Referat af møde i Ældre- og Sundhedsudvalget

Den 05.02.2019 kl. 16:00 i Træning og Rehabilitering, Rådhusstræde 10C, Køge


Indholdsfortegnelse


Lukkede Punkter


Deltagere:

Ali Ünsal, (V)
Bent Sten Andersen, (O)
Kirsten Larsen, (C)
Lene Møller Nielsen, (A)
Paul Christensen, (V)
Selim Balikci, (A)
Thomas Kielgast, (F)


13.   Godkendelse af dagsorden


Beslutning
Godkendt.

Til toppen


14.   Temadrøftelse - Sundhedsfremme og forebyggelse


Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Baggrund og vurdering

Forvaltningen vil med denne temadrøftelse orientere om opgaver og muligheder i forhold til sundhedsfremme- og forebyggelsesopgaverne. Temadrøftelsen er første skridt i forbindelse med en fornyelse af kommunens sundhedspolitik i 2019.

I forbindelse med kommunalreformen 1. januar 2007 fik kommunerne en række nye opgaver indenfor forebyggelse og sundhedsfremme. Opgaverne har hjemmel i Sundhedslovens §119 stk. 1 og 2.

Efter §119 har Kommunalbestyrelsen ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for sund levevis. Kommunen skal etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.

Kommunerne har med Sundhedsloven fået hovedansvaret for at skabe sunde rammer og etablere forebyggende tilbud for borgerne. En vigtig begrundelse for at placere dette ansvar i kommunen er, at det er der, borgerne bor og lever. Forebyggelse og sundhedsfremme foregår bedst i de miljøer, hvor borgerne færdes. Nærheden til borgerne giver derfor gode muligheder for at påvirke og følge deres sundhed.

Forebyggelse og sundhedsfremme er en tværsektoriel opgave. Kommunerne har gode muligheder for at anlægge en helhedsbetragtning på forebyggelsesopgaven og tænke sundhedsindsatsen sammen med indsatser i andre sektorer, fx i socialsektoren og på miljø-, arbejdsmiljø-, trafik-, beskæftigelses- og undervisningsområdet.

Kommunernes forebyggelses- og sundhedsfremmeopgaver omfatter både en borgerrettet indsats, der skal forebygge sygdom og ulykker, og en patientrettet indsats, der skal forebygge at en sygdom udvikler sig yderligere og begrænse eller udskyde komplikationer. I forbindelse med borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme er det vigtigt at være opmærksom på, at den omfatter alle borgere – herunder også fx handicappede, psykisk syge og andre grupper med særlige behov.

Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal hver 4 år indgå aftaler om varetagelsen af opgaver på sundhedsområdet. I en anden sag på dagsordenen er Sundhedsaftalen for kommunerne i Region Sjælland til behandling med henblik på afgivelse af høringssvar.

Køge Kommune har besluttet en sundhedspolitik. Sundhedspolitikken gælder for perioden 2016-2019. I tillæg til sundhedspolitikken er udarbejdet en sundhedspolitisk handleplan 2016-2019, som er politisk godkendt i januar 2016.


Beslutning
Drøftet.

Til toppen


15.   Navngivning af Køge Nord Plejecenter


Indstilling

Velfærdsforvaltningen indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget

  1. beslutter navnet for det nye plejecenter
  2. beslutter dato for indvielse af det nye plejecenter.
Baggrund og vurdering

Plejecenteret i Køge Nord blev færdiggjort i 2018 og er taget i brug, og de første nye beboere er flyttet fra Nørremarken Plejehjem til Køge Nord ved udgangen af januar. Derefter bliver de resterende pladser tilbudt borgere, som står på venteliste til en plejehjemsbolig.

Plejecenteret er ikke blevet navngivet og udvalget skal derfor beslutte navnet på plejecenteret.

Det kan nævnes, at de nuværende plejecentre har navne, der angiver geografiske beliggenheder (f.eks. Ølby Plejecenter), navne der er inspireret fra lokalgeografien (f.eks. Plejeboligerne Boruphøj), samt navne af friere karakter (f.eks. Møllebo Plejecenter), hvorfor der ikke eksisterer én navngivningsstandard i Køge Kommune.

Forvaltningen vil til mødet medbringe forslag til navne.

Udvalget skal også tage stilling til, hvornår det nye plejecenter officielt skal indvies.

Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Beslutning
  1. Køge Nord Plejecenter
  2. En lørdag i marts kl. 11.00.

Til toppen


16.   Høring af udkast til Sundhedsaftale 2019-2023


Indstilling
Velfærdsforvaltningen indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget drøfter udkast til Sundhedsaftale 2019-2023 med henblik på at afgive høringssvar til Sundhedskoordinationsudvalget.
Baggrund og vurdering
Udkastet til Sundhedsaftalen 2019-2023 er en politisk aftale, som er indgået mellem de kommunale politikere, regionspolitikere og PLO-repræsentanter i Sundhedskoordinationsudvalget. Sundhedsaftalen har stor betydning for den enkelte kommune lokalt, da aftalen sætter retning og mål for, hvordan samarbejdet mellem kommunen, Region og praktiserende læger skal forløbe over de næste fire år. I sagen lægges der op til en drøftelse af Sundhedsaftalen med henblik på at afgive et høringssvar til Sundhedskoordinationsudvalget senest 1. marts 2019.

Sundhedsaftalen handler om de opgaver, som skal løses i et samarbejde på tværs af sygehuse, praktiserende læger og kommunale tilbud. For kommunerne vedrører sundhedsaftalen fx hjemmesygeplejen, de kommunale akutfunktioner, genoptræningen, psykiatrien og forebyggelsesområdet m.fl. Sundhedsaftalen er vigtig for kommunerne, da den overordnet set beskriver målene for samarbejdet i de næste fire år, men også, hvad der lægges vægt på i samarbejdet og i fordelingen af sundhedsopgaver mellem kommune, sygehus og læger mv.

Det kommunale sundhedsområde er i rivende vækst og fylder stadig mere i den kommunale økonomi. De kommunale repræsentanter for Sundhedskoordinationsudvalget har derfor lagt et koncentreret arbejde i at få sat et så stort kommunalt aftryk som muligt i den nye sundhedsaftale. Blandt andet har de fået tydeliggjort, at der skal være fokus på klare aftaler, arbejdsgange og procedurer i overgangene fra sygehus til kommune i den nye aftaleperiode. De har fået tilført et princip om fælles ledelse til sikring af, at alle tager ansvar – også ved uenighed om ansvarsplacering og økonomi. Men også et princip om, at Regionen både skal involvere kommuner og praktiserende læger i dialogen og processen ved udflytning af nye opgaver til kommunerne.  

Udkastet til Sundhedsaftalen er et resultat af en forhandling mellem region og kommuner, og med input fra de praktiserende læger i Sundhedskoordinationsudvalget. Selvom der har været lagt et stort arbejde i Sundhedsaftalen fra de kommunale repræsentanters side, er der enkelte vigtige prioriteter, som ikke fremstår så klart i aftalen som ønsket. Det gælder især forhold om klare aftaler om procedurer og ansvarsplacering i forbindelse med udskrivning fra sygehusindlæggelser. Det er et område, som har stor betydning for den kommunale opgaveløsning og for, hvordan de faglige medarbejdere i kommunerne kompetent og med tryghed kan håndtere indsatser for borgerne.  

Sundhedskoordinationsudvalget har valgt at holde sundhedsaftalen på et visionært og overordnet niveau, hvor de politiske ambitioner tager afsæt i de væsentligste sundhedsudfordringer for befolkningen i Region Sjælland.

Vision for Sundhedsaftale 2019-2023 er ”Fælles med borgeren om bedre sundhed”. Ambitionen er, at sundhedsaktørerne, uden skelen til fag- og sektorgrænser, sammen med borgeren benytter de samlede ressourcer bedst muligt til at opnå bedre sundhed.

På basis af udfordringerne i Region Sjælland er der formuleret fire regionale mål:

  • Fælles om borgerens livsudfordringer
  • Tryghed og mestring i eget hjem
  • Effektiv forebyggelse – sunde borgere
  • Mental sundhed og psykisk trivsel

I Sundhedsaftalen tages der samtidig afsæt i tre nationale kvalitetsmål, som kræver et tæt og velfungerende samarbejde på tværs af sektorerne. Det gælder de nationale mål om:

  • Bedre sammenhængende patientforløb
  • Styrket indsats for mennesker med kronisk sygdom og ældre patienter
  • Flere sunde leveår

Herudover er der aftalt en række principper for samarbejdet med henblik på fortsat at udvikle kvaliteten og skabe sammenhæng og tydelig arbejdsdeling.

For hvert mål i Sundhedsaftalen er der defineret og udviklet indikatorer med henblik på løbende monitorering og fastholdelse af fokus og retning for udviklingen af et fælles sundhedsvæsen.

Sundhedsaftalens implementering og samarbejdet i praksis understøttes af en fælles værktøjskasse, som består af samarbejdsaftaler og beskrevne arbejdsgange og procedurer. Desuden udarbejdes en implementeringsplan, som revideres årligt på baggrund af en status på indsatser og indikatorer.

Høringsprocessen

Fristen for høringssvar er den 1. marts 2019.

Alle høringssvar indgår i det videre arbejde med sundhedsaftalen 2019-2023, som vil gælde fra 1. juli 2019. Efter høringen vil Sundhedskoordinationsudvalget drøfte behov for justeringer. Herefter vil Sundhedsaftalen blive sendt til godkendelse i de 17 kommunalbestyrelser og i Regionsrådet.

Sundhedsaftalen skal sendes til godkendelse i Sundhedsstyrelsen senest d. 30.06.2019.

Beslutning
Udvalget tager udkastet til efterretning og anbefaler udkastet til Sundhedsaftalen.
Bilag

Til toppen


17.   Kommunale tilsyn med plejecentre og hjemmeplejen i Køge Kommune 2018


Indstilling
Velfærdsforvaltningen indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget tager orientering om kommunale tilsyn med plejecentre og hjemmeplejen i Køge Kommune 2018 til efterretning.
Baggrund og vurdering

Hvert år gennemføres der efter Retssikkerhedslovens §16 og Servicelovens §148a forskellige typer af eksterne driftstilsyn med Køge Kommunes plejecentre og fritvalgsleverandører i hjemmeplejen.

Tilsynene fokuserer på bl.a. på, om: 

  • opgaveløsningen og borgernes helbreds- og sundhedsforhold dokumenteres korrekt
  • borgerne får den pleje, omsorg og praktiske bistand, som de har krav på i henhold til lovgivningen og serviceniveauet i Køge Kommune
  • kommunikationen og adfærden i plejen er respektfuld, herunder i forhold til borgernes ret til selvbestemmelse og medindflydelse
  • der løbende arbejdes med vedligeholdelse og udvikling af kompetencer hos medarbejderne
  • boligernes og fællesarealernes fysiske rammer er hensigtsmæssige i forhold til opgaveløsningen.

Seneste kommunale tilsyn blev gennemført i november 2018. Tilsynsrapporterne og årsrapporterne for plejecentrene og hjemmeplejen foreligger nu og forelægges for Ældre- og Sundhedsudvalget til orientering, jf. bilagene. 

Materialet består af 2 årsrapporter for henholdsvis plejecentrene og hjemmeplejen. I årsrapporterne fremgår konklusionerne af tilsynene. Derudover består materialet af de enkelte tilsynsrapporter.

Tilsynet anvender en vurderingsskala med følgende 5 niveauer:

  1. Særdeles tilfredsstillende
  2. Meget tilfredsstillende
  3. Tilfredsstillende
  4. Mindre tilfredsstillende
  5. Ikke tilfredsstillende

Der er i Køge Kommune gennemført i alt 14 tilsyn, fordelt på 8 tilsyn på plejecentre og 6 tilsyn med hjemmeplejen (fritvalgsleverandører), herunder rehabiliteringsteamet.

Det fremgår af tilsynsrapporterne, at:

  • 1 af plejecentrene har fået tilsynsvurderingen "Særdeles tilfredsstillende"
  • 6 af plejecentrene har fået tilsynsvurderingen "Meget tilfredsstillende"
  • 1 af plejecentrene har fået tilsynsvurderingen "Tilfredsstillende"
  • 2 af de kommunale fritvalgsleverandører har fået tilsynsvurderingen "Meget tilfredsstillende"
  • 3 af de kommunale fritvalgsleverandører har fået tilsynsvurderingen "Tilfredsstillende"
  • 1 af de private fritvalgsleverandører har fået tilsynsvurderingen "Mindre tilfredsstillende".

Tilsynsrapporterne kommer i den forbindelse med en række specifikke anbefalinger til de enkelte plejecentre og fritvalgsleverandører. Disse gives i et læringsperspektiv og handler bl.a. om:

  • Kommunikation
  • Organisering
  • Kompetenceudnyttelse
  • Planlægning
  • Kvalitetssikring
  • Pårørendedialog

Herudover anbefaler tilsynsførende generelt, at der i forbindelse med implementeringen af det fælleskommunale dokumentationssystem Fælles Sprog 3 ledelsesmæssigt på både plejecentrene og i hjemmeplejen bl.a. sættes fokus på:

  • Dokumentation af borgernes kognitive udfordringer og/eller særlige problemstillinger
  • Beskrivelse af borgernes ressourcer, mestringsevne, motivation, roller og vaner.

Forvaltningen er i dialog med den private fritvalgsleverandør om udarbejdelse af en handleplan, der skal sikre udmøntningen af tilsynets anbefalinger. Herunder er der særligt fokus på sikring af lovpligtig dokumentation i form af patientjournaler og informationsdeling m.v.

Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag

Til toppen


18.   Formandsskifte og medlemsrokade i Seniorrådet


Indstilling
Velfærdsforvaltningen indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget tager orientering om formandsskifte og medlemsrokade i Seniorrådet til efterretning.
Baggrund og vurdering

Seniorrådets formand siden 2013, Doris Lind Hildebrandt, meddelte den 2. januar 2019 Velfærdsforvaltningen, at hun af helbredsmæssige årsager ønskede at udtræde af rådet med øjeblikkelig virkning.

På den baggrund er Frank R. Taarup i henhold til § 4, stk. 2 i Seniorrådets vedtægt blevet tilbudt og har accepteret at overtage hendes mandat. Ved Seniorrådsvalget i 2017 blev Frank R. Taarup således suppleant til Seniorrådet med et personligt stemmetal på 449.

På Seniorrådets ordinære møde den 10. januar 2019 har Seniorrådet efterfølgende enstemmigt valgt Nadia Sandberg som ny formand. Nadia Sandberg blev med 1.045 personlige stemmer topscorer ved Seniorrådsvalget i 2017. Margrethe Pedersen fortsætter som næstformand.

Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Beslutning
Taget til efterretning.

Til toppen


19.   Orientering om udviklingen på ventelisten i 4. kvartal


Indstilling

Velfærdsforvaltningen indstiller, at orienteringen om ventelisteopgørelsen for 4. kvartal 2018 tages til efterretning.

Baggrund og vurdering

Ældre- og Sundhedsudvalget orienteres løbende om Køge Kommunes ventelister til plejeboliger blandt andet med henblik på at følge Køge Kommunes overholdelse af plejeboliggarantien.

Ventelisten
Ved udgangen af 4. kvartal ventede 104 borgere på en plejebolig eller en aflastningsbolig. Dette er på niveau med tallet fra 3. kvartal, hvor 108 borgere ventede. Figur 1 illustrerer udviklingen og viser samtidig tilsvarende tal fra alle kvartaler siden 2015.

I tabel 1 ses fordelingen af borgere på venteliste efter boligtyper ved udgangen af 4. kvartal.

Det fremgår, at 47 borgere er på venteliste til en almindelig plejehjemsbolig, hvilket er stabilt fra udgangen af 4. kvartal, hvor 46 borgere ventede. Antallet af borgere, der afventer en demensbolig, er faldet lidt fra 50 borgere ved udgangen af 3. kvartal til 47 ved udgangen af 4. kvartal, mens antallet der venter på en centerbolig fortsat er 8 borgere.

For aflastningsboliger faldt antallet af borgere på venteliste fra 4 til 2 personer. Begge venter i eget hjem og ikke på hospitaler eller lignende.

Gennemsnitsventetiden for borgere, der blev tilbudt en bolig i 4. kvartal, fremgår af tabel 2. Borgere der visiteres til plejeboliger kan enten lade sig opskrive til specifikke plejecentre og/eller plejeboliger eller på den generelle venteliste, hvor der ikke er mulighed for at ønske specifikke plejecentre. Kun borgere på den generelle venteliste er omfattet af plejeboliggarantien, hvor borgerne skal tilbydes en bolig efter maksimalt 60 dage.

Som det fremgår af tabel 2 kunne der tilbydes centerboliger efter gennemsnitligt 21 dage på den generelle venteliste, og plejeboliger efter 57 dage. Gennemsnitsventetiden på en aflastningsplads var 0 dage.

Der blev ikke tilbudt nogen centerboliger til borgere, der havde ønsker til specifikke boliger i 4. kvartal, hvorfor en gennemsnitsventetid ikke kunne beregnes. For borgere der havde ønsket specifikke plejecentre og fik boliger tildelt, var gennemsnitsventetiden 99 dage, hvilket er et fald i forhold til ventetiden i 3. kvartal. Ventetiden på en demensbolig steg derimod til 180 dage i 4. kvartal i forhold til 153 dage i 3. kvartal.    

Borgere der modtog en plejebolig
32 borgere blev tilbud en plejehjem- eller centerbolig i 4. kvartal mod 42 tilbudte boliger i 3. kvartal og 46 i 2. kvartal.

Plejeboliggarantien
5 borgere ventede længere end plejeboliggarantiens 60 dage før de blev tilbudt en bolig med en gennemsnitsventetid på 114 dage og en spredning på 63 dage til 147 dage. Overskridelserne skyldes det fortsat høje pres på kapaciteten.

Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag

Til toppen


20.   Eventuelt


Beslutning

Formanden spurgte til sygefravær på Velfærdsforvaltningens område. Forvaltningen orienterede.

Kirsten Larsen orienterede fra Frivilligrådet om seniorfitness.


Til toppen


21.   Eventuelt (Lukket punkt)



Til toppen

Opdateret af Køge Kommune 06.02.19