Referat af møde i Ældre- og Sundhedsudvalget

Godkendt.

Formanden orienterede om besøg i Skytteforeningen.

Forvaltningen orienterede om udbud af mad.

Velfærdsforvaltningen indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget godkender, at arbejdet med at udvikle og implementere den rehabiliterende metode i Ældre- og Sundhedsafdelingen igangsættes.

Mange ældre, som indlægges på sygehus eller får behov for hjemmepleje, har igennem et stykke tid mistet funktionsevne. Det vil sige, at evnen til at udføre de daglige gøremål og leve et selvstændigt hverdagsliv forringes, og behovet for hjælp fra kommunen sætter ind. Langt de fleste borgere ønsker at leve selvstændigt i eget hjem så længe som muligt. 

Derfor er der behov for en rehabiliterende arbejdsmetode i ældreplejen for at støtte de ældre borgere i at finde sit tidligere funktionsniveau og fortsætte med at leve sit selvstændige liv, som det giver mening for dem. 
I 2016 blev det lovpligtigt for kommunerne at tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb, hvis det i forhold til den konkrete borger vurderes at have potentiale til at kunne forbedre dennes funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp.

Rehabilitering kan defineres som ”…en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv.” (Marselisborg Centret 2004).

Det afgørende for at forandringen kan lykkes og have effekt hos borgeren er, at rehabiliteringen bygger på borgerens individuelle mål og ønsker kombineret med en systematisk tværfaglig udredning, samt at der lægges konkrete planer for borgerens rehabilitering sammen med borgeren og dennes pårørende.

Den rehabiliterende tilgang taler dertil ind i indholdet af Sundhedsaftalen 2019-2023 for Region Sjælland, som blev godkendt i byrådet i juni 2019. Her er en af ambitionerne at understøtte lighed i sundhed, som blandt andet opnås gennem et fokus på at tilrettelægge differentierede indsatser, som svarer til borgerens behov, ressourcer og præferencer. Endvidere skal sundhedsaftalen understøtte, at parterne inddrager borgere og pårørende i beslutninger om egen sundhed og behandling.

Det er afgørende for forandringens succes, at den rehabiliterende tilgang bliver implementeret i hele organisationen. Forvaltningen foreslår derfor, at arbejdet med at udvikle og implementere den rehabiliterende metode i Ældre- og Sundhedsafdelingen igangsættes i 2020.

Velfærdsforvaltningen indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget godkender, at arbejdet med at udvikle og implementere tidlig opsporing som arbejdsmetode i organisationen igangsættes.

Hver dag indlægges ældre borgere med flere medicinske sygdomme på sygehusene. De indlægges med sygdomme, som kunne være forebygget i den kommunale ældrepleje og hos praktiserende læger.  

Uanset årsag medfører en indlæggelse et brud på hverdagslivet for borgeren, og det medfører både menneskelige og samfundsmæssige omkostninger. En begyndende nedadgående spiral hvor borgeren mister selvstændighed og livskvalitet og på sigt muligheden for at bo i eget hjem.  

En lang række indlæggelser blandt ældre borgere kan undgås, hvis et begyndende funktionstab eller begyndende sygdomstegn opdages i tide, og der sættes ind med de rette faglige tiltag. 
Nogle af de diagnoser, også kaldet forbyggelige diagnoser, som borgerne indlægges med, og som man mener kan forebygges ved tidlig opsporing, er fx blærebetændelse, brud, dehydrering og lungebetændelse. 

I 2018 blev 664 borgere over 65 år fra Køge Kommune behandlet akut for en forebyggelig diagnose. Undersøgelse fra blandt andet VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecentercenter for Velfærd) viser, at kommunerne er i kontakt med knap halvdelen af disse borgere. 

Tankegangen bag Tidlig opsporing er at muliggøre tidligere intervention og eventuel behandling for at forebygge yderligere svækkelse af helbredstilstanden eller tab af funktionsevne. 
En tidlig opsporing og indsats kan potentielt være med til at fremme borgerens livskvalitet og i situationer forebygge behandlings- eller indlæggelseskrævende sygdom. I sidste ende kan Tidlig opsporing bidrage til at forebygge hospitalsindlæggelser. 

Kommunerne har udviklet flere værktøjer til tidlig opsporing i ældreplejen, og Køge Kommune har også i et par omgange forsøgsvist implementeret nogle af disse værktøjer. Der resterer dog et stort potentiale i at implementere dette i bund, herunder i nye medarbejdergrupper og blandt pårørende for tidligst muligt at sætte faglige målrettede indsatser i gang og dermed undgå, at borgerens helbredstilstand forværres med risiko for tab af funktionsevne eller indlæggelse. 

Forvaltningen er opmærksom på, at udviklingen og implementeringen af tidlig opsporing sker i tæt samarbejde med de involverede medarbejdergrupper. Der vil blive lagt vægt på at finde et værktøj, der egner sig til en digital løsning. 

Velfærdsforvaltningen indstiller til Ældre- og Sundhedsudvalget,

1. at anbefaling til uddeling af midler til frivilligt socialt arbejde godkendes
2. at driftsaftaler med Broen Køge, Idrætsforeningen "Rend og hop" og Røde Kors Køge videreføres i 2020.

Ældre- og Sundhedsudvalget fordeler hvert år midler til frivillige foreninger og grupper, som udfører frivilligt socialt arbejde til gavn for Køge Kommunes borgere. Det frivillige arbejde er et vigtigt supplement til kommunens lovbestemte tilbud og indsatser.

Udvalget besluttede på mødet i maj 2019, at midler til frivilligt socialt arbejde i 2020 skal prioriteres indsatser der:

• Fremmer positive fællesskaber
• Har fokus på et sundt liv for seniorer

Velfærdsforvaltningen modtog i alt 91 ansøgninger om støtte i 2020. Der er samlet set blevet søgt ca. 2,65 mio. kr., og puljen til uddeling er i år på ca. 1,8 mio. kr.

Den endelige indstilling er foretaget ud fra en vurdering af de enkelte aktiviteters potentielle effekt for målgruppen.

I forhold til de overordnede målgrupper foreslås midlerne fordelt således:

Se de enkelte indstillinger i bilag.

I december 2017 besluttede det daværende Social- og Sundhedsudvalg at indgå driftsaftaler med Broen Køge, Idrætsforeningen "Rend og Hop" og Røde Kors Køge. I disse driftsaftaler er der lagt op til, at de er gældende i en periode på 4 år, hvilket vil sige til og med år 2021.

Der resterer således ca. 40.000 kr. fra puljen, som forvaltningen foreslår reserveres til, hvis der opstår nye støttebehov i løbet af året.

Midlerne uddeles med afsæt i Servicelovens §§ 18 og 79.

Godkendt.

Forvaltningen kan fordele de resterende midler.

Velfærdsforvaltningen indstiller, at udvalget tager orientering om konsulentudgifter og fokusområder til efterretning.

I den offentlige sektor er der en stigende tendens til, at opgaver bliver løst af konsulenter i forskellige sammenhænge. Dette er ikke nødvendigvis et problem, men det kræver, at der er 100 procent transparens i brug af konsulenter. Køge Kommune har derfor valgt at fremlægge en ny og meget omfattende oversigt, der viser kommunens brug af konsulenter samt hvilke styringsmæssige værdier, der gør sig gældende i vores brug af konsulenter.

Køge Kommune har i en årrække haft fokus på niveauet for anvendelse af eksterne konsulenter i den kommunale opgaveløsning med henblik på at sikre, at de kommunale velfærdsydelser løses i den rette kombination af pris og kvalitet. Anvendelse af konsulenter sker således efter en nøje vurdering. Dog er der en kontinuerlig overvejelse af, om anvendelsen af eksterne konsulenter sker efter hensigten, og om den økonomiske optimering af aftalerne er optimal for kommunen.

På baggrund heraf har direktionen valgt at gå to veje:

1. Udarbejde en helt ny og meget omfattende oversigt, der viser kommunes forbrug af konsulenter i forskellige kategorier.
2. Fastlægge 5 fokusområder for anvendelse af eksterne konsulenter, der har til formål at sikre en offentlig myndigheds, som Køge Kommunes, dokumentation af, at der hele tiden arbejdes med at sikre den optimale udnyttelse af konsulenters arbejde.

Økonomiudvalget har drøftet sagen i december 2019 og besluttet at fagudvalgene fremover 1 gang årligt tilsendes opgørelser af konsulentforbrug på eget område.

1. Oversigter og kategorier

Første halvdel af denne sag giver et nyt overblik over anvendelse af eksterne konsulenter på Ældre-og Sundhedsudvalgets område samt hvilke konsulentfirmaer, der er brugt. Af vedlagte bilag fremgår det samlede eksterne konsulentforbrug samt en opgørelse over udvalgets eksterne konsulentforbrug.

Konsulentforbruget er i opgørelserne defineret som ekstern opgaveløsning inden for kategorierne:

• IT.
• Rekruttering, intern uddannelse og HR.
• Økonomi og effektivering.
• Organisationsanalyser.
• Medie og journalist.
• Tolk og mentor.
• Byggeri- og anlægsrådgivning.

Hver enkelt konsulentopgave, med en økonomisk værdi på min. 25.000 kr., er i udvalgsoversigterne kategoriseret inden for en af ovenstående 7 kategorier. Det fremgår ligeledes af oversigterne, om der er tale om obligatoriske, eksterne konsulentydelser (hvor anden ekstern myndighed e.l. har besluttet, hvem der skal løse opgaven).

Det skal understreges, at advokatudgifter ikke er medtaget i opgørelsen, da bistand med retssager mv. ikke vurderes som konsulentforbrug, men administrationen har også på dette felt et samlet overblik over forbrug.

2. De 5 fokusområder

Anden halvdel af sagen handler om direktionens ledelsesmæssige fokus på at sikre den bedste optimering af brugen af konsulenter på driften. Direktionen har fastlagt følgende 5 fokusområder:

1. Sikre Transparens ved brug af konsulenter. Det er vigtigt, at der er så meget åbenhed som muligt om, hvor meget og hvilke konsulenter kommunen bruger. Herunder at direktionen også har det fulde overblik over forbruget, så der løbende kan foretages de rette ledelsesmæssige vurderinger af, om arbejdet med konsulenter sker på en tilfredsstillende måde.
2. Sikre gode priser ved brug af konsulenter. Ledelsen skal løbende vurdere, om afregningen af konsulenter er tilfredsstillende, eller det er muligt at optimere kontrakter, så kommunen kan få bedre konsulentpriser ved f.eks. at udlægge større konkurrence mv.
3. Vurdere mulighed for om rådgiveransvar kan skærpes. Mange konsulenter rådgiver om mange ting for kommuner og øvrige offentlige myndigheder. Dog viser det sig, at deres rådgivning indimellem er mangelfuld. I disse situationer skal det løbende vurderes, om kommunen kontraktuelt kan skærpe eksterne konsulenters ansvar. Dette fokusområde kan ikke alene løftes af Køge Kommune, men det skal undersøges hvad kommunen selv kan gøre for at skærpe rådgiveransvaret.
4. Sikre at udvælgelse af konsulenter altid sker sagligt. Det er vigtigt, at ledelsen i kommunen sikrer, at valg af konsulenter altid sker efter faglig og optimal udvælgelse.
5. Vurdere løbende om opgaver løses bedst af konsulenter eller internt. Direktionen skal med den nye oversigt over forbrug af konsulenter løbende vurdere, om opgaven bedst og billigst løses ved brug af eksterne konsulenter eller ved intern opgaveløsning. Altså om det i højere grad kan betale sig at insource opgaverne, frem for at de løses af eksterne konsulenter.

Velfærdsforvaltningen anbefaler, at Ældre- og Sundhedsudvalget tager opgørelsen over konsulentforbruget til efterretning.

Taget til efterretning.

Forvaltningen undersøger nærmere.

På udvalgsmødet den 3. december 2019 spurgte udvalget til, hvilke eksternt finansierede indsatser der er på Ældre- og Sundhedsudvalgets område.

Forvaltningen kan oplyse, at forvaltningen løbende søger ekstern finansiering af indsatser, der understøtter udviklingen af ældre- og sundhedsområdet.

I 2020 er der opnået ekstern finansiering til følgende indsatser:

• Bedre bemanding. Midlerne til bedre bemanding i ældreplejen blev afsat med finansloven for 2018 og udmøntes i perioden 2018-2021 via puljer og herefter via det kommunale bloktilskud. Ansøgningsfristen til 2020-midlerne var den 15. november 2019, og der forventes endeligt tilsagn i begyndelsen af 2020. Køge Kommunes andel af midlerne udgør ca. 5,3 mio. kr.

• Smooth. I 2017 indgik Køge Kommune et projekt finansieret af Innovationsfonden om udvikling af en robot til brug på plejecentre. Projektet styres af Syddansk Universitet og afsluttes i 2020. I 2020 får Køge Kommune et tilskud på 183.000 kr., der primært dækker lønudgifter. Der vil ikke være udgifter ud over projektperioden.

Som opfølgning på Ældre- og Sundhedsudvalgsmøde d. 3. december 2019 ses på udviklingen i almene genoptræningsplaner for Køge Kommune.

Udvikling
På landsplan er antallet af almene genoptræningsplaner steget med 39 % fra 2012 til 2018, mens antallet af planer for Køge Kommune er steget med 59 %, jf. temadrøftelse på ÆSU-møde.

Nedenfor ses på udviklingen fra 2013, da registreringen herfra er registreret ensartet. Siden 2013 er antallet af almene genoptræningsplaner for hele landet steget med 25 %, mens antallet af planer for Køge Kommune er steget med 48 % fra 1.560 planer til 2.315 planer.

Stigningen ses især indenfor det ortopædkirurgiske område og det medicinske område. Almene genoptrænings-planer indenfor det ortopædkirurgiske område er steget med 43 % siden 2013, jf. figur 1 i bilag.

Tilsvarende er almene genoptræningsplaner indenfor det medicinske område steget markant. Stigningen på det medicinske område skyldes bl.a. hjemtagelsen af hjerterehabilitering, hvor borgerne nu træner de første 6 uger på sygehuset, og de følgende 6 uger i kommunen.

Stigningen i genoptræningsplaner sker især for 75+ årige med en stigning fra knap 400 planer til knap 700 planer, svarende til en stigning på 80 % siden 2013. Antallet af genoptræningsplaner for de 40-64 årige og 65-74 årige er steget med omkring 45 % siden 2013, jf. figur 2 i bilag.

Med stigende alder omhandler genoptræningsplanerne i højere grad medicin og geriatri. Geriatriske planer udgør knap 20 % af planerne for de 75+ årige, og under 5 % for de øvrige aldersgrupper. Medicinske planer er udbredt blandt de fleste aldersgrupper, og udgør den størst andel for de 75 + årige med knap 30 %. Omvendt omhandler planerne for de yngre grupper primært ortopædkirurgiske problemstillinger,  jf. figur 3 i bilag.

Træning efter sundhedsloven kan ydes som almen træning i kommunerne eller specialiseret træning på hospital. Siden 2013 ydes en stadigt større del af den almene træning i kommunerne. I 2013 ydes 12 % af Køge Kommunes træning efter sundhedsloven som specialiseret træning på hospital, mens i 2018 ydes 8 % af træningen på hospital. Dette viser, at kommunerne varetager flere specialiserede opgaver fra hospitalerne. Det bemærkes, at kommunerne har den fulde finansiering af både den specialiserede træning og den almene træning på sygehusene, jf. figur 4 i bilag.

Udviklingen med stigning i genoptræningsplaner fortsætter i 2019. Med udgangen af uge 49 er der en fremgang i antal genoptræningsplaner på 6,6% ift. 2018.

Økonomisk set er området rammestyret i Køge Kommune. Genoptrænigscenteret har løbende arbejdet med holdundervisning, hjemmetræning, forløbsoptimering m.v.

Taget til efterretning.

Forvaltningen udarbejder en opfølgning på udviklingen i genoptræningsplaner til møde i juni.