Referat af møde i Ældre- og Sundhedsudvalget

Den 09.02.2022 kl. 16:00 i Byrådsstue Ivar Huitfeldt


Indholdsfortegnelse


Lukkede Punkter


Deltagere:

Andreas Bech, (A)
Bent Sten Andersen, (O)
Kirsten Larsen, (C)
Kristina Stange, (A)
Martin Knudsen, (D)
Rikke Kornval, (V)
Thomas Kielgast, (F)


12.   Godkendelse af dagsorden


Beslutning
Godkendt.

Til toppen


13.   Nyt fra formanden og forvaltningen


Beslutning
Formanden bød velkommen til Ældre- og Sundhedschefen.

Til toppen


14.   Introduktion til sundhedsområdet


Indstilling

Velfærdsforvaltningen indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget tager introduktion af sundhedsområdet til efterretning.

Baggrund og vurdering

På udvalgets møde i januar blev udvalget introduceret til udvalgets opgaver på ældreområdet. På dette område skal udvalget introduceres til sundhedsområdet.

Introduktionen vil omfatte

  • fakta i forhold til fagområderne (kerneopgaver, budget, lovgrundlag, organisering m.v.)
  • vigtigste tendenser og opgaver i forhold til udvalgets arbejde

Der er afsat ca. 1 time til introduktionen, Introduktionen vil på senere udvalgsmøder kunne følges op af uddybende sager eller temadrøftelser i udvalget om særlige emner.

Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Beslutning
Taget til efterretning.

Til toppen


15.   Forretningsorden for Ældre- og Sundhedsudvalget 2022-2025


Indstilling

Velfærdsforvaltningen indstiller til Ældre- og Sundhedsudvalget, at udvalget foretager 2. behandling af forslag til forretningsorden for Ældre- og Sundhedsudvalget for 1. januar 2022 - 31. december 2025.

Ældre- og Sundhedsudvalget 04-01-2022
Udvalget besluttede at sende forslag til forretningsorden til 2. behandling på mødet i februar.
Baggrund og vurdering

Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden ifølge lov om kommunernes styrelse § 20, stk. 3, 1. pkt. 

Kultur- og Økonomiforvaltningen har udarbejdet et udkast til en standardforretningsorden for de stående udvalg gældende for byrådsperioden 1. januar 2022 - 31. december 2025.

I det af forvaltningen udarbejdet forslag til forretningsorden er der i forhold til den vedtaget forretningsorden for byrådsperioden 1. januar 2018 - 31. december 2021 tilføjet regler om aflysning af et udvalgsmøde og ændring af mødetidspunktet for et møde.

Endvidere er det præciseret, hvornår et medlem har fravær, et medlems frist for at få behandlet en sag i udvalget samt udvalgsformandens frist for, at dagsorden med bilag er gjort tilgængelig for udvalgets medlemmer. Ligeledes er det præciseret, hvornår et medlem kan erklære, at medlemmet ønsker en sag indbragt for Byrådet til afgørelse, samt hvornår et medlem kan forlange sin afvigende mening kort tilført beslutningsprotokollen.

Forretningsordenen indeholder først og fremmest en beskrivelse af de processuelle regler for blandt andet mødernes afholdelse, fravær og indkaldelse af stedfortræder, udsendelse af dagsorden, beslutningsdygtighed, afstemning mv.

Udkast til forretningsorden er vedlagt som bilag.

Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Beslutning
Godkendt.
Bilag

Til toppen


16.   Driftaftaler med frivillige sociale foreninger 2022-2025


Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget godkender forslag om indgåelse af driftsaftaler med de frivillige sociale foreninger; Broen Køge, Rend & Hop og Røde Kors Køge.
Baggrund og vurdering

I forbindelse med uddeling af støtte fra puljen til frivilligt socialt arbejde til 2022 foreslår forvaltningen, at der indgås driftsaftaler med foreningerne Broen i Køge, Rend & Hop samt Røde Kors i Køge. Det tidligere Ældre- og Sundhedsudvalg godkendte i 2018 driftsaftaler med førnævnte foreninger for den 4-årige udvalgsperiode.

Driftsaftalerne har haft den fordel for foreningerne, at de ikke har været nødt til at søge puljemidler hvert år, til de indsatser de fast og stabilt driver. Dette løfter en administrativ byrde fra foreningerne, og deres muligheder for at langtidsplanlægge indsatserne øges, når de kan forvente at få tilskud i en årrække fra Køge Kommune. 

Udover at fortsætte med de faste stabile indsatser i foreningerne, igangsættes der også nye aktiviteter i nogle foreninger. Derfor foreslår forvaltningen også at ændre driftsaftalen med Røde Kors, så den udvides til også at understøtte nye indsatser. 

Rend & Hop er et motions- og fælleskabstilbud til psykisk sårbare, og ved at understøtte denne forening med en driftsaftale, kan de frivillige bruge flere ressourcer på selve aktiviteten, og mindre tid på administration. På nuværende tidspunkt er det fortsat et indsatsområde, hvor det er vanskeligt at rekruttere og fastholde frivillige. Samtidig er det et væsentlig indsatsområde, da erfaringen viser, at det er svært at finde og blive i et motionstilbud, hvis man er psykisk sårbar. 

Broen i Køge er en forening, der i mange år har støttet børn og unge i at blive en del af et sports- og fællesskabstilbud. Deres samarbejde med Køge Kommune er forankret dels i idræts- og fritidsområdet og i Velfærdsforvaltningen.

Se forslag til driftsaftaler med de 3 foreninger i bilag, hvor der også er en nærmere beskrivelse af foreningernes indsatser.

Økonomi
Driftsaftalerne finansieres med midler fra puljen til frivilligt socialt arbejde.
Beslutning
Godkendt.
Bilag

Til toppen


17.   Puljemidler til frivilligt socialt arbejde 2022


Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget godkender forslaget til bevilling af midler til frivilligt socialt arbejde for støtteåret 2022.
Baggrund og vurdering

Ældre- og Sundhedsudvalget tildeler hvert år midler til frivillige foreninger, grupper og personer, som udfører frivilligt socialt arbejde til gavn for Køge Kommunes borgere. Det frivillige arbejde er et vigtigt supplement til kommunens lovbestemte tilbud og indsatser og bidrager til at skabe løsninger i fællesskab mellem civilsamfund og offentlig forvaltning.

Puljen til uddeling er i 2022 på ca. 1,8 mio. Midlerne uddeles efter §§ 18 og 79 i Serviceloven, som beskriver, at kommunen skal afsætte penge til støtte til frivilligt socialt arbejde samt indsatser med et aktiverende og forebyggende sigte. Ældre- og Sundhedsudvalget har besluttet at videreføre Meningsfulde fællesskaber samt Et sundt liv for seniorer som fokusområder for uddeling af midler til brug i 2022. 

Mange af de borgere, som normalt er i målgruppen for frivillige sociale aktiviteter, har i store dele af 2020 og 2021 været mere eller mindre isoleret i eget hjem pga. coronarestriktioner, utryghed ift. smitte mv.  En del foreninger har deraf haft svært ved at gennemføre planlagte aktiviteter, fordi deres målgruppe har været isoleret i deres hjem.

Ældre- og Sundhedsudvalg besluttede derfor i maj 2020, at de gældende retningslinjer for brug af midler til frivilligt socialt arbejde blev lempet indtil udgangen af 2020. Derudover blev det besluttet, at evt. ubrugte midler i slutningen af året ville kunne overføres til brug i 2021. Dette som tiltag for at hjælpe foreninger, som oplevede, at aktiviteter måtte aflyses som følge af coronarestriktioner.

Lempelserne er fortsat 2021 for i så høj grad som muligt at understøtte foreningsaktiviteternes tilbagevenden. I forhold til midlerne for støtteåret 2022 betyder det også, at nogle foreninger har fået overført ikke anvendte midler fra 2021 til 2022, og derfor fortsat er aktive i Køge Kommune, selvom de ikke har ansøgt eller har søgt om mindre tilskud også i 2022.

Herudover har der i en 4-årig periode været indgået driftsaftaler med foreningerne Broen, Rend & Hop og Røde Kors. For fortsat at understøtte foreningerne bedst muligt, forslås det at lave nye driftsaftaler med disse foreninger de næste 4 år. Se andet dagsordenspunkt vedrørende driftsaftaler med frivillige sociale foreninger.

Forvaltningen har modtaget 69 ansøgninger om støtte til nye aktiviteter i 2022 for et samlet beløb på 2.555.355 kr. Ansøgningerne er behandlet individuelt med udgangspunkt i Ældre- og Sundhedsudvalgets retningslinjer for uddeling af midler til frivilligt socialt arbejde samt fokusområderne Meningsfulde fællesskaber og Et sundt liv for seniorer. Se indstillingerne for de 69 ansøgninger i bilaget.

I alt foreslås godt 1.677.486 kr. af den samlede pulje på 1.805.780 kr. uddelt. Der resterer således ca. 128.000 kr. fra puljen, som forvaltningen foreslår reserveres, såfremt der opstår nye støttebehov i løbet af året, hvilket erfaringen viser, at der vil gøre.

Økonomi
Den samlede pulje for midler til frivilligt socialt arbejde i 2022 er på ca. 1.8 mio. kr. 
Beslutning
Godkendt, således at behandlingen af ansøgningen fra Køge Fællesjord udsættes til mødet i marts, og således, at ansøgningen fra Faglige Seniorer imødekommes med 15.000 kr. og ansøgningen fra Lellinge Seniorklub imødekommes med 17.000 kr. 
Bilag

Til toppen


18.   Fællesarrangementer for borgere i målgruppe for forebyggende hjemmebesøg


Indstilling
Velfærdsforvaltningen indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget sender forslag om nyt tiltag i forbindelse med tilbud om forebyggende hjemmebesøg samt forslag til ændring i kvalitetsstandarden for forebyggende hjemmebesøg i høring i Seniorrådet.
Baggrund og vurdering

Køge Kommune tilbyder individuelle, forebyggende hjemmebesøg til borgere, der bor alene, når de fylder 70 år. Borgere tilbydes forebyggende hjemmebesøg igen, når de fylder 75, 80 og hvert år fra de fylder 82 år.

Besøgene tager udgangspunkt i borgerens aktuelle livssituation og kan dreje sig om emner som den ældres trivsel, sociale netværk, sundhedstilstand, bolig og nærmiljø, aktiviteter og interesser. På baggrund af samtalen informeres, rådgives og vejledes der om de forskellige sundhedsfremmende tilbud, som kommunen eller andre organisationer tilbyder. 

Lovgivningen giver mulighed for, at kommunerne som alternativ til forebyggende hjemmebesøg i borgers eget hjem kan afholde kollektive arrangementer.

Sundhedsstyrelsen peger på, at erfaringer viser, at kollektive arrangementer

  • giver mulighed for at skabe kontakt med borgere, der normalt vil takke nej til tilbuddet, herunder især ressourcestærke ældre, der ikke mener at have behov for et individuelt besøg
  • kan være et redskab til at opspore potentielt sårbare ældre
  • kan gøre det nemmere for borgerem der har deltage i et kollektivt arrangement at tage kontakt til kommune, såfremt behov skulle opstå på et senere tidspunkt

Derfor foreslår forvaltningen at afprøve kollektive arrangementer for nå ud til flere af de yngre borgere i målgruppen, især de +70 og +75-årige. Forvaltningen vil så afholde fællesarrangementer hvert halve år i Køge og Borup. Her kan borgere komme og møde andre borgere samme sted i livet som dem selv samt modtage information om kommunens tilbud. 

Tiltaget med fællesarrangementer er indført med succes i andre kommuner. Eksempelvis Faxe og Greve Kommuner, hvor man har haft succes med at tilbuddet som supplement til tilbud om forebyggende hjemmebesøg. 

Fællesarrangementerne vil indeholde samme information, som borgere kan få ved et forebyggende hjemmebesøg. Dette er bl.a. information om:

  • Kommunens visiterede ydelser
  • Hjælpemidler
  • Sundhedstilbud
  • Foreningstilbud
  • Demensteamet
  • Juridisk information ift. at sikre sig selv bedst, når man bliver ældre

Arrangementerne vil derfor for manges vedkommende naturligt kunne erstatte det forebyggende hjemmebesøg. Borgere som ønsker det, vil stadig kunne modtage et forebyggende hjemmebesøg i stedet for tilbuddet om fællesarrangement.

Såfremt udvalget godkender forslaget, sigtes efter at holde det første arrangement i april eller maj 2022. 

Godkendelse af forslaget betyder, at kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg ændres. Forslag til ny kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg:

Du vil få tilbudt forebyggende hjemmebesøg:

- Hvis du er fyldt 70 år og bor alene, vil du blive inviteret till et fællesarrangement 
- Hvis du er fyldt 75 år vil du blive inviteret til et fællesarrangement 
- Hvis du er fyldt 80 år vil du blive inviteret til et forebyggende hjemmebesøg
- En gang årligt fra det år du fylder 82 år vil du blive tilbudt et individuelt, forebyggende hjemmebesøg
- Hvis du er mellem 65 og 81 år og i særlig risiko for at få nedsat social, psykisk eller fysisk funktionsevn vil du blive tilbudt et individuelt, forebyggende hjemmebesøg. I Køge kommune er indsatsen omkring risikogrupper primært nyblevne enker og enkemænd.

Hvis du ønsker det, kan du få et individuelt, forebyggende hjemmebesøg i stedet for et fællessarrangement.

Hvis du ønsker det, kan du tage en bisidder eller pårørende med til samtalen.

Du skal være opmærksom på, at Køge Kommune undtager dig fra ordningen, hvis du modtager både praktisk hjælp og personlig pleje fra kommunen efter Servicelovens §83 eller bor på et plejecenter eller i en centerbolig.

Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Beslutning
Godkendt.

Til toppen


19.   Årlig revision af kvalitetsstandarder på hjælpemiddelområdet


Indstilling
Velfærdsforvaltningen indstiller, at kvalitetsstandarderne for hjælpemiddelområdet for 2022 sendes i høring i Seniorrådet.
Baggrund og vurdering

For en række områder på Ældre- og Sundhedsudvalgets område udarbejdes der kvalitetsstandarder, der beskriver serviceniveauet på området, ligesom det overfor borgerne beskriver procedurer, klagemuligheder m.v.

Kvalitetsstandarderne forelægges en gang om året til godkendelse i Ældre- og Sundhedsudvalget. De årlige kvalitetsstandarder er tilrettet politiske beslutninger og ny lovgivning, ligesom der indarbejdes sproglige præciseringer i forhold til, hvordan standarderne er oplevet i praksis.

Til sagen er som bilag vedlagt forslag til tilretterede kvalitetsstandarder. I standarderne er markeret, hvilke ændringer der er foretaget.

I dette års tilretning er der primært sket rent sproglige ændringer. I kvalitetsstandarden for køb af bil er der foretaget en tydeliggørelse af praksis for tilskud.

Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Beslutning
Godkendt.
Bilag

Til toppen


20.   Årlig revision af kvalitetsstandarder på ældre- og sundhedsområdet


Indstilling
Velfærdsforvaltningen indstiller, at sagen sendes i høring i Seniorrådet.
Baggrund og vurdering

For en række områder på Ældre- og Sundhedsudvalgets område udarbejdes der kvalitetsstandarder, der beskriver serviceniveauet på området, ligesom det overfor borgerne beskriver procedurer, klagemuligheder m.v.

Kvalitetsstandarderne forelægges en gang om året til godkendelse i Ældre- og Sundhedsudvalget. De årlige kvalitetsstandarder er tilrettet politiske beslutninger og ny lovgivning, ligesom der indarbejdes sproglige præciseringer i forhold til, hvordan standarderne er oplevet i praksis.

Til sagen er som bilag vedlagt forslag til tilretterede kvalitetsstandarder. I standarderne er markeret, hvilke ændringer der er foretaget.

I dette års tilretning kan nævnes følgende større ændringer, idet rent sproglige ændringer alene fremgår af kvalitetstandarderne:

1. Generelle informationer

Der er indskrevet, at hjælpen også kan leveres virtuelt samt sprogligt ændret fra "plejeboliger for demente" til "skærmede plejeboliger" 

2. Madservice

Kvalitetsstandarden er tilrettet på baggrund af det gennemførte udbud.

3. Indkøb

Det er præciseret hvilken vurdering der lægges til grund, når det vurderes om en borger kan tildeles hjælp til indkøb. Det er en sproglig præcisering og ikke en ændring af serviceniveauet.

4. Hverdagsrehabilitering

Det beskrives, at hverdagsrehabiliteringen som "udgangspunkt" højst er 8 uger. Dette indebærer, at hverdagsrehabilitering i særlige tilfælde kan strække sig ud over 8 uger, hvilket også har været praksis.

5. Døgrehabiliteringsophold

Det præciseres, at det ikke kun er ved længerevarende ophold at der afholdes planmøde.

6. Centerboliger

Det medtages her, at det ikke er muligt at medtage kæledyr i centerboliger. Det præciseres, at for at kunne komme i betragtning til en centerbolig skal borgeren have behov for "omfattende" hjælp. Dette svarer til den praksis, der er blevet visiteret efter.

7. Plejeboliger

Det medtages her, at det ikke er muligt at medtage kæledyr i plejeboliger. Derudover foreslås det, at beskrivelsen af hvilke borgere, der visiteres til en skærmet bolig, ændres.

8. Forebyggende hjemmebesøg

Kvalitetsstandarden er tilrettet i overensstemmelse med det forslag til ændring af de forebyggende hjemmebesøg, som fremgår af en anden sag på dagsordenen. Forvaltningen foreslår, at forslaget til ny ordning for forebyggende hjemmebesøg sendes i høring parallelt med den tilrettede kvalitetsstandard, og således at kvalitetsstandarden endeligt tilrettes på baggrund af høringen.

Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Beslutning
Godkendt.
Bilag

Til toppen


21.   Årlig revision af kvalitetsstandarder på træningsområdet


Indstilling
Velfærdsforvaltningen indstiller, at sagen sendes i høring i Seniorrådet.
Baggrund og vurdering

For en række områder på Ældre- og Sundhedsudvalgets område udarbejdes der kvalitetsstandarder, der beskriver serviceniveauet på området, ligesom det overfor borgerne beskriver procedurer, klagemuligheder m.v.

Kvalitetsstandarderne forelægges en gang om året til godkendelse i Ældre- og Sundhedsudvalget. De årlige kvalitetsstandarder er tilrettet politiske beslutninger og ny lovgivning, ligesom der indarbejdes sproglige præciseringer i forhold til, hvordan standarderne er oplevet i praksis.

I forhold til kvalitetsstandarderne på træningsområdet foreslås ingen ændringer i standarden for 2022.

Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Beslutning
Godkendt.
Bilag

Til toppen


22.   Orientering om tilsyn på ældre- og sundhedsområdet i Køge Kommune i 2021


Indstilling

Velfærdsforvaltningen indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget tager orientering om tilsyn på ældre- og sundhedsområdet i Køge Kommune i 2021 til efterretning.

Baggrund og vurdering

Hvert år gennemføres der en række tilsyn på ældre- og sundhedsområdet i Køge Kommune. 

Dels har kommunen efter §16 i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
(Retssikkerhedsloven) "pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses",
herunder både med "indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne løses på". Tilsynene skal gennemføres mindst én gang om året, være uanmeldte og foretages af eksterne personer eller leverandører.

Dels foretager Styrelsen for Patientsikkerhed løbende såkaldte "ældretilsyn", der skal bidrage til
læring og udvikling af kommunernes social- og plejefaglige indsatser på ældreområdet. 

Velfærdsforvaltningen forelægger på den baggrund til Ældre- og Sundhedsudvalgets orientering
hovedkonklusionerne fra de tilsyn, som er foretaget på ældre- og sundhedsområdet i 2021.

Det private tilsynsfirma Akkrediteringsrådgiverne har på vegne af Velfærdsforvaltningen i efteråret ar 2021 foretaget uanmeldte tilsyn med kommunens 9 plejeboligenheder og 7 hjemmeplejeområder samt med en privat leverandør af hjemmepleje.

Tilsynsbesøgene i hjemmeplejen er foretaget i perioden 6. september - 17. november 2021, mens tilsynene i plejeboligerne er foretaget i perioden 14. oktober - 4. november 2021.

Alle kommunens plejecentre og hjemmeplejeområder er godkendt ved årets tilsyn og de enkelte områder fremstår alle med en grundlæggende god kvalitet. Tilsynene peger i den forbindelse på, at 

  • den personlige pleje og praktisk hjælp ydes i vid udstrækning efter kommunens kvalitetsstandarder
  • borgernes tilfredshed med de faste medarbejdere er meget høj. Borgerne udviser tillid og tryghed.
  • Omgangstonen er respektfuld og hjælpen ydes med sigte på at være individuel.

Tilsynet peger også på nogle tværgående udviklingsmuligheder:

  • tidlig opsporing af borgere i risiko for underernæring
  • det skriftlige arbejdsgrundlag
  • den faglige samarbejdsflade med terapeuter

Derudover kan der ses lokale udviklingspunkter, som vil fremgå under hver enkelt tilsynsrapport.

Hovedresultatet af tilsynene med de 9 plejeboligenheder er, at:

  • 2 har fået tilsynsvurderingen "Godkendt"
  • 6 har fået tilsynsvurderingen "Godkendt med bemærkninger"
  • 1 har fået tilsynsvurderingen "Godkendt med mangler".

Hovedresultatet af tilsynene med de kommunale 7 hjemmeplejeområder og den private hjemmeplejeleverandør er, at:

  • 1 har fået tilsynsvurderingen "Godkendt"
  • 4 har fået tilsynsvurderingen "Godkendt med bemærkninger"
  • 3 har fået tilsynsvurderingen "Godkendt med mangler"

Årsrapporterne fra de uanmeldte, eksterne tilsyn med plejeboligerne og hjemmeplejen fremgår af bilagene. Heraf fremgår også tilsynsførendes vurderingsskalaer, temaerne for 2021-tilsynene og tilsynsførendes vurderinger af de enkelte plejeboligenheder og hjemmeplejeområder.

I hver af årsrapporterne er der en gennemgang af de enkelte enheder med en oversigt over den samlede målopfyldelse for hvert plejecenter og hjemmeplejeområde på side 7. 

Ældretilsyn
Styrelsen for Patientsikkerhed foretager to typer af ældretilsyn. Dels planlagte tilsyn, som er baseret på stikprøver i ældreplejen. Dels reaktive tilsyn, der gennemføres på bagrund af bekymringer, klagehenvendelser og/eller som opfølgning på tidligere tilsynsbesøg.

På den baggrund har styrelsen i 2021 foretaget to tilsynsbesøg i Køge Kommune, henholdsvis et et reaktivt tilsynsbesøg den 28. juni 2021 i hjemmeplejeområde Øst (Sandmarksbo) og et planlagt tilsynsbesøg den 16. september 2021 i hjemmeplejeområde Syd (Tingstedet).

Hovedresultatet af det reaktive tilsynsbesøg i hjemmeplejeområde Øst var, at plejeenheden fik vurderingen: "Ingen problemer af betydning for den fornødne kvalitet". Dermed ophævede styrelsen et tidligere påbud til hjemmeplejeområde Øst af 1. juli 2020, der omhandlede følgende målepunkter: (1) Organisation, ledelse og kompetencer, og (2) Procedurer og dokumentation.

Hovedresultatet af det planlagte tilsynsbesøg i hjemmeplejeområde Syd var, at styrelsen fandt, at der her var "mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet". Disse omhandlede følgende 4 målepunkter: (1) Borgernes trivsel og relationer (2) Målgrupper og metoder (3) Procedurer og dokumentation, og (4) Aktiviteter og rehabilitering.

Tilsynsrapporterne fra styrelsens planlagte og reaktive tilsynsbesøg i Køge Kommune i 2021 er vedlagt som bilag.

Det bemærkes, at Køge Kommune er forpligtet til at offentliggøre rapporterne fra tilsynene på ældre- og sundhedsområdet. Derfor vil Velfærdsforvaltningen efter udvalgsbehandlingen gøre de ovennævnte rapporter tilgængelige på kommunens hjemmeside. Forvaltningen vil desuden orientere Køge Seniorråd om sagen.

Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Beslutning

Taget til efterretning.
Bilag

Til toppen


23.   Orientering om nøgletal for Ældre og Sundhed


Indstilling

Velfærdsforvaltningen indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget tager orientering om nøgletal til efterretning.

Baggrund og vurdering

Ældre- og Sundhedsudvalget orienteres en gang i kvartalet om udviklingen i Køge Kommunes nøgletal på Ældre- og Sundhedsområdet. Formålet er at kunne følge med i udviklingen i aktiviteter på området samt koble denne udvikling til strategi og beslutninger.

Udvalgte hovedpointer fra nøgletallene viser:

  • I 2021 var der omkring 2.600 genoptræningsplaner, svarende til 6 % flere planer sammenholdt med 2019, og 12 % flere planer sammenholdt med 2020. Covid-19 betød et ekstraordinært lavt antal genoptræningsplaner i 2020 især i forbindelse med første nedlukning.
  • Borgere på venteliste til plejebolig er faldet, så der ved udgangen af 4. kvartal var 56 borgere på venteliste. Det er 14 færre end i sidste kvartal og på niveau med det gennemsnitligt antal ventende de sidste 2 år.
  • Sygefraværet på Ældre og Sundhedsområdet var i december 2021 på 9,2 %. Til sammenligning var sygefraværet i december 2020 på 9,6 %.
  • Udgifter til vikarer var i 2021 på 19,1 mio. kr., mens i 2020 er udgifter til vikarer på 14,6 mio.kr. Øgede udgifter i 2021 skyldes bl.a. smitteudbrud som følge af covid-19.

Data i nøgletalsrapporten er opdateret til og med 4. kvartal 2021 eller nyeste data.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.

Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag

Til toppen


24.   Eventuelt


Beslutning
Intet.

Til toppen


25.   Eventuelt (Lukket punkt)



Til toppen


26.   Underskriftsblad - ÆSU (Lukket punkt)



Til toppen

Opdateret af Køge Kommune 10.02.22