Referat af møde i Ældre- og Sundhedsudvalget

Velfærdsforvaltningen indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget

1. tager orientering vedrørende aflastningspladser og afregning af liggedage til efterretning.
2. godkender at forvaltningen kan indgå aftale med en eller flere kommuner om tilkøb af 3 aflastningspladser i en aftalt periode.

Der har igennem længere tid været udfordringer med at få udskrevet færdigbehandlede patienter fra hospitalet, på grund af ventetid på aflastningspladser i Køge Kommune. Kommunens aflastningspladser er i stort omfang besat af borgere, der venter på en plejeboligplads, herunder særligt demensplejeboligpladser. Problemet med manglende aflastningspladser er indtil nu søgt afhjulpet:

• Ved etablering af foreløbigt op til 4 midlertidige aflastningspladser på Sandmarksbo Plejecenter jf. Social- og Sundhedsudvalgets beslutning 2. maj 2017. Der er således stop for visitation af nye borgere til Sandmarksbo Plejecenter. Siden udvalgets beslutning, er en af lejlighederne på plejecenteret frigivet til aflastningsplads.
• Ved etablering af 4 ekstra aflastningspladser på Sandmarksbo forbeholdt færdigbehandlede fra sygehusene, jf. Social- og Sundhedsudvalgets beslutning 19. juni 2017. Pladserne er forbeholdt færdigbehandlede fra sygehusene og er taget i brug i oktober 2017.

• På forvaltningsniveau er der skærpet fokus på nedbringelse af liggedage, herunder opmærksomhed på hurtig bevilling af hjælpemidler. Mulighed for udskrivning til egen bolig med massiv støtte undersøges altid. Hvis en borger genindlægges under sit ophold på en aflastningsplads, udskrives borgeren samtidig fra pladsen, og en ny borger tilbydes aflastningsophold.

Selvom de iværksatte tiltag for hurtigt at få nedsat liggedagene på hospitalerne for færdigbehandlede patienter har haft en positiv effekt, som det fremgår af oversigten i bilaget over afregning af færdigbehandlede patienters liggedage i 2017, så har der i januar 2018 igen været udfordringer med at hjemtage færdigbehandlede. Køge Kommune er blevet kontaktet af Region Sjællands Universitetshospital Roskilde med henblik på en drøftelse af, hvordan udfordringen omkring hjemtagning af borgere, der er færdigbehandlet, løses. Forvaltningen vurderer på denne baggrund, at der er behov for yderligere tiltag på kort sigt for at løse den aktuelle problemstilling. Endvidere er der behov for at tilvejebringe en mere permanent løsning vedrørende aflastningspladserne på længere sigt.

Forvaltningen anbefaler, at Ældre- og Sundhedsudvalget igen forholder sig til, at Køge Kommune indgår aftale med en eller flere andre kommuner om tilkøb af 3 af deres aflastningspladser i en aftalt periode, som fx kan bestå af 3 måneder med mulighed for forlængelse. Social- og Sundhedsudvalget har på sit møde den 19. juni 2017 afslået denne løsning.

Hvis udvalget tiltræder tilkøb af aflastningspladser i andre kommuner, vil det i praksis betyde, at borgere og deres pårørende vil blive informeret om, at såfremt borgeren ikke ønsker at modtage en tilbudt udenbys aflastningsplads, vil alternativet være udskrivelse til eget hjem med den mulige støtte og hjælp fra Køge Kommunes hjemmepleje – og ikke et forlænget venteophold på hospitalet. 

Til orientering oplyste Slagelse Kommune i juni 2017, at det ville være muligt at indgå en aftale om leje af aflastningspladser på et af Slagelse Kommunes plejecentre, Bjergbyparken i Slots Bjergby. Taksten ville være 1.633 kr. pr. døgn i en aftale, som indgås for 3 måneder, med mulighed for forlængelse.

Velfærdsforvaltningen vurderer, at det vil være muligt at opnå en aftale på lignende økonomiske vilkår, hvis der igen kan findes ledige aflastningspladser i andre kommuner, i en periode indtil etableringen af flere aflastningspladser/plejeboliger i Køge Kommune.

Derudover er det på kort sigt planen, at:

• Sammen med Roskilde, Greve og Solrød Kommune gå i dialog med Region Sjællands Universitetshospital på baggrund af, at kommuner og afdelinger oplever tiltagende problemer omkring koordinering af udskrivelsesforløb, herunder forventninger til, hvor hurtigt, kommunerne skal eller kan handle på færdigmeldinger. Formålet er at etablere et forum, hvor samarbejdet omkring færdigmeldinger og evt. ventetider på udskrivelse kan drøftes. Fokus på at sikre værdien i det gode samarbejde og sikre de gode sammenhængende patientforløb.

• Drøfte med Region Sjællands Universitetshospital Roskilde, hvordan udfordringen omkring hjemtagning af borgere, der er færdigbehandlet, løses.
• Forvaltningen undersøger, om der er andre muligheder for at friholde boliger til aflastning.

Fakta om kommunens aflastningspladser

Køge Kommune har i øjeblikket 21 aflastningspladser inkl. de 4 nyetablerede midlertidige aflastningspladser på Sandmarksbo Plejecenter.

Jævnfør retningslinjerne for tildeling af aflastningspladser, tilbydes disse 1) borgere i eget hjem med behov for aflastning af ægtefælle jf. servicelovens § 84, 2) hjemmeboende borgere, der bliver så dårlige, at de ikke kan forblive i eget hjem, mens de venter på en plejebolig og 3) borgere, der er færdigmeldte på sygehus, og som ikke kan udskrives til eget hjem.

Opholdslængden på aflastningspladserne er i udgangspunktet 14 dage. Gennemsnitsliggetiden på aflastningspladserne øges dog pga. mangel på somatiske og demensplejeboligpladser, som i øjeblikket er under opbygning. Et større flow i plejeboligpladser vil altså alt andet lige medføre et større flow i aflastningspladser, så man dermed ikke vil stå med en udfordring i samme målestok som i dag.

Der er ultimo januar i alt 29 borgere på venteliste til en somatisk plejeboligplads, mens der er 28 på venteliste til en demensplejeboligplads (som ikke i forvejen har en plejeboligplads). Dette samt den gennemsnitlige ventetid på disse plejeboligpladser øger presset på kommunens aflastningspladser. På aflastningspladser er der ultimo januar 5 borgere på venteliste. De 21 aflastningspladser optages bl.a. af 7 borgere fra eget hjem samt 12 borgere, som venter på en plejebolig for demente.

Dette var også årsagen til presset på kommunens eksisterende aflastningspladser i løbet af især juni og juli 2017. Presset på aflastningspladserne skyldes delvist, at der i løbet af sommeren 2017 har været et mindre flow i antallet af somatiske plejeboligpladser, end der normalt er. Dette er en generel udfordring, som øger gennemsnitsliggetiden. Presset på aflastningspladserne skyldes desuden en mangel på plejeboligpladser. Når der fx er et højt antal borgere på ventelisten til en demensplejeboligplads, og nogle af disse er i eget hjem, kan situationen i visse tilfælde forværres i en sådan grad, at disse har behov for en aflastningsplads, mens de venter på en demensplejeboligplads. Dette kan forventes at øge presset yderligere, når fx en ægtefælle til en borger med demens holder ferie, og borgeren dermed kommer forrest på listen til en aflastningsplads, mens ægtefællen holder ferie. Ventetiden på plejeboligpladser er altså en medvirkende årsag til, at der nogle gange er borgere med demens på ventelisten, som også i stedet kommer til at optage en aflastningsplads.

Den gennemsnitlige opholdstid for en borger på en aflastningsplads i 2017 var 33,8 dage.

Liggedage og færdigbehandlingstakster

Plejetaksten for færdigbehandlede udgør i 2018 2.044 kr. pr. døgn. De første 2 døgn, hvor en borger er færdigbehandlet på sygehuset og ikke bliver hjemtaget af kommunen, betaler kommunen 2.044 kr. til regionen samt 2.044 kr. til staten (i alt 4.088 kr. pr. døgn). Evt. efterfølgende dage betaler kommunen samme takst til regionen men dobbelttakst til staten, altså 4.088 kr. (i alt 6.132 kr. pr. døgn).

Se venligst vedlagte bilag for afregningen af færdigbehandlede patienters liggedage i 2017.

Selvom vedlagte tabel viser indikationer på en positiv effekt af etableringen af de midlertidige aflastningspladser i november og december 2017, har der i januar 2018 igen været udfordringer med at hjemtage færdigbehandlede borgere på sygehusene til aflastningspladser i Køge Kommune. Ud fra egne registreringer forventer forvaltningen, at afregningen af færdigbehandlingsdage i denne måned kan forventes at være på nogenlunde niveau med afregningen for september 2017, som fremgår i vedlagte bilag. Forventningen er dog med det forbehold, at forvaltningen stadig afventer den endelige afregning fra regionen.

1. Taget til efterretning.
2. Godkendt.

Velfærdsforvaltningen udarbejder hvert år i henhold til Serviceloven og Sundhedsloven en række kvalitetsstandarder eller serviceniveaubeskrivelser for de ydelser på ældre- og sundhedsområdet, der leveres til borgerne i Køge Kommune. 

Kvalitetsstandarderne omfatter bl.a. praktisk hjælp og personlig pleje samt rehabilitering, plejeboliger og genoptræning.

Revisionen af kvalitetsstandarderne på ældre- og sundhedsområdet er i 2018-2019 knyttet til arbejdet med at formidle standarderne på en mere borgervenlig måde.

Derfor er der i praksis tale om to opgaver:

Dels at sikre, at kvalitetsstandarderne er opdaterede med hensyn til serviceniveauet i Køge Kommune, kontaktoplysninger, procedurer m.v.

Dels at sikre, at brugere, pårørende og personale har nemt ved at forstå og få adgang til kvalitetsstanderne.

Velfærdsforvaltningen forelægger på den baggrund Ældre-og Sundhedsudvalget en godkendelse af tidsplanen for arbejdet. Af bilaget fremgår også en oversigt over samtlige kvalitetsstandarder på ældre- og sundhedsområdet, der skal revideres i 2018-2019.

Velfærdsforvaltningen vil takt med revisionen af kvalitetsstandarderne forelægge disse for Ældre- og Sundhedsudvalget med høringssvar fra Seniorrådet og Handicaprådet.

Velfærdsforvaltningen indstiller,

1. at status for Sundhedspolitisk handleplan 2016-2019 tages til efterretning, og
2. at den sendes til orientering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Børneudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget, Skoleudvalget samt Teknik-og Ejendomsudvalget.

Den sundhedspolitiske handleplan 2016-2019 består af 19 handleplaner, og danner sammen med Køge Kommunes sundhedspolitik, rammen om det tværgående arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse. De respektive udvalg har ansvaret for deres eget ressortområde, og Ældre- og Sundhedsudvalget har det koordinerende ansvar. Handleplanen understøttes administrativt af et samarbejde på tværs af forvaltningerne.

Den sundhedspolitiske handleplan har opdelt Køge Kommunes sundhedsfremmende og forebyggende indsats i tre overordnede områder:

1. Vi skaber sammenhæng mellem sundhed, uddannelse og job

2. Vi styrker det nære sundhedsvæsen og sammenhæng i sundhedssektoren,

3. Vi understøtter bevægelse for alle.

Indenfor alle områder fortsætter kommunens fokus på ulighed i sundhed. I perioden 2016-2019 sker det med en særlig opmærksomhed på både den mentale og den fysiske sundhed. Gennem "Det Dobbelte KRAM" som arbejdsramme, arbejdes der fortsat med det traditionelle fokus på Kost, Rygning, Alkohol og Motion for at sikre et godt helbred. Dette perspektiv suppleres nu med en opmærksomhed på, at få borgernes Kompetencer i spil, arbejde med Relationer og fællesskaber, arbejde med den Accept som borger har af situationen, og som borgeren mødes med af andre, og endelig at understøtte borgeren med at finde redskaber til Mestring af udfordringerne. Dette sidste KRAM styrker vores mentale sundhed.

Status for områderne

Nedenfor gives en kort status for fremdriften på de respektive områder, hvor enkelte indsatser fremhæves. For specifik status for alle indsatserne henvises til vedhæftede bilag.

På området Vi skaber sammenhæng mellem sundhed, uddannelse og job, har Jobcenteret fortsat fokus på at understøtte et øget perspektiv på borgernes mentale sundhed i forbindelse med at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Det betyder bl.a. forløb med mere fokus på empowerment og psykiske barriere. Der har været afprøvet et øget forbrug af træningsforløb knyttet til kommunens træningsområde. Resultatet har været bedre og mere fleksible forløb for borgeren. I forhold til uddannelsesområdet har folkeskolen også i 2017 gennemført et heldags dialog konceptet for de unge i 7 og 8 klasse, der fokusere på de udfordringer de unge møder i deres ungdomsliv. Ligeledes har der været arbejdet under rammerne af den rusmiddelstartegi som skolerne udarbejderede i 2016, og denne ramme skal evalueres i 2018.

Den voksende opgave med at håndtere flere og flere plejekrævende borgere i eget hjem, arbejdes der bl.a. målrettet med i forbindelse med Vi styrker det nære sundhedsvæsen og sammenhæng i sundhedssektoren. Således er Det mobile laboratorium og Akutteamet nogle af Køge Kommunes initiativer til mere specialiseret sygepleje og behandlingskrævende opgaver. Begge initiativer indgår i et tæt samspil med øvrige sundhedssektorer. Kommunen har fortsat styrket sit fokus på patientsikkerheden, og arbejdet med de utilsigtede hændelser forbundet med pasning, pleje og behandling. Ligeledes er der fortsat fokus på bedre og sikre løsninger for borgerne i samarbejde med den velfærdsteknologiske indsats.

Vi understøtter bevægelse for alle udgør den del af de sundhedspolitiske handleplaner, der arbejder sammen med kommunens Idrætsstrategi, og styrker en kommune i bevægelse. Det sker bl.a. gennem en systematisk indsats der understøtter børns motoriske udvikling i daginstitutionerne. Denne indsats er nu implementeret på hele daginstitutionsområdet og videregivet til SFO-området. Specialområdet har afsluttet et forløb med fokus på bevægelse, og bevægelsens betydning for både krop og sind. Det afsæt følges op i 2018 med af lokale initiativer til mere bevægelse i hverdagen.

Flere af de i alt 19 politisk prioriterede handleplaner indgår nu som en del af driften, mens nogle fortsat er i implementerings- eller afprøvningsfasen. Enkelte handleplaner er fortsat ikke sat i gang "Cykling og gang til og fra skolerne" samt "Idræt og bevægelse i skolerne", og dem vil der arbejdes med i løbet af 2018.

1. Taget til efterretning.
2. Godkendt.

Velfærdsforvaltningen indstiller, at orienteringen om ventelisteopgørelsen for 4.  kvartal 2017 tages til efterretning.

Ældre- og Sundhedsudvalget orienteres løbende om Køge Kommunes ventelister til plejeboliger blandt andet med henblik på at følge Køge Kommunes overholdelse af plejeboliggarantien. 

Ventelisten
Ved udgangen af 4. kvartal ventede 83 borgere på en plejebolig eller en aflastningsbolig. Dette er en markant stigning i forhold til resten af 2017 og samtlige tidligere opgørelsesår. Presset på ventelisterne består således, hvilket illustreres på Figur 1, hvor den stigende tendens fra 2014 til nu også fremgår.

I tabel 1 ses fordelingen af borgere på venteliste efter boligtyper ved udgangen af 4. kvartal. Det fremgår, at antallet af borgere på venteliste til en almindelige plejehjemsbolig synes at være relativt konstant over 30 ansøgere dog med en let stigning gennem 2017. Antallet af borgere, der afventer en demensbolig, ligger ligeledes konstant fra 3. kvartal, men afspejler også en stigning fra årets start. For aflastningsboliger er der sket en stigning og ved udgangen af 4. kvartal stod der 14 borgere på venteliste. Undtagelsen fra ovenstående stigninger er centerboliger, hvor der er lidt færre ansøgere ved udgangen af 4. kvartal end tidligere.

Gennemsnitsventetiden for borgere, der blev tilbudt en bolig i 4. kvartal, fremgår af tabel 2, hvor det generelt fremgår, at den nedgang der kunne ses i ventetiderne ved udgangen af 3. kvartal ikke var permanente. 4. kvartal ligner således i højere grad 1. og 2. kvartal. Som det fremgår var der lidt under en måneds ventetid på en plejehjemsbolig og en centerbolig, såfremt borgerne ikke havde ønsker til plejecenterets beliggenhed. Ønskedes et specifikt plejecenter var ventetiden 106 dage for en centerbolig og 269 for en plejehjemsbolig. Sidstnævnte er den længste ventetid for denne type boliger, som blev registreret i 2017. Plejeboliger for demente havde en ventetid på 141 dage med en 6 dages venteliste på aflastningsboliger.

Borgere der modtog en plejebolig
29 borgere blev tilbudt en plejehjems- eller centerbolig i 4. kvartal, hvilket er et fald i forhold til både 3. kvartal og 2. kvartal. Faldet skyldes, at færre boliger blev ledige.

Plejeboliggarantien
3 borgere ventede mere end plejeboliggarantiens 60 dage før de blev tilbudt en bolig. De 3 borgeres gennemsnitsventetid var 65 dage, med et spænd fra 63 til 70 dage. Overskridelserne skyldes det fortsat høje pres på kapaciteten.

Velfærdsforvaltningen indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget 

1. drøfter det tidligere Social- og Sundhedsudvalgs anbefaling til fremtidig organisering af Frivilligråd
2. godkender vedtægter for Frivilligrådet i Køge Kommune
3. godkender repræsentanter til Frivilligrådet
4. udpeger medlem fra Ældre og Sundhedsudvalget til Frivilligrådet

Social- og Sundhedsudvalget besluttede på sit møde den 4. februar 2014, at oprette et Frivilligråd som afløser for Udvalget vedrørende Frivilligt Socialt Arbejde.

Social- og Sundhedsudvalget anbefalede på sit møde den 7. december 2017 på baggrund af evalueringen, at arbejdet med frivilligområdet justeres. Social- Sundhedsudvalget anbefaler, at Frivilligrådet fastholdes, men med et ændret formål og færre møder. Rådet suppleres to større årlige netværksarrangementer, hvor frivillige, politikere, forvaltning og andre aktører med interesse i frivilligområdet mødes og diskuterer udviklingen af det frivillige sociale arbejde i Køge Kommune.

Rådet fik det overordnede mål, at ”sikre de bedst mulige rammer og vilkår for det frivillige sociale arbejde i Køge Kommune.”

Der blev derudover lagt op til, ”at Køge Kommunes frivilligråd især skal varetage opgaver, som handler om at styrke og udvikle det frivillige sociale arbejde på et strategisk plan. Det vil sige, at frivilligrådet bør fungere som ”tænketank” og dialog- og høringspart samt medvirke til synliggørelse, borgerinddragelse og videns- og erfaringsdeling på frivillighedsområdet.”

Frivilligrådet blev sammensat af

• syv repræsentanter fra forskellige områder af det frivillige miljø i Køge Kommune
• en repræsentant for det boligsociale område,
• en repræsentant for uddannelsesinstitutionerne 
• en repræsentant for erhvervslivet i Køge Kommune
• formanden for Social- og Sundhedsudvalget - som også er formand for Frivilligrådet

11 medlemmer i alt.

Der er sket en del udskiftning i medlemmerne løbende, og der har således været 16 medlemmer igennem undervejs i perioden samt to formænd.

Frivilligrådet har afholdt fem møder årligt. Dertil er kommet enkelte seminarer og planlægningsmøder i forbindelse med diverse events.

Derudover har Frivilligrådet arbejdet med:

• Retningslinjer for uddeling af midler til frivilligt socialt arbejde
• Høringssvar på Idrætsstrategi og Kulturstrategi
• At skabe kontakt mellem kommunale institutioner og frivillige foreninger
• Temadag om ensomhed for relevante medarbejdere i Køge Kommune
• Frivillig Fredag i 2015, 16 og 17

Frivilligrådet har fulgt byrådsperioden, hvilket giver anledning til nu at tage erfaringerne fra arbejdet gennem de sidste tre år op til overvejelse og beslutte, hvad næste skridt på området skal være. I Frivilligrådets vedtægter står, at disse skal tages op til revision af Social- og Sundhedsudvalget senest i første kvartal 2018.

Frivilligrådet gennemførte en evaluering af rådets arbejde på frivilligrådsmøde torsdag d. 23. november 2017.

Hovedpunkter fra evalueringen:

• Det har været en styrke, at rådet har repræsenteret bredt ift. både foreningsliv, boligsociale område, erhvervsliv etc.
• Frivilligt socialt arbejde er - med blandt andet oprettelse af Frivilligrådet – blevet sat på den politiske dagsorden og dette kan med fordel udbygges med, at møder mellem hele Social- og Sundhedsudvalget og frivilligrådet, herunder skal der fortsat være fokus på at synliggøre frivilligrådet bredt i kommunen.
• Det tager tid får et nyt råd at finde sine ben, hvilket spiller ind på rådets arbejde, men at ambitionerne i Frivilligrådet har været høje.
• At der fremadrettet bør arbejdes på at inddrage det frivillige bagland i endnu højere grad forhold til at tage sager op i rådssammenhæng, som optager de frivillige foreninger, herunder en integration mellem de frivillige sociale foreninger og kultur- og idrætsforeninger.
• Det blev nævnt, at man kunne have lavet nogle flere fællesarrangementer, hvor sager, som var fælles for flere foreninger kunne drøftes med forvaltning, politikere etc. Fx kunne der være to arrangementer i stil med Frivillig Fredag årligt. Men hvor man ud over det sociale havde fokus på at sætte rammer op for arrangementet på en måde, så der kommer et konkret output i forhold til udviklingen af det frivillige sociale arbejde i Køge Kommune.

Emner til behandling på de givne netværksarrangementer besluttes af Frivilligrådet og vil variere fra gang til gang, men kan med fordel tage udgangspunkt i Ældre- og Sundhedsudvalgets mål og politikker.

Emner kunne fx være:

• Ensomhed
• Pårørendestøtte
• Peer to peer tilgang til udsatte borgere
• Bedre procedure for uddeling af §18-midler
• …andre politisk vedtagne mål

Det er forvaltningens vurdering, at forslaget vil have positiv betydning for størstedelen af de aspekter, det nuværende Frivilligråd nævner som mangler i forhold til den nuværende organisering:

• Det giver en større arena og dermed mulighed for at få inddraget bredere blandt de frivillige foreninger og andre aktører med interesse i området
• Koblingen mellem det frivillige miljø og de politiske dagsordener vil blive stærkere ved aktiv deltagelse af politikere. Dette vil give politikere givtigt input og spille ind i borgerinddragelses-/samskabelsesdagsordenen samt give frivilligmiljøet større incitament til at deltage, at de ved, at de bliver hørt
• Det at komme ud over rampen med budskabet om, at det frivillige miljø har en stemme ift. Køge Kommunes tiltag på social- og sundhedsområdet vil være lettere, hvis indsatsen centreres omkring få større begivenheder frem for mindre møder på rådhuset for en lukket kreds.

På baggrund af forespørgsel fra frivillige sociale foreninger har forvaltningen aktuelt på vegne af foreningerne inviteret foreninger i Køge Kommune, der laver frivilligt socialt arbejde, til fyraftensmøde 1 marts 2018. De initiativtagende foreningers formål med mødet handler om at skabe en grundlæggende platform for samarbejde, videndeling og koordinering foreningerne imellem.

Forvaltningen foreslår en sammensætning af rådet, som udspringer af den tidligere. Dvs. at de af frivilligrådets medlemmer, som har ytret ønske om at fortsætte arbejdet med at udvikle det frivillige sociale arbejde i Køge Kommune i frivilligrådsregi kontaktes med henblik på deltagelse i det nye Frivilligråd.  

Det drejer sig om følgende:

Peter Poulsen, Broen Køge
Claus Steen Petersen, Røde Kors Køge
Hanne Renholt, Ældre Sagen Køge Lokalafdeling
Jan Rasmussen, Køge Kricket Klub
Lotte Varder, Boligsocial Helhedsplan

Derudover foreslås det at supplere rådet med en deltager fra hvert af de øvrige brugerråd, da der ofte ses overlap i rådenes arbejde forstået på den måde, at frivillighed er et vigtigt tema på både ældre-, udsatte- og handicapområdet. Det foreslås at rådene selv udpeger en deltager hver.

Endelig foreslås det, at Ældre- og Sundhedsudvalget udpeger en repræsentant fra udvalget til at deltage i rådets arbejde, men at medlemmet fra Ældre- og Sundhedsudvalget ikke er født formand for rådet

Medlemmerne udpeger selv suppleanter, såfremt de bliver forhindret i at deltage i et møde.

Ud over ændringerne i sammensætningen af rådet foreslår forvaltningen en række vedtægtsændringer som skal medvirke til, at vedtægterne afspejler idéerne bag den nye frivilligrådsorganisering. Forslag til ændringer af vedtægter er vedhæftet som bilag.

1. Godkendt.
2. Godkendt.
3. Godkendt.
4. Kirsten Larsen (C) medlem af Ældre-og Sundhedsudvalget udpeget.

Hver valgperiode indgår kommunerne en 4 årig sundhedsaftale med Region Sjælland. Sundhedsaftalen beskriver de politiske prioriteringer og indsatser på sundhedsområdet på tværs af sektorerne. Formålet er, at sikre borgerne en sammenhængende og koordineret sundhedsindsats af høj og ensartet kvalitet på tværs af sygehuse, almen praksis og kommunerne. Herudover er der fokus på at understøtte lighed i sundhed og en effektiv udnyttelse af ressourcer i sundhedsvæsnet.

Set fra et kommunalt perspektiv har Sundhedsaftalen stor betydning for den daglige varetagelse af sundhedsopgaver i den enkelte kommune. Det er nemlig i Sundhedsaftalen, at ansvars- og arbejdsdelingen mellem regionens hospitaler, praktiserende læger og kommunerne bliver aftalt og udmøntet. For eksempel indeholder Sundhedsaftalen forløbsbeskrivelser, som er samarbejdsaftaler om ’hvornår’ og ’hvordan’ kommunerne, sygehusene og de praktiserende læger skal samarbejde, når en ældre medicinsk patient skal indlægges på eller udskrives fra sygehuset.

På nuværende tidspunkt har der været tre sundhedsaftaler, hvor Sundhedsaftale 2015-2018 er den nugældende. 

En fjerde Sundhedsaftale 2019-2023 skal være godkendt den 1. juli 2019.

Processen frem til godkendelse af en ny Sundhedsaftale

Som optakt til vedtagelsen af en ny Sundhedsaftale, har parterne taget de indledende skridt til iværksættelse af en proces, der sigter på en bred involvering af alle interessenter i forhold til sundhedsaftalen – det vil sige både politikere, faglige og administrative ledere, almen praksis og patientforeninger.

Politisk Sundhedskonference den 20. marts 2018

I forhold til det politiske niveau er der på nuværende tidspunkt planlagt en Sundhedskonference, som afholdes den 20. marts 2018. På konferencen vil I blive introduceret til de vigtigste udviklingstrends på sundhedsområdet, og der vil blive lagt op til en drøftelse af de politiske ønsker for udviklingen af sundhedsvæsenet i Region Sjælland. Konferencen er tværsektoriel, og det betyder, at I både vil møde politikere fra de øvrige 16 kommuners fagudvalg i region Sjælland, de regionale politikere, repræsentanter fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og patientforeninger. Der forventes inviteret 7 deltagere fra hver kommune – 5 politikere og 2 embedsmænd. Endvidere forventes ca. 30 deltagere fra Region Sjælland og op til 5 deltagere fra PLO. Spørgsmålet om deltagelsen fra patientforeninger mv. er ikke endeligt afklaret.

Efterfølgende forventes afholdt et arbejdsseminar i maj 2018 for relevante ledere og fagpersoner fra kommuner, sygehuse og praksissektoren. Formålet med arbejdsseminaret er at omsætte en politisk ønsket retning til praksis.

Mødeplan i KKR Sjælland

Parallelt med den tværsektorielle proces, overvejer det nye Kommunekontaktråd Sjælland (KKR Sjælland), hvordan den bedst mulige politiske proces kan tilrettelægges i forhold til at sikre lokale drøftelser af sundhedsaftalen samt af kommunernes opgaver og ansvar i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Den lokale involvering kan fx ske gennem temadrøftelser i KKR med deltagelse af fagudvalgsrepræsentanter mellem forårets KKR møder. Eventuelt forberedt gennem forudgående lokale drøftelser af Sundhedsaftalens betydning for kommunens sundhedsopgaver, udfordringer i den tværsektorielle opgaveløsning og mulige fokusområder for den kommende sundhedsaftale."

KKR Sjælland har afholdt et konstituerende møde den 22. januar 2018, hvor formand og næstformand er blevet valgt, og hvor KKR har udpeget repræsentanter til en række regionale udvalg og fora m.v.

Herudover har KKR Sjælland lagt en foreløbig mødeplan for 2018 med møder den 19. marts, 22. juni, 12. september og 14. november 2018.

Kommunerne gik i 2017 sammen om at formulere et politikerpapir, som skal bidrage til en rammesætning for de politiske drøftelser i kommunerne. Politikerpapiret vil blive fremlagt på mødet i KKR-Sjælland den 19. marts 2018. Til inspiration er der til sagsfremstillingen vedlagt en præsentation af de tre fælles fokusområder, som kommunerne har udpeget som de vigtigste i processen op til indgåelse af en ny Sundhedsaftale.

Arbejdet med sundhedsaftalen mellem kommunerne og Region Sjælland vil løbende blive drøftet i KKR Sjællands proces frem mod de enkelte kommunalbestyrelsers endelige behandling af sundhedsaftalen.

Processen frem til godkendelsen af Sundhedsaftale 2019-2023 

Processen op til indgåelse af Sundhedsaftalen 2019-2023 er opdelt i tre faser:

• Fase 1. Første halvår 2018: Introduktion, forberedelse og input til en ny sundhedsaftale

• Fase 2. Andet halvår 2018: Færdiggørelse af en ny sundhedsaftale

• Fase 3. Første halvår 2019: Høring og godkendelse af Sundhedsaftale 2019-2023 

Den tværsektorielle og politiske proces i samarbejdsorganisationen er beskrevet i vedlagte bilag, ” Tids- og procesplan for Sundhedsaftalen 2019-2023.” Sundhedsaftalen skal endelig fremsendes til godkendelse i Sundhedsstyrelsen den 30. juni 2019.

Velfærdsforvaltningen indstiller, at Ældre- og Socialudvalget drøfter byrådsmedlemmernes input til politiske emner på Ældre- og Socialudvalgets ressortområde.