Referat af møde i Økonomiudvalget

Køge Kommune har i henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets lånebekendtgørelse automatisk adgang til at optage lån for regnskabsåret 2018 svarende til summen af de afholdte låneberettigede nettoudgifter på anlægsområdet. Beslutningen om optagelse af lån for 2018 skal være truffet af Byrådet senest 31. marts 2019 med virkning fra senest 30. april 2018. De afholdte udgifter fra 2018, der kan optages lån til på baggrund af lånebekendtgørelsen udgør ca. 2 mio. kr.

Af kommunens økonomiske politik fremgår det, at lånoptagelse skal vurderes i forhold til det nødvendige behov. Lånemuligheden skal ikke nødvendigvis anvendes fuldt ud. Kommunen skal som udgangspunkt finansiere anlægsaktiver uden lånoptagelse. Der er ikke mulighed for at låne til almindelig drift og vedligehold, dvs. administrations- og sagsbehandlingsudgifter.

Kommunen har de tidligere år budgetteret med lånoptaget primært i forbindelse med gennemførelse af energispareprojekter, men sidste år valgte kommunen ikke at optage lån.

Der er i 2019 ikke budgetteret med lånoptag til udgifter omfattet af den automatiske lånoptagelse i lånebekendtgørelsen.

Henset til det meget beskedne beløb og den økonomiske politik anbefaler administrationen, at der ikke optages lån indenfor den automatiske låneadgang.

Økonomiudvalget besluttede ikke at optage lån for 2018.

Med henblik på at følge udviklingen samt etablere et udgangspunkt for konkrete indsatser opgør Køge Kommune sygefraværet (inkl. arbejdsskader, nedsat tjeneste og § 56) for alle månedslønnede medarbejdere efter hvert kvartal. Opgørelserne indeholder fraværet opgjort med 12 måneders historik (årsperioder) sammenlignet med tidligere perioder. Det bemærkes, at der er sket organisatoriske ændringer i Velfærdsforvaltningen pr. 1. januar 2019. Rapporten er udarbejdet med udgangspunkt i den nye organisering.

Overordnede resultater for 2018 (jf. bilag 1)

• Sygefraværet har i løbet af 2018 vist en stagnerende tendens og ved udgangen af 2018 en mindre stigning.
  • Sygefraværet ved udgangen af 4. kvartal 2018 udgør 5,2 % samlet for Køge Kommune, jf. tabel 1, svarende til 13,5 dage i gennemsnit pr. fuldtidsmedarbejder. Set i forhold til året før (2017) ses en svag stigning på 0,1 %-point, fra 5,1 % til 5,2 %.
  • Dermed er fraværet ved udgangen af året svagt stigende, efter et niveau på 5,1 % det meste af 2018 (se figur 2).
  • Den månedsvise opgørelse af fraværet (jf. figur 1) viser, at fraværet det seneste år (undtagen januar, maj og juli) har ligget på niveau eller over niveauet for 2017.

Væsentlige tendenser (jf. bilag 1)

• Det seneste år er der sket mindre fald i sygefraværet i 3 ud af 4 forvaltninger. Velfærdsforvaltningen oplever nu en stigning i fraværet efter en tidligere faldende tendens.
  • I Børne- og Uddannelsesforvaltningen ses fald i Familieafdelingen samt i Skoleafdelingen.
  • I Kultur- og Økonomiforvaltningen ses fald i IT-afdelingen og i Staben for Byråd og direktion.
  • I Teknik- og Miljøforvaltningen ses fald i ETK (Ejendomme Teknik Køge) samt Anlægsafdelingen.
  • I Velfærdsforvaltningen ses fald i Borgerservice og Sekretariatet. 
• Langtidsfraværet (over 91 dage) falder, jf. tabel 2 og 3.
  • Antallet af perioder med langtidsfravær (over 91 dage) falder fortsat (fra 54 perioder i 2017 til 44 perioder i 2018). Faldet er sket i både Børne- og Uddannelsesforvaltningen og i Velfærdsforvaltningen, fra hhv. 29 og 20 perioder i 2017 til 23 og 14 perioder i 2018. Andelen af det samlede fravær er desuden faldet fra 14 til 12 %. Faldet ses i alle forvaltninger.
  • Den gennemsnitlige længde af fraværet over 91 dage er svagt stigende og var på 142,3 dage i 2018. I 2017 var længden på 139,6 dage. For de 2 store forvaltninger har Børne- og Uddannelsesforvaltningen fortsat, dog marginalt, den længste gennemsnitlige længde på 147,1 dage, mens længden i Velfærdsforvaltningen er 146,1 dage.
• Det mellemlange fravær (31-90 dage) er stigende, jf. tabel 2 og 3.
  • Fra 2017 til 2018 er der sket en stigning fra 159 perioder i 2017 til 175 perioder i 2018. Stigningen er sket i Velfærdsforvaltningen, fra 57 til 86 perioder, mens der er sket mindre fald i øvrige forvaltninger.
  • Den samlede andel af det mellemlange fravær er steget fra 15 % til 17 %.
• Korttidsfraværet stiger, jf. tabel 2 og 3.
  • 1-dagsfraværet er steget fra 5.956 dage i 2017 til 6.449 dage i 2018, en stigning på 8 %.
  • Det korte fravær (2-7 dage) er dog faldet i antal perioder, fra 6.756 perioder i 2017 til 6.676 perioder i 2018.

Vedhæftet findes bilag med sygefraværsopgørelse for Køge Kommune. Derudover er vedhæftet en opgørelse over top 15/bund 15 sygefravær for institutioner/organisationsenheder samt bilag med opgørelse af fraværet 8 år tilbage.

Køge Kommune har siden 2010 arbejdet med at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne. I den periode er sygefraværet faldet fra 6,7 procent i 2010 til omkring 5,0 procent. Især langtidssygefraværet er faldet gennem de senere år, ligesom sygefraværet blandt SOSU-personalet og det pædagogiske personale er faldet.

I december 2018 sendte Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed (ØIMB) en rapport ud, som handler om sygefravær i kommunerne, baseret på tal fra 2014-2017. Rapporten beregner desuden tal for forventet sygefravær i kommunerne renset for udvalgte rammevilkår. Desuden udsendte Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet ligeledes i december 2018 en rapport, der sammenligner sygefraværet i hhv. den private og offentlige sektor.

Sagen her trækker nogle af de vigtigste konklusioner fra de to ministerielle rapporter op – og holder disse op mod den faktiske situation på området for sygefravær i Køge Kommune, ligesom nogle af konklusionerne fra rapporterne nuanceres ud fra den viden om indsatser og fravær, som findes. Desuden redegøres kort for, hvilke indsatser, Køge Kommune har, for at holde sygefraværet nede, uddybning findes i bilag.

Økonomi- og Indenrigsministeriets rapport (ØIMB)
Ministeriets rapport arbejder blandt andet med følgende nøgletal for sygefravær:

1. Det gennemsnitlige sygefravær i kommunerne i 2017
2. Det gennemsnitlige fald i sygefravær i kommunerne fra 2014 – 2017
3. Det gennemsnitlige korttids-sygefravær (under 30 dage)
4. Det forventede sygefravær – altså hvor mange dage pr. år, man kan forvente, en given medarbejder i en kommune er syg, når der er taget højde for udvalgte rammevilkårsfaktorer.

Ad 1 + 2) Køge Kommune ligger stort set på linje med landsgennemsnittet for gennemsnitligt sygefravær i kommunerne i 2017. Til gengæld er det lykkedes Køge Kommune at få bragt sygefraværet mere ned end på landsplan. Hvor sygefraværet på tværs af kommunerne er faldet med 1,8 procent fra 2014 til 2017, er det i Køge Kommune faldet med 5,6 procent, hvilket især skyldes SOSU-personalet og det pædagogiske personale, der har færre sygedage.

Ad 3) Køge Kommunes medarbejdere har en højere andel af korttidssygefravær og dermed en lavere andel langtidssygefravær, ud af det samlede sygefravær, end landsgennemsnittet, hvilket har været et fokusområde i Køge Kommune gennem flere år. I Køge Kommune ses desuden et fald i antallet af langtidssygemeldinger de senere år.

Ad 4) I forhold til rapportens konklusioner om forventet sygefravær, ligger Køge Kommune marginalt højere i det faktiske sygefravær i 2017, end hvad ministeriets beregninger forudsiger. I tal betyder det, at hvor Køge Kommunes medarbejdere forventes at have 11,41 sygedage (når der tages højde for udvalgte rammevilkårsfaktorer), er virkeligheden, at de har 11,72 sygedage i gennemsnit i 2017.

Dog gør rapporten opmærksom på, at der er en vis usikkerhed i sammenligningen mellem kommunerne. Ministeriets rapport læses med det forbehold, at der er en række rammevilkår, som ikke er taget med i de beregninger, der ligger til grund for konklusionerne på det forventede sygefravær.  Rapporten inddrager fx ikke alle de risikofaktorer, man kender fra opgørelser af sundhedsprofiler i kommuner og regioner eller kulturelle forskelle mellem Øst- og Vestdanmark. Når man sammenligner Køge Kommunes sygefravær med de sjællandske kommuner, Køge Kommune tidligere har sammenlignet sig med, i fx Lønanalysen og de årlige sygefraværsopgørelser (Faxe, Greve, Lejre, Næstved, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns), har de alle ligeledes et faktisk sygefravær, der ligger over det forventede sygefravær. Her ligger Køge Kommune på niveau med Ringsted, Næstved og Holbæk kommuner på et index 103 (benchmarking indikator), mens både Roskilde og Greve kommuner ligger endnu højere.

Rapport fra Beskæftigelses- og Finansministeriet
Rapporten sammenligner fraværet blandt medarbejderne i den offentlige og private sektor på basis af opgørelser fra 2017, og konkluderer:

• At der er store forskelle på sygefraværet i den offentlige og private sektor. I den kommunale sektor er sygefraværet i gennemsnit på 12,8 dagsværk, mod 6,6 dage i det private. Her kan 4,8 dagsværk forklares med sammenligningsfaktorerne (køn, alder, uddannelse og anciennitet). Dermed konkluderes, at offentlige ansatte har 1,4 flere sygedage i 2017 end i det private. Desuden konkluderer rapporten, at længden af længerevarende sygefravær (over 30 dage) er højere i kommunerne end i det private.

Rapporten gør dog selv opmærksom på en lang række usikkerheder, som man skal være opmærksom på, og som indebærer statistiske usikkerheder. Det gælder fx, at man ikke har medregnet betydningen af forskelle i arbejdsfunktioner, brancher mv. som har betydning for sygefraværet. De kategorier, man har placeret medarbejderne i, er meget brede - fx sammenlignes sygeplejersker og optikere, og rapporten gør selv opmærksom på, at det indebærer en statistisk usikkerhed at sammenligne på tværs af kategorierne.

I forhold til langtidssygefraværet, ligger denne i det private på et gennemsnit på 69 dage, mod 79 dage i kommunerne. Når man korrigerer for sammensætningsfaktorer, er forskellen på 2 dage. Det gennemsnitlige langtidssygefravær i Køge Kommune lå i 2018 på 75 dage. Rapporten forholder sig ikke til den faktor, at man som medarbejder i en kommune har mere menneskelig kontakt med alle dele af samfundet, hvilket også kan påvirke sygefraværet, ligesom virksomhedsstørrelser og personalenormeringer kan gøre det.

Indsatser der skal nedbringe sygefravær
Indenrigsministeriets rapport peger på, at kommunerne bør fokusere på tre ting i indsatsen for at nedbringe sygefraværet:

1. Forebyggelse af sygefravær og arbejdsmiljøtiltag
2. Håndtering af sygefravær
3. Tilbage til arbejdet og fastholdelse

Køge Kommune har allerede indsatser inden for de tre områder. Der er et løbende fokus på sygefraværet på arbejdspladserne i Køge Kommune, blandt andet gennem løbende drøftelser af sygefravær på den enkelte arbejdsplads, kombineret med klare retningslinjer for sygemeldinger og omsorgssamtaler. Den enkelte leder har desuden mulighed for sparring med Personaleafdelingen – både i forhold til forebyggelse og håndtering af sygefravær.

Der følges systematisk op på sygefravær og trivsel gennem sygefraværsrapporteringen 4 gange om året og ligeledes hvert andet år i trivselsmålinger og arbejdspladsvurderinger, ligesom der følges systematisk op på konkrete arbejdsmiljøspørgsmål i MED-systemet.

Samtlige arbejdspladser er tilbudt konsulentstøtte i forlængelse af seneste trivselsmåling i 2018, hvor temaerne blandt andet har været social kapital, mobning og stressforebyggelse. Personaleafdelingen har desuden fokuseret på at understøtte arbejdspladserne arbejde med forebyggelse af vold og ulykker. Derudover gennemfører forvaltningerne løbende branchemæssige indsatser omkring sygefravær, trivsel og arbejdsmiljø.

Der er således et aktivt fokus på sygefraværet på alle niveauer i Køge Kommune, hvilket fortsætter, idet der til stadighed er behov for at forebygge og nedbringe sygefraværet.

Økonomiudvalget vedtog den 12. februar 2008 ved godkendelse af ”Retningslinier for administration af bestemmelser i restaurationsloven for så vidt angår alkoholbevillinger, lukketider mv.”, at udvalget skulle gives en årlig orientering om det samlede antal natbevillinger fordelt på kl. 02-bevillinger og bevillinger udover kl. 02 med oplysning om geografisk område samt antal natbevillinger, der er givet i det forløbne år. Den almindelige lukketid var på dette tidspunkt kl. 24.00.

Efterfølgende har Køge Byråd den 27. oktober 2009 vedtaget en udvidelse af den almindelige lukketid fra kl. 24.00 til kl. 02.00, hvorfor vedlagte oversigt kun indeholder nattilladelser efter kl. 02.00.

Der er ikke givet nattilladelser til nye virksomheder i 2018.