Indenrigs- og Boligministeriet har 1. juli 2021 udsendt brev til landets kommuner, hvoraf fremgår ansøgningsfrister for kommuner, som ønsker at ansøge om ramme til skatteforhøjelser eller tilskud til skattenedsættelser i Budget 2022. Ansøgningsfristerne ligger 19. og 23. august samt 10. september 2021, hvorfor det er nødvendigt allerede nu i budgetforløbet at beslutte, om Køge Kommune skal ansøge.
I det følgende beskrives først kort de generelle regler for skatteændringer, som kommunerne er underlagt. Dernæst beskrives de muligheder for ramme til skatteforhøjelser og tilskud til skattenedsættelser, som er aftalt dels i sidste års udligningsreform og dels i økonomiaftalen for 2022, og som kræver ansøgning inden de nævnte tidsfrister. Til sidst vises regneeksempler på skatteændringer.
Generelle regler
Indkomstskat, grundskyld og dækningsafgift udskrives som udgangspunkt af kommunen selv, og kommunen kan inden for lovgivningens rammer fastsætte skattesatserne. Reglerne er opsummeret i tabel 1.
Tabel 1. Oversigt over kommunalt udskrevne skatter.
* Bekendtgørelse af lov om kommunal indkomstskat (nr. 935 af 30.8.2019) og bekendtgørelse af lov om kommunal ejendomsskat (nr. 1463 af 6.10.2020), samt senere ændringer hertil.
Som det fremgår af tabellen har kommunerne i praksis ved budgetlægningen for 2022 mulighed for at sænke såvel dækningsafgift som grundskyld og indkomstskat. Som følge af boligskatteforliget fra 2020 kan kommunerne i praksis ved budgetlægningen for 2022 udelukkende hæve indkomstskatten.
Den almindelige sanktionslovgivning (Lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning, nr. 477 af 17.6.2008, og senere ændringer hertil) træder i kraft, hvis kommunerne under ét hæver skatten, og omfatter alle de tre skattetyper indkomstskat, grundskyld og dækningsafgift. Om kommunerne samlet set har hævet skatten afgøres ud fra, om kommunernes samlede beregnede provenu ved de ændrede skattesatser målt i kroner og ører er større end ved de tidligere skattesatser.
Sanktionen fra Statens side er én til én, dvs. statstilskuddet reduceres med det beløb, kommunerne under ét hæver skatten med. Modregningen er i det første år (budgetåret) 75 % individuel og 25 % kollektiv. I de tre efterfølgende år er den individuelle modregning hhv. 50 %, 50 % og 25 %, og først derefter undgår kommunen individuel sanktion idet alle kommuner deles om modregningsbyrden.
Hvis nogle kommuner hæver skatten og andre sænker den, vil kommunerne kun blive sanktioneret på nettoforhøjelsen, og den individuelle sanktion fordeles da forholdsmæssigt på de pågældende kommuner efter deres andel af skattestigningen.
Skattenedsættelser er ikke underlagt begrænsninger eller sanktioner ud over grænserne nævnt i tabel 1, men er i nogle år - herunder til budget 2022 - afsat puljer til tilskud til skattenedsættelser, se de følgende afsnit.
Skatterammer i udligningsreformen (ad indstillingspunkt 1 og 4)
I forbindelse med udligningsreformen, som blev indgået maj 2020 med ikrafttrædelse fra og med 2021, blev der afsat årlige rammer 2021-2025, som giver kommuner med tab på udligningsreformen lov til at hæve skatten i takt med, at deres tab bliver indfaset. Disse kommuner kan dermed - såfremt de ansøger - hæve skatten uden at blive pålagt individuelle sanktioner. Ansøgninger skal ske hvert år, og rammerne kan ikke "gemmes" til efterfølgende år.
Rammen for 2022 er på 308 mio. kr., med mulighed for forhøjelse til 336 mio. kr. grundet nogle ikke forudsete overudligningseffekter ved skatteforhøjelserne. Køge Kommune har ikke andel i denne ramme, da kommunen ikke tabte på udligningsreformen.
For at tilskynde andre kommuner til at sætte skatten ned, og dermed opnå en samlet uændret kommunal skat, gives tilskud til skattenedsættelser op til et beløb svarende til det, andre kommuner får lov at hæve skatten med. Der vil således kun kunne gives tilskud til skattenedsættelser i det omfang kommunerne med tab på udligningsreformen udnytter deres rammer til skatteforhøjelser. Tilskuddet udgør 90 % af provenutabet i budgetåret 2022 og i de efterfølgende fire år hhv. 90, 85, 80 og 75 %. Der gives kun tilskud til nedsættelse af udskrivningsprocenten, ikke andre skattetyper.
Alle kommuner kan søge om tilskud fra denne pulje. Det fremgår af brev fra ministeriet, at i tildelingen af tilskud til skattenedsættelser vil kommuner med den højeste udskrivningsprocent blive prioriteret først. Køge Kommunes udskrivningsprocent er på 24,9, mens den landsgennemsnitlige udskrivningsprocent i 2021 var 24,97 (vægtet, jf. Kommunale Nøgletal).
Tilskuddet til skattenedsættelser bortfalder, hvis kommunen i et af de efterfølgende år inden for tilskudsperioden hæver skatten igen.
Skatterammer i økonomiaftalen for 2022 (ad indstillingspunkt 2, 3 og 4)
I Økonomiaftalen for 2022 er etableret en ramme til skatteforhøjelser og tilskud til skattenedsættelser på op til 50 mio. kr. Dvs. nogle kommuner kan - samlet set - få lov at hæve skatten med 50 mio. kr. uden individuelle sanktioner, mens andre kan få tilskud til at nedsætte skatten med samlet 50 mio. kr. Tilskuddet udgør 75 % af provenutabet i budgetåret 2022 og i de efterfølgende tre år hhv. 50, 50 og 25 %.
Alle kommuner kan søge om ramme til skatteforhøjelser og tilskud til skattenedsættelser relateret til Økonomiaftalen, og aftalen gælder alle skattetyperne indkomstskat, grundskyld og dækningsafgift. Dog forhindrer boligskatteforliget, jf. tabel 1, at kommunerne kan hæve grundskyldspromille eller dækningsafgiftspromille. I tildelingen af ramme til skatteforhøjelser vil Indenrigs- og Boligministeriet lægge vægt på følgende kriterier (ordret fra ministeriets brev):
- Driftsmæssig ubalance, hvor den driftsmæssige balance defineres som forskellen
mellem kommunens driftsudgifter på det skattefinansierede område
og kommunens nettoindtægter fra skatter, tilskud, udligning og renter.
- Udgiftspres fra demografiske forskydninger, herunder særligt som følge af
høj vækst i antal børn og/eller ældre.
- Udgiftspres på overførselsområdet som følge af udviklingen i udgifter til
blandt andet førtidspension og kontanthjælp.
- Udfordringer i forhold til den kommunale indtægtsside, herunder skatteindtægterne.
- Strukturel ubalance i kommunens økonomi i øvrigt.
Tilskuddet til skattenedsættelser bortfalder, hvis kommunen i et af de efterfølgende år inden for tilskudsperioden hæver skatten igen.
Skattesatser i Køge Kommune
Tabel 2 herunder viser skattesatserne i Køge Kommune sammenlignet med landet og Region Sjælland.
Tabel 2. Køge Kommunes skattesatser sammenlignet med land og region.
Sammenfatning af Køge Kommunes muligheder
Tabellen herunder opsummerer mulighederne.
Tabel 3. Køge Kommunes muligheder for andel i skatterammer/-tilskud 2022.
Regneeksempler
Herunder er vist overslagsberegninger på, hvad kommunen kan vinde/miste på at justere skattesatserne med nogle "runde" tal. Udskrivningsprocenten fastsættes med 2 decimaler og grundskyldspromillen med 3 decimaler, så mulighederne for at justere skattesatserne er mange. Så længe man ikke bevæger sig ud i ekstreme satser, vil en skalering af nedenstående resultater give en ide om resultatet ved større eller mindre justeringer.