Referat af møde i Ældre- og Sundhedsudvalget

Velfærdsteknologier er produkter, der anvendes når en borger har brug for assistance til almindelige daglige aktiviteter eller personlig pleje. Anvendelsen af teknologierne stiller typisk krav om en ny og anderledes måde at udføre aktiviteter på. 

I Danmark har velfærdsteknologi siden 2007 været anvendt som et element i udviklingen af den offentlige sektor; især på de kommunale social-, sundheds-, og ældreområder. Velfærdsteknologi er blandt svarene på den aktuelle samfundsudfordring ift. de kommende års stigning i antallet af borgere med behov for hjælp. Denne borgergruppe er med tiden blevet mere teknologivant og efterspørger deraf, i større grad end tidligere, velfærdsteknologiske løsninger (KL´s Fælleserklæring om velfærdsteknologi).

Udbredelsen af velfærdsteknologi er stigende i hele landet. KL følger udviklingen og effekterne af den stigende udbredelse. Af kommunernes teknologiradar 2022 fremgår det, at teknologierne giver god værdi. Således ses de største gevinster i forhold til forbedret effektivitet og kvalitet. Videoløsninger og brugen af apps er blandt de teknologier som i 2022 vurderes at have givet de største gevinster i kommunerne, herunder også i Køge Kommune.

Øget brug af teknologi er ikke et mål i sig selv. Men teknologi er centralt for, at kommunerne kan møde borgerne på nye måder og finde nye løsninger i den kommunale service. Erfaringerne viser, at velfærdsteknologi på forskellig vis kan være et middel til at øge livskvaliteten for mennesker med behov for støtte eller omsorg samt aflaste og give større fleksibilitet i hverdagen for borgere, pårørende og kommunens medarbejdere. Brugen af teknologi betyder samtidig, at medarbejdernes faglighed udvikles på nye måder, og at der frigives ressourcer, der lokalt kan prioriteres til andre former for velfærd.

Borgerne tager generelt godt imod velfærdsteknologierne. En undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at to ud af tre borgere sandsynligvis selv ville bruge velfærdsteknologi, hvis de fik behov for pleje/hjælp og fik tilbud om en teknologi. I Køge Kommune er indtrykket ligeledes en positiv borgertilslutning.

Køge Kommune har siden 2015 arbejdet struktureret med udbredelsen af velfærdsteknologi. Arbejdet følger KL's nationale mål for velfærdsteknologi, som sigter efter at opnå resultater på tre bundlinjer: kvalitet, arbejdsmiljø og ressourceforbrug. I Køge Kommune anvendes teknologier således konkret for at styrke:

• Et værdigt og selvstændigt liv for borgeren
• Optimering af arbejdsprocesser og ressourceforbrug
• Kvalitetssikring og forbedring i det faglige arbejde til gavn for borgeren
• Forbedring af arbejdsmiljøet for medarbejderne

Arbejdet med velfærdsteknologi handler om at udbrede anvendelsen af teknologier, hvor det giver gevinster for borger, for kvalitet i opgaveløsningen og for ressourceforbruget. Herunder handler det i høj grad om etablering af en organisering og kultur, der muliggør denne anvendelse. Derudover har arbejdet fokus på at følge velfærdsteknologisk udvikling, evidens og viden på området samt erfaringsudveksling med andre kommuner og uddannelsesinstitutioner.

Eksempler på velfærdsteknologier, der er i anvendelse i Køge Kommune:

• Vaske-tørre toiletter
• Loftlifte
• Intelligente sengesystemer
• Skærmbesøg i hjemmeplejen
• Interaktive træningsteknologier for fysisk, kognitiv og social træning
• Sensorer og GPS på plejecentre
• Apps til genoptræning

Et udvalg af anvendte velfærdsteknologier fremvises under mødet.

Køge Byråd godkendte delegationsplanerne for Økonomiudvalget samt alle stående udvalg senest den 26. juni 2018. Med en ny byrådsperiode skal det nye Byråd i Køge godkende delegationsplanerne med de ændringer, der er foretaget siden 2018.

Formålet med delegationsplaner

Byrådet kan som det øverste organ i kommunen behandle og træffe beslutning i alle kommunens sager. Undtaget er alene nogle særlige områder, hvor det i loven er bestemt, at et udvalg har kompetencen.

Når der i en lov står, at ”kommunalbestyrelsen” træffer afgørelse – det står i talrige love – betyder det normalt ikke, at Byrådet nødvendigvis selv skal i aktion. Dette kan af gode grunde ikke lade sig gøre i praksis, da der dagligt træffes et stort antal beslutninger inden for mange forskellige områder, og derfor kan Byrådet, medmindre andet er bestemt i loven, uddelegere beslutningskompetencen.

Byrådet kan delegere til både udvalg og forvaltning; men Byrådet har som det øverste organ fortsat ansvaret for, at opgaverne bliver løst. Det har også ansvaret for afgørelsernes rigtighed. Når Byrådet delegerer kompetence, må det derfor sørge for de nødvendige retningslinjer.

Det er derfor nødvendigt at have en såkaldt delegationsplan i kommunen, hvoraf det fremgår, hvornår forvaltningen alene kan træffe beslutning i sager, og hvornår henholdsvis fagudvalg, Økonomiudvalg og Byråd skal være med til at træffe beslutningen. Delegationsplanerne er altså oversigter over, hvorledes lovgivningens krav til Byrådets opgaveløsning i praksis kan udføres.

Køge Kommunes delegationsplaner

Delegationsplanerne skal behandles i de enkelte fagudvalg, økonomiudvalg og Køge Byråd. Når de er endeligt godkendt af Køge Byråd, vil delegationsplanerne blive offentliggjort. Der vil altid senere kunne blive behandlet nye sager om ændringer i delegationsplanerne, hvis forvaltning, fagudvalg eller Køge Byråd finder behov for det.

Delegationsplanerne er struktureret efter lovområder. Inden for de enkelte lovområder er der kun henvist til kapitler og paragraffer, hvis det er nødvendigt.

Sagen til det enkelte fagudvalg er opbygget sådan, at delegationsplanen er vedlagt som bilag. Af bilaget fremgår nye tilføjelser markeret med farven blå. Det kan fx være en ny lovgivning, eller forslag om ændret kompetencefordeling mellem udvalg og forvaltning. Ændringer eller sletning i delegationsplanen er markeret med rødt. Fx hvis en lov er ophævet eller skal flyttes til et andet sted i delegationsplanen. Der vedlægges bilag, som giver en generel indføring i formålet med delegering og de overordnede rammer for delegationsplaner, herunder definition af delegation, afgræsninger og typer af delegering. 

Tidligere politiske godkendte ændringer i delegationer fra 2018-2021 oplistes nedenfor

• Der er ikke konstateret tidligere politiske godkendte ændringer i perioden 

Ændringer i delegationer fra 2018-2021

• Forvaltningen har ikke fremsendt konkrete ønsker til ændringer i delegationsplanen 

Under overskriften 'Fællesskab er en fælles sag' deltog Køge Kommune sidste år sammen med en lang række af kommunens virksomheder og frivillige i March mod Ensomhed. 

March mod Ensomhed planlægges og gennemføres af ensomhedsaktivisten Patrick Cakirli, som går 2000 km. på tværs af landet fra Nexø til Esbjerg i løbet af ugerne 32-41. Den 18.-19. august 2022 kommer marchen til Køge kommune. I denne forbindelse har Køge Kommune mulighed for at deltage i eventet og sætte yderligere fokus på ensomhed og meningsfulde fællesskaber ved dels at sikre arrangøren følgeskab på sin rute gennem Køge Kommune og ved at engagere de mange fællesskaber, der er i Køge Kommune og sammen og skabe opmærksomhed omkring budskabet om at "Fællesskab er en fælles sag".  

March mod Ensomhed er en årligt tilbagevendende kampagne, som har til formål at sætte fokus på ensomhed i Danmark og behovet for at gøre noget ved det voksende sundhedsproblem, som ensomhed i befolkningen udgør. 

En kortlægning udarbejdet i 2020 af forskere fra DEFACTUM under Region Midtjylland i samarbejde med Folkebevægelsen mod Ensomhed og Mary Fonden viste, at der var ca. 380.000 mennesker, som oplever sig svært ensomme. Det var en stigning på knap 80 pct. siden samme kortlægning senest blev lavet fire år tidligere. Stigningen ses i alle aldersgrupper, men særligt blandt de 16-24-årige ses en negativ tendens. March mod Ensomhed har en bred appel og henvender sig både til børn, unge og voksne der ønsker at bekæmpe ensomheden.

Længerevarende svær ensomhed kan kobles til en række sygdomme - heriblandt hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og migræne.

Såfremt udvalget godkender indstillingen, går forvaltningen i gang med den videre planlægning af marchen i Køge Kommune.

På baggrund af kommunernes rekrutteringsudfordringer har Køge Kommune skærpet fokus på tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft, blandt andet ved at udvikle attraktive arbejdspladser med høj faglig udvikling og fokus på kerneopgaven omkring borgeren. Som en del af kommunens arbejde med rekruttering og fastholdelse er der også fokus på rekruttering og fastholdelse af SOSU elever som fremtidens arbejdskraft.

Generelt oplever kommunerne, at det kan være svært at rekruttere medarbejdere til at varetage opgaverne på ældre- og sundhedsområdet. Udviklingen peger i retning af, at der kommer flere ældre borgere samtidig med at en stor gruppe medarbejdere forlader arbejdsmarkedet for at gå på pension.

Som en del af rekrutteringsindsatsen har Velfærdsforvaltningen særligt fokus på rekruttering af elever.

I Køge Kommune blev der i 2021 ansat 65 SOSU elever. I henhold til dimensioneringsaftalen skulle Køge Kommune ansætte 92 elever om året, men det var ikke muligt at tiltrække det forudsatte antal elever.

Køge Kommune anvendes voksenelevløn i overensstemmelse med gældende overenskomst på området. Det vil sige, at der anvendes voksenelevløn til elever over 25 år med mindst 1 års relevant beskæftigelse indenfor de sidste 4 år. I omkringliggende kommuner som Roskilde og Solrød kommune anvendes voksenelevløn for alle over 25 år. I Stevns Kommune er der ligeledes udvidede muligheder for ansættelse med voksenelevløn sammenholdt med Køge Kommune.

Det er Velfærdforvaltningens vurdering, at der ved hvert optag af særligt SOSU assistent elever er kandidater, der trækker sig og søger andre kommuner som følge af andre og mere gunstige muligheder for voksenelevløn.

Forvaltningen anbefaler derfor, at der generelt gives mulighed for ansættelse med voksenelevløn for alle elever over 25 år og ikke kun til voksenelever med 1 års relevant beskæftigelse med det formål at øge rekrutteringen til SOSU uddannelserne. 

Køge Kommune vil fortsat følge udviklingen i rekrutteringen til uddannelserne i Køge Kommune.

Det vurderes, at der kan ansættes 10 ekstra social- og sundhedsassistenter til voksenelevløn i 2022. Udgiften til 10 ekstra elever vil alt andet lige medføre en stigning på lige knap 2 mio. kr. årligt i forhold til det nuværende forventede forbrug. Udgiften kan afholdes indenfor det eksisterende budget i 2022.

På mødet d. 7. december 2021 godkendte Ældre- og Sundhedsudvalget de borgerrettede takster for 2022, herunder takster for madservice, på udvalgets område.

Taksterne på madservice blev dog kun indstillet til godkendelse til og med marts måned 2022 idet de nye leverandørpriser, som taksterne er beregnet på baggrund af, først foreligger fra perioden 1.april 2022-31.marts 2023.

Leverandørpriserne foreligger nu og indgår i det almindelige omkostningsgrundlag for fastsættelse af taksterne. Taksterne til og med marts 2022 var baseret på en prisfremskrivning af 2021-taksterne, og genberegningen viser da også kun en lille ændring, nogen er uforandrede der der afrundes til borgerfavør, baseret på de faktiske leverandøromkostninger kommunen har.

Køge Kommunens takster for egenbetaling på madserviceområdet ligger noget under det loft, det omkostningsmæssigt er muligt at opkræve. Taksten er også den samme uanset hvilken leverandør der modtages mad fra.

Ældre- og Sundhedsudvalget behandlede på sit møde den 9. februar 2022 forslag til kvalitetsstandarder for 2022. Udvalget sendte kvalitetstandarderne i høring i Seniorrådets. Seniorrådets høringssvar vedlægges sagen.

Seniorrådets høringssvar giver anledning til følgende bemærkninger fra forvaltningen:

Generel information:

Seniorrådet ønsker, at det nøje overvejes, hvilke borgere der tilbydes virtuel hjælp. Forvaltningen er enig og kan oplyse, at det er også praksis og at virtuel hjælp tilbydes efter dialog med borgerne. Forvaltningen anbefaler, at der ikke ændres i kvalitetsstandarden.

Seniorrådet ønsker, at det bør fremgå med hvilken vægt borgerens egen vurdering indgår. Forvaltningen oplyser, at det er ikke muligt præcist at angive med hvilken vægt borgerens egen vurdering indgår blandt de øvrige oplysninger der indhentes. Forvaltningen anbefaler, at der ikke ændres i kvalitetsstandarden.

Seniorrådet ønsker, at de sygeplejefaglige kompetencer beskrives. Forvaltningen oplyser, at kvalitetsstandarden alene omhandler servicelovsydelser og derfor er sygeplejens arbejde med sundhedslovsydelser ikke beskrevet. Forvaltningen anbefaler, at der ikke ændres i kvalitetsstandarden.

Kvalitetsstandard for praktisk hjælp - rengøring.

Seniorrådet ønsker, at betegnelsen "borgerens" ændre til "dit hjem". Forvaltningen er enig og foreslår, at kvalitetsstandarden ændres.

Kvalitetsstandarden for praktisk hjælp - tøjvask

Seniorrådet finder at formuleringen i forhold til hvem, der leverer ydelsen fortsat kan være svær at forstå. Hvordan skal f.eks. dispensering af tøjvask forstås?

Forvaltningen foreslår, at der til kvalitetsstandarden tilføjes, at borgeren kan få hjælp til tøjvask i egen vaskemaskine, hvis borgeren alene er ude af stand til at klare en mindre delopgave i forbindelse med tøjvask. Det kan f.eks. være, hvis borgeren er ude af stand til at indstille vaskemaskinen eller at hænge tøjet op.

I forhold til hvem der leverer ydelsen foreslår forvaltningen, at det præciseres, at den almindelige tøjvask levres af den private leverandør (vaskeri), som kommunen har indgået aftale med. Hvis borgeren derimod skal have hjælp til en delopgave, leveres ydelsen af kommunen.

Kvalitetsstandard for praktisk hjælp - madservice

Seniorrådet undrer sig over, at opsigelsesvarslet for en madordning er 14 dage. Forvaltningen kan oplyse, at fristen er en del af kontrakten med leverandørerne. 

Seniorrådet ønsker, at det fremgår af kvalitetstandarden fremgår, hvem der har ansvaret for at framelde og genoptage madordninger. Forvaltningen kan oplyse, at det er borgerens ansvar at få givet besked om at framelde og genoptage madordninger.

Forvaltningen anbefaler, at der ikke ændres i kvalitetsstandarden.

Kvalitetsstandard for praktisk hjælp - indkøb

Seniorrådet ønsker, at det præciseres, hvad der ligger til grund for vurderingen af, om man kan visiteres til indkøbsordning. Forvaltningen vurderer, at vurderingskriterierne er beskrevet i kvalitetsstandarden. Forvaltningen anbefaler, at der ikke ændres i kvalitetsstandarden.

Kvalitetsstandard for aflastning/afløsning

Seniorrådet ønsker, at alle pladser til aflastning og afløsning betegnes "midlertidigt ophold". Forvaltningen er enig og foreslår, at kvalitetssandarden tilrettes.

Kvalitetsstandard for centerboliger

Seniorrådet undrer sig over, at det ikke skal være tilladt at holde husdyr. Forvaltningen kan oplyse, at det er et krav fra boligselskaberne, at der ikke må holdes husdyr.

Kvalitetsstandard for plejeboliger

Seniorrådet ønsker, at der i afsnittet om hvem der kan modtage ydelsen anvendes et andet ord i stedet for dørsøgende, således at formuleringen bliver "Det er her mulighed for at skærme borgere, som har udfordringer .... til hjælp og pleje". Forvaltningen er enig i Seniorrådets formulering og foreslår, at kvalitetsstandarden ændres.

Seniorrådet undrer sig over, at det ikke skal være tilladt at holde husdyr. Forvaltningen kan oplyse, at det er et krav fra boligselskaberne, at der ikke må holdes husdyr.

Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg

Seniorrådet udtrykker bekymring for, at 70 - 75 årlige borgere, får tilbud at deltage i et fællesarrangement i stedet for et at få et individuelt besøg. Seniorrådet finder, at det i afsnittet "Hvad omfatter ydelsen" beskrives, at det under særlige omstændigheder kan besøg i eget hjem finde sted. Forvaltningen bemærker, at borgeren fortsat har ret til et individuelt besøg og at teksten i kvalitetsstandarden skal tilrettes i overensstemmelse hermed.

Velfærdsforvaltningen indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget godkender forslag om nyt tiltag i forbindelse med tilbud om forebyggende hjemmebesøg.

Ældre- og Sundhedsudvalget sendte på sit møde den 9. februar 2022 forslag til nyt tiltag omkring forebyggende hjemmebesøg i høring i Seniorrådet.

Køge Kommune tilbyder individuelle, forebyggende hjemmebesøg til borgere, der bor alene, når de fylder 70 år. Borgere tilbydes forebyggende hjemmebesøg igen, når de fylder 75, 80 og hvert år fra de fylder 82 år.

Besøgene tager udgangspunkt i borgerens aktuelle livssituation og kan dreje sig om emner som den ældres trivsel, sociale netværk, sundhedstilstand, bolig og nærmiljø, aktiviteter og interesser. På baggrund af samtalen informeres, rådgives og vejledes der om de forskellige sundhedsfremmende tilbud, som kommunen eller andre organisationer tilbyder. 

Lovgivningen giver mulighed for, at kommunerne som alternativ til forebyggende hjemmebesøg i borgers eget hjem kan afholde kollektive arrangementer.

Sundhedsstyrelsen peger på, at erfaringer viser, at kollektive arrangementer

• giver mulighed for at skabe kontakt med borgere, der normalt vil takke nej til tilbuddet, herunder især ressourcestærke ældre, der ikke mener at have behov for et individuelt besøg
• kan være et redskab til at opspore potentielt sårbare ældre
• kan gøre det nemmere for borgerem der har deltage i et kollektivt arrangement at tage kontakt til kommune, såfremt behov skulle opstå på et senere tidspunkt

Derfor foreslår forvaltningen at afprøve kollektive arrangementer for nå ud til flere af de yngre borgere i målgruppen, især de +70 og +75-årige. Forvaltningen vil så afholde fællesarrangementer hvert halve år i Køge og Borup. Her kan borgere komme og møde andre borgere samme sted i livet som dem selv samt modtage information om kommunens tilbud. 

Tiltaget med fællesarrangementer er indført med succes i andre kommuner. Eksempelvis Faxe og Greve Kommuner, hvor man har haft succes med at tilbuddet som supplement til tilbud om forebyggende hjemmebesøg. 

Fællesarrangementerne vil indeholde samme information, som borgere kan få ved et forebyggende hjemmebesøg. Dette er bl.a. information om:

• Kommunens visiterede ydelser
• Hjælpemidler
• Sundhedstilbud
• Foreningstilbud
• Demensteamet
• Juridisk information ift. at sikre sig selv bedst, når man bliver ældre

Arrangementerne vil derfor for manges vedkommende naturligt kunne erstatte det forebyggende hjemmebesøg. Borgere som ønsker det, vil stadig kunne modtage et forebyggende hjemmebesøg i stedet for tilbuddet om fællesarrangement.

Såfremt udvalget godkender forslaget, sigtes efter at holde det første arrangement i april eller maj 2022. 

Seniorrådet udtrykker i sit høringssvar bekymring i forhold til, at 70- og 75-årige borgere, der bor alene, i modsætning til tidligere, får tilbudt at deltage i et fællesarrangement i stedet for et individuelt besøg. Seniorrådet bemærker, at der kan være en risiko for, at de borgere, som har det største behov ikke tager imod tilbud om fællesarrangement, fordi de ikke kan overskue at deltage.

Godkendelse af forslaget betyder, at kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg ændres. Forvaltningen bemærker, at borgere som ønsker de, fortsat kan vælge at modtage et individuelt hjemmebesøg.

Socialstyrelsen har bevilget Køge Kommune 7 mio. kr. til at gennemføre projektet "Sammen med borgeren om den nærværende ældrepleje". Projektet løber fra 2022 til udgangen af 2023. 

Det overordnede formål med Køge Kommunes deltagelse i projektet er at udvikle indsatser, der bistår mennesker, der modtager syge- og hjemmepleje så de kan leve et så selvstændigt og meningsfuldt hverdagsliv som muligt. Målet er at borgerne skal opleve sammenhæng og kvalitet i en syge- og hjemmepleje, der tager udgangspunkt i borgerens ønsker og mål.

Projektet skal udvikle og afprøve nye måder at sikre mere stabilitet og kontinuitet for borgere, som modtager hjemmepleje i Køge Kommune gennem etableringen af faste, selvstyrende og tværfaglige teams, hvor medarbejderne oplever, at de kan slippe deres faglighed fri i mødet med borgeren og kan iværksætte nødvendige indsatser på baggrund af deres faglige vurdering. 

Projektet har fire indsatsområder: 

• Model for samarbejde mellem visitation og de selvstyrende teams
• Faglig udvikling og beskrivelse af arbejdsgange i forhold til kvalitet og rehabilitering
• Organisatorisk udvikling og tilrettelæggelse af de selvstyrende teams
• Indsamling og brug af data til løbende tilpasning og evaluering

Det er målet, at borgerne efter projektets afslutning oplever, at der kommer færre forskellige medarbejdere i hjemmet og at det bidrager et oplevelsen af nærvær og omsorg. Hjælpen fra Køge Kommune skal ligeledes bidrage til at bevare eller forbedre borgerens livskvalitet gennem indsatser der tilrettelægges med høj grad af inddragelse af borgere og pårørende.

Som en del af projektet afprøves en ny organisering i en hjemmeplejegruppe og i hverdagsrehabilitering-teamet, hvor der etableres faste, selvstyrende og tværfaglige teams, som ud fra en rehabiliterende tankegang og arbejdsmetode, får de bedste forudsætninger for at løse kerneopgaven i det gode faglige og omsorgsfulde møde med borgeren. Hvert team vil skulle tilrettelægge indsatsen for 40-50 borgere, der modtager hjemmepleje. 

Projektet gennemføres i tre faser:

1. Planlægning, udvikling af arbejdsgange og etablering af faste selvstyrende teams (Januar 2022 - Oktober 2022) 
2. Afprøvning af faste selvstyrende teams med løbende opfølgning og tilpasning (Oktober 2022 - oktober 2023)
3. Evaluering af projektet (Oktober 2023 - december 2023)

Ældre- og Sundhedsudvalget vil blive orienteret om status på projektet i forbindelse med overgangen fra planlægning til afprøvning og igen i forbindelse med evalueringen. 

Puljemidlerne vil primært blive brugt på personaleomkostninger for medarbejdere som deltager i projektet.

Borgere kan i henhold til serviceloven og Køge Kommunes kvalitetsstandard visiteres til hjælp til indkøb. I alt er ca. 220 borgere visiteret til ordningen. Hvis man som borger visiteres til indkøbsordning har borgeren ret til indkøb hos leverandører, som kommunens har indgået aftale med. Borgeren betaler selv for de varer, som de køber, mens kommunen afholder udgiften til levering m.v.

Kommunen har afsluttet udbud af indkøbsordninger og fundet de to leverandører, der borgere der er visiteret til ordningen fremover skal anvende. Med to leverandører sikres, at kommunen lever op til lovens krav om frit valg.

Som led i den løbende fokus på økonomistyringen på Ældre- og Sundhedsudvalgets område, er der foretaget budgetopfølgning på udvalgets område, hvor forvaltningen har gennemgået den seneste aktivitets- og udgiftsudvikling. Denne budgetopfølgning er udarbejdet med udgangspunkt i aktivitet og forbrug ultimo februar 2022. Seneste budgetopfølgning blev foretaget pr. 31. januar 2022.

Der forventes budgetoverholdelse på Ældre- og Sundhedsudvalgets område pr. 28. februar 2022.

Velfærdsforvaltningen indstiller til Ældre- og Sundhedsudvalget, at udvalget tager opgørelsen af konsulentudgifter på driftsområdet til efterretning, jf. bilag 1.

I det følgende præsenteres opgørelsen over konsulentforbruget på driftsområdet.

Køge Kommune har i en årrække haft fokus på niveauet for anvendelse af eksterne konsulenter i den kommunale opgaveløsning med henblik på at sikre, at de kommunale velfærdsydelser løses i den rette kombination af pris og kvalitet. Anvendelse af konsulenter sker således efter en nøje vurdering. Dog er der en kontinuerlig overvejelse af, om anvendelsen af eksterne konsulenter sker efter hensigten, og om den økonomiske optimering af aftalerne er optimal for kommunen.

Opgørelsen af konsulentforbruget på Ældre- og Sundhedsudvalgets område fremgår af tabellerne i bilag 1. Opgørelsen sammenligner de to seneste regnskabsår, dvs. 2020 og 2021.

I bilaget vises det samlede konsulentforbrug i den første tabel, mens de to øvrige tabeller viser en oversigt over de leverandører, hvor Køge Kommune har købt konsulentydelser for mere end 25.000 kr. for hhv. 2020 og 2021. Leverandørlisten er desuden suppleret af bemærkninger til, hvorfor forvaltningen har brugt den pågældende konsulent, herunder om der er tale om obligatoriske, eksterne konsulentydelser (hvor anden ekstern myndighed eller lignende har besluttet, hvem der skal løse opgaven).

Hver enkelt konsulentopgave, med en økonomisk værdi på min. 25.000 kr., er i
udvalgsoversigterne desuden kategoriseret inden for en af nedenstående 8 kategorier:

• It-konsulenter.
• Rekruttering, intern uddannelse og HR.
• Økonomi og effektivisering.
• Organisationsanalyser.
• Medie og journalist.
• Mentor.
• Bygge- og anlægsrådgivning.
• Advokater og revisorer.

Det skal bemærkes, at opgørelsen af konsulenter er baseret på Regeringen og KL's afgrænsning af konsulentudgifter for både 2020 og 2021, som omfatter en manuel gennemgang af de leverandører, der udtrækkes fra KMD's indkøbsanalysesystem ud fra de kriterier som er aftalt mellem Regeringen og KL.

Velfærdsforvaltningen bemærker, at størstedelen af konsulentforbruget på Ældre- og Sundhedsudvalgets området er tilknyttet projektet om tidlig opsporing af sygdom ved kunstig intelligens og udgiften hertil fuldt ud er finansieret af puljemidler fra staten.

Velfærdsforvaltningen har et skærpet fokus på nedbringelse af sygefraværet. Som led i dette arbejde forelægger forvaltningen for Ældre- og Sundhedsudvalget hver måned en sygefraværsopgørelse, som udarbejdes af Køge Kommune.

Den seneste sygefraværsopgørelse fra Køge Kommune fra februar 2022 viser et gennemsnitlig sygefravær på 8,9 pct. på ældre- og sundhedsområdet over de sidste 12 måneder. I februar måned var der et sygefravær på 10,6 pct.

Fraværsopgørelserne er inklusiv fravær i forbindelse med hele perioden med COVID-19. Der er dog i perioden, som følge af ny lovgivning, sket ændringer i registrering af sygefravær i forbindelse med COVID-19, hvorfor det er vanskeligt helt at konkludere hvor meget af sygefraværet der skyldes COVID-19. 

Rapporten for Ældre- og Sundhedsafdelingen er vedhæftet som bilag.

Velfærdsforvaltningens medarbejderudvalg FMU - som består af Velfærdsforvaltningens ledelse, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter fra alle områder af Velfærdsforvaltningen - har drøftet strategien for arbejdet med nedbringelse af sygefravær, som er et fælles fokusområde for alle velfærdsområderne.

FMU har besluttet en målsætning om at nedbringe sygefraværet til 5 pct. gennem følgende indsatser:

• Flere fastemedarbejdere fremfor vikarer, som forventes at forbedre kvaliteten og arbejdsmiljøet blandt medarbejderne
• Strategisk arbejde med kerneopgaven og social kapital (retfærdighed, tillid og samarbejde) på alle arbejdspladser i Velfærdsforvaltningen. Der er igangsat et kompetenceløft i forhold til social kapital hos både ledere og tillidsvalgte.
• Opfølgning på sygefraværspolitikken
• Ny ledelsesstruktur på ældreområdet med færre medarbejdere pr. leder
• Kampagnen #slipfaglighedenfri, som sammen med KL og FOA-projektet Fremfærd skal bidrage til at medarbejdernes faglighed i højere grad slippes fri i mødet med borgerne. Målet er at øge kvaliteten af opgaveløsningen og trivslen
• Relancering af det personalepolitiske grundlag - Køge Kommunes personale politiske grundlag bygger på værdierne Åbenhed, Ordentlighed, Faglighed, Indflydelse og ansvar, Vækst og udvikling. FMU vil i den kommende tid i forbindelse med de øvrige indsatser arbejde med værdierne.
• Fokus på det hele menneske og hele arbejdssituationen.