blev åbningstiden i SFO’erne reduceret, og forældretaksten blev reduceret ud fra en beslutning om, at forældrebetalingsandelen skulle forblive uændret. Hvis der fra 2020 skal arbejdes efter samme princip, skal forældretaksen ligeledes øges fra 2020 for at opretholde uændret forældrebetalingsandel.

Den ændrede åbningstid medfører en takststigning på 10,5 %, hvilket svarer til takstreduktionen i 2014. Den foreløbige beregning af justeringen af folkeskolereformen medfører en budgetramme til kvalitetsløft i folkeskolen på 3,5 – 4,0 mio. kr., hvilket var en del af aftaleparternes intention med ændringerne. Af budgetrammen til øget kvalitetsløft udgør den øgede forældrebetaling 2,0 mio. kr.

Den formelle beslutning af taksten sker ved budgetvedtagelsen af det samlede byråd. Udvalget kan vælge at anbefale ændring i princippet. Herved vil forældrebetalingsandelen blive lavere og dette vil betyde færre midler til kvalitetsløft i folkeskolen.

En fastholdelse af princippet om uændret forældrebetalingsandel vil betyde følgende ændringer i den månedlige takst udover almindelig prisfremskrivning.

• 184 kr. pr. måned i SFO 0. – 1. klasse
• 147 kr. pr. måned i SFO 2. – 3. klasse

Skoleudvalget blev på møde den 11. juni 2019 orienteret om igangsættelse af arbejdet med at forenkle modellen for tildeling af økonomi til skoler og SFO'er i Køge Kommune.

Projektgruppen arbejder nu med at opstille en tildelingsmodel, der er baseret på færre parametre - og færre mellemregninger - end den nuværende model. Herunder arbejdes der fx med at samle en række forskellige tildelinger, der allerede i dag er uafhængige af skolernes elev- og klassetal i én samlet grundtildeling. Og i den nuværende model, er tildeling af fagpersonaleresurser baseret på en kombination af klassernes timetal, norm for lærernes undervisningstid og de gennemsnitlige timelønninger. For at øge forenklingen arbejdes der her med en kronepris pr. klasse.

Projektgruppen har bl.a. hentet inspiration i Roskilde, Sorø og Horsens kommuner, der inden for de seneste år har udarbejdet nye tildelingsmodeller for deres skoler og SFOer.

Udgangspunktet for arbejdet er, at de enkelte skoler og SFOers nuværende budgetramme bibeholdes uændret. Men en forenkling af tildelingsmodellen kan medføre mindre forskydninger i den indbyrdes fordeling af midler. Derudover giver processen anledning til at se på, om det skulle være relevant at lave justeringer af de principper og kriterier, der lægges til grund for tildelingen.

Den nuværende model er i hovedtræk baseret på princippet om, at skoler og SFOer tildeles et budget, der modsvarer de udgifter, der alt andet lige forventes at være ved at gennemføre de forudsatte aktiviteter - fx at gennemføre de lovpligtige undervisningstimer og dække den forventede åbningstid i SFOen med en bestemt normering. Men princippet er ikke gennemført i fuld udstrækning. Fx tager budgettildelingen ikke højde for den vikardækning, der alt andet lige må forventes at skulle finde sted.

Helt nye principper i budgettildelingen kunne fx være, at modellen skrues sammen på en måde, der sikrer flere resurser til holddeling og to-lærertimer på skoler med høje klassekvotienter. Man kunne også se på, om skolernes normering til ledelse - der i dag er holdt ude af den lokale rammestyring - fremover skulle baseres dels på en grundtildeling dels lægges ind i en elevafhængig tildeling, og så i øvrigt lade den være omfattet af rammestyringen.

Ny model for demografifremskrivning af Skoleudvalgets samlede budgetramme
Sideløbende med tildelingsmodellen arbejder forvaltningen også med en forenkling af den model, der ligger til grund for den overordnede demografifremskrivning af Skoleudvalgets samlede budgetramme. Processen blev igangsat i budgetvejledningen for budget 2019, men da det oprindelige bud på en ny model viste sig ikke at være brugbart, skal en ny model nu først ligge klar til brug for fremskrivning af budgettet for 2021. Den overordnede målsætning for en ny model er, at den skal være mere enkel end den nuværende og samtidig opretholde en tilpas tæt sammenhæng med udgiftssiden i form af det budget, der skal lægges ud til skoler og SFOer og i øvrigt afsættes til fx specialelever og privatskoleelever mv.

Proces og tidsplan
Med henblik på at give Skoleudvalget mulighed for at give input til den videre proces, planlægger forvaltningen på udvalgets møde den 2. oktober 2019 at præsentere dels en forenklet version af den nuværende budgettildeling dels 2 - 3 alternative scenarier, hvor der er lagt nye kriterier/principper ind i budgetmodellen. Herefter er det planen, at der frem mod udvalgets møde den 6. november 2019 udarbejdes endeligt forslag til ny budgettildeling, der kan sendes i høring blandt skolebestyrelserne.

Forvaltningen har orienteret FMU BUF om den igangværende proces. Og det er planen at involvere FMU igen forud for Skoleudvalgets behandling af det endelige forslag til ny budgettildeling. Forvaltningen har endvidere udarbejdet materiale, skolelederne kan bruge til orientering af skolebestyrelserne på møder i september måned.

Den samlede tidsplan ser herefter ud som følger:

• September måned, orientering af skolebestyrelser og FMU BUF om processen.
• Skoleudvalgets møde den 2. oktober 2019, fremlæggelse af forslag til forenklet budgettildeling samt 2 - 3 alternative scenarier med andre tildelingskriterier/-principper.
• Skoleudvalgets møde den 6. november 2019, fremlæggelse af endeligt forslag til ny budgettildeling.
• 11. november - 13. december 2019, høring af forslag til ny budgettildeling i skolebestyrelserne.
• Skoleudvalgets møde i januar 2020, drøftelse af skolebestyrelsernes høringssvar.
• Skoleudvalgets møde i februar 2020, beslutning om ny model for budgettildeling.

En ny model for demografifremskrivningen af Skoleudvalgets budgetramme besluttes som del af budgetvejledningen for budget 2021. Forvaltningen vil fremlægge udkast til model for Skoleudvalget på mødet i februar 2020 forud for udarbejdelse af det endelige forslag til budgetvejledning.

Projekt Én Plan viderefører erfaringerne fra projektet, Den Fælles Indgang (DFI), 2013-2017, som var et kommunalt initiativ under den første boligsociale helhedsplan. DFI bestod af et team af sagsbehandlere fra Familiecenteret, Jobcenteret og Socialafdelingen, som varetog sagsbehandlingen med udgangspunkt i én fælles handleplan for udsatte familier med sager på tværs af familie- og voksenområdet.

På baggrund af DFIs erfaringer med koordinerende sagsbehandling og fælles handleplaner, besluttede ledelsen på tværs af Familiecentret, Jobcentret, Socialafdelingen og Borgerservice at implementere koordinerende sagsbehandling for borgere med komplekse og tværgående problemstillinger i driften. Til dette formål blev tildelt 2 mio. kr. fra Velfærdsinvesteringspuljen, som nu udmøntes ved Projekt Én Plan.

Aktuelt er 41 sager påbegyndt et samarbejdsforløb i Projekt Én Plan. Sagerne er fordelt på målgrupperne:

1. borgere med komplekse problemstillinger og sager på tværs af Ungecenter, Familiecenter og/eller Socialafdeling
2. borgere med komplekse problemstillinger i ressource-forløb og med sag i Familiecenter og/eller Socialafdeling
3. overgangssager (Unge i overgang fra Familiecenter til Socialafdeling og/eller Ungecenter).

Antallet af sager i samarbejdsforløb ventes at stige, ligesom forløbet på sigt forventes at kunne udrulles til flere målgrupper. De foreløbige tilbagemeldinger fra Projekt Én Plan indikerer, at borgerne i højere grad oplever, der bliver taget hånd om samarbejdet på tværs. 

Samarbejdsforløbet i Projekt Én Plan er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere på tværs af Familiecenter, Jobcenter/Ungecenter, Socialafdeling og Borgerservice. I udformningen af forløbet er der hentet inspiration fra Socialstyrelsen og Sorø Kommunes modeller for samarbejde på tværs.

Kerneelementerne i Køge Kommunes samarbejdsmodel er blandt andet faste tværfaglige samarbejdsmøder med borgeren, hvor borgeren, forud for hvert møde, selv er med til at udforme dagsordenen. Der afholdes op til fire samarbejdsmøder årligt.

Derudover arbejdes der ud fra en fælles handleplan med forpligtende aftaler om mål og handlinger. Modellen er administrativ og metodisk forankret ved en tværgående tovholder, som sikrer fremdrift og kontinuitet i de enkelte sagsforløb.

Børne- og Uddannelsesforvaltningen og Velfærdsforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget tager orienteringen om målgruppevurderinger til FGU til efterretning.

1. august 2019 trådte lovgivningen i den politiske "Aftale om bedre veje til uddannelse og job" fra 2017) i kraft. Reformens to elementer er: 

• En sammenhængende kommunal ungeindsats: Køge Byråd vedtog den 25. juni 2019 den nye organisering, hvor indsatsen for de 14 - 29 årige bliver samlet på én adresse, hvori skole- og uddannelsesvejledningen, beskæftigelsesindsatsen og dele af familieområdet indgår.
• Ny Forberedende Grunduddannelses (FGU) til unge under 25 år, der har brug for forudgående faglig eller personlig opkvalificering for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. FGU har afløst produktionsskolerne, den kombinerede ungdomsuddannelse, erhvervsgrunduddannelsen samt en del af VUC's tilbud til de under 25-årige. Forventningen er, at FGU bliver ungeindsatsens hovedspor for unge, der har brug for forberedelse til en ordinær ungdomsuddannelse.

Landets 27 nye FGU-institutioner er selvejende og har hver et dækningsområde bestående af en række kommuner. Køge Kommune indgår sammen med Stevns, Faxe, Ringsted og Sorø i dækningsområdet for FGU Midt- og Østsjælland, der har skoler i Køge (Klemmenstrupgård), Ringsted og Faxe. De fem kommuner anbefalede i fællesskab dette dækningsområde, har ydet et stort bidrag til at etablere FGU samarbejder om at få et godt samspil mellem de kommunale ungeindsatser og FGU Midt- og Østsjælland.

FGU's elevtal er lavere end forventet
I maj 2019 har landets kommuner oplyst til Undervisningsmisteriet, hvor mange unge de forventede at visitere (målgruppevurdere) til FGU med start i august 2019. Køge Kommunes vurdering var, at 200 unge ville blive starte på FGU.

Til grund for dette tal lå dels et skøn over, hvor mange unge på uddannelseshjælp, der ville være i målgruppen for FGU, dels antallet af  unge, der aktuelt var i forløb på produktionsskole, VUC, EGU og KUU, og som forventeligt ville fortsætte på FGU efter sommerferien.

Aktuelt er 136 unge i Køge Kommune blevet målgruppevurderet til FGU (pr. 26. august 2019), altså 32 % færre end forventet. En del af disse 136 er startet på FGU-skoler udenfor FGU Midt- og Østsjælland.

FGU Midt- og Østsjællands samlede elevtal (opgjort medio august 2019) er aktuelt 369, hvor forventningen i de fem kommuner (i maj 2019) var et elevtal på i alt 662. Således er FGU Midt- og Østsjællands aktuelle elevtal ca 45 % lavere end forventet, og forskellen er langt større, end hvad landets øvrige FGU-institutioner har oplevet.

Årsager til, at der er målgruppevurderet færre end forventet
Ungeindsatsen i Køge Kommune følger udviklingen nøje, og har undersøgt årsagerne til, at færre unge i kommunen end forventet er begyndt på FGU:

• I maj 2019 var forventningen, at alle unge med et produktionsskoleforløb, der strakte sig til efter sommerferien, ville overgå til FGU-ordningen. Det har vist sig ikke at holde stik. FGU har i stedet har beholdt flere unge (ca. 30) i produktionsskoleordningen, som derfor ikke er målgruppevurderet til FGU og følgelig ikke tæller med i opgørelsen, selvom de faktisk er elever på FGU Midt- og Østsjælland.
• I maj 2019 var forventningen, at ca. 50 unge på uddannelseshjælp ville starte på FGU; men kun 25 % (ca. 13) af disse valgte FGU. Andre gik i arbejde eller til ordinær uddannelse eller er i andre tilbud eller er uafklarede.
• Nogle elever efterspørger fagtilbud, som FGU Midt- og Østsjælland ikke har, men som andre FGU-skoler i nærområdet udbyder. Det drejer sig om idræt samt musiske/kreative fag.
• Enkelte unge har været i produktionsskoleforløb eller lignende udenfor Køge Kommune. Her er det vurderet, at de bør fortsætte i kendte rammer.

Initiativer til styrkelse af målgruppevurdering til FGU
Ungeindsatsen målgruppevurderer dagligt nye unge til FGU, og forventningen er, at ved årets udgang vil Køge Kommune have væsentligt flere elever på FGU end nu.

• Systematisk indkaldelse af unge til samtaler om med henblik på målgruppevurdering til FGU.
• Øget indsats for at flytte elever fra den gamle produktionsskoleordning over til FGU, når dette er relevant.
• Mere fokus på FGU-tilbud til 18-25 årige på uddannelseshjælp.
• Løbende dialog med FGU Midt- og Østsjælland om fælles initiativer til at motivere unge til at starte på FGU.