Referat af møde i Børneudvalget

Direktionen indstiller til Børneudvalget, at overførselssagen for Børneudvalget vedrørende regnskab 2019 drøftes, og at det overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales,  

1. at der på driftsområdet inden for service overføres mindreudgifter på netto 1,0 mio. kr. (overførslen opfylder reglerne for automatisk overførselsadgang)
2. at der på driftsområdet inden for service overføres mindreudgifter på netto 0,014 mio. kr. (overførslen falder ind under reglerne om overførsler, som skal ansøges og begrundes)

Forvaltningen har udarbejdet et overblik over den økonomiske situation på udvalgets område.

Opgørelsen er opdelt i 3 bilag.

Effekterne af overførelsessagen fra 2019 er ikke indregnet, idet sagen afventer endelig godkendelse ultimo marts 2020.

Bilag 1: Økonomisk overblik over den samlede bevilling

Dette bilag viser umiddelbart, at der på udvalgets område kan forventes et mindreforbrug. Dette er imidlertid en meget tidlig indikation og ikke udtryk for, at budgettet kan reduceres. Estimaterne bliver mere sikre jo længere hen på året, vi kommer. Normalt vil estimaterne først være tydelige omkring maj måned. Årsagen til usikkerheden skal ses i, at der både på indskrivning i dagtilbud og på bevilling af foranstaltninger er ukendte faktorer.

På 0-6 årsområdet dækker usikkerheden både tilflytning og forældre, der ikke har besluttet, om de vil gøre brug af et dagtilbud. (I estimatet er indeholdt 380 børn, der mangler at blive indskrevet.) På foranstaltningsområdet er der omkring 40% af på foranstaltningerne, der ikke er bevilliget endnu. Forventningen er, at pengene skal bruges, men der er endnu ikke viden om på hvem og hvordan. Samlet set udgør de to forhold forklaringen på den relativt store usikkerhed.

Alle institutioner med overførelsesadgang er estimeret til budgetbalance for at skabe et reelt billede af den aktuelle situation.

Bilag 2: Overblik over samlet kapacitet i daginstitutioner ex. dagplejen

Den foreløbige forventning er, at der vil være budgetoverskud, men dette er forbundet med stor usikkerhed på nuværende tidspunkt.

Der forventes fortsat at være udfordringer ift. kapacitet. Parkvejen var planlagt til åbning i efteråret 2020, men forventes nu først klar ved årsskiftet 2020/2021.

Bilag 3: Opfølgning på familieområdets indsatser

Af opgørelsen fremgår det forventede antal helårspersoner, der indgår under de forskellige indsatser, herunder den økonomiske afvigelse, der følger af udviklingen. Der er en samlet afvigelse på 10,6 mio. kr. Dette skal sammenholdes med, at der af bilag 1 forventes, at der er 2 mio. kr., der er disponeret i 2019, som først vil indgå i regnskab 2020, hvorved der reelt er en afvigelse på 8,6 mio. kr. Under opgørelsen er der en lang række forudsætninger, som både kan forbedre og forværre den økonomiske situation. Den estimerede afvigelse vil blive kvalificeret i løbet af de næste måneder.

I forbindelse med budgetlægningen for budget 2020-23 er det besluttet at erstatte de traditionelle sparekataloger med indførelsen af en råderumsmodel. Råderumsmodellen er indført for at være på forkant og arbejde mere indgående med effektiviseringer og besparelser. Råderumsmodellen er nødvendig for at få anlægsniveauet op på det niveau, der er krævet for en kommune af Køges størrelse og samtidig sikre, at der skabes råderum til de nødvendige politiske omprioriteringer.

Råderummet fra 2021 på 35 mio. kr. er indarbejdet i budgettet i forbindelse med vedtagelsen af budget 2020-23. Det årlige råderum er fordelt med 20 mio. kr. til faglige forslag, 10 mio. kr. til løbende forbedringer og 5 mio. kr. til tværgående forslag. Der er hvert år behov for nyt råderum, og det samlede behov, som indarbejdes i budgettet, er således 35 mio. kr. i 2021, 70 mio. kr. i 2022, og 105 mio. kr. i 2023. Det svarer til, at der indarbejdes besparelsesblokke svarende til henholdsvis 1,3%, 2,5% og 3,8% af servicedriftsudgifterne i henholdsvis 2021, 2022 og 2023.

De faglige spareforslag er fordelt forholdsmæssigt efter servicedrift på udvalg, og er dermed indarbejdet i budgettet som besparelsesblokke på hvert enkelt udvalg. De tværgående spareforslag indarbejdes som besparelsesblokke under Økonomiudvalget til senere udmøntning via konkrete projekter. På Børneudvalget udgør besparelsesblokken ca. 3,6 mio. kr. i 2021, 7,3 mio. kr. i 2022 og 10,9 mio. kr. i 2023. 

Temaer til de faglige og tværgående analyser behandles i fagudvalgene i denne møderække og selve analyserne gennemføres i perioden marts-juni måned. Der gives en mundtlig status til fagudvalgene i juni måned og i august måned beslutter de enkelte fagudvalg, hvilke spareforslag, der skal sendes i høring. Og så besluttes det i forbindelse med forhandlingerne om budgettet hvilke besparelser, der skal gennemføres. Analyserne vedlægges som bilag til 1. behandlingsmaterialet.

På Børneudvalgets område fremlægger forvaltningen følgende forslag til analysetemaer:

1. Ferielukning/sampasningsdage
2. Standardkontrakter på familieområdet
3. Billigere efterværn
4. Servicestandarder på handicapforanstaltninger
5. Tandplejen - genberegning af hjemtagelse af aftaleklinikker

De enkelte temaer er uddybet i vedlagte bilag.

Udvalget vil også have mulighed for at medtage tidligere udarbejdede analyser, der ikke blev anvendt i forbindelse med beslutningen om budget 2020-23.

Børneudvalget godkendte, at forvaltningen arbejder videre med følgende analysetemaer:

Standardkontrakter på familieområdet
Billigere efterværn
Tandplejen - genberegning af hjemtagelse af aftaleklinikker
Tildelingsmodeller, herunder ledelse på dagtilbudsområdet.

Ifølge finansloven er målet, at minimumsnormeringer, når de er fuldt indfaset, skal sikre, at der maksimalt er 3 børn per voksen i vuggestuer og 6 børn per voksen i børnehaver. Imidlertid er der fra ministeriets side endnu ikke offentliggjort en nærmere beskrivelse af, hvordan minimumsnormeringen skal defineres. Dvs. at på nuværende tidspunkt kan forvaltningen ikke beregne, hvor langt Køge Kommune er fra dette mål.

De ubesvarede spørgsmål er blandt andet:

• Er ledelse en del af normeringen? I Køges nuværende model indgår lederen som en del af normeringen, hvorimod BUPL’s model, som har været fremhævet i medierne, holder ledelse uden for normeringen.
• Er fordelingen mellem pædagoger og medhjælpere en del af modellen? I Køges nuværende model er fordelingen mellem  65/35, hvorimod BUPL’s model anbefaler en fordeling på 80/20.
• Skal institutionens åbningstid indgå i modellen? I Køges nuværende model indregnes institutionens åbningstid i modellen, hvorimod det i BUPL’s model ikke er beskrevet, hvordan åbningstiden indgår i beregningen.

Fra 2020 har staten afsat midler til indfasning af minimumsnormering i perioden 2020 til 2025. Det forventes, at loven om minimumsnormeringer træder i kraft fra 2025.

For Køge Kommune betyder det, at budgettet i 2020 er tilført 5,2 mio. kr. stigende til 16 mio. kr. i 2025. Beløbet er beregnet på baggrund af antallet af børn i kommunen mellem 0 og 5 år. Beløbet er en pulje, hvoraf der ikke må indregnes 25 procent forældrebetaling som resten af udgifterne på området. 

I 2020 betyder det, at der er midler til at ansætte ca. 12 ekstra pædagoger/medhjælpere i Køge Kommunes 38 dagtilbud. Midlerne til ansættelse er udlagt til institutionerne fra årets start.

En foreløbig beregning med forbehold for ovennævnte usikkerhedsfaktorer viser, at med det forventede børnetal, vil der i 2025 være udgifter for 33 mio. kr., hvoraf 16 mio. vil dækkes af pulje. Således vil der for at opnå minimumsnormering være brug for en stigning på den almene drift. Selvom der korrigeres for forældrebetaling af denne del, vil Køge mangle ca. 14 mio. kr. årligt i 2025 for at være i mål.

Der er mulighed for tre former for tilsyn: et årligt uanmeldt tilsyn, et opfølgende tilsyn og et skærpet tilsyn. Dagtilbudsafdelingen har i 2019 gennemført 38 uanmeldte tilsyn. Det vil sige at alle kommunale, selvejende, pulje- og private institutioner har fået et uanmeldt besøg.

Tilsynet arbejder systematisk og uvildigt og i dialog med dagtilbuddene om det pædagogiske indhold og udviklingsområder. Tilsynet er todelt: 1) myndighedsopgaven - overholdes lovgivningen og 2) forsat udvikling af den pædagogiske kvalitet herunder de fastsatte politikker.

35 dagtilbud har fået ét uanmeldt tilsynsbesøg i 2019. Udover det årlige uanmeldte tilsyn er der mulighed for opfølgende og skærpede tilsyn.

Forvaltningen træffer beslutning om opfølgende tilsyn, hvis det almindelige tilsyn giver anledning til særlig opmærksomhed fx omkring kvaliteten i dagtilbud, ny leder, leder med længerevarende sygemelding eller højt sygefravær blandt personale, der påvirker driften og den pædagogiske kvalitet. I 2019 er der i to tilfælde truffet beslutning om opfølgende tilsyn.

Beslutning om skærpede tilsyn træffes af forvaltningen, når forholdene i dagtilbuddet vurderes at være kritiske. Det kan dels ske på baggrund af forældrehenvendelser, forvaltningens generelle indtryk af kvaliteten i dagtilbuddet, og kritiske forhold, der vedrører ledelse og personale. I 2019 har ét dagtilbud været under skærpet tilsyn.

Fokus ved tilsynet i 2019 har været dagtilbuddenes arbejde med Dagtilbudsstrategien samt arbejdet med den styrkede læreplan. Der arbejdes således med at sikre det gode børneliv, med livs- og læringsmiljøer, der giver børn de bedste forudsætninger for at trives, dannes, lære og udvikle livsduelighed.

Ved de pædagogiske tilsyn 2019 trådte særligt tre opmærksomhedspunkter frem, som er fælles for alle dagtilbud. Punkter der også er fokus på i 2020:

• Arbejdet med børns leg over hele dagen både ude og inde.
• Måltider og andre rutiner som i endnu højere grad skal ses som livs- og læringsmiljøer.
• Sammenhæng i alle overgange også mikroovergange i hverdagen.

Et tilsyn varer typisk et par timer og følges op af en samtale. Det kan derfor ikke afdække alle forhold i et dagtilbud, men er et nedslag en given dag. Andre kilder til viden om forholdene er fx forældrehenvendelser, tidligere medarbejdere, de faglige organisationer, andre fagpersoner som har deres gang i dagtilbuddet fx PPR og udviklingspædagoger.

Børnehaven Ved Skoven er en Rudolf Steiner Børnehave, der er normeret til 25 børn. Der er indmeldt 27 børn. I februar 2020 er der 60 børn på ventelisten, heraf 17 fra andre kommuner. Der bliver 12 ledige pladser i alt i 2020. Familier fra både Køge Kommune og andre kommuner er interesseret i at få plads til deres børn i netop dette dagtilbud på grund af børnehavens profil.

Ifølge dagtilbudsloven har en kommune mulighed for at lukke for optagelse af børn fra andre kommuner af kapacitetsmæssige grunde og under væsentlige hensyn til børn med ophold i kommunen. Lukning for optagelse på ventelisten kan ske i to tilfælde:

1. Når antallet af udefrakommende børn på ventelisten overstiger 1 pct. af de børn, der er bosiddende i kommunen, og som er indskrevet i et dagtilbud i kommunen.

2. Når kommunen kan påvise, at de forventede ansøgninger fra familier med bopæl i andre kommuner inden for de følgende tre måneder vil give behov for øget kapacitet (f.eks. gennem etablering af ny daginstitution eller tilbygninger), eller at ventetiden vil blive så forøget, at kommunen ikke kan efterleve reglerne for pasningsgaranti.

Ventelisten kan opgøres i forhold til alle kommunens dagtilbud, aldersgrupper, distrikter og/eller i forhold til de enkelte institutioner. Ved dagtilbud forstås dagpleje, vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede institutioner.

Børneudvalget godkendte på mødet den 4. december 2019 lukning af ventelisten til Ved Skoven, idet antallet af børn fra andre kommuner på ventelisten til dagtilbuddet oversteg 1% af antal indskrevne børn, som er bosiddende i kommunen og har plads i Ved Skoven. Det er fortsat gældende, og Børne- og Uddannelsesforvaltningen anbefaler derfor fortsat lukning af ventelisten til Ved Skoven for børn fra andre kommuner.

De børn, som står på venteliste til de øvrige dagtilbud i kommunen er typisk børn, som skal flytte hertil og dermed have tilbudt en plads på et tidspunkt. De børn, der søger Ved Skoven, bor i andre kommuner og har typisk ikke planer om at skulle flytte til Køge Kommune. Derfor er det kun ventelisten til Ved Skoven, der anbefales lukket, så pladserne fortrinsvis (fremadrettet) bruges af børn, der er omfattet af pasningsgarantien i Køge Kommune.

Børneudvalget har anmodet Børne- og Uddannelsesforvaltningen om en orientering om forvaltningens anbringelser af børn og unge uden for hjemmet.

Anbringelse er blandt de mest indgribende foranstaltningstyper for barnet og familien og benyttes derfor kun, når det er af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges særlige behov for støtte, og anbringelse vurderes at være bedst til at løse de problemer og behov, der er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse. Hvis forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, ikke vil give samtykke til anbringelse, skal forvaltningen forelægge sagen for kommunens uafhængige Børn og Unge-udvalg, der kan træffe afgørelse om anbringelse uden samtykke.

Forvaltningens notat indeholder dels en beskrivelse af sagsbehandlingen i sager om anbringelse af børn og unge; dels en kvantitativ beskrivelse af anbringelsesområdet ud fra tal for 2019 for Køge Kommune.

Køge Kommune har i 2019 haft 126 børn og unge under 18 år, der har været anbragt i hele eller en del af 2019, samt 29 unge i alderen 18-22 år, der har været anbragt i efterværn i hele eller en del af 2019.

Børneudvalget blev den 2. oktober 2019 orienteret om en rapport, som VIVE havde udarbejdet på bestilling af KKR Sjælland med benchmarking på det specialiserede børne- og ungeområde blandt de 17 kommuner i Region Sjælland (RS17). Blandt hovedkonklusionerne var bl.a., at der på lands- og regionsplan havde været en stigning i perioden 2014-2018 i andelen af foranstaltningsmodtagere, herunder anbringelser, såvel som udgifter pr. 0-22 årig. Køge Kommune lå imidlertid under regionsgennemsnittet for så vidt angår bl.a.

• antal 0-17 årige anbragte børn og unge (158 i Køge Kommune, mod 168 i RS17)
• udgifter til både anbringelser og forebyggende foranstaltninger (10.421 kr. pr. 0-22 årig i Køge Kommune, mod 12.281 kr. i RS17).

Forvaltningen vurderede, at dette særligt skyldtes det arbejde, der er igangsat via NU-projektet med bl.a. en ændring i foranstaltningsmønstret, et forebyggende mindset, tidlig indgang i problemudviklingen og hyppig opfølgning.

Forvaltningen har i overensstemmelse med NU-projektet også i 2019 i høj grad benyttet forebyggende foranstaltninger. Når anbringelse er nødvendigt, sker dette så tidligt som muligt, og forvaltningen benytter så vidt muligt de mindst indgribende anbringelsestyper (netværkspleje, plejefamilie, kost-/efterskole og eget værelse) fremfor opholdssteder og døgninstitutioner. Denne strategi fortsætter i de kommende år.

Hvert kvartal opgør Køge Kommune sygefraværet (inkl. arbejdsskader, nedsat tjeneste og §56) for alle månedslønnede medarbejdere (opgjort med 12 måneders historik). Det sker for at følge udviklingen og etablere et udgangspunkt for konkrete indsatser.

Overordnede resultater
Sygefraværet for Køge Kommune viser fortsat en stigende tendens det seneste år, dog stagnerende det seneste kvartal. Sygefraværet ved udgangen af 4. kvartal 2019 udgør 5,5% samlet for Køge Kommune, svarende til 14,5 dage i gennemsnit pr. fuldtidsmedarbejder. Set i forhold til året før ses en stigning på 0,4 %-point. Stigningen ses i 3 ud af 4 forvaltninger og skyldes især stigning i antallet af korttidsperioder det seneste kvartal, men også langtidsfraværet er steget i 2 forvaltninger. Stigningen er størst i Velfærdsforvaltningen.

Tendenser i forvaltningerne
Den samlede stigning over det seneste år dækker fortsat over store interne forskelle imellem de 4 forvaltninger:

• I Børne- og Uddannelsesforvaltningen ses, efter en faldende tendens i løbet af 2019, nu en let stigende tendens, så fraværet ved udgangen af 2019 er lidt højere end udgangen af 2018.
• I Kultur- og Økonomiforvaltningen ses, efter mindre stigninger over året, et mindre fald fra udgangen af 2018 til udgangen af 2019, der skyldes en faldende tendens det seneste kvartal.
• I Teknik- og Miljøforvaltningen ses, efter stigninger i løbet af året, igen en faldende tendens, især sidst på året, dog på et niveau for udgangen af 2019, der ligger over 2018.
• I Velfærdsforvaltningen ses en jævn stigende tendens over året, dog stagnerende det seneste kvartal.

Der ses internt i forvaltningerne følgende fald i sygefraværet i forhold til året før:

• I Børne- og Uddannelsesforvaltningen ses fald i Familieafdelingen. De øvrige områder oplever mindre stigninger.
• I Kultur- og Økonomiforvaltningen ses fald i alle afdelinger, undtagen Stab- og Kulturområdet, der oplever en mindre stigning.
• I Teknik- og Miljøforvaltningen ses fald i alle afdelinger, undtagen Teknik- og Ejendomsafdelingen.
• I Velfærdsforvaltningen ses ingen fald samlet på afdelingsniveau ved denne rapportering.

Langtids- og korttidsfravær

• Antallet af perioder med langtidsfravær (over 91 dage) er steget fra 44 perioder i 2018 til 50 perioder i 2019 – stigningen dækker en større vækst i antallet i starten af året, som dog er bremset op det seneste kvartal.
• Antallet af perioder med korttidsfravær (1-dags og 2-7 dage) er steget fra 2018 til 2019.
  • 1-dags fravær: Er steget næsten 10 %, fra 6.449 til 7.083 perioder.
  • 2-7 dages fravær: Har i første halvdel af 2019 vist en faldende tendens, men er samlet set steget fra 6.676 til 6.731 perioder, idet antallet er steget i seneste kvartal.

Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser.