Referat af møde i Børneudvalget

Der er fra såvel politisk side, som fra Børne- og Uddannelsesforvaltningens side et ønske om at sætte fokus på den gode sagsbehandling med optimering af sagsbehandlingen og nedbringelse af antal klager på det specialiserede børne- og ungeområde.

Som et led heri ønsker forvaltningen at ansøge Socialstyrelsen om et forløb med styrelsens Task Force med ansøgningsfrist den 6. april 2018, forventet opstart i forsommeren 2018 og en varighed på 1½ år.

Forløbet bidrager bl.a. med:

• En analyse af kommunens styrker og udfordringer på myndighedsområdet for udsatte børn og unge
• Konkrete anbefalinger og støtte til styrkelse af kvaliteten i sagsbehandlingen og sikring af et helhedsorienteret perspektiv
• Et samlet kompetenceløft i form af kompetenceudvikling og implementeringsstøtte
• Et afsæt for ejerskab på tværs af medarbejdere, ledere og det politiske niveau
• Et mere ensartet sagsarbejde og et kvalitetsløft på sagsniveau

Ud over Socialstyrelsens Task Force indgår også Ankestyrelsen og den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation på det sociale område (VISO), der bl.a. vil lave en sagsmåling på 20 sager ved opstarten og afslutningen af forløbet.

For at blive Task Force-kommune er det et krav, at der er politisk opbakning til forløbet. Der stilles endvidere krav om, at forvaltningen udarbejder en statusrapport til Byrådet minimum to gange i forløbet.

Børneudvalget besluttede på mødet den 7. februar 2018 at sende spørgsmålet om lukning af Gørslev Børnehus i høring hos de berørte forældre, personale, områdebestyrelsen, forældrekontaktudvalg, faglige organisationer og Gørslev Lokalråd.

Der er indkommet 19 høringssvar. Der er blandt andet høringssvar fra områdebestyrelsen, personalet i Gørslev Børnehus, Forældrekontaktudvalget, BUPL, Fællesråd Gørslev, Landsbyforeningen Gørslev & Omegn, Gørslev Idrætsforening, samt en række borgere i Gørslev, herunder forældre til nuværende børn i Gørslev Børnehus. I hovedparten af høringssvarene fremgår det, at der er ønske om, at Gørslev Børnehus skal fortsætte som dagtilbud. De rettidigt indkomne høringssvar fremgår af bilaget.

Gørslev Børnehus er normeret til 5 vuggestue- og 25 børnehavebørn. Søgningen har i en årrække været lavere end normeringen og faldende år for år. Grundet den geografiske placering er der kun søgning til Gørslev Børnehus fra familier, som bor i og omkring Gørslev. Nogle forældre fra Gørslev vælger, i stedet for plads i Gørslev, plads til deres børn fx i Bjæverskov, hvor børnene senere skal gå i skole. Der har været en række initiativer, som har søgt at tiltrække børnene fra Gørslev og omegn, men som ikke har haft nogen effekt - grundet geografien.

I hele 2017 har der i gennemsnit været indmeldt 17 børn, heraf 9 vuggestuebørn. Den 1. marts 2018 er der indmeldt 16 børn, heraf 5 vuggestuebørn. Et af børnehavebørnene har fået plads andet sted fra april, og der bliver indskrevet to vuggestuebørn i foråret. Fordelingen af børn 1. maj vil herefter være 7 vuggestue- og 5 børnehavebørn. I november vil der være indskrevet 12 børn, heraf 8 vuggestuebørn, medmindre nye børn søger dagtilbuddet. Der er pt. ingen børn på venteliste.

Med befolkningssammensætningen blandt de nuværende indbyggere i Gørslev er der ikke noget, der indikerer, at der vil ske en stigning i antallet af børn, der søger pladser i Børnehuset de kommende år. Der er således ikke udsigt til, at det samlede børnetal vil stige, hverken på kort eller længere sigt.

For at kunne tilbyde en forsvarlig personaledækning har Gørslev Børnehus i en årrække, udover det budget, som antallet af børn udløser, årligt fået tilført op til 0,845 mio. kr. ekstra (2018-priser). I den politiske vedtagelse fra 2013, hvor Gørslev Børnehus oprettes, fremgår det, at ekstratilførslen er til opstartstilskud, som løbende skal vurderes frem til og med 2017. I perioden har der ikke være grundlag for at nedsætte tilskuddet, og grundet det stadigt faldende børnetal er ekstrabevillingen fortsat en nødvendighed for at kunne opretholde driften.

Et dagtilbud med så få børn og så stort aldersspænd giver pædagogiske udfordringer med hensyn til at sikre, at alle børn får muligheder for at deltage i fællesskaber med andre, trives, lære, dannes og udvikle livsduelighed, som er tilpasset børnenes nærmeste udviklingszone, trods aldersforskellen. Dette samtidig med praktiske opgaver med at få skiftet og puttet de mindste børn, få serveret mad og ryddet væk, få børn i og af overtøjet samt være på legepladsen, hvor børnene skal være under opsyn mm. Der er således en iboende udfordring ved at have et dagtilbud, der er normeret til 30 børn og samtidig kun have indskrevet omkring 14 børn, idet økonomien ikke hænger sammen, hvilket får afsmittende effekt på mulighederne for at sikre stabilitet.

Forældre har ret til at tilkendegive, hvor de ønsker deres barn skal have plads, og ønsket skal så vidt muligt imødekommes. Når ingen eller kun ganske få børn bliver skrevet på venteliste til Gørslev Børnehus, er der ikke udsigt til, at børnetallet vil blive tilstrækkeligt højt. Forældre, som ønsker plads andre steder end Gørslev Børnehus, vil ikke få tilbudt plads her, medmindre det ikke er muligt at overholde pasningsgarantien i de områder, hvor forældrene søger plads. 

Hvis det besluttes at lukke Gørslev Børnehus, vil forældrene til børnene få mulighed for at tilkendegive, hvor de ønsker, deres barn skal have plads. Ønskerne vil så vidt muligt blive imødekommet. Alle børn vil være garanteret en plads.

Størstedelen af personalet i Gørslev Børnehus vil kunne blive omplaceret i området til de dagtilbud, hvor børnene får plads, eller der kan findes andre løsninger, så de kan opretholde deres job. Der vil også blive tale om personaletilpasning i mindre grad, grundet det lave børnetal, uanset om børnene flyttes eller ej, hvis der ikke tilføres en ekstra bevilling.

Børn og personale vil skulle begynde i de nye dagtilbud omkring 1. juni eller snarest derefter.

Det aktuelle børnetal i Gørslev Børnehus giver en bevilling på 1,6 mio. kr. Herudover er der et særtilskud på 845.000 kr., som dækker det manglende børnetal.

Med udgangspunkt i det nuværende børnetal og søgemønster til institutionen samt befolkningsprognosen for området vurderes det, at børnetallet vil falde, hvilket vil medføre, at bevillingen til Gørslev falder til 1,4 mio. kr. i 2018 og 1,2 mio. kr. i 2019. Den faldende bevilling vil medføre behov for, at særtilskuddet øges til henholdsvis 1,1 mio. kr. og 1,3 mio. kr. for at sikre en bemanding på 3,5 medarbejdere i åbningstiden, udregnet som et gennemsnit over den fulde åbningstid.

Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Børneudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler følgende:

1. at der sker ombygning af Basen for 8,3 mio. kr.
2. at der sker ombygning af Tumlehuset for 0,8 mio. kr.
3. at der sker ombygning af Alkereden for 0,9 mio. kr.
4. at der gives anlægsbevilling og rådighedsbeløb for samlet 10 mio. kr. til kapacitetsudvidelse på dagtilbudsområdet jf. indstillingspunkt 1-3
5. at anlægsbevilling og rådighedsbeløb finansieres af en fremrykning fra 2020 til 2018 vedr. ”ombygning af gymnasievej 8 – dagtilbud

På mødet i Børneudvalget den 7. marts 2018 orienterede Børne- og Uddannelsesforvaltningen om kapacitetsbehovet på dagtilbudsområdet de kommende år.

Efter en del år med fald i antallet af børn i aldersgruppen 0 – 5 år, er antallet de seneste år igen begyndt at vokse. Befolkningsprognosen peger i retning af en betydelig vækst i aldersgruppen på godt 30 pct. de kommende 10 år, som vil medføre, at pladssituationen i visse områder af kommunen kommer under pres.

Børne- og Uddannelsesforvaltningen har udarbejdet en samlet beskrivelse af udfordringen, som den ser ud i de enkelte geografiske områder af kommunen (se bilag som også blev fremlagt på for Børneudvalget den 13. marts 2018). Endvidere er der beskrevet, hvilke typer løsninger forvaltningen kan pege på med henblik på at imødekomme den stigende efterspørgsel på dagtilbudspladser – herunder akut på den helt korte bane – dvs. 2018 og 2019.

Tre tiltag vil kunne medvirke til at løse nogle af de mest presserende udfordringer, og som derfor forelægges her - Basen, Tumlehuset og Alkereden.

Børneudvalget vil på kommende møder drøfte øvrige løsningsmuligheder på kort såvel som på langt sigt, serviceniveau mv. Forslag til løsninger på længere sigt vil blive indarbejdet i de samlede kapacitetsberegninger, der forventes forelagt Byrådet i maj måned og indgå i grundlaget for budget- og planarbejdet for budget 2019-2022 på anlægsområdet.

Inddragelse af SFO-afdeling Basen ved Kirstinedal Skolen og ombygning til dagtilbud.

SFO-afdelingen Basen er beliggende i en særskilt bygning et stykke fra skolen og anvendes kun sporadisk af SFO´en. Det vurderes, at skolen kan klare sig uden afdelingen. Der vil kunne etableres 24 vuggestuepladser og 66 børnehavepladser. Fra godkendelse af finansieringen og igangsættelse af projekt til ibrugtagning vil der gå ca. 9 - 12 måneder.

Udvidelse af Tumlehuset

En mindre udvidelse af Tumlehuset vil give mulighed for, at dagtilbuddet varigt kan rumme yderligere 12 vuggestuebørn. Børnene er allerede indskrevet i dagtilbuddet, der - som nødløsning - har indrettet sig således, at en børnehavegruppe har til huse i et åbent gangareal.

Ombygning af Alkereden

En mindre ombygning af de eksisterende lokaler vil kunne skabe kapacitet i den eksisterende bygning, så der varigt bliver plads til de 12 vuggestuebørn, der som nødløsning pt. er merindskrevet ift. kapaciteten.

Ombygning af Basen koster 8,3 mio. kr. og kan give 24 vuggestue- og 66 børnehavepladser.

Udvidelsen af Tumlehuset koster 0,8 mio. kr. og kan give 12 vuggestuepladser.

Ombygning af Alkereden koster 0,9 mio. kr. og kan give 12 vuggestuepladser.

Omkostning i alt 10,0 mio. kr. for 48 vuggestue og 66 børnehavepladser.

Ved fremrykning af midler til Gymnasievej 8, vil der ikke være midler til denne ombygning i 2020, hvor der var planlagt 24 vuggestue- og 44 børnehavepladser.

Økonomisk Afdeling bemærker, at der søges om anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 10 mio. kr. Den budgetterede kassebeholdning  vil blive påvirket negativt, da der er ikke afsat rådighedsbeløb i 2018. Projektet finansieres dog ved fremrykning af de afsatte midler for 10 mio. kr. i anlægsplanen fra 2020 til 2018  vedr. ombygning af Gymnasievej (EDU 33).  

Herudover skal det bemærkes, at anlægsprojektet indgår i beregningen af anlægsloftet og der er en risiko for overskridelse af vedtaget anlægsniveau i budget 2018.

Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Børneudvalget godkender, at forvaltningen søger Socialstyrelsens puljer til henholdsvis:

1. flere pædagoger til institutioner med mange børn i udsatte positioner
2. fagligt og ledelsesmæssigt kompetenceløft i dagtilbud for dagplejere, ledere og faglige fyrtårne.

I finansloven 2018 er der afsat en række puljer, som kommunerne kan søge. Det er Socialstyrelsen, som udmønter og administrerer alle ansøgningspuljer på Børne- og Socialministeriets område. Især to puljer er relevante i relation til det arbejde, der pågår på dagtilbudsområdet. 

1. Flere pædagoger til institutioner med mange børn i udsatte positioner

Midlerne fordeles på baggrund af en fordelingsnøgle med udgangspunkt i børnetallet i dagtilbuddene, hvoraf der skal være minimum 25 procent børn, hvis forældre får mindst 80 procent økonomisk fripladstilskud eller socialpædagogisk friplads. Forvaltningen skal søge på vegne af kommunale og selvejende dagtilbud samt private- og puljeinstitutioner efter accept fra de dagtilbud, der kan komme i betragtning. 

En forudsætning for at søge midlerne er, at den enkelte institution samtidig også giver accept til, at Team Dagtilbud fra Socialstyrelsen guider og dokumenterer indsatsen. Indsatsen vil tage udgangspunkt i grundlæggende elementer fra den ny styrkede pædagogiske læreplan f.eks. organisering af pædagogisk læringsmiljø, evalueringspraksis med mere.  

I Køge Kommune er der 9 dagtilbud, hvor 25 % af forældrene får mindst 80 procent økonomisk eller socialpædagogisk friplads.

Der er kun 100 institutioner på landsplan, som kan få del i puljen. Kommer der flere ansøgninger, skærpes kravene fra ministeriel side til procentandel af børnesammensætning. Det er sandsynligt, at det samlede antallet dagtilbud i hele landet langt overstiger 100, hvorfor det er tvivlsomt, om dagtilbuddene i Køge Kommune kan komme i betragtning på landsplan.

2. Fagligt og ledelsesmæssigt kompetenceløft i dagtilbud for dagplejere, ledere og faglige fyrtårne

Formålet med puljen er at løfte den generelle kvalitet i dagtilbuddene og bidrage til en vellykket implementering af ny pædagogisk læreplan ved at styrke kompetenceniveauet blandt pædagogisk personale og ledelse i dagtilbud. Alle kommuner har fået forhåndsudmeldt et beløb, der er beregnet på baggrund af børnetal. Beløbet kommer kun til udbetaling, hvis den enkelte kommune ansøger herom inden 16. april 2018.

Kompetenceløftet er rettet til både private og kommunale dagtilbud. Det er forvaltningen, der søger på vegne af dagtilbuddene.

Midlerne kan anvendes til:

• at give dagplejere en pædagogisk assistentuddannelse
• at købe/tilrettelægge komptenceudviklingsforløb for faglige fyrtårne i dagtilbud, dagtilbudsledere (herunder dagplejepædagoger) samt områdeledere og forvaltning

Den videre proces

Forvaltningen afdækker pt. de specifikke krav og muligheder i forbindelse med de enkelte puljer. Den ministerielle ramme for udmøntning af kompetencemidlerne indeholder tydelige pejlemærker for realisering af ny pædagogisk læreplan gennem kompetenceudvikling, inspirationsmateriale med mere. Det er en stor fordel, at disse pejlemærker er sammenfaldende med indhold og pejlemærker i Køge Kommunes nye dagtilbudsstrategi.

En ulempe i forhold til puljerne er klart øget administration. Forvaltningen tilslutter sig således KL's høringssvar til Socialstyrelsen om puljer, hvor det blandt fremgår at:

"KL finder den øgede brug af puljer i modstrid med de værdier, som regeringen signalerer i Sammenhængsreformsregi, hvor regeringen vil sikre mere tid til kerneopgaven og give kommunerne større mulighed for at bekæmpe bureaukratiet. KL er særlig kritisk over for de omfattende administrative opgaver, der er forbundet med puljestyring, og som bekendtgørelsen lægger op til. Det gælder i forhold til ansøgning, indberetning af oplysninger, udbetaling af ydelser, rapportering, regnskab og revision."

Forvaltningen vil løbende orientere Børneudvalget om det kommende arbejde med ny dagtilbudslov, ny pædagogisk læreplan, dagtilbudsstrategi og midler fra Socialstyrelsens puljer.

Beslutningen har følgende økonomiske konsekvenser.

Puljen til flere pædagoger til institutioner med mange børn i udsatte positioner
De 100 institutioner på landsplan, der udvælges til at få del i midlerne, kan få optil 800.000 kr. årligt fra september 2018 til august 2021. Midlerne fordeles efter en fordelingsnøgle svarende til børnetallet i den enkelte institution.  

Fagligt og ledelsesmæssigt kompetenceløft i dagtilbud for dagplejere, ledere og faglige fyrtårne
Køge Kommune har fået forhåndsudmeldt 494.536 kr. øremærket til dagplejere (30%) og 1.153.950 kr. til faglige fyrtårne og ledere (70%) i alt 1.648.486 kr. Midlerne fordeles fra september 2018 til august 2022.

I løbet af august 2018 forventes svar om udmøntning af Socialstyrelsen puljer.

Forskning viser, at motoriske vanskeligheder påvirker barnets udvikling på flere områder. Mellem 15 og 20% af alle børn, der begynder i skole, har motoriske udfordringer i en sådan grad, at det påvirker deres trivsel, læring og sociale relationer. De motoriske udfordringer kan forhindre barnet i at lege og deltage i typiske børneaktiviteter, skabe gode relationer eller knytte venskaber.

Børn oplever verden gennem deres krop og sanser. I alderen 0-6 år har børn de optimale muligheder for at skabe et godt bevægelsesfundament, og Leg og Bevægelsesprojektet styrker børnenes udvikling gennem spændende og udfordrende motorikbaner. Der er særligt fokus på at styrke bevægelsessanserne, grundlæggende motoriske færdigheder og glæden ved bevægelse. Desuden lægges der vægt på, hvordan leg og bevægelse medvirker til at skabe inklusion af børn med motoriske udfordringer, sensitive børn, urolige børn og generelt børn, der er tilbageholdende overfor bevægelse.

I 2014 udarbejdede en tværfaglig arbejdsgruppe et forslag til et pilotprojekt om leg og bevægelse for dagtilbud. Arbejdsgruppen pegede på, at en mere koordineret og struktureret indsats kan være med til at sikre den motoriske udvikling hos småbørn, og at potentialet for en god motorisk udvikling starter i småbørnsalderen. Hvis der først kommer fokus på den motoriske udvikling senere i livet kan det være svært at rette op på, og for nogle vil udfordringerne følge dem videre i livet.

Målgruppen for projektet er dagtilbuddenes storbørnsgrupper - for at sikre en god vej mod skolen, og derudover vuggestuer og dagplejen. Alle grupper ”leger” i 5 kvarter om ugen i 35 uger, og de pædagoger og gymnastikinstruktører, der deltager i projektet, har forinden deltaget i et kursus om pædagogisk idræt. Deltagelse i projektet er gratis for dagtilbuddene, der dog selv sørger for transport til og fra gymnastikcenteret.

Pilotprojekt blev afprøvet i 9 dagtilbud i 2014-2015. Det var et resultat af et samarbejde mellem Kultur- og Idrætsforvaltningen, Børne- og Uddannelsesforvaltningen, Gymnastikforeningen ”Køge Bugt” m.fl

Da pilotprojektet udløb fik alle dagtilbud i Køge Kommune mulighed for at deltage i Leg og Bevægelsesprojektet. I 2015 - 2016 deltog 17 dagtilbud i Gymnastikcenteret. I de følgende år deltog 24 dagtilbud i Gymnastikcenteret, og 4 dagtilbud deltog i Multihallen, hvor der blev oprettet et tilsvarende tilbud. i 2018-19 er der derudover et dagtilbud på venteliste til tilbuddet i Multihallen. I alt deltager ca. 400 børn i Gymnastikcenteret og ca. 70 børn i Multihallen.

Leg og bevægelsesprojektet blev i efteråret 2016 udvidet til også at omfatte vuggestue og dagplejebørn 0-3 år i gymnastikcenteret - 35 fredage, hvor ca. 80 børn og 20-25 pædagoger/ dagplejere benytter tilbuddet. Der arbejdes på at etablere et lignende projekt i Multihallen.

I efteråret 2017 blev Leg og Bevægelsesprojektet evalueret. Tilbagemeldingerne fra alle dagtilbud og dagplejere er meget positive, og der er enighed om, at den motoriske del er meget lærerig og udviklende for såvel det enkelte barn som for hele gruppen. Det beskrives blandt andet, at den fokuserede indsats er med til at give børnene et ekstra motorisk løft, der gør, at de er klar til at komme i skole. Børnene kommer i bedre form, bliver mere sociale, får et ekstra motorisk udviklende løft samt får styrket modet og balancen. Det er godt for alle børn, men især børn fra de belastede områder får en stor gevinst ved at deltage i projektet. Nogle af disse ville ellers ikke få bevægelse ind i hverdagen på samme måde. Projektet inddrager flere af læreplanstemaerne udover det motoriske.

I perioden 2015-18 udgør udgiften 419.00 kr. årligt, hvoraf Kultur- og Idrætsforvaltningen har finansieret 125.000 kr. som en del af den idrætspolitiske handleplan. Børne- og Uddannelsesforvaltningens andel har dermed udgjort 294.000 kr. årligt.

I denne periode har Kultur- og Idrætsforvaltningen således årligt bidraget til projektet og derudover givet et tilskud til de selvejende haller til finansiering af opstarten af projektet. Disse midler udløber med udgangen af 2018.

Fremover udgør den årlige udgift 563.000 kr. Stigningen skyldes, at priserne på projekterne er steget, og at der er indarbejdet en ny udgift på 21.000 kr. til dagpleje og vuggestue i Borup.

Det er uklart, hvorvidt midlerne fra Kultur- og Idrætsforvaltningen vil blive videreført, og forvaltningen står således med en økonomisk udfordring på mellem 144.000-269.000 kr. Såfremt midlerne ikke kan findes, vil det være nødvendigt at reducere antallet af deltagende dagtilbud.

Køge Kommune gennemførte fra 2015-2017 forsøgsprojektet Kulturtjeneste Køge, som var støttet af Slots- og Kulturstyrelsen, og som bestod i en række indsatser med det formål at skabe større sammenhæng mellem kultur og skoler samt kultur og dagtilbud. Blandt indsatserne var formidling, netværksdannelse, og udvikling af nye tværgående samarbejder.

Netværket mellem kulturinstitutioner og dagtilbud eksisterer stadig, og i 2017 blev der etableret en pulje på 100.000 kr. årligt til realisering af ”Projekt Småbørnskultur”, som er finansieret ligeligt af Dagtilbudsafdelingen og Kultur- og Idrætsafdelingen. Der er pt. afsat midler frem til og med 2019.

Puljen har i 2018 frist den 15. april 2018, og kan søges til samarbejder mellem kulturinstitutioner og dagtilbud, der foregår i dette kalenderår. Der kan søges til både længerevarende forløb og til konkrete arrangementer. Ansøgningerne bedømmes af et udvalg bestående af repræsentanter fra Kultur- og Idrætsafdelingen, Dagtilbudsafdelingen, dagtilbud og kulturinstitutioner.

Ansøgningen skal laves i et samarbejde mellem en eller flere dagtilbud og en eller flere lokale kulturinstitutioner. De deltagende børn skal møde og arbejde sammen med en eller flere professionelle kunstnere eller kulturformidlere i løbet af projektet.

Projektet skal indeholde et stærkt børneperspektiv, hvor børnene betragtes som ligeværdige deltagere og inddrages fra start til slut i projektet. Det skal beskrives, hvorfor projektet er relevant for både børnene og samarbejdet mellem dagtilbud og kulturinstitution. Projektet skal dokumenteres via en afsluttende rapport og indeholde refleksioner og evaluering af, hvilken betydning projektet har haft for børnene, medarbejderne og institutionerne, og for samarbejdet mellem dagtilbud og kulturinstitution.

Børneudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget vil få en præsentation af de projekter, der modtager støtte og modtage en evaluering af Projekt Småbørnskultur i slutningen af året.