Referat af møde i Ældre- og Sundhedsudvalget

Godkendt.

Som led i den løbende fokus på økonomistyringen på Ældre- og Sundhedsudvalgets område, forelægges udvalget budgetopfølgning pr. november 2018, hvor forvaltningen har gennemgået den seneste aktivitets- og udgiftsudvikling.

Ved sidste budgetopfølgning, som blev foretaget pr. oktober 2018, var det forvaltningens vurdering, at Ældre- og Sundhedsudvalget samlet set ville have et merforbrug på serviceområdet på 2 mio. kr. og et mindreforbrug på andet (aktivitetsbestemt medfinansiering og ældreboliger) på 5,6 mio. kr.

Ved budgetopfølgningen pr. november er vurderingen, at der på serviceområdet netto vil være et merforbrug på ca. 1,8 mio. kr. og på andet fortsat et mindreforbrug på 5,6 mio. kr. Det giver netto et samlet mindreforbrug på 3,8 mio. kr. på Ældre- og Sundhedsudvalgets område.

Forvaltningen har i forbindelse med årets budgetopfølgninger og økonomiske redegørelser omtalt udviklingen på den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet. Pr. oktober var det således forventningen, at der vil være et mindreforbrug på ca. 5 mio. kr. Mindreforbruget skal dog ses i sammenhæng med den påvirkning af registrerings- og aktivitetsniveauet, som implementering af Sundhedsplatformen d. 25.11.2017 i Region Sjælland har medført. Region Sjælland har også selv bemærket denne udfordring i forhold til årsforventningen. Erfaringen fra Region Hovedstaden viser dog at, aktivitetsefterslæbet samles op mhp. afregning senere, hvorfor det er forvaltningens forslag ekstraordinært at søge om overførsel af budget ved overførselssagen i marts 2019, til brug for ekstraordinær afregning i 2019.

Taget til efterretning.

Velfærdsforvaltningen indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget drøfter 1. Økonomiske Redegørelse 2019, herunder:

1. der omplaceres 528.944 kr. fra Ældre- og Sundhedsudvalget til Økonomiudvalget (CDI Myndighedsopgaver) vedr. midler til ”Dig, Trivsel og Sundhed”. Der er tale om den fra 2015-budgetvedtagelsen videreførelse af de tidligere Sund Zone-aktiviteter.
   
2. der omplaceres 3.864.990 kr. vedr. PVV væresteder fra Ældre- og Sundhedsudvalget til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget. Der er tale om en teknisk omplacering, idet området blev placeret forkert ved delingen af det forhenværende Social- og Sundhedsudvalg.
   
3. der gives en budgetneutral udgifts- og indtægtsbevilling på 10.752.000 kr. og -10.752.000 kr. med henblik på modtagelse af puljemidler fra Sundheds- og Ældreministeriet vedr. Køge Kommunes andel af værdighedsmilliarden 2019, samt anvendelsen heraf.

Ældre- og Sundhedsudvalgets forventede regnskab til 2019 forventes at være på 760 mio. kr., hvilket svarer til budgettet. Budgettet for 2019 forventes derfor overholdt.

I tabellen i vedhæftede bilag fremgår vedtaget budget i forhold til forventet regnskab for 2019.

De foreslåede omplaceringer mellem udvalg, som fremgår af indstillinger samt ovenfornævnte tabel vedr. hovedtallene, er af teknisk karakter, og vedrører alene nogle få områder, hvor budgetterne ikke blev korrekt fordelt ved delingen af det daværende Social- og Sundhedsudvalg.

Vedhæftet er:

• Bilagstabel med Nettodriftsudgifter fordelt på aktivitetsområder.

1. Anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet.
2. Anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet.
3. Anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet.

Velfærdsforvaltningen indstiller til Ældre- og Sundhedsudvalget,

1. at anbefaling til uddeling af §18-midler til frivilligt socialt arbejde godkendes
2. at driftsaftaler med Broen Køge, Idrætsforeningen "Rend og hop" og Røde Kors - lokalafdeling Køge videreføres i 2019.

Velfærdsforvaltningen modtog i alt 42 ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde i Køge Kommune i 2019. Der er samlet set blevet søgt ca. 1.100.000 kr., og puljen til uddeling er i år på ca. 875.000 kr.

Nærværende indstilling er blevet til ud fra vurdering af aktiviteterne i forhold til retningslinjerne for støtte til frivilligt socialt arbejde, som blev vedtaget 1. september 2015 af det daværende Social- og Sundhedsudvalg.

Den endelige prioritering er foretaget ud fra en konkret vurdering af den enkelte aktivitets potentielle effekt for målgruppen samt en balanceret fordeling af midler mellem de overordnede målgrupper på velfærdsområdet. 

Retningslinjerne indebærer: 
- At aktiviteten skal have et lokalt islæt.

- At der maksimalt kan ydes et tilskud på 10.000 kr. pr. år til administration.

- At selvhjælpsgrupper maksimalt kan tildeles 10.000 kr. pr. år.

- At støtteforeninger til plejecentre maksimalt kan modtage støtte svarende til 500 kr. pr. beboer på plejecentret pr. år.

- At der maksimalt ydes 10.000 kr. i støtte til etableringsomkostninger til nye foreninger til indkøb af f.eks. kontorinventar.

- At der, som udgangspunkt, ikke gives tilskud til forplejning, løn og lokaleleje. Der kan dog ydes tilskud til forplejning, såfremt det er en del af foreningens/initiativets kerneaktivitet.

- At tilskud fortrinsvis ydes til aktiviteter, der indebærer en fornyelse eller aktivitetsudvidelse af det frivillige arbejde i kommunen. Dog kan tilbagevendende initiativer eller igangværende initiativer støttes ud fra en konkret vurdering. Som udgangspunkt skal de frivillige sociale foreninger forsøge at skabe andre indtægter, så foreningen ikke alene baserer sig på kommunale tilskudsmidler.

Hvis en forening i tre år har modtaget støtte til samme aktivitet, kan foreningen og kommunen overveje at indgå en driftsaftale. Driftsaftaler skal forelægges udvalget til godkendelse.

I december 2017 besluttede det daværende Social- og Sundhedsudvalg at indgå driftsaftaler med Broen Køge, Idrætsforeningen "Rend og hop" og Røde Kors - lokalafdeling Køge. I disse driftsaftaler er der lagt op til, at de er gældende i en periode på 4 år, hvilket vil sige til og med år 2021.

I forhold til de overordnede målgrupper, som i de konkrete indsatser kan overlappe hinanden, foreslås midlerne fordelt således:
- Børn og unge:                                     73.100  
- Sundhed, sygdom og handicap:          364.510
- Udsatte og sårbare:                           215.750
- Ældre:                                              193.350

I alt:                                                   846.710                                          

Se de enkelte indstillinger i bilag.

Der resterer således ca. 30.000 kr. fra puljen, som forvaltningen foreslår reserveres til, hvis der opstår nye støttebehov i løbet af året. 

1. Godkendt.
2. Godkendt.

På Ældre- og Sundhedsudvalgets møde d. 11. september 2018 blev revideret forslag til ny procedure for anvendelse af §79 puljemidler til aktiverende og forebyggende tilbud godkendt. Det er derved blevet tilføjet til retningslinjerne for fordelingen af midlerne, at det omhandler borgere over 60 og deres fysiske, psykiske og sociale sundhed.

Derudover blev det besluttet, at Seniorrådet i Køge Kommune skulle inddrages i behandlingen af ansøgningerne ved at få mulighed for at afgive høringssvar i forhold til forvaltningens forslag til fordeling af midlerne.

Velfærdsforvaltningen modtog i alt 47 ansøgninger om støtte til aktiverende og forebyggende tilbud. Der er samlet blevet søgt ca. 1.440.000 kr. Puljen til uddeling er i år på ca. 840.000 kr.

Forslag til fordeling af puljemidlerne er udarbejdet på baggrund af de i ansøgningerne konkret beskrevne aktiviteter. Det vægtes, at tilskuddet bevilges til dækning af konkrete udgifter til forebyggende og aktiverende tilbud.

Der kan som udgangspunkt ikke ydes tilskud til lokaler, løn og forplejning.

Forvaltningens forslag har været sendt i høring i Seniorrådet.

Det fremgår af Seniorrådets høringssvar, at Seniorrådet tager forvaltningens forslag til fordeling af puljemidlerne til efterretning. Seniorrådet henviser i øvrigt til det høringssvar, Seniorrådet afgav i september 2018 i forbindelse med Ældre- og Sundhedsudvalgets behandling af forvaltningens forslag til nye retningslinjer for fordelingen af midlerne.

Velfærdsforvaltningen indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget godkender, at Køge Kommune træder ind som partner i Røgfri Fremtid.

På den baggrund har Kræftens Bekæmpelse og Tryg Fonden iværksat det landsdækkende initiativ Røgfri Fremtid med det formål at stoppe rygning blandt børn og unge. Initiativet har over 100 partnere, herunder 55 kommuner over hele landet.

Forvaltningen foreslår, at Køge Kommune indtræder som partner i initiativet.

Baggrund for initiativet er, at rygning blandt børn og unge er stigende. Således er på landsplan 16% af de 16-25 årige dagligrygere, hvilket svarer til, at 40 børn og unge begynder at ryge hver dag.

Kræftens Bekæmpelse lavede i 2017 en undersøgelse som viste, at 60% af de unge rygere gerne vil stoppe med at ryge, og at 71% forgæves har forsøgt. Derudover viste undersøgelsen, at 82% af de unge synes, at det er en meget god eller god idé med røgfri skoletid i grundskoler og 55% synes, at det er en meget god eller god idé med røgfri skoletid på ungdomsuddannelser. Dette indikerer, at der er et godt grundlag for at arbejde hen imod en røgfri fremtid for børn og unge. 

Indtræden i Røgfri Fremtid

Fordelene ved at træde ind som partner i Røgfri Fremtid er primært muligheden for at hente inspiration samt skabe netværk med andre aktører, her især kommuner der har meldt sig som partnere.

Køge Kommune samarbejder i forvejen med andre kommuner gennem Sund By Netværket, hvor Velfærdsforvaltningen er tovholder på Tobaksgruppen.

Det vurderes, at indtræden i Røgfri Fremtid vil styrke kommunens mulighed for yderligere at kvalificere arbejdet lokalt gennem adgang til nyeste viden på området samt nye mulige samarbejdspartnere.

Varetagelsen af partnerskabet forankres i Ældre- og Sundhedsafdelingen, da idéer og formål med Røgfri Fremtid flugter godt med afdelingens eksisterende indsatser og ekspertise på området.

Med Røgfri Fremtids fokus på målgruppen børn og unge er det afgørende, at flere af de øvrige forvaltninger involveres aktivt i arbejdet med Røgfri Fremtid, hvis det skal have den ønskede effekt for målgruppen. Det gælder primært i relation til arbejdet med røgfrihed på kommunens folkeskoler, men også på ungdomsuddannelserne ved CAMPUS, samt for kultur- og fritidstilbud, hvor børn og unge færdes.

Regeringen og DF har i Finansloven for 2019 aftalt et stop for borgernes egenbetaling for kommunale ”akutpladser” (et tilbud til borgere med observations- eller behandlingsbehov, men uden behov for indlæggelse på sygehus).

Forslaget kommer på baggrund af en vurdering af § 139 i Sundhedsloven fra Kammeradvokaten og Sundheds- og Ældreministeriet, jf. bilaget. Det indebærer, at kommunerne ikke kan opkræve egenbetaling for såvel selve opholdet på akutpladserne som udgifterne til mad, tøjvask mv.

Køge Kommune har alene opkrævet betaling i forbindelse med ophold på aflastningspladser og det er derfor forvaltningens vurdering, at aftalen i Finansloven ikke umiddelbart har konsekvenser for Køge Kommune. Ministeren har dog oplyst, at der vil blive udsendt en ny bekendtgørelse, der nærmere beskriver rammerne for akutpladser. Forvaltningen vil i den forbindelse nærmere vurdere kommunens anvendelse af f.eks. de nye pladser på Genoptræningscenteret.

KL har tilkendegivet, at man er uenige med Kammeradvokaten og ministeriet, og man i givet fald vil kræve kompensation til kommunerne fra staten, hvis lovforslaget gennemføres.

Velfærdsforvaltningen hæfter sig ved, at det fremgår af Kammeradvokatens notat, at det afgørende er hjemmelsgrundlaget for ydelserne. Det vil sige, om egenbetalingen for opholdene på pladserne faktisk opkræves efter Sundhedslovens § 139, eller om ydelserne tilbydes efter andre regler.

Velfærdsforvaltningens kan oplyse, at:

• Køge Kommune ikke har akutpladser efter Sundhedslovens § 139 og derfor ikke bruger den pågældende paragraf i forbindelse med borgeres ophold på akutpladser, men at

• Køge Kommune derimod har ”aflastningspladser” og tilbyder madservice og rengøring m.v. efter Serviceloven.

Hvor Kammeradvokatens definerer ”akutpladser” efter Sundhedsloven som indsatser, der finder sted på en ”stationær plads på en kommunal institution”, bemærker Velfærdsforvaltningens således, at:

• Køge Kommune efter Sundhedslovens § 139 har et akutteam, der tager ud til borgerne i deres private hjem eller til plejecentrene i den typer af situationer, og en

• kvalitetsstandard for (vedlagsfri) genoptræning efter Sundhedslovens § 140.

Velfærdsforvaltningen hæfter sig endvidere ved, at det understreges i notatet fra kammeradvokaten, at kommunerne kan opkræve egenbetaling for bl.a. madservice, når hjemmelsgrundlaget er Servicelovens § 83.

Velfærdsforvaltningen kan desuden oplyse, at den aktuelle månedlige egenbetaling for døgnophold i en af Køge Kommunes aflastningspladser er 3.417 kr. for maden, 215 kr. for rengøringsmaterialer og 2-500 kr. for tøjvask og linnedpakke (efter individuelt behov).

Ældre- og Sundhedsudvalget orienteres løbende om Køge Kommunes ventelister til plejeboliger blandt andet med henblik på at følge Køge Kommunes overholdelse af plejeboliggarantien.

Ventelisten
Ved udgangen af 3. kvartal ventede 108 borgere på en plejebolig eller en aflastningsbolig. Dette er på niveau med tallet fra 2. kvartal, hvor 106 borgere ventede. Figur 1 illustrerer udviklingen og viser samtidig tilsvarende tal fra alle kvartaler siden 2015.

I tabel 1 ses fordelingen af borgere på venteliste efter boligtyper ved udgangen af 3. kvartal.

Det fremgår, at 46 borgere er på venteliste til en almindelig plejehjemsbolig, hvilket er stabilt fra udgangen af 2. kvartal, hvor 45 borgere ventede. Antallet af borgere, der afventer en demensbolig, er dog steget fra 44 ved udgangen af 2. kvartal til 50 ved udgangen af 3. kvartal. Det samme gælder for borgere, der venter på en centerbolig, hvor 8 nu venter fremfor 4 ved udgangen af 2. kvartal.

For aflastningsboliger faldt antallet af borgere på venteliste derimod fra 13 til 4 personer. Alle venter fra eget hjem på ferieaflastning eller lignende. 

Gennemsnitsventetiden for borgere, der blev tilbudt en bolig i 2. kvartal, fremgår af tabel 2. Som det fremgår er ventetiden lavere, hvis borgeren vælger at lade sig opskrive på den generelle venteliste, hvor der ikke er mulighed for at ønske specifikke plejecentre. Borgere på denne venteliste er ligeledes omfattet af plejeboliggarantien, hvor borgerne skal tilbydes en bolig efter maksimalt 60 dage.

Som det fremgår af tabel 2 kunne der tilbydes centerboliger uden ventetid, mens plejehjemsboliger kunne tilbydes efter gennemsnitligt 43 dage og aflastningsboliger kunne tilbydes efter gennemsnitligt 3 dage.

Der blev ikke tilbudt nogen centerboliger til borgere, der havde ønsker til specifikke boliger i 3. kvartal, hvorfor en gennemsnitsventetid ikke kunne beregnes. For borgere der havde ønsket specifikke plejecentre og fik boliger tildelt, var gennemsnitsventetiden 380 dage, hvilket er en stigning i forhold til 1. kvartal, hvor der sidste beregning kunne laves. Ventetiden på en demensbolig var ligeledes steget i 3. kvartal og lå på 153 dage mod 137 dage i 2. kvartal.

Borgere der modtog en plejebolig
42 borgere blev tilbud en plejehjem- eller centerbolig i 3. kvartal mod 46 tilbudte boliger i 2. kvartal og 40 i 1. kvartal.

Plejeboliggarantien
5 borgere ventede længere end plejeboliggarantiens 60 dage før de blev tilbudt en bolig. 1 tilfælde skyldtes dog, at der blev afventet værgemål for borgeren, mens de resterende 4 borgeres gennemsnitsventetid var 107 dage. Overskridelserne skyldes det fortsat høje pres på kapaciteten.

Udvalget afholder visionsmøde den 23. marts kl. 9 - 12.

Forvaltningen udarbejder oplæg om sundhedsfremme og forebyggelse.