Referat af møde i Ældre- og Sundhedsudvalget

Velfærdsforvaltningen indstiller til Ældre- og Sundhedsudvalget, at

1. Godkende 2. Økonomiske Redegørelse 2019, idet det konstateres, at budgettet  forventes overholdt.

Velfærdsforvaltningen indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget

1. tager analyserne til efterretning
2. sender budgetanalyserne Sund Aldring, Kapacitetsanalyse af plejeboliger og Det Nære Sundhedsvæsen i skriftlig høring i Seniorrådet, Udsatterådet og Handicaprådet. Ligesom analyserne sendes i høring i MED-systemet.

Ældre- og Sundhedsudvalget behandlede den 2. april 2019 budgetanalyserne for udvalgets område. Analyserne blev sendt til MED-systemet i forhold til de personlemæssige konsekvenser.

Forvaltningens FMU har nu forholdt sig til de personalemæssige konsekvenser. 

Forvaltningen vil på mødet orientere om FMU's bemærkninger.

Forvaltningen indstiller derfor, at analyserne sendes i skriftlig høring i Seniorrådet, Udsatterådet og Handicaprådet samt MED-systemet med henblik på, at udvalget kan træffe endelig beslutning på mødet den 4. juni 2019.

Udvalget besluttede at overflytte punktet til åben dagsorden.

1. Taget til efterretning.
2. Godkendt.

Folketinget vedtog den 21. februar 2019 en række ændringer i Integrationsloven, der har konsekvenser for Velfærdsforvaltningens praksis vedrørende boligplacering af flygtninge.

Den vigtigste af ændringerne er ophævelsen af det retskrav på at få anvist permanente (selvstændige og tidsubegrænsede) boliger, som flygtninge tidligere havde efter Integrationslovens § 12, stk. 1.

Fremover er kommunerne nu alene forpligtede til at anvise midlertidige opholdssteder til de nye flygtninge, som visiteres til kommunerne af Udlændingestyrelsen.

Lovændringen indebærer, at der politisk skal tages stilling til, hvordan Køge Kommunes flygtninge fremadrettet skal indkvarteres. Det vil sige, om:

• der skal gennemføres en ændring i praksis, således at kommunens nye flygtninge kun tilbydes den lovpligtige midlertidige indkvartering, eller
• praksis skal forblive uændret, således at kommunens nye flygtninge fortsat placeres i permanente boliger så hurtigt som muligt og med respekt for behovet for akutte boliger hos andre borgere.

Ansvaret for den permanente boligplacering af flygtninge er i Køge Kommune placeret hos Ældre- og Sundhedsudvalget, mens budgettet til de midlertidige flygtningeboliger er placeret hos Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

En midlertidig flygtningeindkvartering medfører udgifter for kommunen, mens en permanent boligplacering af flygtningene er uden udgifter for kommunen, idet:

• kommunen skal afholde samtlige udgifter til de midlertidige flygtningeboliger, der ligger ud over en lovbestemt maksimal egenbetaling hos flygtningene, jf. Bekendtgørelse nr. 1490 af 12. december 2018 om flygtninge og andres betaling for ophold i midlertidige indkvarteringer og opholdssteder i 2019
• flygtningene selv betaler samtlige udgifter til de permanente flygtningeboliger i form af husleje, vand/varme/el og istandsættelse/vedligeholdelse m.v.

Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets budget til midlertidig flygtningeindkvartering er i 2019 på ca. 1,3 mio. kr.

Velfærdsforvaltningens anslår, at de samlede årlige ekstraudgifter ved en praksisændring, således at der ikke anvises permanente boliger, vil være størrelsesordenen 0,5 - 1 mio. kr.

Velfærdsforvaltningen indstiller på den baggrund til Ældre- og Sundhedsudvalget, at den nuværende praksis vedrørende boligplacering af flygtninge fastholdes.

Ældre og Sundhedsudvalget behandlede den 6. november 2018 en sag om den fremtidige anvendelse af midler til frivilligt socialt arbejde.

Ældre- og Sundhedsudvalget uddeler årligt to puljer til frivilligt socialt arbejde, henholdsvis efter § 18 og § 79 i Serviceloven.

§ 79 midlerne tildeles frivillige foreninger og grupperinger, som tilbyder aktiverende og forebyggende indsatser. Udvalget besluttede i 2018, at midlerne skal målrettes gruppen af borgere over 60 og handicappede, hvor den frivillige indsats har en positiv effekt på deres fysiske, psykiske og sociale sundhed.

§ 18 midlerne er målrettet indsatser for borgere indenfor social og sundhedsområdet generelt, hvilket vil sige målgrupperne børn, unge, ældre, psykisk og fysisk sygdom, hvor den frivillige indsatser har en positiv betydning, der hvor den specifikke målgruppe kan være fysisk, psykisk og/eller socialt udfordrede.

For begge puljer gælder det, at de frivillige både kan være formelt eller mere uformelt organiserede i foreninger og grupper, ligesom det vægtes, at tilbuddet er lokalt forankret.

Af budgetforlig for årene 2019-2022 fremgår af hensigtserklæring A: Bedre udnyttelse af de sociale midler, ønsket om at sikre, at tilskuddet til de frivillige sociale foreninger gives, så det fremmer en optimering af den allerede givne indsats, som kommunen støtter med, og at indsatsen bidrager til Køge Kommunes visioner.

Forvaltningen foreslår derfor, at midlerne i 2020 prioriteres til indsatser

• der fremmer positive fællesskaber
• der har særligt fokus på en sundt liv for seniorer

Forvaltningen foreslår, at de nævnte prioriteringer vil fremgå af ansøgningsskamaerne med angivelse af, at indsatser, der understøtter disse formå vil blive prioriteret, men således at der også vil være muligt at ansøge til andre formål.

Forvaltningen vil tilrettelægge ansøgningsprocessen således, at der til de to puljer vil være samme ansøgningsfrist og at der anvendes samme ansøgningsskema. Således vil indsatserne kunne prioriteres på tværs af puljerne.

Med aftalen om finansloven 2019 blev Regeringen og DF enige om, at kommunerne ikke kan opkræve egenbetaling af borgerne for kost, linned, tøjvask o. lign. ved ophold på såkaldte ”akutpladser" (et tilbud til borgere med observations- og behandlingsbehov, men uden behov for indlæggelse på sygehus).

Efterfølgende har Sundheds- og Ældreministeriet med Bekendtgørelse nr. 165 af 26. februar 2019 præciseret, hvad den vederlagsfrie hjemmesygepleje omfatter og dermed, hvornår kommunerne har pligt til at foretage en tilbagebetaling til borgere for eventuelle uhjemlede opkrævninger.

Det fremgår af bekendtgørelsen, at det afgørende i forhold til vederlagsfri hjemmesygepleje og eventuelle tilbagebetalingskrav er, at sygeplejen er leveret til borgerne efter Sundhedslovens § 138 i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for akutfunktioner i hjemmesygeplejen.

I den forbindelse kan Velfærdsforvaltningen oplyse, at Køge Kommune ikke er omfattet af tilbagebetalingskrav, idet Køge Kommune ikke har den særlige type af akutpladser efter Sundhedsloven, som er omfattet af vederlagsfri hjemmesygepleje.

Køge Kommunes visiteringer på området sker derimod efter Servicelovens §§ 83 og 84 om henholdsvis:

• personlig og praktisk hjælp, og
• aflastningspladser til ægtefæller og midlertidigt ophold til borgere med særligt behov for omsorg og pleje.

I modsætning til ydelserne efter Sundhedslovens § 138 er der i forhold til disse ydelser hjemmel i lovgivningen for at opkræve egenbetaling for kost og tøjvask m.v.

Som en konsekvens af ændringen i regelgrundlaget vil Velfærdsforvaltningen dog følge en opfordring fra Kommunernes Landsforening om fremadrettet at:

• understrege i afgørelsesbreve til borgerne, at visiteringen til praktisk og praktisk hjælp og/eller aflastning sker i henhold til Serviceloven
• sikre, at borgere, som er i målgruppen for tilbuddet om vederlagsfri hjemmesygepleje visiteres efter Sundhedslovens § 138. 

Velfærdsforvaltningen følger udviklingen i sagen og orienterer Ældre- og Sundhedsudvalget, hvis der kommer yderligere regelændringer- eller præciseringer fra Sundheds- og Ældreministeriet eller KL.

Velfærdsforvaltningen forelægger årligt en status for Ældre- og Sundhedsudvalget om indberetninger til forvaltningen om magtanvendelser på ældreområdet i det forløbne år.

Nedenfor er nøgletallene for 2018.

Hjemlen for magtanvendelse findes i Servicelovens afsnit VII om "Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne", der bl.a. omfatter regler vedrørende tilbageholdelse i boligen og anvendelse af stofseler og personlige alarm- eller pejlesystemer m.v.

De hændelser, der har været i Køge Kommune i 2018, hører i den forbindelse under Servicelovens §§ 126 og 128, der omhandler akutte situationer, hvor der henholdsvis anvendes:

• fysisk magt i form af at fastholde en person eller føre denne til et andet opholdsrum, og
• fastspænding med stofseler til kørestol eller andet hjælpemiddel, seng, stol eller toilet for at hindre fald.

Magtanvendelserne skal begrænses til det absolut nødvendige, at de skal være tidsbegrænsede, at en magtanvendelse aldrig må erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand, samt at magtanvendelse normalt forudsætter, at der er risiko for væsentlig personskade.

Nøgletallene for 2018 er, at Socialafdelingen på Ældre- og Sundhedsudvalgets område i alt har registreret 6 indberetninger om magtanvendelse fordelt på 6 forskellige borgere.

Alle indberetninger omhandler magtanvendelser, som Velfærdsforvaltningen vurderer er i overensstemmelse med reglerne, idet magtanvendelserne er sket for at forhindre en forværring af episoderne.

Det kan yderligere oplyses, at:

• der ved alle hændelserne er anvendt pædagogiske principper og nænsomt nødværge
• alle hændelserne efterfølgende er drøftet på det førstkommende personalemøde med henblik på læring og forebyggelse af nye magtanvendelser.

Antallet af magtanvendelser på ældreområdet i 2018 repræsenterer et lille fald i forhold til 2017, hvor Velfærdsforvaltningen registrerede i alt 8 magtanvendelse. Disse 8 magtanvendelse omhandlede ligeledes servicelovens §§ 126 og 128 og blev ligeledes vurderet som lovlige.

Velfærdsforvaltningen vurderer på baggrund af de registrerede indberetninger, at der på ældreområdet i Køge Kommune er fokus på undgåelse magtanvendelse og indgreb i selvbestemmelsesretten, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsen.

Ældre- og Sundhedsudvalget orienteres løbende om Køge Kommunes ventelister til plejeboliger blandt andet med henblik på at følge Køge Kommunes overholdelse af plejeboliggarantien.

Ventelisten
Ved udgangen af 1. kvartal ventede 71 borgere på en plejehjemsbolig eller en aflastningsbolig. Dette er et fald fra udgangen af 4. kvartal, hvor 104 borgere stod på venteliste. Faldet kan delvist tilskrives åbningen af Køge Nord plejecenter, der bidrog med yderligere plejeboligkapacitet, men også at relativt mange plejeboliger blev ledige i 1. kvartal sammenlignet med de foregående kvartaler, hvorfor flere borgere kunne tildeles boliger til fordel for ventelisten.

Figur 1 illustrerer udviklingen og viser samtidig tilsvarende tal fra alle kvartaler siden 2015.

I tabel 1 ses fordelingen af borgere på venteliste efter boligtyper ved udgangen af 1. kvartal. Her ses det, at der er færre borgere, der afventer alle typer af boliger: 5 borgere afventer en centerbolig ved udgangen af 1. kvartal mod 8 borgere ved udgangen af 4. 38 borgere afventer en plejebolig, hvilket er et fald på 9 borgere, 27 afventer en demensbolig, hvilket er 20 færre en tidligere, mens kun 1 borger afventer en aflastningsplads mod 2 ved sidste opgørelse.

Især faldet i ventelisten på demenspladser må tilskrives åbningen af Køge Nord plejecenter, hvor alle boliger er demensvenlige. 

Gennemsnitsventetiden for borgere, der blev tilbudt en bolig i 1. kvartal, fremgår af tabel 2. Borgere der visiteres til plejeboliger kan enten lade sig opskrive til specifikke plejecentre og/eller plejeboliger eller på den generelle venteliste, hvor der ikke er mulighed for at ønske specifikke plejecentre. Kun borgere på den generelle venteliste er omfattet af plejeboliggarantien, hvor borgerne skal tilbydes en bolig efter maksimalt 60 dage.

Som det fremgår af tabel 2 kunne der tilbydes centerboliger efter gennemsnitligt 5 dage på den generelle venteliste og 54 dage på den specifikke. En plejeboligplads kunne i gennemsnit tilbydes efter 33 dage på den generelle venteliste og 295 dage på den specifikke. Ventetiden på den specifikke venteliste er påvirket af, at 2 borgere, der har ventet over 1 år på en specifik bolig, fik tilbudt disse i 1. kvartal, hvorved gennemsnitsventetiden for de resterende tilbud steg fra 112 dage til 295 dage.

Gennemsnitsventetiden på en demensbolig faldt lidt ift. 4. kvartal, mens der ikke har været ventetid på en aflastningsbolig.

Borgere der modtog en plejebolig
58 borgere blev tilbudt en bolig i 1. kvartal sammenlignet med 32 borgere i 4. kvartal og 42 i 3. kvartal.

Plejeboliggarantien
4 borgere ventede længere end plejeboliggarantiens 60 dage før de blev tilbudt en plejehjemsbolig med en gennemsnitsventetid på 103 dage og en spredning på 76-117 dage. Overskridelserne skyldes det løbende pres på ventelisten.