Køge Kommune har siden 2010 arbejdet med at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne. I den periode er sygefraværet faldet fra 6,7 procent i 2010 til omkring 5,0 procent. Især langtidssygefraværet er faldet gennem de senere år, ligesom sygefraværet blandt SOSU-personalet og det pædagogiske personale er faldet.
I december 2018 sendte Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed (ØIMB) en rapport ud, som handler om sygefravær i kommunerne, baseret på tal fra 2014-2017. Rapporten beregner desuden tal for forventet sygefravær i kommunerne renset for udvalgte rammevilkår. Desuden udsendte Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet ligeledes i december 2018 en rapport, der sammenligner sygefraværet i hhv. den private og offentlige sektor.
Sagen her trækker nogle af de vigtigste konklusioner fra de to ministerielle rapporter op – og holder disse op mod den faktiske situation på området for sygefravær i Køge Kommune, ligesom nogle af konklusionerne fra rapporterne nuanceres ud fra den viden om indsatser og fravær, som findes. Desuden redegøres kort for, hvilke indsatser, Køge Kommune har, for at holde sygefraværet nede, uddybning findes i bilag.
Økonomi- og Indenrigsministeriets rapport (ØIMB)
Ministeriets rapport arbejder blandt andet med følgende nøgletal for sygefravær:
- Det gennemsnitlige sygefravær i kommunerne i 2017
- Det gennemsnitlige fald i sygefravær i kommunerne fra 2014 – 2017
- Det gennemsnitlige korttids-sygefravær (under 30 dage)
- Det forventede sygefravær – altså hvor mange dage pr. år, man kan forvente, en given medarbejder i en kommune er syg, når der er taget højde for udvalgte rammevilkårsfaktorer.
Ad 1 + 2) Køge Kommune ligger stort set på linje med landsgennemsnittet for gennemsnitligt sygefravær i kommunerne i 2017. Til gengæld er det lykkedes Køge Kommune at få bragt sygefraværet mere ned end på landsplan. Hvor sygefraværet på tværs af kommunerne er faldet med 1,8 procent fra 2014 til 2017, er det i Køge Kommune faldet med 5,6 procent, hvilket især skyldes SOSU-personalet og det pædagogiske personale, der har færre sygedage.
Ad 3) Køge Kommunes medarbejdere har en højere andel af korttidssygefravær og dermed en lavere andel langtidssygefravær, ud af det samlede sygefravær, end landsgennemsnittet, hvilket har været et fokusområde i Køge Kommune gennem flere år. I Køge Kommune ses desuden et fald i antallet af langtidssygemeldinger de senere år.
Ad 4) I forhold til rapportens konklusioner om forventet sygefravær, ligger Køge Kommune marginalt højere i det faktiske sygefravær i 2017, end hvad ministeriets beregninger forudsiger. I tal betyder det, at hvor Køge Kommunes medarbejdere forventes at have 11,41 sygedage (når der tages højde for udvalgte rammevilkårsfaktorer), er virkeligheden, at de har 11,72 sygedage i gennemsnit i 2017.
Dog gør rapporten opmærksom på, at der er en vis usikkerhed i sammenligningen mellem kommunerne. Ministeriets rapport læses med det forbehold, at der er en række rammevilkår, som ikke er taget med i de beregninger, der ligger til grund for konklusionerne på det forventede sygefravær. Rapporten inddrager fx ikke alle de risikofaktorer, man kender fra opgørelser af sundhedsprofiler i kommuner og regioner eller kulturelle forskelle mellem Øst- og Vestdanmark. Når man sammenligner Køge Kommunes sygefravær med de sjællandske kommuner, Køge Kommune tidligere har sammenlignet sig med, i fx Lønanalysen og de årlige sygefraværsopgørelser (Faxe, Greve, Lejre, Næstved, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns), har de alle ligeledes et faktisk sygefravær, der ligger over det forventede sygefravær. Her ligger Køge Kommune på niveau med Ringsted, Næstved og Holbæk kommuner på et index 103 (benchmarking indikator), mens både Roskilde og Greve kommuner ligger endnu højere.
Rapport fra Beskæftigelses- og Finansministeriet
Rapporten sammenligner fraværet blandt medarbejderne i den offentlige og private sektor på basis af opgørelser fra 2017, og konkluderer:
- At der er store forskelle på sygefraværet i den offentlige og private sektor. I den kommunale sektor er sygefraværet i gennemsnit på 12,8 dagsværk, mod 6,6 dage i det private. Her kan 4,8 dagsværk forklares med sammenligningsfaktorerne (køn, alder, uddannelse og anciennitet). Dermed konkluderes, at offentlige ansatte har 1,4 flere sygedage i 2017 end i det private. Desuden konkluderer rapporten, at længden af længerevarende sygefravær (over 30 dage) er højere i kommunerne end i det private.
Rapporten gør dog selv opmærksom på en lang række usikkerheder, som man skal være opmærksom på, og som indebærer statistiske usikkerheder. Det gælder fx, at man ikke har medregnet betydningen af forskelle i arbejdsfunktioner, brancher mv. som har betydning for sygefraværet. De kategorier, man har placeret medarbejderne i, er meget brede - fx sammenlignes sygeplejersker og optikere, og rapporten gør selv opmærksom på, at det indebærer en statistisk usikkerhed at sammenligne på tværs af kategorierne.
I forhold til langtidssygefraværet, ligger denne i det private på et gennemsnit på 69 dage, mod 79 dage i kommunerne. Når man korrigerer for sammensætningsfaktorer, er forskellen på 2 dage. Det gennemsnitlige langtidssygefravær i Køge Kommune lå i 2018 på 75 dage. Rapporten forholder sig ikke til den faktor, at man som medarbejder i en kommune har mere menneskelig kontakt med alle dele af samfundet, hvilket også kan påvirke sygefraværet, ligesom virksomhedsstørrelser og personalenormeringer kan gøre det.
Indsatser der skal nedbringe sygefravær
Indenrigsministeriets rapport peger på, at kommunerne bør fokusere på tre ting i indsatsen for at nedbringe sygefraværet:
1. Forebyggelse af sygefravær og arbejdsmiljøtiltag
2. Håndtering af sygefravær
3. Tilbage til arbejdet og fastholdelse
Køge Kommune har allerede indsatser inden for de tre områder. Der er et løbende fokus på sygefraværet på arbejdspladserne i Køge Kommune, blandt andet gennem løbende drøftelser af sygefravær på den enkelte arbejdsplads, kombineret med klare retningslinjer for sygemeldinger og omsorgssamtaler. Den enkelte leder har desuden mulighed for sparring med Personaleafdelingen – både i forhold til forebyggelse og håndtering af sygefravær.
Der følges systematisk op på sygefravær og trivsel gennem sygefraværsrapporteringen 4 gange om året og ligeledes hvert andet år i trivselsmålinger og arbejdspladsvurderinger, ligesom der følges systematisk op på konkrete arbejdsmiljøspørgsmål i MED-systemet.
Samtlige arbejdspladser er tilbudt konsulentstøtte i forlængelse af seneste trivselsmåling i 2018, hvor temaerne blandt andet har været social kapital, mobning og stressforebyggelse. Personaleafdelingen har desuden fokuseret på at understøtte arbejdspladserne arbejde med forebyggelse af vold og ulykker. Derudover gennemfører forvaltningerne løbende branchemæssige indsatser omkring sygefravær, trivsel og arbejdsmiljø.
Der er således et aktivt fokus på sygefraværet på alle niveauer i Køge Kommune, hvilket fortsætter, idet der til stadighed er behov for at forebygge og nedbringe sygefraværet.