Referat af møde i Økonomiudvalget

Godkendt.

Kultur- og Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at

1. det besluttes, om Køge Kommune skal ansøge om tilskud til skattenedsættelse i 2022 fra rammen afsat i forbindelse med udligningsreformen (kun udskrivningsprocent). Da ansøgningsfristen ligger før byrådsmødet i august, vil en eventuel ansøgning skulle ske med forbehold for efterfølgende godkendelse fra Byrådet
2. det besluttes, om Køge Kommune skal ansøge om andel i rammen til skatteforhøjelser afsat i økonomiaftalen for 2022 (kun muligt at forhøje udskrivningsprocenten)
3. det besluttes, om Køge Kommune skal ansøge om tilskud til skattenedsættelse fra rammen afsat i Økonomiaftalen for 2022 (udskrivningsprocent, grundskyldspromille og/eller dækningsafgiftspromille)
4. det i givet fald besluttes, hvor stor en skatteforhøjelse/-nedsættelse der ønskes ansøgt om.

Indenrigs- og Boligministeriet har 1. juli 2021 udsendt brev til landets kommuner, hvoraf fremgår ansøgningsfrister for kommuner, som ønsker at ansøge om ramme til skatteforhøjelser eller tilskud til skattenedsættelser i Budget 2022. Ansøgningsfristerne ligger 19. og 23. august samt 10. september 2021, hvorfor det er nødvendigt allerede nu i budgetforløbet at beslutte, om Køge Kommune skal ansøge.

I det følgende beskrives først kort de generelle regler for skatteændringer, som kommunerne er underlagt. Dernæst beskrives de muligheder for ramme til skatteforhøjelser og tilskud til skattenedsættelser, som er aftalt dels i sidste års udligningsreform og dels i økonomiaftalen for 2022, og som kræver ansøgning inden de nævnte tidsfrister. Til sidst vises regneeksempler på skatteændringer.

Generelle regler
Indkomstskat, grundskyld og dækningsafgift udskrives som udgangspunkt af kommunen selv, og kommunen kan inden for lovgivningens rammer fastsætte skattesatserne. Reglerne er opsummeret i tabel 1.

Tabel 1. Oversigt over kommunalt udskrevne skatter.

* Bekendtgørelse af lov om kommunal indkomstskat (nr. 935 af 30.8.2019) og bekendtgørelse af lov om kommunal ejendomsskat (nr. 1463 af 6.10.2020), samt senere ændringer hertil.

Som det fremgår af tabellen har kommunerne i praksis ved budgetlægningen for 2022 mulighed for at sænke såvel dækningsafgift som grundskyld og indkomstskat. Som følge af boligskatteforliget fra 2020 kan kommunerne i praksis  ved budgetlægningen for 2022 udelukkende hæve indkomstskatten.

Den almindelige sanktionslovgivning (Lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning, nr. 477 af 17.6.2008, og senere ændringer hertil) træder i kraft, hvis kommunerne under ét hæver skatten, og omfatter alle de tre skattetyper indkomstskat, grundskyld og dækningsafgift. Om kommunerne samlet set har hævet skatten afgøres ud fra, om kommunernes samlede beregnede provenu ved de ændrede skattesatser målt i kroner og ører er større end ved de tidligere skattesatser.

Sanktionen fra Statens side er én til én, dvs. statstilskuddet reduceres med det beløb, kommunerne under ét hæver skatten med. Modregningen er i det første år (budgetåret) 75 % individuel og 25 % kollektiv. I de tre efterfølgende år er den individuelle modregning hhv. 50 %, 50 % og 25 %, og først derefter undgår kommunen individuel sanktion idet alle kommuner deles om modregningsbyrden.

Hvis nogle kommuner hæver skatten og andre sænker den, vil kommunerne kun blive sanktioneret på nettoforhøjelsen, og den individuelle sanktion fordeles da forholdsmæssigt på de pågældende kommuner efter deres andel af skattestigningen.

Skattenedsættelser er ikke underlagt begrænsninger eller sanktioner ud over grænserne nævnt i tabel 1, men er i nogle år - herunder til budget 2022 - afsat puljer til tilskud til skattenedsættelser, se de følgende afsnit.

Skatterammer i udligningsreformen (ad indstillingspunkt 1 og 4)
I forbindelse med udligningsreformen, som blev indgået maj 2020 med ikrafttrædelse fra og med 2021, blev der afsat årlige rammer 2021-2025, som giver kommuner med tab på udligningsreformen lov til at hæve skatten i takt med, at deres tab bliver indfaset. Disse kommuner kan dermed - såfremt de ansøger - hæve skatten uden at blive pålagt individuelle sanktioner. Ansøgninger skal ske hvert år, og rammerne kan ikke "gemmes" til efterfølgende år.

Rammen for 2022 er på 308 mio. kr., med mulighed for forhøjelse til 336 mio. kr. grundet nogle ikke forudsete overudligningseffekter ved skatteforhøjelserne. Køge Kommune har ikke andel i denne ramme, da kommunen ikke tabte på udligningsreformen.

For at tilskynde andre kommuner til at sætte skatten ned, og dermed opnå en samlet uændret kommunal skat, gives tilskud til skattenedsættelser op til et beløb svarende til det, andre kommuner får lov at hæve skatten med. Der vil således kun kunne gives tilskud til skattenedsættelser i det omfang kommunerne med tab på udligningsreformen udnytter deres rammer til skatteforhøjelser. Tilskuddet udgør 90 % af provenutabet i budgetåret 2022 og i de efterfølgende fire år hhv. 90, 85, 80 og 75 %. Der gives kun tilskud til nedsættelse af udskrivningsprocenten, ikke andre skattetyper.

Alle kommuner kan søge om tilskud fra denne pulje. Det fremgår af brev fra ministeriet, at i tildelingen af tilskud til skattenedsættelser vil kommuner med den højeste udskrivningsprocent blive prioriteret først. Køge Kommunes udskrivningsprocent er på 24,9, mens den landsgennemsnitlige udskrivningsprocent i 2021 var 24,97 (vægtet, jf. Kommunale Nøgletal).

Tilskuddet til skattenedsættelser bortfalder, hvis kommunen i et af de efterfølgende år inden for tilskudsperioden hæver skatten igen.

Skatterammer i økonomiaftalen for 2022 (ad indstillingspunkt 2, 3 og 4)
I Økonomiaftalen for 2022 er etableret en ramme til skatteforhøjelser og tilskud til skattenedsættelser på op til 50 mio. kr. Dvs. nogle kommuner kan - samlet set - få lov at hæve skatten med 50 mio. kr. uden individuelle sanktioner, mens andre kan få tilskud til at nedsætte skatten med samlet 50 mio. kr. Tilskuddet udgør 75 % af provenutabet i budgetåret 2022 og i de efterfølgende tre år hhv. 50, 50 og 25 %.

Alle kommuner kan søge om ramme til skatteforhøjelser og tilskud til skattenedsættelser relateret til Økonomiaftalen, og aftalen gælder alle skattetyperne indkomstskat, grundskyld og dækningsafgift. Dog forhindrer boligskatteforliget, jf. tabel 1, at kommunerne kan hæve grundskyldspromille eller dækningsafgiftspromille. I tildelingen af ramme til skatteforhøjelser vil Indenrigs- og Boligministeriet lægge vægt på følgende kriterier (ordret fra ministeriets brev):

• Driftsmæssig ubalance, hvor den driftsmæssige balance defineres som forskellen
  mellem kommunens driftsudgifter på det skattefinansierede område
  og kommunens nettoindtægter fra skatter, tilskud, udligning og renter.
• Udgiftspres fra demografiske forskydninger, herunder særligt som følge af
  høj vækst i antal børn og/eller ældre.
• Udgiftspres på overførselsområdet som følge af udviklingen i udgifter til
  blandt andet førtidspension og kontanthjælp.
• Udfordringer i forhold til den kommunale indtægtsside, herunder skatteindtægterne.
• Strukturel ubalance i kommunens økonomi i øvrigt.

Tilskuddet til skattenedsættelser bortfalder, hvis kommunen i et af de efterfølgende år inden for tilskudsperioden hæver skatten igen.

Skattesatser i Køge Kommune

 Tabel 2 herunder viser skattesatserne i Køge Kommune sammenlignet med landet og Region Sjælland.

Tabel 2. Køge Kommunes skattesatser sammenlignet med land og region.

Sammenfatning af Køge Kommunes muligheder
Tabellen herunder opsummerer mulighederne.

Tabel 3. Køge Kommunes muligheder for andel i skatterammer/-tilskud 2022.

Regneeksempler
Herunder er vist overslagsberegninger på, hvad kommunen kan vinde/miste på at justere skattesatserne med nogle "runde" tal. Udskrivningsprocenten fastsættes med 2 decimaler og grundskyldspromillen med 3 decimaler, så mulighederne for at justere skattesatserne er mange. Så længe man ikke bevæger sig ud i ekstreme satser, vil en skalering af nedenstående resultater give en ide om resultatet ved større eller mindre justeringer.

Ad 1: Økonomiudvalget anbefaler ikke at der søges om skattenedsættelse.

Ad 2: Et flertal på 7 (Marie Stærke (A), Mette Jorsø (B), Thomas Kampmann (C), Jeppe Lindberg (I), Ken Kristensen (V), Lene Møller Nielsen (A) og Bent Sten Andersen (O) anbefaler at der ikke søges om skatteforhøjelse. 1 (Niels Rolskov (Ø) anbefaler, at der søges om forhøjelse på 0,5 %-point.

Ad 3: Økonomiudvalget anbefales ikke at søge om skattenedsættelse.

Ad 4: Ikke relevant, da et flertal anbefales ikke at søge jf. ad 1-3.

Kultur- og Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at udvalget tager orientering om

1. udviklingen i sygefraværet og covid-fraværet ved udgangen 1. kvartal 2021 til efterretning
2. KRL-sygefraværsopgørelse 2020 til efterretning.

Hvert kvartal opgør Køge Kommune sygefraværet via OPUS-sygefraværsrapporter (inkl. arbejdsskader, nedsat tjeneste og § 56) for alle månedslønnede medarbejdere (opgjort med 12 måneders historik). Det sker for at følge udviklingen og etablere et udgangspunkt for konkrete indsatser. Som følge af covid-epidemien oprettede KMD foråret 2020 særlige koder i personalesystemet til registrering af covid-fravær, herunder covid-sygefravær. KMD har udarbejdet en særlig rapportskabelon til rapportering af covid-fraværet, som anvendes til covid-rapporteringen. 

KRL (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) har i maj 2021 udgivet data for opgørelse af sygefraværet for alle kommuner for 2020. Orientering om opgørelse for Køge Kommune er derfor medtaget i denne rapportering.

Der gøres opmærksom på, at der er forskel i opgørelsesmetoder i forhold til valgte fraværsårsager og personalegrupper imellem de to opgørelser. Dermed er direkte sammenligning af tallene på tværs ikke mulig. 

Ad 1:
Opgørelserne af sygefraværet og covid-fraværet ved udgangen af 1. kvartal 2021 viser (jf. bilag 1), at det samlede sygefravær (inklusiv covid-sygefraværet) ligger på 5,7% samlet for Køge Kommune, hvilket er lidt over det samlede sygefravær ved udgangen af forrige årsperiode.

Overordnede resultater for sygefraværet inkl. covid-sygefraværet

• Jf. bilag 1 ligger det samlede sygefravær (inklusiv covid-sygefraværet) i seneste årsperiode på 5,7 % samlet for Køge Kommune, hvilket er 0,1 %-point højere end sygefraværet ved udgangen af forrige årsperiode. Covid-sygefraværet har i årsperioden udgjort 0,6 %-point af det samlede sygefravær (jf. bilag 2).
• Der ses fortsat en faldende tendens i det samlede sygefravær (inklusiv covid-sygefraværet) for de administrative områder samt skoleområdet. Omvendt ses stigninger på de store velfærdsområder; dagtilbuds- og familieområdet, teknik- og ejendomsområdet, socialområdet samt ældre- og sundhedsområdet.

Øvrige tendenser

• Samlet fravær (inklusiv øvrigt covid-fravær): Jf. bilag 2 lå det samlede fravær (sygefravær og covid-fravær) på 6,4 % ved udgangen af 1. kvartal 2021. Covid-fraværet (eksklusiv covid-sygefraværet, dvs. hjemsendelse, karantæne m.m.) udgjorde 0,7 %-point oveni det samlede sygefravær i årsperioden.
• Korttidsfraværet: Der ses fortsat en faldende tendens i korttidsfraværet, jf. bilag 3. Det er tilfældet på alle områder, undtagen på teknik- og ejendomsområdet. Det bemærkes, at faldet kan hænge sammen med øget hjemmearbejde, men der kan også være 1-dagsfravær ”gemt” i covid-fraværet, så faldet reelt ikke er så stort.
• Langtidsfraværet: Det længerevarende fravær ligger stort set på et uændret niveau fra forrige til seneste årsperiode, dog med en mindre stigning på det helt lange sygefravær (over 91 dage). 

Vedhæftet findes, udover ovennævnte bilag, en månedsoversigt over udviklingen i sygefraværet inkl. covid-sygefravær samt de sædvanlige opgørelser med top/bund 15 for institutioner og udviklingen i det almindelige sygefravær 8 år tilbage.

Det indstilles, at Økonomiudvalget tager orientering om udviklingen i sygefraværet og covid-fraværet ved udgangen af 1. kvartal 2021 til efterretning.

Ad 2:
Det bemærkes, at KRL i opgørelsen af sygefraværet for 2020 har medtaget covid-egen sygdom i opgørelsen af sygefraværet.

I vedhæftede bilag 7 ses, at Køge Kommunes sygefravær, jf. KRL's opgørelse, er steget fra 12,4 dage pr. fuldtid i 2019 til 12,6 dage i 2020, mens sammenligningskommunerne har et uændret sygefravær på 12,7 dage pr. fuldtid. Landsgennemsnittet ligger i 2020 på 12,2 dage, hvilket er en lille stigning fra 12,1 i 2019. Køge Kommune ligger i 2020 på plads nr. 56 i rangeringen af kommunerne, efter niveauet for sygefravær (fra laveste til højeste sygefravær), imod plads nr. 55 i 2019.

Resultater for de større personalegrupper fra 2019-2020

•  Lærere: Sygefraværet for lærerne er steget marginalt fra 2019 til 2020, til 12,1 dag, men ligger fortsat under sammenligningskommunerne, som dog er faldet fra 2019 til 12,6 dage i 2020.
•  SOSU: Sygefraværet for social- og sundhedspersonalet er steget mere end 2 dage pr. fuldtid fra 2019 til 2020, til 19,3 dage, hvilket i 2020 er en del over sammenligningskommunerne på 17,2 dage. Sammenligningskommunerne er steget 0,5 dage pr. fuldtid.
•  Pædagogisk personale: Sygefraværet for pædagogisk personale er steget 1,4 dage pr. fuldtid fra 2019 til 13,1 dage pr. fuldtid i 2020, men ligger fortsat under sammenligningskommunerne, som er steget 0,4 dage til 15,1.

 Resultater for de øvrige personalegrupper fra 2019-2020

• Fald i sygefraværet ses for: Administration og IT, akademikerne, socialrådgivere, pædagogmedhjælpere samt syge- og sundhedspersonalet. Syge- og sundhedspersonalet ligger dog forsat over sammenligningskommunerne.
• Stigninger ses for: Omsorgs- og pædagogmedhjælpere samt specialarbejdere. Begge grupper ligger over sammenligningskommuner i 2020.

Det indstilles, at Økonomiudvalget tager orientering om KRL-sygefraværsopgørelse 2020 til efterretning.

Kultur- og Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at der tages stilling til om

1. der skal gives kommunegaranti til Museum Sydøstdanmark på 16 mio. kr. og samtidig deponeres tilsvarende
2. Museum Sydøstdanmark skal fritages for at betale garantiprovision.

Museum Sydøstdanmark søger om kommunegaranti på 16 mio. kr. til optagelse af lån til restfinansieringen af opførelsen af Borgring oplevelsescenter. Det bliver den nystiftede fond "Borgringfonden" der ejer bygninger og udstillinger og det vil være fonden der modtager en eventuel kommunegaranti.

Resten af de i alt ca. 50 mio. kr. til opførelsen af Borgring oplevelsescenter er finansieret af AP Møller Fonden og Køge Kommune og Museum Sydøstdanmark. Projektet er betinget af at Køge Kommune afsætter 10 mio. kr. i budget 2022-25.

Ved en 25-årig afdragsprofil vil de årlige ydelser udgøre omkring 677.873 kr. i følge Kommunekredits låneberegner.

Kommunen er ikke forpligtet til at opkræve garantiprovision i dette tilfælde, idet Museum Sydøstdanmark ikke er omfattet af EU's statsstøtteregler. Såfremt Byrådet alligevel ønsker at opkræve garantiprovision, da vil den blive fastsat på baggrund af en kreditvurdering af Museum Sydøstdanmark. Ansøgning fra Museum Sydøstdanmark er vedhæftet som bilag 1.

Tilbud fra Kommunekredit er vedhæftet som bilag 2. Museum Sydøstdanmark kan desuden indhente lignende tilbud fra øvrige banker, men forpligter sig til efterfølgende at tage det billigste tilbud.

For at give kommunegaranti skal Køge Kommune deponere et tilsvarende beløb. Deponeringen bliver efterfølgende frigivet med en 1/25 del om året i 25 år.

Ad 1: Økonomiudvalget anbefaler, at der gives garanti.

Ad 2: Økonomiudvalget anbefaler, at der ikke opkræves garantiprovision.

Ifølge driftsaftalen imellem Køge Kommune og Fonden Connect Køge 2018-2020 skal Connect Køge hvert år udarbejde og fremsende årsrapport og årsberetning til Køge Kommune. 

Årsrapporten (Bilag 1) er lovbestemt og skal aflægges i overensstemmelse med årsregnskabsloven og give et retvisende billede af fondens aktiver, passiver, finansielle stilling samt af resultatet af fondens aktiviteter i regnskabsåret. 

Årsberetningen (Bilag 2) skal som minimum indeholde oplysninger om omfanget og resultaterne af de aktiviteter, som Connect Køge har udført på baggrund af driftsaftalen med Køge Kommune.  

Årsrapporten 2020
Årsrapporten er udarbejdet af Addere Revision, godkendt af Connect Køges bestyrelse og årets resultat viser et minus på 189.424 kr. mod et overskud på 978.268 kr.. i 2019.

Underskuddet sker på baggrund af et generelt øget aktivitetsniveau og særligt en indsats for at medvirke til at understøtte handel og turisme ovenpå den første nedlukning i Corona-krisen. 

Årsrapport 2020 viser, at Connect Køge har en egenkapital på 3.182.074 kr., hvoraf de 2.244.393 kr. er fondskapital. Årsrapporten beskriver desuden Connect Køges håndtering af principperne i god fondsledelse samt af bestyrelsens kompetencer.

Årsberetningen 2020
Connect Køges årsberetning 2020 beskriver fondens aktiviteter i et år, der pludselig stod i Coronakrisens tegn.

Hvor året for Connect Køges vedkommende startede med festligheder som nytårskur og åbent hus i de nyrenoverede lokaler i Det Grønne Hus, så betød den store nedlukning af samfundet i marts, at fondens planlagte aktiviteter blev sat midlertidigt på stand by.

I stedet for de planlagte aktiviteter, der blev umuliggjort af den store nedlukning, blevet det i stedet prioriteret, at Connect Køge skulle hjælpe de lokale virksomheder med de akutte udfordringer, der opstod i kølvandet på nedlukningen i både Danmark og globalt.

Connect Køge skulle i stedet medvirke til, at de lokale forretninger og virksomheder fik den nødvendige assistance og vejledning til at kunne søge midler fra de statslige hjælpepakker samt forberede aktiviteter, der kunne hjælpe det lokale handels- og turismeliv til en god start, når samfundet, som forventet, åbnede op i løbet af sommeren.

Assistancen og vejledning i forhold til hjælpepakkerne blev dels ydet via en hotline til og dels via webinarer for de lokale virksomheder, der blev gennemført i samarbejde med Jobcenter Køge, Addere Revision og Advokatfirmaet Dreist-Storgaard.

Forberedelsen af genåbningen skete i samarbejde med bl.a. Køge Handel og Borup Erhverv samt i tæt dialog med Køge Kommune. 

Som en del af forberedelserne ansøgte Connect Køge og samarbejdspartnere Køge Kommune om bidrag til markedsføring og genåbningsaktiviteter og efter Byrådets vedtagelse af en hjælpepakke til den lokale genåbning, fik Connect Køge ansvaret for gennemførelsen af denne.

På trods af, at 2020 var præget af Coronakrisen og de udfordringer og nye opgaver, der fulgte med, så har Connect Køge også gennemført mange af de aktiviteter, der var lagt op til driftsaftalen fra 2018-2020:

Formanden og direktøren for Connect Køge deltog under punktet.

Orienteringen blev taget til efterretning.

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget, at udvalget 

1. godkender dato for introduktion af nye byrådsmedlemmer og introduktion af det samlede byråd
   
2. drøfter om der er yderligere input til indhold
3. tager orienteringen om "Introduktion af fagudvalg inkl. Økonomiudvalget" til efterretning.

Køge Kommune har en tradition for at holde et seminar for det samlede nyvalgte byråd, hvor både ny- og genvalgte medlemmer deltager. De tidligere introduktionsseminarer har været afholdt med forskelligt indhold, men fælles for seminarerne har været at introducere byrådsmedlemmerne til det politiske arbejde, herunder arbejdet i Byrådet og fagudvalg.

Endvidere giver introduktionsseminaret et godt afsæt til at lære hinanden at kende og dermed være med til at skabe et godt fremtidigt kollegialt samarbejde i Byrådet og udvalg.

Direktionen foreslår, at der arbejdes videre følgende planlægning:

1) En hel dag den 6. januar 2022 kun for de nyvalgte medlemmer, hvor der gives en orientering om:

• Færdselsreglerne i den kommunalpolitiske hverdag, styrelsesvedtægt,  forretningsorden, økonomi, rettigheder,  inhabilitet, formelle spilleregler, samspillet med pressen m.m.

• Den politiske arbejdsplads, f.eks. dagsordener og referater, vederlag, kørselsgodtgørelse, mødekalendere, IT-udstyr m.m.

Alle nyvalgte byrådsmedlemmer tilbydes endvidere at deltage i Komponents Kattegatkursus, der er målrettet nyvalgte medlemmer. Der er forhåndsreserveret den 3. - 5. marts 2022.

Forvaltningen fastlægger endeligt program ud fra ovenstående og Økonomiudvalgets evt. yderligere input. 

2) Et to-dages seminar med overnatning den 20. - 21. januar 2022 i eller uden for Køge Kommune, hvor der lægges vægt på:

• De aktuelt vigtigste/tungeste dagsordener - hovedemner fra serviceområder
• Forståelse af hjørneflag i et byrådsarbejde, herunder det gode samarbejde
• Balancen mellem politik og administrationen og gensidig tillid - samskabelse og relationsdannelse.

I forhold til forslag af datoer, er der taget højde for, at det første byrådsmøde i 2022 forventes at blive den 25. januar og KL's politiske mødekalender med Kommunaløkonomisk Forum den 13. - 14. januar og Børn- og Ungetopmøde den 27. - 28. januar.

Forvaltningen fastlægger endeligt program ud fra ovenstående og Økonomiudvalgets evt. yderligere input.

Programmet aftales endeligt med den kommende byrådsperiodes borgmester.

3) Introduktion til fagudvalg incl. Økonomiudvalget

Introduktionen planlægges for hvert udvalg for sig over en længere periode, således at det passer ind i udvalgenes arbejde. Indholdet i introduktionen tilpasses udvalgene, men koordineres i direktionen og aftales endeligt med de kommende udvalgsformænd.

Ad 1: Godkendt.

Ad 2: Intet.

Ad 3: Taget til efterretning.

Borup Vandværk har den 28.juni 2021 ansøgt om kommunegaranti til et helt nyt vandværk, herunder en særlig proces med blødgøring af vandet (kalkfjernelse). Projektet er kommet i stand som et samarbejde mellem Borup Vandværk a.m.b.a, Danske Vandværker og Krüger A/S. Samarbejdet er støttet af Miljøstyrelsen gennem et såkaldt MUDP Fyrtårnsprojekt. Projektet er et fuldskala bud på, hvordan mindre vandforsyninger skal se ud i en fremtid, hvor der skal være: sikker og kosteffektiv forsyning, altid rent vand uanset råvandsressourcen, mulighed for videregående vandbehandling, vidtgående brug af digitalisering og automatisering, mere lokal forankring og samarbejde, øget miljøkvalitet og renere energiforbrug samt endnu mere fokus på effekt på FNs verdensmål. 

Projektet er godkendt på foreningens generalforsamling den 19. august 2020 og der har været afholdt borgermøde den 21.april 2021.

Der har den 15. juni 2021 været afholdt møde mellem vandværket og Teknik- og Miljøforvaltningen. Teknik- og Miljøforvaltningen anbefaler at der arbejdes videre med projektet.

Såfremt kommunen stiller garanti, påtænker Borup Vandværk at optage lånene hos KommuneKredit, der pt. vurderes at være det billigste tilbud. Konkret tilrettelægges låntagningen således, at der i investeringsåret 2021 etableres en såkaldt opbygningskredit, som omlægges til langfristede lån, når det endelige lånebehov for 2021 er kendt.

Kommunen opkræver i henhold til lovgivningen garantiprovision af lånets restgæld. Garantiprovisionen skal fastsættes konkret på baggrund af den aktuelle risiko vurderet ud fra selskabets kreditværdighed. Det er vurderingen, at Borup Vandværk har samme som den øvrige forsyning, hvor der pt. opkræves 0,4 pct. i garantiprovision.

Køge Kommune kan i henhold til lånebekendtgørelsen stille kommunal garanti for lån optaget af forsyningsselskaber til finansiering af selskabernes anlægsinvesteringer, uden det belaster kommunens låneramme. Niveauet for garantiprovisionen revurderes årligt i forbindelse med budgetlægningen næste gang i september/oktober 2021.

Alle mødedatoer godkendes endeligt på 1. ordinære møde i Økonomiudvalget i 2022 og den samlede mødeplan godkendes på Byrådets 1. ordinære møde i 2022.

• Februar måneds møder holdes 1. og 2. tirsdag pga. af vinterferie i uge 7 og 8
• April måneds møder holdes 1. og 3. tirsdag grundet påsken
• Juni møder holdes 1. og 2. tirsdag, grundet sommerferien - 2. møde udvides til kl. 13.30
• Juli holdes mødefri.
• Oktober-møderne holdes 1. og 2. tirsdag, grundet efterårsferie i uge 42
• December-møderne holdes 1. og 2. tirsdag, grundet julen - 2. møde udvides til kl. 13.30.
• 1. behandling af budgettet holdes på ekstraordinært møde den 30. august, kl. 8.30 - 11.30
• 2. behandling af budgettet holdes på ordinært møde den 4. oktober, kl. 8.30 - 11.30

Det første møde hver måned starter med et temamøde fra kl. 8.30 - 9.30, som efterfølges af ordinært møde kl. 9.30 - 11.30. 

Drøftet.