Referat af møde i Børneudvalget

Arbejdet med inklusion på dagtilbudsområdet har indtil nu taget udgangspunkt i Inklusionsstrategien (2013) og dagtilbudsområdets delstrategi: På vej til en inkluderende praksis (2014).

I 2016 blev den nye Børn og Ungepolitik vedtaget, og Dagtilbudsstrategien bygger videre på det arbejde, der allerede er i gang med at skabe det gode børneliv for alle børn på 0-6 årsområdet.

Inklusionsstrategien på dagtilbudsområdet har haft fokus på den inkluderende praksis gennem arbejdet med fire pejlemærker. Det har i praksis vist sig, at indholdet i de fire pejlemærker har lagt et godt grundlag for inklusionsarbejdet, men ikke været tilstrækkeligt i forhold til at sikre det gode børneliv for alle børn. Derfor foreslås, at Dagtilbudsstrategien afløser Inklusionsstrategien med henblik på at sikre, at alle børn får muligheder for at deltage i fællesskaber med andre, trives, lære, dannes og udvikle livsduelighed. Det oplever en stor gruppe børn allerede i dag, men der er fortsat en gruppe børn i dagtilbuddene, som ikke udvikler sig optimalt på trods af det store arbejde, der i dag foregår i dagtilbuddene.  

Det er dokumenteret i flere undersøgelser, at børns sociale baggrund fortsat spiller en rolle i forhold til, hvordan de klarer sig, og hvordan de har det i dagtilbuddene i Danmark. Det stiller dagtilbuddene overfor en opgave i forhold til at undgå, at den sociale baggrund slår over i læringsulighed.

Med Dagtilbudsstrategien sker en fornyelse af forældresamarbejdet med vægt på partnerskab med forældre om deres barn og den fælles opgave at sikre barnets trivsel, læring, dannelse og udvikling af livsduelighed.    

Overordnet er Dagtilbudsstrategien en udvidelse af Inklusionsstrategien med et særlig fokus på faglig ledelse, partnerskab med forældre, tidlig tværfaglig indsats og social mobilitet. 

Strategien bygger på et bredt læringsbegreb, hvor livs- og læringsmiljøer i dagtilbuddene og i hjemmemiljøet - på hver deres mange forskellige måder - kan støtte og udvide børns erfaringsverden, så alle børn oplever, at de kan og tør deltage i forskellige fællesskaber sammen med andre børn.

Børnene ses som aktive medskabere af egen læring og udvikling i rammer, som de voksne er ansvarlige for. Dette arbejde skal foregå i et tæt partnerskab med forældrene og med tidlig tværfaglig indsats, især i barnets allerførste år.

Konkret indeholder Dagtilbudsstrategien otte pejlemærker, der sætter en fælles ramme og retning for arbejdet i Køge Kommunes dagtilbud. Samtidig indeholder strategien mange elementer fra høringsforslaget til ny dagtilbudslov og fra forslag til ny pædagogiske læreplan, som forventes at træde i kraft sommeren 2018. 

Dagtilbudsstrategien og den nye pædagogiske læreplan danner herefter grundlaget for arbejdet på dagtilbudsområdet, og er som sådan et forsøg på at samle de opgaver, dagtilbuddene skal løse og skabe mere overskuelighed for ledelsen.

Der har været en stor inddragelsesproces af lederne på dagtilbudsområdet, ligesom fællestillidsrepræsentanterne fra BUPL og FOA har medvirket i udarbejdelse af strategien. Derudover har FMU BUF drøftet strategien, og der er bred opbakning på dagtilbudsområdet til den kurs, strategien udstikker. Strategien skal efterfølgende forankres decentralt, så den kommer til at leve i dagtilbuddene. Dette vil blive suppleret med centrale initiativer, der skal støtte op om de decentrale processer. Arbejdet med forankringen af Dagtilbudsstrategien planlægges at forløbe over den kommende 4 års periode.

Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at

1. der holdes dialogmøde den 17. april 2018, kl. 17.00 - 20.00 mellem Børneudvalget, formændene for områdebestyrelserne og bestyrelserne i andre driftsformer samt Skoleudvalget og skolebestyrelser, repræsentanter fra Fælleselevrådet m.fl. På dialogmødet vil der være oplæg af Per Schultz Jørgensen, der er aktuel med bogen ”Robuste børn” med en efterfølgende dialog om, hvordan udvalget og forvaltningen kan bruge de input, som kommer fra skoler og dagtilbud
2. udvalget drøfter fremtidig mødeafvikling og indhold i dialogmøder med centrale og decentrale repræsentanter fra familie- og dagtilbudsområdet.

Af styrelsesvedtægt for Køge Kommunes dagtilbud, godkendt af Byrådet den 25. august 2015, fremgår af § 9, stk. 4, at der afholdes et årligt Fællesrådsmøde, hvor Børneudvalget med samtlige kommunale områdeforældrebestyrelser samt repræsentanter fra bestyrelser i kommunens øvrige dagtilbud deltager. Mødet ligger i foråret.

Fællesrådet for dagtilbud tager på egen og på Børneudvalgets foranledning sager op vedrørende dagtilbudsområdets samlede udvikling. De høres inden større beslutninger om væsentlige ændringer.

Fællesrådet skal medvirke til at sikre dialog mellem dagtilbudsområdets forskellige parter: Politikere, forældre og medarbejdere. Repræsentanter fra forvaltningen deltager i møderne.

 Fællesrådet er rådgivende for Børneudvalget og består af:

• Børneudvalget
• Bestyrelsesformænd for de kommunale områdeinstitutioner, to bestyrelsesformænd for selvejende institutioner samt en bestyrelsesformand for en puljeinstitution.
• Tre områdeledere
• To lederrepræsentanter fra andre driftsformer
• En dagtilbudsleder, som repræsenterer specialområdet
• Tre medarbejderrepræsentanter fra områdeforældrebestyrelserne
• To medarbejderrepræsentanter fra bestyrelserne i andre driftsformer
• Et medlem valgt af Køge Handicapråd.

Børne- og Uddannelsesforvaltningen har tidligere anmodet bestyrelsesformænd m.fl. om at indsende forslag til punkter, der ønskes drøftet på mødet i Fællesrådet for dagtilbud. Efterfølgende er sammensat en dagsorden i samråd med udvalgsformanden. De seneste dialogmøder har været sammensat med en indledende orienteringsdel fra udvalget / forvaltningen og en efterfølgende dialogdel med mulighed for, at de decentrale repræsentanter fik en dialog med udvalget om et konkret emne.

I erkendelse af, at der ikke har været mange input til dagsordenen, har Børne- og Uddannelsesforvaltningen i sommeren 2017 indgået aftale med Per Schultz Jørgensen med henblik på et fælles oplæg til Børne- og Skoleudvalget den 17. april 2018.

Ad. 1: Godkendt.
Ad. 2: Udvalget evaluerer efter dialogmødet i efteråret med henblik på den fremtidige mødeafvikling og indhold.

Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at forretningsorden for Børneudvalgets arbejde i perioden 1. januar 2018 til 31. december 2021 godkendes.

Det følger af styrelseslovens § 20, stk. 3, at udvalgene selv kan fastsætte sin forretningsorden.

Børne- og Uddannelsesforvaltningen har udarbejdet forslag til en forretningsorden for Børneudvalget gældende for byrådsperioden 1. januar 2018 til 31. december 2021.

Forslaget svarer til den forretningsorden, der har været fastsat af det tidligere Børneudvalg.

Forretningsordenen indeholder først og fremmest en beskrivelse af de processuelle regler for blandt andet mødernes afholdelse, fravær og indkaldelse af stedfortræder, udsendelse af dagsorden, beslutningsdygtighed, afstemning mv.

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.

Svenstrup Naturskole er et pædagogisk projekt, der har til formål at hæve børn og unges bevidsthed omkring menneskets brug af naturen, bevarelse af naturressourcer og økologiske kredsløb, og det tilstræbes, at projektet indgår som en naturlig del af folkeskoleundervisningen og i naturoplevelserne for børn i dagtilbud.

Byrådet udpegede på mødet den 28. oktober 2014 Anette Simoni til at indtræde i Følgegruppen til Naturskolen ved Svenstrup Gods i perioden indtil 31. december 2017 som repræsentant for både Børneudvalget og Skoleudvalget.

Følgegruppen består herudover af:
1 medlem fra skoleledergruppen
1 medlem fra områdeledergruppen
2 medlemmer fra Svenstrup Gods

I Følgegruppens møder deltager herudover naturvejlederen ved Svenstrup Gods.

Børne- og Uddannelsesdirektøren er tilknyttet som tilforordnet. Sekretariatsfunktionen for Følgegruppen er placeret i Børne- og Uddannelsesforvaltningens sekretariat.

Børneudvalget anmodes om at udpege én repræsentant til Følgegruppen Svenstrup Naturskole, der repræsenterer både Børneudvalget og Skoleudvalget. 

Behovsprognosen for 2017 viste, at der de kommende år er et stigende børnetal på 0-6 årsområdet. Antallet af børn indskrevet i dagtilbuddene og i dagplejen i 2017 underbygger, at det allerede er nu, at al kapaciteten er i brug - bortset fra i Gørslev, Ejby og Borup. Dette understøttes af befolkningstallet for 2018. Behovet for pladser skal ses i sammenhæng med kommunes vækststrategi og udbygningsplaner på boligområdet.

Spørgsmålet er derfor, hvordan antallet af pladser og antallet af børn, der har behov for pasning, stemmer overens i de enkelte områder i kommunen.

Tendensen er, at i hele den østlige del af kommunen og i Bjæverskov, er der en efterspørgsel som udfordrer den eksisterende kapacitet. Særligt på 0-2 årsområdet. Det betyder, at flere dagtilbud har indskrevet langt flere vuggestuebørn end deres normering tilsiger. Til gengæld er der indmeldt færre børnehavebørn. Det vil give en udfordring, når vuggestuebørnene senere får behov for en børnehaveplads. Måske er der ikke plads til, at de rykker op i børnehave i det dagtilbud, de allerede er indmeldt i, og hvis de rykker op, frigiver det ikke ledige vuggestuepladser til andre børn. Dagtilbuddene "sander til".

Børne- og Uddannelsesforvaltningen har i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen kortlagt den eksisterende kapacitet og set på, hvilke muligheder der er for at udvide de eksisterende dagtilbud og ombygge ejendomme, som Køge Kommune ejer, der i dag enten står tomme eller benyttes til andre formål.

På Børneudvalgsmødet i marts 2017 planlægger forvaltningen at fremlægge en sag, der viser, hvor og hvornår behovet for pladser opstår, og hvilke løsningsmuligheder der kan være. Dette skal ses i sammenhæng med den kvalitet, der ønskes for det pædagogiske arbejde, herunder muligheden for at skabe det gode børneliv og gode arbejdsvilkår for de ansatte. Et arbejde Dagtilbudsstrategien er med til at sætte rammen for.

Børne- og Uddannelsesforvaltningen har modtaget en henvendelse fra bestyrelsen i Område Vest, hvori der udtrykkes bekymring for den fremadrettede drift og pædagogik i Gørslev Børnehus (se bilag).

Gørslev Børnehus er normeret til 5 vuggestue- og 25 børnehavebørn. Søgningen har i en årrække været lavere end normeringen og faldende år for år. Grundet den geografiske placering er der kun søgning til Gørslev Børnehus fra familier, som bor i og omkring Gørslev. Nogle forældre fra Gørslev vælger, i stedet for plads i Gørslev, plads til deres børn fx i Bjæverskov, hvor børnene senere skal gå i skole. Der har været en række initiativer, som har søgt at tiltrække børnene fra Gørslev og omegn, men som ikke har haft nogen effekt - grundet geografien. 

I hele 2017 har der i gennemsnit været indmeldt 17 børn, heraf 9 vuggestuebørn. Den 1. januar 2018 er der indmeldt 15 børn, heraf 8 vuggestuebørn. Konkret er der ét barn, som står til overflytning til Bjæverskov, og flere forældre har tilkendegivet, at de ønsker at flytte deres børn, når de fylder 3 år. To børn skal i SFO den 1. april, og der er tre børn på venteliste, som skal have tilbudt plads i løbet af 2018. Der er således ikke udsigt til, at børnetallet vil stige, hverken på kort eller længere sigt.

For at kunne tilbyde en forsvarlig personaledækning har Gørslev Børnehus i en årrække, udover det budget, som antallet af børn udløser, årligt fået tilført op til 0,845 mio. kr. ekstra (2018-priser). I den politiske vedtagelse fra 2013, hvor Gørslev Børnehus oprettes, fremgår det, at ekstratilførslen er til opstartstilskud, som løbende skal vurderes frem til og med 2017. I perioden har der ikke være grundlag for at nedsætte tilskuddet, og grundet det fortsat faldende børnetal er ekstrabevillingen fortsat en nødvendighed for at kunne opretholde driften.

Børnehuset har en åbningstid på 53 timer om ugen. I forhold til børnetallet betyder det, at der er behov for 3,5 medarbejdere, udregnet som et gennemsnit over den fulde åbningstid. Det giver en driftsudgift på 2,4 mio. kr., hvoraf de 1,6 mio. kr. udløses af børnetallet - pengene følger barnet. Der skal herudover tilføres 0,845 mio. kr., som er afsat på forvaltningens ramme.

En børnegruppe med så få børn og så stort aldersspænd giver pædagogiske udfordringer med hensyn til at sikre, at alle børn får muligheder for at deltage i fællesskaber med andre, trives, lære, dannes og udvikle livsduelighed, som er tilpasset børnenes nærmest udviklingszone trods aldersforskellen. Dette samtidig med det praktiske med at få skiftet og puttet de mindste børn, få serveret mad og ryddet væk, få børn i og af overtøjet samt være på legepladsen, hvor børnene skal være under opsyn mm.

Med det lave børnetal vil udfordringen ikke blive mindre de kommende år. Nogle forældre har udtrykt bekymring for deres børns udvikling i forhold til at kunne klare overgangen til SFO og skole, da der kun er få jævnaldrende at spejle sig i, blive udfordret og indgå i fælleskab med. Dette er søgt imødekommet ved et samarbejde med ugentlige besøg i Dueslaget, men kan ikke i tilstrækkelig grad kompensere for det lave børnetal.

Alternativt til at fortsætte driften af Gørslev, med ekstrabevillingen på 0,845 mio. kr., er at lukke Gørslev Børnehus. Vælges denne mulighed vil alle forældre få mulighed for at ønske, hvor de fremadrettet vil have deres barn indmeldt, og ønskerne vil blive imødekommet i den udstrækning, der er kapacitet til det. Alle børn vil dog være sikret en plads. Det vil være muligt at tilbyde børnene plads i Bjæverskov, men da der også er børn fra Bjæverskov på venteliste til disse dagtilbud, vil det betyde, at alt kapacitet vil være i brug, og det vil blive nødvendigt med en merindskrivning - opgjort på baggrund af de aktuelle ventelister til området samt antallet af børn i Gørslev Børnehus.

En lukning vil betyde, at dagtilbudskapaciteten i Køge Kommune bliver nedskrevet med 30 pladser, hvoraf kun et mindre antal har været i brug de senest år. På sigt - 1 til 2 år - vil der være behov for at genåbne Gartnervejen. Tidspunktet vil være påvirket af, om Gørslev Børnehus bevares, og hvordan søgningen hertil vil være.

Størstedelen af personalet i Gørslev Børnehus vil kunne blive omplaceret i området til de dagtilbud, hvor børnene får plads, eller der kan findes andre løsninger, så de kan opretholde deres job. Der vil også blive tale om personaletilpasning i mindre grad, grundet det lave børnetal, uanset om børnene flyttes eller ej, hvis der ikke tilføres en ekstra bevilling.

Efter eventuel høring vil sagen blive behandlet i Børneudvalget, hvorefter udvalget træffer beslutning om, hvorvidt det skal indstilles til Økonomiudvalget og Byrådet at lukke institutionen.

TrasMo er et observationsværktøj, som anvendes i det pædagogiske arbejde med det formål at identificere børns sansemotoriske ressourcer og udfordringer, at vurdere om børn udvikler sig motorisk alderssvarende og til at fremme tidlig målrettet indsats, så alle børn udvikler sig optimalt. Endelig benyttes TrasMo som redskab til dialog med forældrene.

Baggrunden for at indføre TrasMo som obligatorisk sansemotorisk screeningsværktøj var, at vanskeligheder med motorik, sanseintegration og overvægt ofte påvirker barnets udvikling på flere områder. De sansemotoriske vanskeligheder kan forhindre barnet i at lege og deltage i typiske børneaktiviteter, skabe gode relationer eller knytte venskaber. I forbindelse med udarbejdelsen af kommunens sundhedspolitik pegede en arbejdsgruppe på, at en tidlig mere koordineret og systematisk indsats kan forebygge uheldig motorisk udvikling hos småbørn. Ved skolestart kan tilstanden være svær at rette op på, og nogle af problemerne vil følge dem resten af livet. At arbejde med sanserne er desuden en obligatorisk opgave i dagtilbud og dagpleje.

I 2014 til 2015 blev TrasMo afprøvet som pilotprojekt i ni dagtilbud. Børneudvalget besluttede den 3. juni 2015, at det skulle være obligatorisk for dagtilbuddene at screene alle børn ved hjælp af TrasMo én gang årligt. Siden er også SFO´erne begyndt at implementere TrasMo, og der har været afholdt kurser for SFO-personalet på lige fod med medarbejderne fra dagtilbudsområdet.

Det har desuden været et ønske fra personale og ledere i dagtilbud om, at redskabet blev gjort elektronisk, hvilket blev efterkommet i 2017.

TrasMo bygger på et tværfagligt samarbejde mellem bl.a. Sundhedsplejen, PPR og dagtilbudsområdet. Det systematiske screeningsværktøj og det tætte samarbejde omkring overlevering og brobygning skal medvirke til en målrettet, tidlig og sammenhændende indsats.

Der har været arrangeret obligatoriske kurser i brugen af TrasMo samt kurser/opkvalificering i, hvordan det enkelte barn hjælpes med dets udfordringer. Der har desuden været afsat ressourcer i alle dagtilbud, svarende til en time pr. barn, til udfyldelse af skemaer for at sikre, at arbejdet kom godt i gang. Derudover deltager dagtilbuddene i et stort leg- og bevægelsesprojekt, der er udarbejdet med henblik på at styrke sansemotorikken hos alle børn.

Generelt har arbejdet med TrasMo medført, at der nu arbejdes med sansemotorik på en mere struktureret måde, og der er skabt et generelt fokus på dette i det pædagogiske arbejde. Derudover har TrasMo-redskabet givet et fælles sprog og dermed også en fælles forståelse blandt forskellige fagfolk omkring barnet.

Alle SFO’er blev i sommeren 2017 bedt om en skriftlig tilbagemelding på arbejdet med TrasMo. Størstedelen (12 ud af 14 SFO'er) anvender TrasMo. De fleste bruger skemaerne, mens andre har fået ideer til tilrettelæggelse af aktiviteter, tilrettelagt efter børnenes motoriske niveau. Fem SFO'er vurderer, at arbejdet med TrasMo har medvirket til, at et eller flere børn har udviklet sig til en mere aldersvarende position.

Når TrasMo med tiden er forankret i SFO´ernes arbejde, kan det overvejes, om det pædagogiske personale udelukkende skal udfylde TrasMo-skemaer for de børn, som personalet vurderer har motoriske udfordringer. Det forudsætter imidlertid fortsat fastholdelse og vedvarende vedligeholdelse af det pædagogiske personales kompetencer i forhold til TrasMo og motorik generelt, samt fortsat fokus på børnenes sansemotoriske udvikling.

Byrådet var på introduktionsseminar den 25. - 26. januar 2018. Under seminarets punkt "Tema B - hvilke politiske emner skal Byrådet i øvrigt arbejde med?" gav byrådsmedlemmerne input og forslag til politiske emner, som Økonomiudvalget og de stående udvalg kan arbejde med i byrådsperioden. De fremkomne input og forslag blev skrevet ned, og uddelt i papirkopi og rundsendt pr. mail ved seminaret afslutning.

Det blev aftalt på byrådsseminaret, at Økonomiudvalget og de stående udvalg drøfter de fremkomne forslag på deres respektive ressortområder, på deres kommende udvalgsmøder. 

Forslag til Børneudvalgets område er vedhæftet.