Referat af møde i Ældre- og Sundhedsudvalget

Godkendt.

Formanden orienterede om faldende vikarforbrug.

I forbindelse med budgetlægningen for budget 2020-23 er det besluttet at erstatte de traditionelle sparekataloger med indførelsen af en råderumsmodel. Råderumsmodellen er indført for at være på forkant og arbejde mere indgående med effektiviseringer og besparelser. Råderumsmodellen er nødvendig for at få anlægsniveauet op på det niveau, der er krævet for en kommune af Køges størrelse og samtidig sikre at der skabes råderum til de nødvendige politiske omprioriteringer. 

Råderummet fra 2021 på 35 mio. kr. er indarbejdet i budgettet i forbindelse med vedtagelsen af budget 2020-23. Det årlige råderum er fordelt med 20 mio. kr. til faglige forslag, 10 mio. kr. til løbende forbedringer og 5 mio. kr. til tværgående forslag. Der er hvert år behov for nyt råderum, og det samlede behov, som indarbejdes i budgettet, er således 35 mio. kr. i 2021, 70 mio. kr. i 2022, og 105 mio. kr. i 2023. Det svarer til, at der indarbejdes besparelsesblokke svarende til henholdsvis 1,3%, 2,5% og 3,8% af servicedriftsudgifterne i henholdsvis 2021, 2022 og 2023.

De faglige spareforslag er fordelt forholdsmæssigt efter servicedrift på udvalg, og er dermed indarbejdet i budgettet som besparelsesblokke på hvert enkelte udvalg. De tværgående spareforslag er indarbejdet som besparelsesblokke under Økonomiudvalget til senere udmøntning via konkrete projekter.

Temaer til de faglige og tværgående analyser behandles i fagudvalgene i marts-møderækken og selve analyserne gennemføres i perioden marts-juni måned. Der gives en mundtlig status til fagudvalgene i juni måned og i august måned beslutter de enkelte fagudvalg, hvilke analyseforslag, der skal sendes i høring. Udvalgenes valgte analyser samles i et analysekatalog, der bliver bilag til 1. behandlingsmaterialet, og dermed af det samlede høringsmateriale. Høringssvarene foreligger inden budgetforhandlingerne, og er dermed en del af det samlede beslutningsgrundlag, når Byrådet som del af forhandlingerne endeligt udvælger de analyseforslag, der skal omsættes til besparelser.

For Ældre- og Sundhedsudvalgets område er målet gennem analyserne at finde budgetreduktioner for 4,2 mio. kr.

Forvaltningen foreslår, at der igangsættes analyser indenfor følgende områder:

1. Velfærdsteknologi
2. Tidlig opsporing
3. Rehabilitering

Direktionen indstiller til Ældre- og Sundhedsudvalget, at overførselssagen for Ældre- og Sundhedsudvalget vedrørende regnskab 2019 drøftes, og at det overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales,  

1. at der på driftsområdet inden for service overføres merudgifter på netto 11,028 mio. kr. (overførslen opfylder reglerne for automatisk overførselsadgang)
2. at der på driftsområdet inden for service overføres merudgifter på netto 0,755 mio. kr. til 2020 (overførslen falder ind under reglerne om overførsler, som skal ansøges og begrundes, og lever op til principperne i disse regler)
3. at merudgifter på netto 9,227 mio. kr. på driftsområdet inden for service ikke overføres til 2020 jf. direktionens anbefaling (overførslen falder ind under reglerne om overførsler, som skal ansøges og begrundes).

Forvaltningen udarbejder hvert år i marts en overførselssag til alle fagudvalg, Økonomiudvalget og Byrådet. Sagen er en opsamling på merforbrug og mindreforbrug fra sidste års regnskab, hvor det i et vist omfang er muligt at overføre til næste regnskabsår. Overførslerne skal hvert år godkendes af Byrådet, og de samlede overførsler bliver behandlet af Økonomiudvalget og Byrådet i marts.

Køge Kommunes opdeling af budget og regler for overførsler er beskrevet i kommunens principper for økonomistyring. I vedlagte bilag 1 er givet et resumé af disse.

Af bilag 2 fremgår et samlet overblik over Ældre- og Sundhedsudvalgets overførsler.

Overførsler på service
Af et samlet merforbrug på driftsområdet service på 10,273 mio. kr. indstiller Direktionen overførsler fra 2019 til 2020 for 1,046 mio. kr. Se nærmere i bilag 2.

Heri ligger, at direktionen anbefaler at merforbrug på 9,227 mio. kr. (2,861 + 6,366 mio. kr.) vedrørende Frit Valg ikke overføres til 2020, selvom reglerne for automatiske overførsler foreskriver, at underskud skal overføres.

Anbefalingen skyldes, at det må konstateres, at den prognose, der har ligget til grund for budgetgennemgangene og dermed muligheden for budgetoverholdelse ikke har været korrekt. Derfor ansøges merforbruget ikke overført til 2020

Overførsler på andet
Af et samlet mindreforbrug på driftsområdet andet på netto 0,048 mio. kr. indstiller Direktionen ingen overførsler fra 2019 til 2020. Se nærmere i bilag 2.

Byrådet har afsat en pulje på 20 mio. kr. i budget 2020. Formålet med puljen er at sikre, at kommunen ikke overskrider serviceloftet, når overførslerne svinger fra år til år. Målet er at have overførsler for maksimalt 40 mio. kr., og at tallet ikke svinger mere end 20 mio. kr. fra år til år.

Forvaltningen udleverede redegørelse.

Pkt. 1-3 Anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet.

I Hensigtserklæring F til budget 2020-2023 fremgår det, at Ældre- og Sundhedsudvalget skal arbejde videre med at afdække mulighederne for at få etableret et friplejehjem i Køge Kommune.

Velfærdsforvaltningen har i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen og Kultur- og Økonomiforvaltningen undersøgt rammerne for etableringen af et friplejehjem.

I Ældre- og Sundhedsudvalgets budgetanalyse til budget 2020 om kapacitet på plejeboliger besluttede Ældre- og Sundhedsudvalget at pege på model 3, der betyder, at der i første omgang anvendes eksisterende ubrugt kapacitet. Først efter 2023/2024 vil der være behov for egentlig ny plejeboligkapacitet, hvilket kan gennemføres enten som en udbygning af Køge Nord eller ved indgåelse af aftale med privat investor om etablering af et friplejehjem.

Friplejehjem er plejeboliger, der etableres af private aktører, som efterfølgende driver dem. Friplejeboliger belaster derfor ikke det kommunale anlægsbudget, hvilket kan være en fordel, når kommunerne er underlagt et anlægsloft.

Friplejehjem blev muliggjort i 2007 med vedtagelse af Friplejeloven. Loven gjorde det muligt for private aktører at oprette tilbud til borgere med store plejebehov. Dette skulle skabe konkurrence med de traditionelle kommunale tilbud, men også gøre det muligt for borgere at opnå større valgfrihed i forhold til hvordan de ønsker at bo i deres sene alderdom. Antallet af friplejeboliger er stedet siden lovens indførelse fra omkring 300 pladser i 2009 til 1.294 pladser i 2019.

Kommunerne betale en takst for egne borgere på friplejehjem. Taksten kan enten aftales konkret med friplejehjemmet eller den kan svare til den gennemsnitlige udgift for borgere på kommunens plejehjem. Udenbysborgeres takst betales af deres egne hjemkommuner, men udgifterne til sundhedslovsudgifter afholdes af Køge Kommune. Omvendt bliver borgerne skattepligtige i Køge Kommune, og borgerne indgår i udligningsberegningerne.

En væsentlig forskel på friplejeboliger og kommunale plejeboliger er, at friplejehjemmet ikke er den del af kommunens forsyningsforpligtelse  i forhold til plejeboliger og friplejehjemmet kan derfor afvise borgere, der søger en bolig hos dem. Friplejehjemmet bestemmer således, hvilke borgere der flytter ind. Andre kommuner med friplejehjem har indgået hensigtserklæringer om samarbejde mellem kommune og friplejehjemmet, her under hvilke borgere de skal kunne modtage.

Køge Kommune kan aftale råderet over friplejeboligerne ved at indgå en anvisningsaftale med friplejeboligleverandøren. Det betyder, at kommunen lejer alle boligerne og derefter lejer dem ud til borgere, der er visiteret til en plejebolig. Leverandøren vil fortsat stå for plejen, men boligerne vil indgå i kommunens forsyningsmuligheder. Dette kræver dog, at kommunen deponerer et beløb svarende boligernes værdi. Der er forskellige muligheder for at deponere såsom nedskrivning i låneråderummet, deponering af likvide midler eller deponering af obligationer. Ingen af delene vil påvirke anlægsrammen.

Det er Byrådet, der endeligt beslutter, hvorvidt der skal arbejdes for at etablere et friplejehjem i Køge Kommune og ligeledes Byrådet, der, efter godkendelse i Økonomiudvalget, sætter en egnet byggegrund i udbud til formålet. Et udbud kan indeholde forskellige vilkår, som de bydende skal indarbejde i deres tilbud og som tilbuddet/projektet vil blive bedømt ud fra. Lever buddene ikke op til forventningerne, kan udbuddet frit annulleres.  

Ovenstående er mere udførligt beskrevet i vedhæftede bilag, der ligeledes beskriver processen omkring udbud af grunde til friplejeboliger.

Udvalget besluttede, at forvaltningen arbejder videre med etablering af et beslutningsgrundlag.

Thomas Kielgast (F) afventer stillingtagen.

På Ældre- og Sundhedsudvalgets møde den 4. februar besluttede udvalget, at forvaltningen skulle arbejde videre med stiftelse af en pris, der årligt skal uddeles til en frivillig forening eller et initiativ, der har gjort en særlig social indsats.

Formålet med prisen er at understøtte og hylde de frivillige foreningers arbejde i Køge Kommune.

Forvaltningen foreslår, at

• prisen er på 10.000 kr., der finansieres af midler til det frivillige sociale arbejde.
• der nedsættes en uddelingskomité, med medlemmer fra Ældre- og Sundhedsudvalget og fra frivilligrådet.
• prisen uddeles en gang om året, hvor Ældre- og Sundhedsudvalget er vært ved et arrangement

De nærmere retningslinjer for prisen er beskrevet i vedlagte bilag.

Som led i forvaltningens arbejde med nedbringelse af sygefraværet på forvaltningens arbejdspladser, har forvaltningen udarbejdet en puljeansøgning til Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering (STAR) som har afsat en pulje til nedbringelse af sygefravær på ældreområdet.

Formålet med puljen er at støtte nye kommunale initiativer, der systematisk skal nedbringe sygefraværet i ældreplejen.

Målgruppen er ansatte i ældreplejen og puljen har til formål at forebygge sygefravær og begrænse længden af sygemeldinger i ældreplejen.

Projektperioden er fra den 1. april 2020 og kan maksimalt løbe til udgangen af 2021.

Kommuner indtager rollen som arbejdsgiver for ansatte i ældreplejen og har således ansvaret for arbejdsmiljø og forebyggelse af sygefravær. Derudover har kommunen en rolle inden for fastholdelse og opfølgning over for sygemeldte, herunder sygemeldte i ældreplejen.

Hvis Køge Kommune opnår tilskud fra puljen, vil projektet fokusere på kommunen, som henholdsvis arbejdsgiver for ældreplejen og aktør inden for fastholdelse og drage fordel af at sammentænke forebyggelse og beskæftigelsesområdet i indsatsen for at nedbringe sygefraværet i ældreplejen.

Kommuner, som opnår tilsagn om tilskud fra puljen, skal udarbejde en analyse af sygefraværet i egen ældrepleje med henblik på at tilvejebringe viden om, hvilke faktorer der gør sig gældende lokalt, herunder i hvilken grad sygefraværet er præget af hyppigt kortvarigt sygefravær, langvarige sygemeldinger, sygemeldinger af psykiske eller fysiske årsager m.v. Analysen af sygefraværet kan tænkes sammen med APV-arbejdet, hvor der bl.a. skal ske en inddragelse af sygefraværet med henblik på vurdering af, om forhold i arbejdsmiljøet kan medvirke til sygefraværet.

Derudover skal projekterne foretage en kortlægning af, i hvilken udstrækning der systematisk arbejdes med forebyggelse af sygefravær inden for ældreplejeområdet i den enkelte kommune.

Med afsæt i ovenstående skal kommunen udarbejde en strategi for at forebygge og afkorte sygefravær i ældreplejen, som skal behandles og godkendes på politisk niveau. Afhængigt af de lokalt gældende forhold kan strategien have særligt fokus på f.eks. hyppigt kortvarigt sygefravær eller længerevarende sygefravær.

Strategien skal indeholde konkrete anvisninger til, hvad der skal ske på arbejdspladsen i forbindelse med håndtering af sygefravær, og hvordan der sikres en varig forankring af arbejdet med at nedbringe sygefravær i ældreplejen.

Strategien skal udarbejdes med inddragelse af ledere og medarbejdere i ældreplejen og under hensyntagen til eventuelle lokalt gældende aftaler vedrørende forebyggelse og fastholdelse.

Ældre- og sundhedsudvalget bad på sit møde 3. december 2019 (pkt. 110: eventuelt) forvaltningen om at udarbejde sag om SOSU-integrationsuddannelse på plejecentrene.

I regi af Jobcenter Køge har en række flygtningekvinder gennemført et sosu-afklaringsforløb på seks uger med praktik på et plejecenter. Afklaringsforløbet har ført til at flere af deltagerne er  motiveret for at arbejde og uddanne sig indenfor social- og sundhedsområdet. Praktikstedernes tilbagemeldinger har været overvejende positive. 

 Kvinderne har dog ikke forudsætninger for at blive optaget direkte på sosu-hjælperuddannelsen. For at nå dertil har de brug for bedre danskkundskaber og kendskab til arbejdsområdet. Dette kan opnås gennem Integrationsgrunduddannelsen (IGU), som er er et toårigt brancherettet skole- og praktikforløb målrettet flygtninge og familiesammenførte.

Om IGU
Etableringen af IGU indgik i trepartsaftalen fra 2016 mellem den daværende regering og arbejdsmarkedets parter. Ordningen er tænkt som en trædesten til det ordinære arbejdsmarked. IGU skal sikre mulighed for arbejde og opkvalificering for 18-40 årige flygtninge og familiesammenførte, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke står mål med kravene på det danske arbejdsmarked. IGU varer to år på fuld tid og omfatter ansættelse i en lønnet praktikstilling samt sprog- og skoleundervisning (20 uger). IGU-forløbene kan på længere sigt (to år) øge rekrutteringsgrundlaget til sosu-hjælper og -assistentuddannelserne.

Finansiering af IGU-forløb
Jobcenter Køge vurderer at der aktuelt er grundlag for at etablere 10 IGU-elevpladser i plejesektoren.

I skoleperioder (20 uger) betaler staten for elevernes uddannelsesgodtgørelse. I den øvrige tid (84 uger) skal Køge Kommune betale elevløn, hvor minimumssatsen for alle er 8.427 kr./md. Til sammenligning modtager de fleste i dag selvforsørgelses- og hjemrejseydelse. Ydelsen udgør 12.283 kr./md. til eneforsørgere og 8.596 kr./md til andre forsørgere plus et nyt midlertidigt børnetilskud (anslået gennemsnit 2.500 kr./md.), der afhænger af antal børn og forsørgerstatus.

Jobcenter Køge vurderer, at elevernes motivation, fastholdelse og gennemførelse på IGU bedst sikres, hvis deres indtægt nogenlunde står mål med deres hidtidige selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt børnetilskud (de fleste i denne målgruppe har mindreårige børn). Jobcentret anslår et gennemsnitligt månedligt indtægtsniveau på 14.000 kr. for eneforsørgere og 13.000 kr. for andre forsørgere.

Ved oprettelse af 10 IGU-elevpladser som ovenfor beskrevet vil finansieringsbehovet være ca. 500.000 kr. årligt.

I 2018 blev Køge Kommune af Sundheds- og Ældreministeriet tildelt knap 500.000 kr. til projektet "Livsmøder på tværs" på en række af kommunens plejecentre i løbet af efteråret 2018 og hele 2019.

Formålet med projektet var at matche borgere, der bor på plejecentre, og nytilkomne danskelever tilknyttet Center for Dansk og Integration. Målet var derigennem at skabe relationer, hvor den ældre fik en besøgsven og samtidig via møderne bidrog til at støtte op om nydanskerens sprogindlæring og kulturforståelse. Projektet blev gennemført i samarbejde med virksomheden Elderlearn, som stod for det praktiske omkring matchningen af ældre og nydanskere.

Elderlearn har i 2019 matchet 52 par. Af disse mødes ti par fortsat jævnligt. Generelt har erfaringen været, at borgere på plejecentre ikke er en optimal målgruppe for dette tilbud. Mange har svært ved at indgå i relationerne og samtidig har nogen af danskeleverne været ustabile i forhold til de mødeaftaler, der er blevet lavet. Dette har betydet, at en del af de matchede par kun har mødtes en enkelt eller få gange. 
Det vurderes, at borgere som modtager pleje i eget hjem eller modtager forebyggende hjemmebesøg vil have bedre forudsætninger for at indgå i relationer på en måde, så de bliver ligeværdige og til glæde for begge parter.

Elderlearn har foretaget en rundspørge blandt såvel beboere som danskelever.  

• Blandt beboerne svarer 73 pct., at de vil anbefale det til andre at deltage.
• 75 pct. føler, at de har været til gavn for den danskelev, de har mødtes med.
• Knap halvdelen har fået mere lyst til at deltage i aktiviteter generelt efter projektet.
• 86 pct. af danskeleverne føler, at det at indgå i relationen har hjulpet dem med at lære dansk.
• 71 pct. svarer, at de snakker mere dansk i hverdagen.   
• Knap hver femte danskelev er blevet mere interesseret i at arbejde med ældre som følge af deltagelsen.

Projektmidlerne udløb med udgangen af 2019.

I finanslovsaftalen for 2018 blev der afsat 500 mio. kr. årligt til ansættelse i kommunerne af nye medarbejdere og forøgelse af timetallet hos nuværende medarbejder i hjemmeplejen og på plejehjem, plejecentre og friplejeboliger. Midlerne udmøntes i perioden 2018-2021 via en statslig pulje og herefter via det kommunale bloktilskud.

Til udvalgets orientering har Køge Kommune den 7. februar 2020 modtaget endeligt tilsagn fra Sundheds- og Ældreministeriet om tilskud på 5.268.000 kr. svarende til kommunens andel af de afsatte finanslovsmidler. Det fremgår af tilsagnsbrevet fra ministeriet, at midlerne udmøntes i 4 rater á godt 1,3 mio. kr. i løbet af 2020.

I overensstemmelse med Ældre- og Sundhedsudvalgets beslutning den 3. december 2019 allokeres midlerne i Køge Kommune til hjemmeplejen, dog således at nye medarbejdere i hjemmeplejen (bl.a. terapeuter og aktivitetsmedarbejdere) også kommer til at dække plejecentrene og plejeboliger, jf. redegørelsen til Sundheds- og Ældreministeriet i bilaget.

Hvert kvartal opgør Køge Kommune sygefraværet (inkl. arbejdsskader, nedsat tjeneste og §56) for alle månedslønnede medarbejdere (opgjort med 12 måneders historik). Det sker for at følge udviklingen og etablere et udgangspunkt for konkrete indsatser.

Overordnede resultater
Sygefraværet for Køge Kommune viser fortsat en stigende tendens det seneste år, dog stagnerende det seneste kvartal. Sygefraværet ved udgangen af 4. kvartal 2019 udgør 5,5% samlet for Køge Kommune, svarende til 14,5 dage i gennemsnit pr. fuldtidsmedarbejder. Set i forhold til året før ses en stigning på 0,4 %-point. Stigningen ses i 3 ud af 4 forvaltninger og skyldes især stigning i antallet af korttidsperioder det seneste kvartal, men også langtidsfraværet er steget i 2 forvaltninger. Stigningen er størst i Velfærdsforvaltningen.

Tendenser i forvaltningerne
Den samlede stigning over det seneste år dækker fortsat over store interne forskelle imellem de 4 forvaltninger:

• I Børne- og Uddannelsesforvaltningen ses, efter en faldende tendens i løbet af 2019, nu en let stigende tendens, så fraværet ved udgangen af 2019 er lidt højere end udgangen af 2018.
• I Kultur- og Økonomiforvaltningen ses, efter mindre stigninger over året, et mindre fald fra udgangen af 2018 til udgangen af 2019, der skyldes en faldende tendens det seneste kvartal.
• I Teknik- og Miljøforvaltningen ses, efter stigninger i løbet af året, igen en faldende tendens, især sidst på året, dog på et niveau for udgangen af 2019, der ligger over 2018.
• I Velfærdsforvaltningen ses en jævn stigende tendens over året, dog stagnerende det seneste kvartal.

Der ses internt i forvaltningerne følgende fald i sygefraværet i forhold til året før:

• I Børne- og Uddannelsesforvaltningen ses fald i Familieafdelingen. De øvrige områder oplever mindre stigninger.
• I Kultur- og Økonomiforvaltningen ses fald i alle afdelinger, undtagen Stab- og Kulturområdet, der oplever en mindre stigning.
• I Teknik- og Miljøforvaltningen ses fald i alle afdelinger, undtagen Teknik- og Ejendomsafdelingen.
• I Velfærdsforvaltningen ses ingen fald samlet på afdelingsniveau ved denne rapportering.

Langtids- og korttidsfravær

• Antallet af perioder med langtidsfravær (over 91 dage) er steget fra 44 perioder i 2018 til 50 perioder i 2019 – stigningen dækker en større vækst i antallet i starten af året, som dog er bremset op det seneste kvartal.
• Antallet af perioder med korttidsfravær (1-dags og 2-7 dage) er steget fra 2018 til 2019.
• 1-dags fravær: Er steget næsten 10 %, fra 6.449 til 7.083 perioder.
• 2-7 dages fravær: Har i første halvdel af 2019 vist en faldende tendens, men er samlet set steget fra 6.676 til 6.731 perioder, idet antallet er steget i seneste kvartal.

Velfærdsforvaltningens medarbejderudvalg FMU - som består af Velfærdsforvaltningens ledelse, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter fra alle områder af Velfærdsforvaltningen - har drøftet strategien for arbejdet med nedbringelse af sygefravær, som er et fælles fokusområde for alle velfærdsområderne.

FMU har besluttet en målsætning om at nedbringe sygefraværet til 5 pct. gennem følgende indsatser:

• Flere fastemedarbejdere fremfor vikarer, som forventes at forbedre kvaliteten og arbejdsmiljøet blandt medarbejderne
• Strategisk arbejde med kerneopgaven og social kapital (retfærdighed, tillid og samarbejde) på alle arbejdspladser i Velfærdsforvaltningen. Der er igangsat et kompetenceløft i forhold til social kapital hos både ledere og tillidsvalgte.
• Opfølgning på sygefraværspolitikken
• Ny ledelsesstruktur på ældreområdet med færre medarbejdere pr. leder
• Kampagnen #slipfaglighedenfri, som sammen med KL og FOA-projektet Fremfærd skal bidrage til at medarbejdernes faglighed i højere grad slippes fri i mødet med borgerne. Målet er at øge kvaliteten af opgaveløsningen og trivslen
• Relancering af det personalepolitiske grundlag - Køge Kommunes personale politiske grundlag bygger på værdierne Åbenhed, Ordentlighed, Faglighed, Indflydelse og ansvar, Vækst og udvikling. FMU vil i den kommende tid i forbindelse med de øvrige indsatser arbejde med værdierne.

Sygefraværsrapporter for Køge Kommune og Velfærdsforvaltningen er vedlagt som bilag.

Taget til efterretning.

Intet.