Referat af møde i Børneudvalget

Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller til Børneudvalget, at overførselssagen for Børneudvalget vedrørende regnskab 2021 drøftes, og at

1. det over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefales, at automatiske overførsler for 5,4 mio. kr. på service overføres til 2022
2. det over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefales, at ansøgte overførsler inden for reglerne for 1,5 mio. kr. på service overføres til 2022
3. det over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefales, at mindreforbrug på indkomstoverførsler og andet for samlet 4,7 mio. kr., overføres til pulje under Økonomiudvalget på service til imødegåelse af forventet midtvejs-/efterregulering af indkomstoverførsler samt COVID-19 udgifter i 2022.

Om overførsler generelt
Forvaltningen udarbejder hvert år i marts en overførselssag til alle fagudvalg, Økonomiudvalget og Byrådet. Sagen er en opsamling på merforbrug og mindreforbrug fra sidste års regnskab, hvor det i et vist omfang er muligt at overføre til næste regnskabsår. Overførslerne skal godkendes af Byrådet. 

Formålet med overførselsadgang er at sikre en rationel ressourceanvendelse og en meningsfuld økonomistyring. Ved at give udvalg/forvaltninger/enheder mulighed for at overføre over- eller underskud til næste budgetår øges deres selvbestemmelse og prioriteringsmuligheder. Dermed kan de fx spare op til anskaffelser, arrangementer, særlige initiativer o. lign. eller omvendt – inden for de opsatte grænser - foretage et overtræk mod at overføre et underskud, som vil skulle indhentes det efterfølgende år. Uden overførselsadgang ville enhederne ikke have disse muligheder, og der ville for den enkelte budgetansvarlige intet incitament være til at spare op; tværtimod ville det kunne anspore til uhensigtsmæssig brug af overskydende midler ved årets afslutning. 

Overførselsadgangen er ikke formelt bindende, men har karakter af hensigtserklæring fra Byrådet til de budgetansvarlige. Overførslerne vil altid kræve en ny politisk stillingtagen ved årets slutning, hvilket følger af den kommunale styrelseslov, der bestemmer, at alle bevillinger er ét-årige. 

Over-/underskud overføres som en hhv. positiv/negativ tillægsbevilling til kommende års budget.

Overførsel af uforbrugte budgetmidler giver i forhold til økonomistyring og incitamentsstruktur bedre mening på nogle budgetområder end på andre. Derfor gælder der forskellige overførselsregler på forskellige områder. Overordnet gælder der forskellige regler for drift, anlæg og finansiering, og yderligere er overførselsadgangen på driften delt op i fire typer: automatisk overførselsadgang, overførsel på særlige vilkår, overførsel iht. rammeaftale med Region Sjælland samt ingen overførsel. 

Køge Kommunes opdeling af budget og regler for overførsler fremgår af kommunens principper for økonomistyring. I vedlagte bilag 1 er givet et resumé af disse. 

Særlige overordnede forhold i årets overførselssag

Direktionen anbefaler til alle fagudvalg, at alle nettooverskud på både service, indkomstoverførsler og andet søges overført til 2022 og afsat på pulje under Økonomiudvalget (service) reserveret til imødegåelse af forventet midtvejs-/efterregulering i sommerens økonomiaftale samt til COVID-19 udgifter i 2022. Der indstilles i alt 47,7 mio. kr. overført til denne pulje. 

Det er således alle de beløb, som ellers ville være tilgået kassen, som indstilles overført til den central pulje. Dog tilgår overskuddene på Andet under Økonomiudvalget, Klima- og Planudvalget og Teknik- og Ejendomsudvalget ikke til puljen, da det er penge som i princippet ikke er kommunens, men reguleres via mellemværende på balance (vedrører ældreboliger og forsyningsvirksomhed). 

Det store mindreforbrug på indkomstoverførsler har vist sig at være en tendens på landsplan, hvorfor det må forventes, at der i økonomiaftalen til sommer vil blive aftalt en midtvejs-/efterregulering af kommunernes tilskud fra staten. 

Overførslerne til puljen er markeret med gul i bilag 2 og 3. 

Specifikke forhold i årets overførselssag for Børneudvalget 

• Under Børneudvalget flyttes 1,162 mio. kr. fra årsresultat på central refusionsordning (Andet) til årsresultat på Service, svarende til at overskuddet på den centrale refusionsordning finansierer det underskud på Familiecenter Køge, som søges dækket ved overførsel. Dette gøres jf. særregel i overførselsreglerne om, at der kan udlignes mellem central refusion og det relaterede serviceområde, hvis et over-/underskud på den ene post har en sammenhæng med et resultat af modsat fortegn på den anden.

Overførsler på service

Af et samlet mindreforbrug på driftsområdet service på 5,7 mio. kr. indstiller Direktionen overførsler fra 2021 til 2022 for 6,9 mio. kr. Heraf udgør de automatiske overførsler 5,4 mio. kr. og de ansøgte overførsler inden for reglerne 1,5 mio. kr. (se tabel 1 i bilag 3). 

Overførsler på indkomstoverførsler

Af et samlet mindreforbrug på driftsområdet indkomstoverførsler på 0,3 mio. kr. indstiller Direktionen overførsler fra 2021 til 2022 for 0,3 mio. kr. De ansøgte overførsler til pulje til midtvejs-/efterregulering og COVID-19 udgør 0,3 mio. kr. (se tabel 1 i bilag 3). 

Overførsler på andet

Af et samlet mindreforbrug på driftsområdet andet på 5,5 mio. kr. indstiller Direktionen overførsler fra 2021 til 2022 for 4,3 mio. kr. til pulje til midtvejs-/efterregulering og COVID-19 i 2022 (se tabel 1 i bilag 3).

Af bilag 2 fremgår et detaljeret overblik over årsresultat og overførsler på Børneudvalgets områder.

Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller til Børneudvalget:

1. at introduktion til udvalgets økonomi, herunder budget og rammer tages til efterretning.

Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Børneudvalget

1. godkender de af forvaltningen indstillede sagsbehandlingsfrister på det specialiserede børne- og ungeområde.

Kommunalbestyrelsen skal ifølge retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, fastsætte og offentliggøre frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Efter § 3 a skal kommunalbestyrelsen tilsvarende fastsætte en frist for behandlingen af sager, der bliver hjemvist af Ankestyrelsen til ny behandling i kommunen.

Kommunen har pligt til at behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. De politisk fastsatte frister skal således ses som maksimumfrister. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse. 

Forvaltningen vurderer, at nogle af de nuværende sagsbehandlingsfrister, som blev lagt op til politisk vedtagelse i august 2018, har vist sig at være urealistisk lave med frister på ned til to uger. Det har derfor i for mange tilfælde måttet meddeles borgeren, at sagsbehandlingsfristen ikke kunne overholdes. 

Manglende mulighed for at overholde fristen skyldes særligt behov for at afholde samtaler med børnene og forældrene, samt behov for at indhente oplysninger fra fx barnets skole. Oplysningerne skal sikre, at sagen er tilstrækkeligt belyst, inden der træffes afgørelse i sagen, herunder sikre at barnets, den unges og familiens ressourcer og behov er tilstrækkeligt belyst. 

Omvendt vurderer forvaltningen, at den hidtidige frist for behandlingen af ansøgninger om hjemmetræning på tre måneder er unødvendigt lang, hvorfor der her foreslås en kortere frist på 8 uger. 

Med de anbefalede sagsbehandlingsfrister vurderer forvaltningen, at der opnås et realistisk niveau i sagsbehandlingsfristerne. Der kan dog også fremover i konkrete tilfælde være behov for en længere sagsbehandlingstid, hvilket loven også tager højde for ved kravet om orientering af ansøgeren.

Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Børneudvalget

1. tager orienteringen om Børne- og Uddannelsesforvaltningens og Velfærdsforvaltningens opfølgning på hensigtserklæring nr. 11 i budget 2022-25 om det specialiserede socialområde til efterretning.

Det stigende udgiftspres på både det specialiserede børne- og ungeområde og det specialiserede voksenområde er et landskendt fænomen. Det gælder også for Køge Kommune, der i en årrække har oplevet et stigende udgiftspres på begge områder med et deraf følgende behov for efterbevillinger. 

Forligsparterne har derfor i forbindelse med budgetaftale 2022-25 i hensigtserklæring nr. 11 'Det specialiserede socialområde' anført følgende: 

'Forligsparterne ønsker, at det kommende Byråd sætter fokus på de stigende udgifter til det specialiserede socialområde med henblik på at afdække muligheder for at bremse udgiftspresset. Arbejdet forankres i Børneudvalget, Skoleudvalget og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget [pr. 1. januar 2022 Socialudvalget]'.

Børne- og Uddannelsesforvaltningen og Velfærdsforvaltningen har i samarbejde med Kultur- og Økonomiforvaltningen udarbejdet et kommissorium for arbejdet med at følge op på hensigtserklæring nr. 11. 

Forvaltningerne foreslår, at der dels udarbejdes en analyse af de nuværende forhold på henholdsvis det specialiserede børne- og ungeområde og det specialiserede voksenområde; dels tilrettelægges en proces for idégenerering i forhold til eventuelle tiltag, der kan bidrage til at bremse udgiftspresset på det specialiserede socialområde. 

Der foreslås politisk afrapportering to gange i løbet af analysefasen og en endelig afrapportering efter idégenereringsfasen, så den endelige rapport kan indgå i budgetforhandlingerne i forbindelse med budget 2024-27. 

Sideløbende med/forud for arbejdet med opfølgningen på hensigtserklæring nr. 11 arbejder forvaltningerne med spare- og effektiviseringsforslag i forbindelse med budget 2023-26. 

Dagsordenspunktet forelægges for Børneudvalget og Skoleudvalget den 2. marts 2022 og for Socialudvalget den 14. marts 2022.

Projektets deltagere og projektledere indgår som ressourcer inden for forvaltningernes egne rammer.

Såfremt der ønskes en ekstern analyse, skal der afsættes penge hertil.

Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Børneudvalget

1. tager orienteringen om arbejdet med SprogTrappen til efterretning
2.  godkender, at kommunale og selvejende dagtilbud, der ikke på nuværende tidspunkt arbejder med SprogTrappen, tilbydes basiskursus og sparringsdage.

Alle dagtilbud skal i følge dagtilbudsloven §11 sprogvurdere de børn, hvor der er tvivl om barnets sproglige udvikling. I Køge Kommune er det politisk bestemt, at alle børn skal sprogvurderes flere gange i løbet af deres tid i dagtilbud. Dette skal ses som et led i en tidlig indsats for barnet, og på sigt en øget mulighed for læringslighed.

Område Midt og Vest indgik i 2018-2021 et samarbejde med Pia Thomsen (børnesprogforsker og ph.d) om udvikling af sprogindsatsen i dagtilbuddene. Samarbejdet var en del af et forskningsprojekt "SprogTrappen på arbejde", hvor sprogvurdering suppleres med udvikling af læringsmiljøet. Forskningsprojektet er nu afsluttet, og område Midt og Vest har opnået gode og brugbare erfaringer og resultater for børnene og det generelle læringsmiljø i dagtilbuddene. Område Midt og Vest anvender nu udelukkende SprogTrappen som sprogvurderingsredskab til alle børn mellem 0-6 år. 

Sideløbende med forskningsprojektet i område Midt og Vest har flere andre dagtilbud i de øvrige områder vist interesse for arbejdet med SprogTrappen, og flere er så småt gået i gang. Der er nu så stor opmærksomhed på arbejdet med SprogTrappen og de positive effekter, det har for børnene og det pædagogiske arbejde i læringsmiljøet, at forvaltningen ønsker at tilbyde de dagtilbud, der ikke på nuværende tidspunkt arbejder med SprogTrappen, et basiskursus med tilhørende opstarts-sparring. SprogTrappen er understøttet digitalt og tilgås via AULA. Dagtilbudsområdet i Køge kommune har allerede en kommune-indgang til systemet, hvor de resterende dagtilbud gratis kan kobles på. Merudgiften vil derfor være til basiskursus og opstarts-sparring til de interesserede dagtilbud.

Hvad kan SprogTrappen
SprogTrappen kan, ud over at være et sprogvurderingsredskab, bidrage til at opbygge en øget refleksion over den sprogpædagogiske praksis i hverdagens leg, rutiner og aktiviteter og derigennem opbygge en systematisk evalueringskultur, der bidrager til udvikling af kvalitet i dagtilbuddene. 

I praksis kan arbejdet med SprogTrappen f.eks. handle om et vokseninitieret legeforløb med en gruppe børn. Den voksne planlægger og overvejer didaktisk/pædagogisk ud fra børnegruppens aktuelle sprogtrapper (sprogudvikling) og støtter samtidig op om børnefællesskaberne, børnenes udvikling, trivsel og voksen/barn relationerne. Legeforløbet kan f.eks. have fokus på et cykelværksted på legepladsen eller et bamsehospital i et grupperum. Den voksne har forberedt og tilrettelagt et legeforløb (legedesign) med aktiviteter, sproglige fokusord/vendinger/sætninger og lege ud fra temaet. Undervejs former legene sig efter børnenes udspil, og den voksne er bevidst om, hvor de enkelte børn har brug for støtte til at udvikle sig.

SprogTrappen kan med fordel udarbejdes to gange om året for hvert barn. Når medarbejderne i makkerpar har prøvet det nogle gange, vil det tage omkring 8 minutter pr. barn. 

SprogTrappen kan også bruges sammen med forældre fx ved opstart af forældrepartnerskaber om børnenes udvikling ved barnets start i dagtilbud. Materialets overskuelighed bidrager til at sætte ord på forældrenes observationer og er med til at give dem viden om børns udvikling. Det grafiske visuelle udtryk af SprogTrappen er også med til at sikre, at formidling af indplacering og udviklingsprofil er konkret og informativ og skaber basis for et godt samarbejde, hvor ingen oplever utryghed. SprogTrappen kan anvendes til børn allerede fra 0 år. 

Arbejdet med SprogTrappen øger den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddene. Forskning viser, at høj-kvalitets dagtilbud bidrager til alle børns chancelighed og sociale mobilitet på længere sigt. International forskning viser, at indsatser med fokus på kvalitet i læringsmiljøet, og ikke alene i tidsafgrænsede sprogindsatser, har positive effekter for barnet såvel på kort som på længere sigt (langtidseffekt). 

SprogTrappen lægger sig op ad et børnesyn, hvor barnets udvikling er afhængig af den kontekst og de relationer, barnet befinder sig i. SprogTrappen er bygget op omkring en forståelse, hvor kvaliteten af læringsmiljøet anses for afgørende for børns læringsmuligheder og udvikling. Læring og udvikling forstås derfor ikke som en effekt af alder, men som resultat af, hvilke læringsmuligheder barnet eller børnegruppen systematisk har mødt i livs- og læringsmiljøet. Dermed taler SprogTrappen ind i den styrkede pædagogiske læreplan, dagtilbudsstrategien og øvrige politikker i Køge. 

SprogTrappen adskiller sig dermed på flere måder fra den traditionelle sprogvurdering, som udelukkende ser på barnets formåen som et øjebliksbillede. Her er ikke fokus på læringsmiljøet omkring barnet og på den pædagogiske praksis omkring barnet og børnegruppen.

SprogTrappen kan også genere de generelle data om børnenes sprog, som skal sendes til Børne- og Undervisningsministeriet en gang om året.

Tilbud om brug af redskabet og basis-kursus omfatter kommunale dagtilbud og selvejende institutioner, da der herfra har været udtrykt interesse for brugen herfra . Pulje- og privat institutionerne vil få tilbud om brug af SprogTrappen, men skal selv afholde udgiften til eventuelle kurser og sparringsdage, da disse institutioner i forvejen er tildelt midler til uddannelse og kompetenceudvikling, som en del af tilskuddet.

Udgiften til basiskurser og sparringsdage beløber sig til ca. 0,6 mio. kr. for de dagtilbud, der endnu ikke har fået undervisning i brugen af systemet. I beløbet er medregnet udgift til selvejende dagtilbud. Hertil kommer en årlig udgift på ca. 90.000 kr. til kommune-indgangen til systemet, som i forvejen betales. Den samlede udgift kan afholdes inden for dagtilbudsområdets egen ramme.

Dagtilbuddene har hidtil benyttet Rambøll Sprog til basal sprogvurdering. Kontrakten udløb pr. 1. januar 2022 og er i første omgang ikke forlænget, idet en forlængelse ville binde Køge Kommune for de kommende fire år. Udgiften til Rambøll Sprog beløber sig til 0,7 mio. kr. for en fireårig periode. 

De dagtilbud, der ikke ønsker at bruge SprogTrappen har mulighed for at anvende et nyt gratis sprogvurderingssystem, "Sprogvurdering", som ministeriet har udviklet.

Direktøren orienterede om:

• status på dagtilbuddenes legepladser undersøges via Teknik- og Miljøforvaltningen
• status på corona.

Formanden orienterede om:

• henvendelse fra journalister om børns fattigdom.