Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Referat af møde i Økonomiudvalget

Den 12.06.2018 kl. 09:15 i Mødelokale 3


Indholdsfortegnelse


Lukkede Punkter


Deltagere:

Bent Sten Andersen, (O)
Flemming Christensen, (C)
Jeppe H. Lindberg, (I)
Ken Kristensen, (V)
Lene Møller Nielsen, (A)
Marie Stærke, (A)
Mette Jorsø, (V)
Niels Rolskov, (Ø)
Thomas Kielgast, (F)


174.   Godkendelse af dagsorden


Beslutning
Godkendt.

Til toppen


175.   Godkendelse af regnskab 2017


Indstilling

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at årsregnskab 2017 for Køge Kommune godkendes.

Baggrund og vurdering

Byrådet har den 24. april 2018 overgivet regnskab 2017 til revisionen. Efter overgivelse af regnskabet har kommunens valgte revisor revideret regnskabet. Revisionen har revisionspåtegnet regnskabet med en blank påtegning og en revisionsberetning uden bemærkninger, som er behandlet i Byrådet den 22. maj 2018.

Efter overgivelse af regskabet til revisionen og behandling af revisionberetningen kan Byrådet godkende regnskab 2017.

Økonomi
Ingen direkte økonomiske konsekvenser.
Kommunikation
Regnskabet skal efter Byrådet godkendelse offentliggøres.
Beslutning

Anbefales godkendt.

Bilag

Til toppen


176.   Borgerdialogmøde i forbindelse med budget 2019-22


Indstilling

Kultur- og Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at

  1. det generelle borgerdialogmøde afholdes den 4. september fra kl. 19-21
  2. formen for mødet besluttes.
Baggrund og vurdering

I Budgetvejledningen 2019-22 fremgår, at der som en del af budgetproccesen afholdes et generelt dialogmøde med brugere og interessenter. Formålet er at høre brugernes synspunkter og formidle budskabet om den prioritering og forventningsafstemning, der skal ske i forbindelse med vedtagelsen af budget 2019-22.

Dialogmødet erstatter ikke møder mellem fagudvalgene og brugerne. Disse fastlægges efter aftale i de enkelte udvalg.

Af budgetvejledningen fremgår endvidere at Byrådet i juni måned beslutter formen for mødet, samt hvem der deltager.

Tidspunkt for afholdelse af dialogmødet
Budgetvejledningen fastlægger at mødet skulle holdes den 30. august. Dette er imidlertid startdagen for Køge Festuge, hvorfor Økonomiudvalget på tidligere møde har besluttet at datoen fastlægges i denne sag.

Forvaltningen foreslår at mødet afholdes i forlængelse af Byrådets 1.behandling af budgettet hvilket vil betyde at dialogmødet i så fald afholdes tirsdag den 4. september kl. 19-21.

Formen for dialogmødet
Forvaltningen anbefaler, at dialogmødet indledes med velkomst og præsentation af formålet ved borgmesteren. Herefter en introduktion til de økonomiske rammer for budgetlægningen ved direktøren for Kultur- og Økonomiforvaltningen. Og endelig en gennemgang af processen for budgetlægningen ved borgmesteren.

Herefter kan mødet afsluttes med spørgsmål fra deltagerne der besvares af borgmestern (model 1).

Alternativt kan spørgsmål fra deltagerne besvares af  et panel af politikere bestående af en repræsentant fra hvert parti (model 2).

Endelig kunne et alternativ være at der efter den generelle velkomst og gennemgang af rammer og proces fortsættes med debat ved borde med 10-12 deltagere pr. bord. Ved hvert bord sidder minimum en repræsentant for Byrådet. (Model 3) 

Mødet foreslås afviklet i musikcafeen på Teaterbygningen eller lignende sted.

Den videre proces
Borgerne inviteres til mødet gennem annoncer i lokale medier og ved invitation på hjemmesiden.

Økonomi
Udgifterne til dialogmødet kan afholdes indenfor Økonomiudvalgets budget.
Beslutning

Ad 1: Anbefales.

Ad 2: Model 1 anbefales.


Til toppen


177.   Befolkningsprognose 2018-2030 og kapacitetsberegninger 2018-2022


Indstilling
Direktionen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at Befolkningsprognose 2018-2030 og kapacitetsberegninger 2019-2022 tages til efterretning.
Baggrund og vurdering

Hvert år får Køge Kommune udarbejdet en befolkningsprognose, der viser hvordan den demografiske sammensætning af borgerne i Køge forventes at udvikle sig frem til 1. januar 2030 fordelt på alder og delområder. Prognosen anvendes som et værktøj i kommunens budgetlægning til fremskrivning af driftsudgifterne på de dele af budgetterne i Børneudvalget, Skoleudvalget og Ældre- og Sundhedsudvalget, der er demografireguleret og til beregning af kapacitetsbehov jf. nedenfor. Befolkningsprognosen fremgår af bilag 1.

Befolkningsprognosen viser, at indbyggertallet forventes at stige fra 60.354 personer primo 2018 til 68.540 personer primo 2030. Det svarer til en samlet stigning i indbyggertallet på godt 8.000 personer eller ca. 14 pct. På landsplan ventes i samme periode en stigning i indbyggertallet på 6 pct.

Sammenholdt med sidste års prognose er der tale om en årlig niveaumæssig nedjustering på gennemsnitligt knap 900 indbyggere som følge af færre flygtninge samt færre indbyggere pr. 1. januar 2018 end forudsat i sidste års befolkningsprognose.

I kapacitetsberegningerne sammenholdes de eksisterende pladser på fx dagtilbud og plejehjem med befolkningsprognosen. Kapacitetsberegningerne viser dermed behovet for afvikling eller udvikling af pladser på de store velfærdsområder; dagtilbud, skole og SFO, ældrepleje og sundhed (genoptræning).

I det følgende redegøres for de anlægsmæssige konsekvenser af kapacitetsberegningerne for budgetperioden 2019-2022, se også bilag 2.

Kapacitetsbehov 2019-2022
Kapacitetsberegningerne viser, at der på dagtilbudsområdet forventes behov for flere pladser. I 2022 forventer vi at mangle 197 pladser i alt i kommunen. For at imødekomme behovet indstiller direktionen, at der med anlægsplanen afsættes 30 mio. kr. i 2019 for at tilvejebringe 180-200 daginstitutionspladser. Derudover søges yderligere 10 mio. kr. i 2020 til ekstra kapacitet på dagtilbudsområdet.

På folkeskoleområdet og SFO-området vil kapaciteten være tilstrækkelig i årene frem til 2022.

Kapacitetsberegningerne viser, at der på plejeboligområdet forventes mangel på plejeboliger allerede fra 2019 og i 2022 vurderes behovet at være på 47 plejeboliger. For at imødekomme behovet indstiller direktionen, at ombygningen af plejeboligerne i Nørremarken ikke gennemføres i denne budgetperiode samt at etape 2 af plejeboligerne i Køge Nord fremrykkes med et år, så de står klar fra 2021.

Tiltagene indarbejdes i den administrative femårige anlægsplan, der behandles politisk sammen med det øvrige budgetmateriale i august.

Økonomi
Ingen direkte økonomiske konsekvenser.
Beslutning

Anbefales taget til efterretning.

Bilag

Til toppen


178.   Resultater fra trivselsmåling i Køge Kommune


Indstilling
Kultur- og Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at orientering om resultater fra trivselsmåling i Køge Kommune tages til efterretning.
Baggrund og vurdering

Køge Kommune har for femte gang gennemført trivselsmåling blandt alle månedslønnede medarbejdere.

Trivselsmålingen blev gennemført på baggrund af retningslinjer om trivselsmåling vedtaget af Hoved MED-udvalget. Direktionen og Hoved MED-udvalget besluttede forud for målingen, at trivselsmålingen skulle relatere til det personalepolitiske grundlag, således at spørgerammen består af samme spørgsmål som tidligere, men omgrupperet, så de afspejler det personalepolitiske grundlag. Desuden besluttede direktionen og Hoved MED-udvalget, at den kvantiative del af trivselsmålingen skal suppleres af en kvalitativ del bestående af en række tilbud om konsulenthjælp, der finansieres af de personalepolitiske midler.

De overordnede resultater fra trivselsmålingen viser:

  • Trivselsmålingen har opnået en meget høj svarprocent på 83.
    •  Svarprocenten har været jævnt stigende fra 63 % i 2010 til 79 % i 2016.
  • Der er fortsat gode resultater samlet set målt i de to indeks: medarbejdertrivsels-indeks og Social Kapital Indeks.
    • MTI - medarbejdertrivselsindeks - består af et gennemsnit af trivselstemaerne med undtagelse af spørgsmål om krav i arbejdet. MTI er 5,4, som betegnes som Godt.
      • Ved benchmark af MTI op mod seneste måling i 2016 ses, at MTI ligger på nøjagtigt samme niveau.
      • Ved benchmark af Køge Kommunes MTI op mod andre kommuner ses, at Køge Kommune ligger 0,1 højere end øvrige kommuner, der har anvendt samme spørgeramme inden for det seneste år.
    • SKI - Social Kapital Indeks - viser et gennemsnit for spørgsmål om tillid, retfærdighed og samarbejdsevne. SKI er på 75, som betegnes som Godt.
      • Ved benchmark af SKI op mod 2016-målingen ses, at SKI ligger uændret på samme niveau.
      • Ved benchmark af Køge Kommunes målte sociale kapital op mod andre kommuner ses, at Køge Kommunes resultat for social kapital ligger en anelse over øvrige kommuner.
  • Der er et godt samlet resultat for det personalepolitiske indeks, men dog sket et lille fald.
    • Personalepolitisk indeks er et gennemsnit af resultaterne af spørgsmålene grupperet efter pejlemærkerne i det personalepolitiske grundlag; henholdsvis Åbenhed, Ordentlighed, Faglighed, Indflydelse og ansvar samt Vækst og udvikling. Personalepolitisk indeks ligger på 74, som betegnes som Godt. Resultaterne for spørgsmålene indenfor pejlemærket Faglighed er højest, mens resultaterne indenfor pejlemærket Vækst og udvikling er lavest.
    • Benchmarkes med personalepolitisk indeks for 2016-målingen ses, at resultatet i 2018 er en en anelse lavere end i 2016.
    • Benchmarkes med personalepolitisk indeks for øvrige kommuner ses, at Køge Kommune ligger på nøjagtigt samme niveau som øvrige kommuner.
    • Benchmark med tidligere resultater og med øvrige kommuner kan lade sig gøre, fordi spørgsmålene er de samme, selvom det alene er i Køge Kommunes 2018-måling, at grupperingen af spørgsmål er sket efter pejlemærkerne i det personalepolitiske grundlag.
  • Der er sket en stigning i resultaterne, der vedrører feedback til nærmeste leder.
    • I modsætning til tidligere blev der ikke gennemført lederfeedback parallelt med trivselsmålingen. Men spørgsmålene til samarbejdet med den nærmeste leder er fastholdt, så trivselsmålingen indeholder centrale elementer, der giver giver direkte feedback til den nærmeste leder.
    • Resultaterne er meget positive, idet alle fem spørgsmål ligger solidt i kategorien Godt. Benchmark op mod tidligere måling viser, at der er sket en pæn stigning, og benchmark op mod øvrige kommuner viser, at Køge Kommune ligger markant over øvrige kommuner i spørgsmålene om nærmeste leder.
  • Der er sket et lille fald i resultaterne, der vedrører tilfredsheden med de fysiske rammer
    • Samlet set er resultaterne for svarene i forhold til de fysiske rammer på et niveau, der svarer til Acceptabelt. Niveauet er dog faldet en anelse i forhold til målingen i 2016.
    • Det er fortsat spørgsmål om støj og uro, der trækker gennemsnittet for svarene i forhold til fysiske rammer ned.
  • Resultaterne peger på behov for opmærksomhed på stress
    • Trivselsmålingen indeholder som noget nyt en såkaldt stressmåling, der består af en grafik over sammenhængen mellem krav, indflydelse og udviklingsmuligheder. Sammenhæng mellem disse faktorer har længe været stressforskningens forklaring på udvikling af arbejdsrelateret stress. Resulatet viser, at kravene samlet set er høje, men da niveauet for kontrol (målt på indflydelse og udviklingsmuligheder) tilsvarende er højt, placeres Køge Kommune samlet i feltet Aktiv, hvor der er potentiale for motivation, trivsel og vækst. Kontrolniveauet er imidlertid faldet en anelse siden 2016, og det samlede resultat er dermed kommet tættere på risiko for stress og mistrivsel. Benchmark med øvrige kommuner fremgår af stressmålingen i rapporten side 20.
  • Resultaterne peger på behov for opmærksomhed på krænkende adfærd (vold og trusler, mobning og uønsket seksuel opmærksomhed)
    • Der er fortsat et lille, men - qua sagens alvorlighed - betydeligt mindretal, der oplever seksuel chikane, trusler og vold fra borgere. Sammenlignet med 2016 er niveauet herfor marginalt øget i forhold til uønsket seksuel chikane, og faldet marginalt i forhold til trusler om vold og fysisk vold.
    • Der rapporteres ingen vold, trusler eller seksuel chikane fra kolleger eller ledere.
    • Krænkende adfærd vedrører også mobning. 2018-målingen viser, at mobning foregår i Køge Kommune, omend værdierne heldigvis er små. Relativt set er mobning mest udbredt kolleger imellem, idet 8 % svarer, at de oplever mobning fra kolleger, mens 2 % svarer, at de oplever mobning fra en leder. 

Resultaterne for Køge Kommunes trivselsmåling har været behandlet i direktionen og i Lederforum, og behandles på Hoved MED-udvalgets møde den 21. juni 2018.

Økonomi
Ingen økonomiske konsekvenser.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag

Til toppen


179.   Sygefraværsopgørelse ved udgangen af 1. kvartal 2018 samt KRL-opgørelse


Indstilling

Kultur- og Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomidudvalget , at udvalget

  1. tager orientering om OPUS-sygefraværsopgørelser for Køge Kommune ved udgangen af 1. kvartal 2018 til efterretning,
  2. tager orientering om KRL-opgørelser over sygefraværet for de større overenskomstområder i Køge Kommune sammenlignet med landsgennemsnit m.m. til efterretning.
Baggrund og vurdering

Køge Kommune har siden 2010 haft et skærpet fokus på nedbringelse af sygefraværet, som generelt har vist en faldende tendens i perioden. Nyeste tal fra KRL (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) viser, at Køge Kommune i 2017 ligger på niveau med landsgennemsnittet og under sammenligningskommuner (fra Lønanalysen).

Med henblik på at følge udviklingen samt etablere et udgangspunkt for konkrete indsatser opgør Køge Kommune sygefraværet (incl. arbejdsskader, nedsat tjeneste og § 56) for alle månedslønnede medarbejdere efter hvert kvartal. Opgørelserne fra kommunens interne OPUS-system indeholder fraværet opgjort med 12 måneders historik (årsperioder) sammenlignet med tidligere perioder.

KRL har den 9. maj 2018 udgivet sygefraværsstatistik for 2017 for landets kommuner og regioner. Derfor er KRL-opgørelser for Køge Kommune medtaget ved denne rapportering. KRL opgør sygefraværet for alle kommuner og regioner én gang om året. Opmærksomheden henledes på, at KRL og OPUS ikke opgør fraværet efter samme metode. Derfor er fraværsprocenter i de 2 typer opgørelser ikke direkte sammenlignelige.

Ad 1:
Sygefraværet i Køge Kommune har vist en faldende tendens i løbet af 2017, dog med en stagnerende tendens de sidste 5 måneder (se figur 2 i bilag 1).

Overordnede resultater for årsperioden 2. kvartal 2017 til 1. kvartal 2018 (jf. bilag 1)

  • Sygefraværet ved udgangen af 1. kvartal 2018 udgør 5,1 % samlet for Køge Kommune, jf. tabel 1, svarende til 13,3 dage i gennemsnit pr. medarbejder.
  • Dermed er fraværet uændret i forhold til sidste rapportering. I forhold til årsperioden før (de forrige 12 måneder) ses et samlet fald på 0,4 %-point.

Væsentlige tendenser (jf. bilag 1)

  • Set over 1 år er der sket fald i sygefraværet i 3 ud af 4 forvaltninger. Der er sket fald i Teknik- og Miljøforvaltningen (1,0 %-point), Velfærdsforvaltningen (0,9 %-point) samt Kultur- og Økonomiforvaltningen (0,3 %-point).
  • I Velfærdsforvaltningen er der sket større fald i fraværet i Arbejdsmarkedsafdelingen samt Social- og Sundhedsservice, mens der er sket stigninger i rådhusafdelingerne. Børne- og Uddannelsesforvaltningen har oplevet en mindre stigning det seneste år samlet set på 0,2 %-point på alle store borgerrettede områder.
  • Langtidssygefraværet (over 31 dage) falder fortsat, jf. tabel 2 og 3:
    • Samlet set udgør fraværet over 31 dage 27 % af fraværet imod 32 % året før.
    • Fravær over 91 dage er faldet i andel fra 14 % til 10 % - samtidig er der sket et markant fald i antal perioder (fra 61 perioder i årsperioden før til 38 perioder i seneste periode). Faldet er især sket i Velfærdsforvaltningen.        

Som tillæg til bilag 1 er vedhæftet en opgørelse (bilag 2) over top 15/bund 15 sygefravær for institutioner/organisationsenheder samt bilag 3 med opgørelse af fraværet 8 år tilbage.

Den videre proces

OPUS-forvaltningsrapporter behandles i relevante MED- og fagudvalg på førstkommende møder.

Ad 2:
I vedhæftede bilag 4 ses, at sygefraværet i Køge Kommune i 2017, jf. KRL's opgørelse, svarer til landsgennemsnittet med 11,7 dagsværk (gennemsnitlige antal sygedage pr. år. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder), dog med en marginal forskel på fraværsprocenten, hvor Køge Kommune ligger på 5,2 % og landsgennemsnittet på 5,1 %. Opgørelsen er fordelt på overenskomstområder (minimum 5 fuldtidsbeskæftigede). Køge Kommune ligger fortsat under gennemsnittet for de udvalgte kommuner (sammenligningskommuner fra Lønanalysen), der har et fravær på 5,5 % i 2017. Køge Kommune er i 2017 placeret som nr. 47 ud af de 98 kommuner, jf. bilag 5.

I 2016 lå Køge Kommune over landsgennemsnittet med en fraværsprocent på 5,4 % imod 5,3 % for hele landet, jf. bilag 6.

I bilag 4 og 6 er der for de enkelte overenskomstområder vist ”over” eller ”under” fraværsprocenterne for de udvalgte sammenligningskommuner med hhv. rød eller grøn farve. Desuden er vist fraværsdata for omegnskommuner samt hele landet.

For de store personalegrupper ses, at på børne- og ungeområdet ligger nogle af de store personalegrupper (lærere og pædagogmedhjælpere) under sammenligningskommunerne. Ligeledes på social- og sundhedsområdet ses, at både social- og sundhedspersonale og hjemmevejledere ligger under sammenligningskommunerne. 

I administrationen ses, at administration og it-personalet ligger under gennemsnittet for sammenligningskommunerne. På det tekniske område ligger både specialarbejdere og tekniske servicemedarbejdere ligeledes under niveauet for sammenligningskommunerne.

Den videre proces
Fagudvalgsopdelte KRL-rapporter sendes til behandling i fagudvalgene på førstkommende møder efter sommerferien.

Økonomi
Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Beslutning
Ad 1-2: Taget til efterretning.
Bilag

Til toppen


180.   Orientering om status på ungdomsboliger (Lukket punkt)



Til toppen


181.   Strategi for ejendomsportefølje i Køge Kommune


Indstilling

Direktionen indstiller til Økonomiudvalg og Byråd, at arbejdet med udarbejdelsen af en strategi for ejendomsportefølje sættes i gang.

Hoved MED-udvalgets udtalelse vil foreligge til Byrådsmødet.

Baggrund og vurdering

Køge Kommune er en vækstkommune, og antallet af indbyggere i Køge Kommune forventes at stige med omtrent 10.000 de næste 10 år. Skal vi tilbyde det samme areal pr. borger til kommunale faciliteter og bygninger som i dag, vil det betyde en anlægsinvestering på ca. 1,4 mia. kr. Hertil kommer øgede driftsomkostninger på årligt ca. 35 mio. kr.

Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet, der udmøntes i de årlige økonomiaftaler mellem Regering og KL, peger ligeledes på, at kommunerne bør udmønte de aftalte effektiviseringer, bl.a. ved at arbejde med "smarte m2" og ved at udnytte ejendomsporteføljen strategisk.

Det er derfor nødvendigt med en strategi for den mest optimale, smarte og multifunktionelle udnyttelse af Køge Kommunes samlede ejendomsportefølje. En strategi, der klart beskriver principper for balancen og sammenhængen mellem udnyttelse af eksisterende bygningsmasse og en overordnet anlægsplan. En strategi, der indtænker og strukturerer de forskellige faglige udviklingsplaner, så der bliver en fælles, overordnet koordinering af anvendelsen af bygninger.

I projektet afdækkes mulighederne for hvordan man kan:

  • Sætte rammen for politiske drøftelser af bygninger og serviceniveau i relation dertil
  • Sikre fleksibel planlægning på tværs af sektorer, til at hjælpe med at håndtere udsving
  • Sikre fokus på at tænke og planlægge langsigtet
  • Sætte rammen for hvordan man finder de bedste lokale løsninger, på tværs af sektorerne, i respekt for at problemer og deres løsninger er forskellige, forskellige steder i kommunen
  • Understøtte beslutninger om udnyttelse, prioritering og styring af Køge Kommunes ejendomme, så udnyttelse optimeres og så om- og nybygning og opgradering sker målrettet
  • Afdække muligheder for at samle aktiviteter på færre lokationer
  • Sikre fokus på ejendommenes kvalitet i forhold til kerneopgaver og arbejdsmiljø.

Strategien skal skabe et fælles ejerskab for styring og prioritering af Køge Kommunes bygninger, så brugernes behov tilgodeses i takt med at befolkningstallet stiger. Ressourcerne og m2 skal udnyttes optimalt og afstemmes med kapacitetstilpasning/befolkningstilvækst. Dermed skal strategien også arbejde aktivt og indgående med kulturen i Køge Kommune, hvor det er hensigten at bygningerne skal ses som værdifulde, fælles redskaber i arbejdet med vores kerneopgaver, men hvor bygningerne ikke er et slutmål i sig selv.

Til gennemførelse af projektet nedsættes en projektgruppe direkte under direktionen. ETK samt Stabens analyseenhed vil have ansvar for gruppen. Herudover inddrages relevante chefer fra de store driftsområder. Organiseringen er nærmere beskrevet i vedlagte kommissorium.

Den strategiske del af projektet løber i perioden marts 2018 – marts 2019. Undervejs i processen vil fagudvalg og Hoved MED-udvalget blive inddraget. Første inddragelse vil være Hoved MED-udvalgets drøftelse af kommissoriet 21. juni.

Når strategien efterfølgende skal implementeres vil berørte institutionsledere, skolebestyrelser, brugerråd, borgerforeninger m.v. blive involveret.

Økonomi
Udgifterne i forbindelse med udarbejdelsen af strategien forventes at udgøre ca. 300.000 kr, som afholdes indenfor gældende driftsbudget.
Beslutning
Anbefales.
Bilag

Til toppen


182.   Takst for leje af Bjæverskov Medborgerhus


Indstilling
Kultur- og Økonomiforvaltningen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet at takst for leje af Bjæverskov Medborgerhus godkendes.

Kultur- og Idrætsudvalget 04-06-2018
Anbefales.

Kultur- og Økonomiforvaltningen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget, Økonomiudvalget og Køge Byråd at takst for leje af Bjæverskov Medborgerhus godkendes.

Kultur- og Idrætsudvalget 04-06-2018
Anbefales.
Baggrund og vurdering

Bjæverskov Medborgerhus blev etableret pr. 1. januar 2018.

Huset er kommunalt og foreninger godkendt til lokalelån kan låne huset til møder og lignende. Men der er behov for, at der bliver fastsat en takst for udlejning af huset til foreninger m.v. som ikke er godkendt til gratis lokalelån. Der er 2 lokaler i huset - et stort lokale på ca. 110 m2 og et mindre på ca. 35 m2.

Forvaltningen foreslår, at følgende takst for leje af huset godkendes:

Bjæverskov Medborgerhus pr. møde/pr. dag
kr. 2018
Stort mødelokale man-fredag 330/1090
Stort mødelokale lør-søndag 490/1630
Lille mødelokale man-fredag 165/590
Lille mødelokale lør-søndag 245/765

Hertil kommer et administrationsgebyr på bookning af lokale på 220 kr.



Bjæverskov Medborgerhus blev etableret pr. 1. januar 2018.

Huset er kommunalt og foreninger godkendt til lokalelån kan låne huset til møder og lignende. Men der er behov for, at der bliver fastsat en takst for udlejning af huset til foreninger m.v. som ikke er godkendt til gratis lokalelån. Der er 2 lokaler i huset - et stort lokale på ca. 110 m2 og et mindre på ca. 35 m2.

Forvaltningen foreslår, at følgende takst for leje af huset godkendes:

Bjæverskov Medborgerhus pr. møde/pr. dag
kr. 2018
Stort mødelokale man-fredag 330/1090
Stort mødelokale lør-søndag 490/1630
Lille mødelokale man-fredag 165/590
Lille mødelokale lør-søndag 245/765

Hertil kommer et administrationsgebyr på bookning af lokale på 220 kr.

Økonomi
Omfanget af udlejning forventes at være begrænset, hvorfor indtægten for Køge Kommune vil være minimal.

Omfanget af udlejning forventes at være begrænset, hvorfor indtægten for Køge Kommune vil være minimal.
Beslutning
Anbefales.

Til toppen


183.   Opfølgning på Herfølge Bydelsplan og Byplan Borup - anlægsbevilling


Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at

  1. der gives en anlægsbevilling på 1,023 mio. kr. til opfølgning på Herfølge Bydelsplan og Borup Byplan
  2. opfølgning på Herfølge Bydelsplan og Byplan Borup tages til efterretning.
Baggrund og vurdering

Som opfølgning på arbejdet med Herfølge Bydelsplan og Byplan Borup er der i budget 2018 finiansering på ØU -16 Byplaner, Herfølge og Borup.

Bydelsplanerne blev vedtaget i hhv. 2016 og 2017 og er fysiske bydelsplaner, der afrundes med handlingskataloger med hver 20-25 ønskede tiltag - konkrete fysiske projekter og/eller processer. De ønskede tiltag har det tilfælles, at deres formål er at fremme byliv og byernes attraktivitet.

Der er på budget 2018 afsat 1 mio. kr. til fysiske projekter/processer, som udvælges fra bydelsplanernes handlingskataloger (se bilag). De ønskede tiltag er oplistet med fire tidsperspektiver, der belyser den forventede og sandsynlige tidshorisont for gennemførelse. 

Der er overordnet set to mulige scenarier for anvendelse af midlerne.
1. Fysiske konkrete tiltag.
Midlerne vil hurtigt kunne blive anvendt.
Eksempelvis forskønnelse af et gadekær, forbedring af en pladsdannelse eller opsættelse af en elektronisk tavle med bykalender.

2. Opstart af proces.
Midlerne vil blive anvendt over en længere periode.
Eksempelvis en proces med involvering af alle interessenter omkring Borup Bycenter. Målet er dialog omkring udarbejdelse af en fælles strategi for bycenteret, for at fastholde de nuværende butikker og byliv, tiltrække flere butikker og øge centerets værdi som centralt byrum og mødested.

Der foreslås følgende proces frem mod beslutning om anvendelse af midler:

Maj 2018 – juni 2018
De ønskede tiltags bindinger og mål præciseres, herunder angivelse af status. Borgerforeningernes/følgegruppernes formænd spørges om håndtering og form på dialogmøderne forud for udsendelse af invitation.

August 2018
Der afholdes dialogmøder med hhv. Herfølge og Borup Borgerforeninger evt. suppleret med øvrige repræsentanter fra bydelsplanernes følgegrupper. De deltagende prioriterer mellem de oplistede tiltag og evt. konkretiserer.

September 2018 – start 2019
Overdragelse af de definerede og budgetterede tiltag til dem/de, der er relevante  forhold til at gennemføre projekterne. Konkrete projekter og evt. procesopstart forventes endeligt gennemført i foråret 2019 alt efter de valgte projekter.

Politisk behandling
1. Økonomiudvalget orienteres om projektopstart i juni
2. Klima- og Planudvalget, Teknik- og Ejendomsudvalget samt Økonomiudvalget beslutter de valgte projekter/igangsættelse af proces i september/oktober.

Økonomi

Økonomisk Afdeling bemærker, at der søges om anlægsbevilling på 1,023 mio. kr. Den budgetterede kassebeholdning vil ikke blive påvirket, da der er afsat rådighedsbeløb i budgettet (ØU 16). Herudover skal det bemærkes, at anlægsprojektet indgår i beregningen af anlægsloftet og der er en risiko for overskridelse af vedtaget anlægsniveau i budgettet.

Beslutning

Ad 1: Anbefales godkendt.

Ad 2: Anbefales taget til efterretning.

Bilag

Til toppen


184.   Forundersøgelse af Ring 5-syd


Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at Køge Kommune indgår i forundersøgelsen på betingelse af, at der også undersøges alternativer til en ren motorvejsløsning.

Baggrund og vurdering

Vallensbæk, Køge, Ishøj, Ballerup og Høje-Taastrup kommuner har over en længere periode drøftet mulighederne for at fremme Folketingets stillingtagen til etablering af en Ring-5-Syd vejforbindelse fra Køge til Frederikssundsmotorvejen. Vejforbindelsen indgår i KKR-Hovedstadens trafikpolitiske udspil ”Infrastrukturprioriteringer i Hovedstaden”, hvorfor der ligeledes er indledt et samarbejde med Region Hovedstaden i sagen.

Vejdirektoratet har, på vegne af Transport- Bygnings- og Boligministeriet, udarbejdet forslag til ”Forundersøgelse af en sydlig Ring 5-vejforbindelse” og der skal nu tages stilling til kommunernes medfinansiering af forundersøgelsen.

Såvel person- som godstransport ventes fortsat at stige betydeligt i de kommende år, og selv med de senest gennemførte og igangværende udvidelser af motorvejsnettet, forudses et behov for at udvide kapaciteten yderligere. Beregninger viser, at trafikken på motorvejene og andre overordnede veje i hovedstadsområdet vil stige med op til 35 % frem til 2030, hvilket med det eksisterende vejnet vil betyde en væsentlig forøgelse af trængslen på vejene.

Derfor er det helt afgørende for den fortsatte erhvervsudvikling og bosætning i og omkring hovedstaden og i hele Greater Copenhagen-regionen, at der snarest træffes langsigtede politiske beslutninger til imødegåelse af de infrastrukturelle udfordringer, herunder i særlig grad trængselsproblemerne på de tværgående ringforbindelser i hovedstadsområdets fingerstruktur.

Blandt de langsigtede løsninger på fremkommelighedsproblemerne er etablering af en Ring-5-syd-løsning fra Køge til Frederikssundsmotorvejen. Det vil være oplagt at se dette i sammenhæng med færdiggørelsen af Frederikssundsmotorvejen.

Vejdirektoratet afsluttede i 2013 en strategisk analyse, der konkluderede, at en ny sydlig vejforbindelse i Ring 5-korridoren vil give den største aflastning af motorvejsnettet omkring København og den bedste samfundsøkonomiske forrentning. Analysen viste endvidere, at det er muligt at adskille etableringen af den sydlige og den nordlige del af Ring 5 og fortsat opnå en høj samfundsøkonomisk forrentning.

Borgmestrene i Vallensbæk, Køge, Ishøj, Ballerup og Høje-Taastrup kommuner har, på den baggrund, drøftet mulighederne for at fremme Folketingets stillingtagen til etablering af en Ring-5-Syd-forbindelse. Der har været afholdt møder med skiftende transportministre og været aktiv deltagelse i transportministerens konference på Christiansborg 9. juni 2016 angående Ring-5.

Senest har et møde med Transportministeriet medført, at Vejdirektoratet i skrivelse af 9. marts 2017 har beskrevet forslag til gennemførelse af en ”Forundersøgelse af en sydlig Ring 5-vejforbindelse”. Forundersøgelsen vil kunne danne grundlag for en eventuel senere VVM-undersøgelse og medvirke som et beslutningsgrundlag herfor.

KKR-Hovedstaden har i sit nyligt udarbejdede trafikpolitiske udspil ”Infrastrukturprioriteringer i Hovedstaden" prioriteret en Ring-5-Syd-løsning. Der er derfor afsøgt muligheden for et samarbejde med Region Hovedstaden i sagen, og Regionsrådet har den 22. august 2017 besluttet at deltage i projektet samt medfinansiering af en forundersøgelse.

Køge Kommune har fået tilsagn om indarbejdelse af følgende tekst i den endelige beskrivelse af forundersøgelsen:

"I knudepunktet ved Køge vil der også blive analyseret alternativer til en motorvejsløsning. Det kan f.eks. være i form af en opgradering af henholdsvis Ejbyvej og hele eller dele af Ring 6 mellem Solrød og Roskilde til motortrafikveje. Som alternativ til ”sløjfen” ved Lellinge mellem Vestmotorvejen og Sydmotorvejen vil der desuden blive analyseret en motortrafikvej mellem Borup-afkørslen på Vestmotorvejen og en Herfølge afkørsel på Sydmotorvejen"

De øvrige interessentkommuner samt Region Hovedstaden har tilsluttet sig forundersøgelsens indhold og medfinansiering af denne. Hvis Køge Kommune tilslutter sig, vil næste skridt i sagen være en fælles henvendelse til Transport- Bygnings- og Boligministeren, som forventes at bringe henvendelsen videre ind i forligskredsen.

Økonomi

Af Vejdirektoratets forslag til ”Forundersøgelse af en sydlig Ring 5-vejforbindelse” fremgår at Vejdirektoratet vurderer at forundersøgelsen kan gennemføres på 1 ½ år indenfor en ramme på 12 mio. kr.

Det er en administrativ vurdering, at en vis medfinansiering af forundersøgelsen vil fremme muligheden for at få igangsat arbejdet. Da enkelte elementer i foranalysen ikke alene vedrører den sydlige Ring-5-løsning, har borgmestrene drøftet en mulig medfinansiering på 40 %, hvor udgifterne fordeles efter indbyggertal og forudsætter en medfinansiering fra Region Hovedstaden på 1 mio. kr. 

Da der er opnået tilsagn for Region Hovedstaden vil udgifter til kommunerne herefter fordele sig således: Køge Kommune 1,2 mio. kr., Høje Taastrup Kommune 1,2 mio., Ballerup Kommune 1 mio. kr., Ishøj Kommune 0,3 mio. kr. og Vallensbæk 0,1 mio. kr.

Udgiften forventes først afholdt i 2019, men der vil kunne reserveres midler hertil indenfor Økonomiudvalgets egen ramme ved 3. Økonomiske Redegørelse, idet der forventes et mindreforbrug på forsikringsområdet.

Beslutning

Udsat til næste møde. Kommissoriet vedhæftes.

 

 

 

Bilag

Til toppen


185.   Igangsætning af idéfase i forbindelse med miljøvurdering af kystsikringen


Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Klima- og Planudvalget og Økonomiudvalget, at

  1. der igangsættes en offentlig idéfase i forbindelse med en miljøvurdering af kystsikringsprojeket, jf. miljøvurderingsloven
  2. der afholdes et borgermøde i forbindelse med idéfasen.

Klima- og Planudvalget 7-6-2018
Anbefales.

Borgermødet afholdes den 16. august kl. 19.00.

Baggrund og vurdering

Køge Kommune har siden starten af 2015 arbejdet på en løsning til at beskytte byområderne langs kysten i mod oversvømmelser fra Køge Bugt. Det skyldes, at kommunens klimatilpasningsplan fra 2014 viste, at byområderne langs kysten ligger udsat i forbindelse med stormflodshændelser, der kunne medføre tab af store værdier i områderne. Derfor vedtog Byrådet den 20. marts 2018, at der skulle arbejdes videre med en kystsikringsløsning. Staten har endvidere udpeget kystzonen til Køge Bugt som risikoområde for oversvømmelse.

Projektet dækker hele kommunens kyststrækning og er opdelt i tre områder. En nordlig del som omfatter kyststrækningen fra kommunegrænsen mod Solrød Kommune til Køge Marina. På denne strækning planlægges for et "landdige" mellem Københavnsvej og lagunen. Diget udformes rekreativt, således at der på toppen af diget etableres sti. Den midterste del omfatter havneområderne fra marinaen til og med Sdr. Havn ved Køge Kyst. På denne del etableres højvandsmur og højvandssluse ved Køge Å, da åen er særligt udsat. Den sydlige del omfatter strækningen fra Sdr. Strand til kommunegrænsen mod Stevns Kommune. På denne strækning etableres dige med henblik på beskyttelse af Strandvejen.

Kystsikringsprojektet omfatter diger, som beskytter mod oversvømmelse fra havet, og som er omfattet af Miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 10k, og projektet medfører samtidig et krav om, at der skal udarbejdes en Natura 2000-konsekvensvurdering. Derfor skal projektet undergå en miljøvurdering (VVM).

Miljøvurderingsloven fastsætter, at der i forbindelse med første fase af en miljøvurdering af et større anlægsprojekt skal offentliggøres en kort beskrivelse af hovedtrækkene for det påtænkte projekt og indkalde til idéer og forslag til brug for fastlæggelsen af indholdet af den efterfølgende miljøkonsekvensrapport. Denne indledende fase skal give borgerne mulighed for at komme med forslag til hvilke forhold, der bør belyses nærmere i den efterfølgende miljøkonsekvensrapport.

Idéfasen vil forløbe i fire uger fra den 6. august 2018 - 3. september 2018. Forvaltningen vil afholde et borgermøde om, hvad en miljøvurdering er samt information om projektet og de dele, der vurderes at skulle undersøges. Borgermødet foreslås afholdt enten tirsdag den 14. august 2018 eller onsdag den 15. august 2018 kl. 19 - 21.

Idéer og forslag fremkommet i idéfasen vil sammen med øvrige vurderinger give et samlet billede af omfanget og indholdet af en kommende miljøkonsekvensrapport. Disse opsamles i et notat og en sag, der forelægges til politisk behandling ultimo 2018, hvor der tages beslutning om den videre miljøvurderingsproces samt indholdet af miljøkonsekvensrapporten, herunder en nærmere plan for inddragelsen af offentligheden.

Økonomi
Udgifterne i forbindelse med udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporten afholdes af kystbeskyttelsesprojektet. Rapporten skal udarbejdes af eksterne konsulenter, og opgaven udbydes i efteråret 2018. Rapporten vurderes at koste ca. 1 mio. kr., som senere vil blive pålagt det nedsatte digelaug.
Kommunikation
Beskrivelsen af kystbeskyttelsessprojektets hovedtræk offentliggøres på Køge Kommunes hjemmeside, når idéfasen indledes. Køge Kommune vil afholde et borgermøde medio august 2018.
Beslutning

 Ad 1: Godkendt.

Ad 2: Godkendt, at der holdes borgermøde den 16. august 2018, kl. 19.00.

Bilag

Til toppen


186.   Orientering fra kommunaldirektør og fra borgmester


Beslutning
Intet.

Til toppen


187.   Eventuelt


Beslutning
Intet.

Til toppen


188.   Salg af parcelhusgrund (Lukket punkt)



Til toppen


189.   Videresalg af ubebygget parcelhusgrund i Bjæverskov (Lukket punkt)



Til toppen


190.   Udbud af arealer (Lukket punkt)



Til toppen


191.   Rådighed over vejareal (Lukket punkt)



Til toppen


192.   Projektledelse (Lukket punkt)



Til toppen


193.   Fornyelse af alkoholbevilling - Restaurant Dhoom (Lukket punkt)



Til toppen


194.   Orientering fra kommunaldirektør og fra borgmester (Lukket punkt)



Til toppen


195.   Eventuelt (Lukket punkt)



Til toppen

Opdateret af Køge Kommune 13.06.18