Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Referat af møde i Økonomiudvalget

Den 19.01.2016 kl. 09:00 i Mødelokale 3


Indholdsfortegnelse


Lukkede Punkter


Deltagere:

Dora Olsen, (O)
Flemming Christensen, (C)
Marie Stærke, (A)
Mette Jorsø, (V)
Niels Rolskov, (Ø)
Palle Svendsen, (V)
Torben Haack, (F)


13.   Godkendelse af dagsorden


Beslutning
Godkendt.

Til toppen


14.   1. Økonomiske Redegørelse 2016


Indstilling
Direktionen indstiller til Økonomiudvalg og Byråd, at den 1. Økonomiske Redegørelse 2016 drøftes og godkendes, herunder at     
  1. der gives tillægsbevillinger, som tilgår kassen på i alt -30,0 mio. kr. på drifts- og finansieringsområdet vedr. alle udvalg, jf. bilag 1,
  2. der gives tillægsbevillinger, som finansieres af kassen på i alt 22,0 mio. kr. på drifts- og finansieringsområdet vedr. alle udvalg, jf. bilag 1,
  3. der gives tillægsbevillinger uden effekt på kassebeholdningen (budgetneutrale) vedr. alle udvalg, jf. bilag 1,
  4. det tages til efterretning, at den tekniske budgetfejl samt løsningen heraf behandles på Social- og Sundhedsudvalgets møde i februar og efterfølgende i Økonomiudvalget og Byrådet i februar,
  5. de mærkede anlæg for 2016 frigives.
Baggrund og vurdering
1. Økonomiske Redegørelse 2016 er baseret på forvaltningernes gennemgang af  budgetforudsætningerne for 2016 på driftsområdet.

Overordnet set kan det konstateres, at budgetforudsætningerne i budget 2016-19 synes at holde stik, idet der dog på to udvalgsområder er ændringer. 

Opsummeret viser 1. Økonomiske Redegørelse 2016 således, at der er forventede netto merudgifter på 11,8 mio. kr., som primært skyldes en teknisk budgetfejl, jf. nedenfor. Findes der finansiering inden for udvalgets område til at dække den tekniske budgetfejl forventes Køge Kommunes økonomi samlet set at udvise balance.   

På Social- og Sundhedsudvalgets område er der konstateret en teknisk budgetfejl, der opstod i 2013 i forbindelse med budgetlægningen for 2014-17. 

På Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalgets område er der samlet set mindreudgifter, som dækker over mindreudgifter til forsikrede ledige og merudgifter på sygedagpengeområdet. 

Regeringen har i forbindelse med fremlæggelsen af finansloven for 2016 opjusteret forventningerne til antallet af asylansøgere i 2016, hvilket må forventes at lægge yderligere pres på Køge Kommunes udgifter til integrationsindsatsen end forudsat i budget 2016. Udviklingen følges tæt og der vil snarest blive fremlagt en særskilt politisk sag.

I nedenstående tabel fremgår de forhold der bør tages stilling til i denne økonomiske redegørelse:

Tabel 1: Oversigt over forventede mer- og mindreudgifter
A. Teknisk budgetfejl på Social- og Sundhedsudvalget til efterretning Udvalg Beløb
Teknisk budgetfejl Social- og Sundhedsudvalget     19,8
Merudgifter vedr. teknisk budgetfejl til efterretning       19,8
     
B. Serviceudgifter - anbefales finansieret Udvalg Beløb
Takstfinansierede institutioner Social- og Sundhedsudvalget     2,0
Merudgifter anbefales
finansieret i alt
      2,0
     
C. Indkomstoverførsler og beskæftigelsestilskud - anbefales tilført og finansieret af kassen Udvalg Beløb
Forsikrede ledige  Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget   -20,0
Sygedagpenge Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget      5,1
Midtvejsregulering af Beskæftigelsestilskud for 2016 Finansieringsområdet     14,9
Efterregulering af Beskæftigelsestilskud for 2015 Finansieringsområdet    -10,0
Netto indkomstoverførsler og beskæftigelsestilskud i alt      -10,0
     
Netto merudgifter i alt       11,8
Anm: - = Mindreudgifter/merindtægter, + = merudgifter/mindreindtægter

Ad A. Teknisk budgetfejl på Social- og Sundhedsudvalget til efterretning 
På Social- og Sundhedsudvalgets område forventes merudgifter på 19,8 mio. kr., som vedrører en teknisk budgetfejl, som opstod i 2013 i forbindelse med budgetlægningen for 2014-17.

Social- og Sundhedsforvaltningen vil afdække nærmere samt udarbejde løsningsforslag, som skal behandles på Social- og Sundhedsudvalgets møde i februar måned og efterfølgende i Økonomiudvalget og Byrådet ligeledes i februar. Det skal i den forbindelse understreges, at denne udfordring ikke har nogen sammenhæng med de budgetmæssige udfordringer Social- og Sundhedsudvalget har haft de foregående år.

Ad B. Serviceudgifter - anbefales finansieret af kassen 
På serviceområdet forventes merudgifter på 2,0 mio. kr. vedr. takstfinansierede virksomheder, som anbefales finansieret af kassen. Merudgifterne skyldes, at der budgetteknisk er sket en forskellig pris- og lønfremskrivning af udgifts- og indtægtsbudgetterne på området. Nettobudgettet for de takstfinansierede virksomheder skal som udgangspunkt være i balance, dvs. gå i nul. 

Det anbefales, at merudgifterne finansieres af kassen. 

Ad C. Indkomstoverførsler og beskæftigelsestilskud - anbefales tilført og finansieret af kassen
Under indkomstoverførsler og finansieringsområdet forventes samlet set balance i 2016, hvilket dækker over mindreudgifter på 20,0 mio. kr. vedrørende forsikrede ledige under Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget. Mindreudgifterne til forsikrede ledige skal dog ses i forhold til de tilsvarende mindreindtægter under finansieringsområdet på 14,9 mio. kr. som følge af lavere forventede indtægter vedr. midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2016.
Hertil kommer forventede merudgifter på 5,1 mio. kr. vedrørende sygedagpenge, som anbefales finansieret af de resterende mindreudgifter til forsikrede ledige under Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Merudgifterne til sygedagpenge skyldes, at der i budgettet var forventet refusion af alle sygedagpengesager, men det er blevet præciseret fra beskæftigelsesministeriet, at der fortsat ikke er refusion på alle sager på over 52 ugers varighed ved indgangen til 2016. Herudover forventes merindtægter for efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2015 på 10,0 mio. kr.
Det anbefales, at de ovennævnte bevillinger hhv. finansieres og tilføres kassen.

Endelig er der en række udgiftsneutrale tillægsbevillinger, jf. bilag 2.  

Indkøbsbesparelser
I 1. Økonomiske Redegørelse er der indhentet indkøbsbesparelser for i alt 0,17 mio. kr. vedrørende indkøb af parykker og brystproteser.

Jordforsyningen og indefrosne anlæg
Jordforsyningen har i 2016 et korrigeret indtægtsbudget på 70,1 mio. kr. På nuværende tidspunkt forventes indtægtsbudgettet i 2016 realiseret på både salg af erhvervsgrunde og indtægter på salg til boligformål.

I 2015 er der realiseret merindtægter på jordforsyning for i alt 20,1 mio. kr. Det anbefales derfor på den baggrund, at de mærkede anlæg for 2016 frigives. De mærkede anlæg består af pulje til afledt trafikanlæg, Hovedsygehus (Stensbjergvej) og Ramper Vemmedrup.
Beslutning
Ad 1-5: Anbefales.
Bilag

Til toppen


15.   Afskrivninger 2015


Indstilling
Fælles- og Kulturforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at orienteringen om afskrivninger for 2015 tages til efterretning.
Baggrund og vurdering
Kommunens Kasse- og Regnskabsregulativs bilag 10 beskriver retningslinjerne for behandlingen af afskrivninger. Heraf fremgår det, at den enkelte afdeling fremsender afskrivningsbilag, dokumentation og en begrundelse til Økonomisk Afdeling. Derefter godkender Økonomichefen afskrivninger for beløb op til 50.000 kr., mens beløb over 50.000 kr. godkendes af Økonomiudvalget. 

Dog er det således, at krav, som ikke længere er retskraftige, bl.a. som følgende af insolvente dødsboer, konkurs, gældssanering samt uerholdelige krav returneret fra SKAT, afskrives rent administrativt uanset beløbsstørrelse, da de juridiske muligheder i forhold til at få tilgodehavenderne hjem er udtømte, jf. nedenfor. 

I 2015 har de enkelte afdelinger ikke indmeldt afskrivninger ind for over 50.000 kr. Det betyder, at Økonomiudvalget i 2015 ikke skal godkende afskrivninger af krav jf. Kasse- og Regnskabsregulativet. At der i 2015 ikke er ansøgninger om afskrivninger for over 50.000 kr. vurderes at skyldes, at der er kommet bedre styr på restancerne, herunder de åbenstående poster på statuskonti for tilgodehavender og skyldige omkostninger.

Til orientering kan det oplyses, at der i 2015 er godkendt afskrivninger på tilgodehavender for netto knap 1,3 mio. kr., som forringer egenkapitalen. Nettobeløbet består af tilgodehavender på knap 1,2 mio. kr., som skyldes uerholdelige krav, kommunen under ingen omstændigheder har mulighed for at opkræve samt 0,1 mio. kr., som vedrører afskrivninger på statuskonti på under 50.000 kr. 

Til sammenligning kan det oplyses, at der i de senere år er afskrevet følgende beløb:

2014      -0,8 mio. kr.
2013    5,4 mio. kr.  
2012    1,6 mio. kr.
Note: Minus er lig en forbedring af egenkapitalen og plus er lig en forringelse af egenkapitalen.

Af de 1,2 mio. kr., der er afskrevet i 2015 som følge af uerholdelige krav, kan de 0,6 mio. kr. henføres til manglende inddrivelse i SKAT. Her ud over er der afskrevet 0,6 mio. kr. vedr. forældet krav hos SKAT, som skal afskrives over driften. Den aktuelle usikkerhed omkring SKAT's kapacitet til at inddrive kommunale restancer betyder, at Økonomisk Afdeling følger udviklingen ekstra tæt de kommende måneder og vil præsentere Økonomiudvalget for en alternativ inddrivelsesplan, såfremt SKAT's inddrivelse udvikler sig i forkert retning.
Økonomi
Egenkapitalen er i 2015 forringet med 1,3 mio. kr.
Beslutning
Til efterretning.

Til toppen


16.   Garantiprovision ved kommunal garantistillelse


Indstilling
Fælles- og Kulturforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at udvalget tager en generel drøftelse af kommunens politik for opkrævning af garantiprovision. 
Baggrund og vurdering

Økonomiudvalget besluttede den 8. december 2015, at der skulle forelægges en generel sag til drøftelse om garantiprovision. Det skete i forbindelse med behandling af sag nr. 530 om kommunal garantistillelse for Køge Havn.

Hvornår kan kommunen stille garanti for lån

På de fleste områder fremgår det ikke eksplicit af lovgivningen, hvornår en kommune kan stille en garanti for lån. Det er derfor primært de (uskrevne) kommunalfuldmagtsregler, som afgrænser en kommunens muligheder for at stille kommunegaranti. Efter disse regler antages det, at en kommune – som alternativ til selv at varetage en opgave – på visse betingelser kan stille garanti for lån til privates/virksomheders varetagelse af opgaver, som kommunen selv lovligt kunne varetage.

Hvornår påvirker garantistillelse kommunens låneramme
Garantistillelse kan påvirke kommunens lånemuligheder. I henhold til Social- og Indenrigsministerets lånebekendtgørelse vil garantistillelse på områder, hvor kommunen ikke har låneadgang, belaste kommunens låneramme og dermed reducere kommunens egne lånemuligheder, med mindre kommunen deponerer likvide aktiver svarende til lånegarantien. I lånebekendtgørelsen er der dog eksplicit nævnt en række områder, hvor kommunen kan stille garanti, uden at det belaster kommunens låneramme. Det gælder fx forsyningsvirksomheder, alment boligbyggeri samt kommunale havne.

Lovgrundlaget for garantiprovision
Lovgivningen regulerer kun i begrænset omfang kommunernes adgang til at opkræve garantiprovision i forbindelse med garantistillelse for låntagning. Det betyder, at kommunen med enkelte undtagelser selv bestemmer om og i givet fald på hvilke vilkår, der skal opkræves garantiprovision. Blandt de væsentlige undtagelser er:

  1. Forsyningsselskaber (inkl. vandselskaber): Her kan kommunen vælge at stille garanti for vandselskabernes låntagning, men i så fald skal kommunen opkræve garanti på markedsmæssige vilkår. I denne kategori befinder Køge Afløb, Køge Vand samt Borup Varmeværk sig.
  2. Fælleskommunale selskaber (§ 60 selskaber): Fælleskommunale selskaber har direkte adgang til at optage lån i Kommunekredit, som de deltagende kommuner hæfter solidarisk for. Her har kommunens revision tidligere vurderet, at der ikke er mulighed for at opkræve garantiprovision. Kategorien omfatter fælleskommunale selskaber som VEKS og KARA/NOVOREN.
  3. Boliger efter almenboliglovgivningen: Her har kommunen ikke hjemmel til at opkræve garantiprovision ved garantistillelse for låntagning.      

Baggrunden for, at der for forsyningsselskaber skal opkræves garantiprovision på markedsmæssige vilkår ved garantistillelse, er, at kommunen ikke må bruge sine skatteindtægter til at yde tilskud til en eventuel begrænsede kreds af borgere, som er forsynet af forsyningsvirksomheden. En vederlagsfri garanti vil indebære, at kommunen yder et tilskud til forsyningsvirksomheden, som vil forrykke byrde­fordelingen mellem borgerne, jf. ”hvile i sig selv-princippet”. De skattefinansierede og takstfinansierede områder skal således holdes adskilt.

Omvendt kan det anses for at være udlodning fra selskabet til kommunen, såfremt forsyningsselskabet betaler kommunen en garantiprovision, som er højere end markedsprisen. I så fald kan det medføre en straf i form af reduceret bloktilskud svarende til udlodningen. 

Det skal for en god ordens skyld bemærkes, at Køge Havn ikke anses for at være en forsyningsvirksomhed.

Begrebet ”Garantiprovision på markedsmæssige vilkår”
Der er ikke nogen autoritativ fortolkning af, hvordan garantiprovision på markedsmæssige vilkår skal forstås. Det tidligere Økonomi- og Indenrigsministerium har i 2013 tilkendegivet, at det er afgørende, at kommunen udfolder rimelige og sædvanlige bestræbelser på at konstatere, hvad et vederlag på markedsvilkår indebærer i det konkrete tilfælde. Det kan for eksempel ske ved konsultation af kommunens bank eller andre finansielle rådgivere, eller foretagelse af undersøgelse af prisniveau i andre tilsvarende sager. Ifølge ministeriet må det endvidere tilkomme kommunen et vist skøn, hvis der er flere vurderinger, som når frem til forskellige beløb.

På nuværende tidspunkt opkræver kommunen kun garantiprovision af de selskaber, hvor der er lovgivningsmæssigt krav om det. Det drejer sig om Køge Afløb, Køge Vand og Borup Varmeværk, hvor der opkræves 1,5 pct. årligt i garantiprovision af den restgæld, som kommunen stiller garanti for.

Administrationen har primo december 2015 forespurgt Jyske Bank om, hvorvidt en årlig garantiprovision på 1,5 pct. fortsat kan betragtes som værende en markedssvarende garantiprovision. Dette bekræftede Jyske Bank.

Økonomi

I budget 2016-19 er der samlet set budgetteret med indtægter i garantiprovision for 5,2 mio. kr. årligt. Langt størsteparten af indtægterne kommer fra Køge Afløb A/S, hvor kommunen ultimo 2014 havde stillet kommunegaranti for 238 mio. kr.

En ændring i procentsatsen for garantiprovision på +/- 0,1 pct. point i forhold til de nuværende 1,5 pct. vil alt andet lige indebære en merindtægt/et provenutab på ca. 0,3 mio. kr. årligt.

Beslutning
Sagen drøftet. Økonomiudvalget ønsker at få oplyst størrelsen af garantiprovision i sammenligningskommuner. Sagen genoptages efter en afklarende drøftelse med Energiforsyningen.

Til toppen


17.   Afrapporteringer på Socialstyrelsens centrale udmeldinger på henholdsvis synsnedsættelse og hjerneskadeområdet


Indstilling

Børne- og Ungeforvaltningen og Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Børneudvalg, Skoleudvalg, Social- og Sundhedsudvalg, Økonomiudvalg og Byråd, at afrapporteringerne på Socialstyrelsens centrale udmeldinger på synsområdet og hjerneskadeområdet godkendes.

Social- og Sundhedsudvalget 05-01-2016
Anbefales.

Børneudvalget 06-01-2016
Anbefales overfor Økonomiudvalg og Byråd

Skoleudvalget 06-01-2016
Anbefales overfor Økonomiudvalg og Byråd

Fraværende:
Ida Marie Kristensen (F) - Torben Haack (F) deltog i stedet.

Baggrund og vurdering
I forbindelse med evalueringen af kommunalreformen i 2013 fik Socialstyrelsen kompetence til at udsende centrale udmeldinger til kommunerne.

De to første centrale udmeldinger på det specialiserede område er
  1. Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 0-17 år og
  2. Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. 

Der er frist for afrapportering til Socialstyrelsen den 1. marts 2016 og inden skal afrapporteringen af de centrale udmeldinger godkendes i kommunalbestyrelserne. Fremadrettet vil afrapporteringerne foregå i sammenhæng med de årlige rammeaftaler. Styregruppen for rammeaftalen, K17 og KKR anbefaler afrapporteringerne på de to centrale udmeldinger til kommunerne og Regionen. 

De centrale udmeldinger indeholder en række spørgsmål til, hvordan hver region planlægger og koordinerer højt specialiserede indsatser og tilbud til disse grupper.

Formålet med de centrale udmeldinger er at sikre den nødvendige koordination og planlægning af de højt specialiserede indsatser og tilbud på tværs af kommuner og regioner i forhold til målgruppen for børn og unge med alvorlige synsnedsættelser og målgruppen for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade.

De 17 kommuner og Region Sjælland har udarbejdet fælles rapporter på spørgsmålene i Socialstyrelsens centrale udmeldinger.

Rapporterne bygger på kommunernes svar, afholdelse af workshops med bestillere og udbydere på området samt inddragelse af en nedsat arbejdsgruppe (ekspertpanel), der har vurderet afrapporteringerne ud fra en faglig vinkel. Afslutningsvis er afrapporteringerne behandlet i styregruppen inden fremsendelse til K17.

Kommunernes besvarelser viser overordnet set en tilstrækkelig tilbudsvifte og en fornuftig forsyningssikkerhed, men der opleves også udfordringer.

Synsområdet:
Kommunerne i Region Sjælland melder om 114 børn/unge med synshandicap, heraf er 81 registreret i Synsregistret fordelt på 23 børn/unge med isoleret synshandicap, 43 børn/unge med sammensatte vanskeligheder og 15 børn/unge under udredning/datafejl.

Af højt specialiserede regionale tilbud anvender kommunerne Synscentralen (Vordingborg), CSU Slagelse (Center for Specialundervisning) SCR Kommunikation (Specialcenter Roskilde) og Synscenter Refsnæs.

Inden for spektret af højt specialiserede indsatser varetages ”IKT-understøttelse” og ”Sproglig indsats” hovedsageligt lokalt på kommunens andre tilbud, mens andre typer indsatser varetages i samarbejde med andre specialiserede institutioner - herunder Synscenter Refsnæs. Der er indgået flere tværkommunale samarbejdsaftaler, og når der rekvireres indsatser uden for det kommunale netværk er det primært Synscenter Refsnæs, der anvendes i form af abonnementsaftaler, specialrådgivning i KaS (Koordinering af Specialrådgivning) samt takstfinansierede undervisnings- og botilbud, herunder efterskole og STU (særlig tilrettelagt uddannelse).

Generelt oplever kommunerne ikke udfordringer i forhold til at sikre det nødvendige udbud af højt specialiserede tilbud i regionen, så længe Synscenter Refsnæs kan varetage de indsatser, som kommunerne ikke selv kan varetage. I arbejdet med den centrale udmelding er identificeret behov for: At skabe klarhed over hvor de forskellige opgaver løses mest hensigtsmæssigt, at gå i dialog med uddannelsesinstitutionerne om etablering af en specialistuddannelse, at etablere netværk, der kan generere/sprede viden og at udvikle mere fleksible tilbud. I forhold til disse behov er igangsat en række initiativer.

Samlet kan det konkluderes, at for de ca. 100 synshandicappede børn, der er indrapporteret i forbindelse med den centrale udmelding i Region Sjælland løftes kommunernes vejlednings- og rådgivningsforpligtelse fornuftigt i de tre tilbud, der leverer ydelser inden for området. Synscenter Refsnæs udgør en forudsætning for den mest specialiserede opgaveløsning med specialrådgivning i form af udredning, materialeproduktion, uddannelse af fagprofessionelle og vidensbasering af det synsfaglige arbejde. Hertil med facilitering af synsfaglige netværk for målgruppen, deres familier og synskonsulenterne.

Hjerneskadeområdet:
I Region Sjælland anvendes primært 3 højt specialiserede tilbud – BOMI, Kurhus og Kildebo.

Status er, at alle kommuner i Region Sjælland anvender specialiserede tilbud i de sager, hvor det er nødvendigt. Der er hjerneskadekoordinatorer i 15 ud af 17 kommuner. Mange har gennemført kompetenceudvikling via puljemidler.

Kommunerne i Region Sjælland har ca. 100 borgere med kompleks erhvervet hjerneskade og disse behandles primært inden for regionens egne højt specialiserede tilbud både kommunale og private tilbud, og kun i mindre grad på andre tilbud udenfor regionen.

Tilbudsviften inden for dette specialiserede område i Region Sjælland vurderes at have en god dækningsgrad i forhold til målgruppens behov for højt specialiserede tilbud. Generelt opleves ikke udfordringer i forhold til forsyningssikkerheden, men der kan være potentielle økonomiske udfordringer.

Af udfordringer nævner nogle kommuner bekymring for, at tilbuddene bliver sårbare i forhold til faglighed og økonomi på grund af den lille målgruppe og den høje pris. Det er her vigtigt, at udvikle tilbuddene, opretholde fagligheden og understøtte tilbuddene med fokus på stabil efterspørgsel.

Generelt er billedet, at kommunerne samarbejder indenfor dette specialiserede område, herunder via køb af pladser og kompetenceudvikling mv. på hinandens specialiserede tilbud. Det kommunerne ikke kan klare selv, købes oftest hos de andre kommuner i regionen eller eksternt.

Generelt er indsatsen på området tilfredsstillende. I perioden fra 2013 og fremover har kommunerne oplevet en række forbedringer med bedre visitation via bedre koordinering områderne imellem, flere og bedre genoptræningsplaner, større inddragelse af borgere og pårørende og mere samarbejde på tværs af kommunerne, hvilket skyldes, at der har været øget fokus på området.

Samlet set er det vurderingen, at kommunerne i forhold til den lille målgruppe, som den centrale udmelding dækker over, varetager opgaven tilfredsstillende. Kommunerne anvender de højt specialiserede tilbud og koordinerer mellem hjerneskadekoordinatorerne, som generelt har løftet opgaven i forhold til målgruppen.

Kommende central udmelding:
Socialstyrelsen har udsendt en central udmelding om borgere med svære spiseforstyrrelser til kommunerne 2. november 2015. Denne afrapporteres i sammenhæng med rammeaftale 2017.

Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser i forbindelse med behandlingen af afrapporteringen.
Beslutning
Anbefales.
Bilag

Til toppen


18.   Vedtægtsændringer for den selvejende institution Blåbærhuset


Indstilling
Børne- og Ungeforvaltningen indstiller til Børneudvalg, Økonomiudvalg og Byråd, at godkende nye vedtægter, for den selvejende institution Blåbærhuset.

Børneudvalget 04-11-2015
Godkendt.
Baggrund og vurdering
Den selvejende institution Blåbærhuset ønsker at få godkendt deres nye vedtægter, som afløser for vedtægterne godkendt af Køge Kommune den 20. december 2011. De nye vedtægter er ændret i forhold til:

§ 1 Institutionens forankring
Institutionen var tidligere tilsluttet landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem og derigennem lokalforeningen i Køge Kommune. Institutionen er nu tilsluttet Landsforeningen Danske Daginstitutioner.

§ 3 Bestyrelsens sammensætning
Her er tilføjet, at suppleanterne for institutionsbestyrelsesmedlemmerne og medarbejderrepræsentationen vælges for et år ad gangen. Der vælges én forældresuppleant i stedet for tidligere to.

I de nye vedtægter udgår sætningen "1 forældrevalgt medlem skal sidde i bestyrelsesforum i lokalforeningen Frie Køge".

§ 4 Valg af institutionsbestyrelse
I de nye vedtægter udgår sætningen "Bestyrelsen kan vælge at lade det medlem, der sidder i lokalforeningens bestyrelsesforum, forsætte udover den tid pågældende har barn i institutionen"

Som noget nyt afholdes valg inden udgangen af 2. kvartal mod tidligere inden udgangen af 4. kvartal.

§ 6 Konstituering
Sætningen "Bestyrelsen indstiller et medlem til bestyrelsesforum i lokalforeningen" udgår i de nye vedtægter.

§ 8 Lederens rolle i relation til institutionsbestyrelsens arbejde
Formuleringen "lederen har ikke stemmeret" indgår ikke i de nye vedtægter.

I de nye vedtægter indgår sætningen "Bestyrelsen kan efter nærmere skriftlig indgået aftale herom, i et vist omfang delegere ansættelseskompetence til institutionens leder. Uddelegeret kompetencen kan altid tilbagekaldes." I stedet udgår sætningen "Ansættelse og afskedigelse af institutionens øvrige personale, samt økonomiske dispositioner varetages af lederen efter bestyrelsens delegation og bemyndigelse."

Som noget nyt står der i vedtægterne, at "Institutionens fastansatte personale skal sikres medindflydelse i forbindelse med fastansættelse af nye medarbejdere".

§ 10 Institutionsbestyrelsens kompetence
Ny sætning "Institutionsbestyrelsen er juridisk og økonomisk ansvarlige for driften af institutionen".

§ 13 Hæftelse
Der er tilføjet to nye afsnit til § 13: "Bestyrelsens medlemmer er ansvarlige for institutionens dispositioner, kapital og gæld i overensstemmelse med dansk rets almindelige ansvarsregler." og "Bestyrelsen kan give institutionens leder prokura for så vidt angår dispositioner vedrørende institutionens daglige drift".

Forvaltningen har ingen bemærkninger til nye vedtægter og indstiller derfor til, at de kan godkendes.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune ved vedtægtsændringen.
Beslutning
Anbefales.
Bilag

Til toppen


19.   Børn og Unge-politik 2016-19


Indstilling
Børne- og Ungeforvaltningen indstiller, at Børneudvalg og Skoleudvalg overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefaler at godkende Børn og Unge-politik 2016-19.

Børneudvalget 06-01-2016
Anbefales overfor Økonomiudvalg og Byråd.

Skoleudvalget 06-01-2016
Anbefales overfor Økonomiudvalg og Byråd.

Fraværende:
Ida Marie Kristensen (F) - Torben Haack (F) deltog i stedet.
Baggrund og vurdering
Køge Kommunes Børn og Unge-politik udløber med udgangen af 2015. Børn og Unge-politikken blev udarbejdet i 2009 med henblik på at skabe fælles identitet og retning på Børn og Unge-området. Politikken blev udarbejdet med inddragelse af en lang række interessenter fra hele området, fx bestyrelsesrepræsentanter/forældre, politikere børn og unge, lærere, pædagoger og ledere. I 2013 blev der foretaget en midtvejsevaluering, som viste, at der var igangsat projekter og initiativer som en del af udmøntningen af politikken.

Børn og Unge-politikken 2016-19 er bygget op omkring en vision, et værdigrundlag samt 10 mere konkrete målsætninger. Skoleudvalget godkendte den 12. august 2015 at videreføre visionen uændret og at tilpasse værdier og målsætninger med inddragelse af relevante interessenter og den 4. november 2015 at sende udkast til Børn og Unge-politik i høring med høringsfrist den 7. december 2015.

I høringssvarene, der er vedhæftet som bilag, peges der på uklarhed om eventuel prioritering af det, der i den første udgave blev kaldt handleforslag. På baggrund af høringssvarene har forvaltningen udvalgt væsentlige indsatser, der med udgangspunkt i eksisterende tiltag vil medvirke til opfyldelse af de enkelte målsætninger.  Handleforslagene er således erstattet af et afsnit "Fremover understøtter vi", hvori disse prioriterede indsatser beskrives.

Ligeledes efterlyses tydeliggørelse af, i hvilket omfang de beskrevne handleforslag betragtes som obligatoriske. Der er en forventning om, at der i høj grad bakkes op om de prioriterede indsatser lokalt, men også at der er plads til lokale variationer i udmøntningen, så indsatsen kan tilpasses lokale forhold.

I nogle høringssvar efterspørges evaluerbare målsætninger med tydelige succeskriterier. Indsatserne er nu beskrevet, så det er muligt at opstille succeskriterier, tegn på målopfyldelse mv., såfremt der træffes beslutning herom. Flere af de prioriterede indsatser understøttes af igangsatte og planlagte aktiviteter, så det handlingsrettede perspektiv sikres, og det er forvaltningens vurdering, at succeskriterier og tegn på målopfyldelse mest hensigtsmæssigt indarbejdes i allerede eksisterende og kommende indsats- og projektbeskrivelser eller at der alternativt udarbejdes handleplaner, der er velegnede til dette formål.

Høringssvarene rummer endvidere en række kommentarer til de enkelte målsætninger, hvoraf nogle er indarbejdet i den foreliggende udgave. Kommentarerne kan ses i oversigtsform i skemaer, der fremgår af bilagene.

Bilagene er opdelt i høringssvar fra MED-strukturen og høringssvar fra øvrige interessenter.
Økonomi
Udgifter forbundet med udarbejdelse af ny Børn og Unge-politik afholdes inden for Børne- og Ungeforvaltningens samlede ramme.
Kommunikation
Der udarbejdes nyt lay-out til Børn og Unge-politikken i et praktisk format, som trykkes og publiceres på kommunens hjemmeside samtidig med en pressemeddelelse.
Beslutning
Anbefales.
Bilag

Til toppen


20.   Cykelsti, Ølbyvej til STC langs Snogebækken - anlægsbevilling


Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalg, Økonomiudvalg og Byråd, at der gives anlægsbevilling på 2,2 mio. kr. til anlæg af cykelsti "Snogebækstien" finansieret af rådighedsbeløb i Budget 2016.

Teknik- og Miljøudvalget 12-01-2016
Anbefales.
Baggrund og vurdering

I takt med at vejene i Skandinavisk Transport Center (STC) er anlagt, er der etableret cykelstier langs disse. Stierne er nu fortsat ad forbindelsesvejen til Egedesvej og nu hele vejen til Ll. Skensved ved det sidste cykelstiprojekt i samarbejde med Solrød Kommune og Vejdirektoratet.

For at forbinde stierne i Transportcenteret med vestsiden af Ll. Skensved er det, ved budgetforhandlingerne, besluttet at anlægge et nyt stykke sti fra den nordligste rundkørsel på Nordhøjvej placeret på nordsiden af Snogebækken. Stien vil få direkte sammenhæng til de øvrige stisystemer i den vestlige del af Ll. Skensved og sikre god cykelstibetjening mellem Ll. Skensved og Køge. 

Strækningen er ca. 500 meter lang og anlægges som en dobbeltrettet cykel-/gangsti. Der vil kunne være respektafstande til bækken, som skal overholdes ved anlægget, og dette vil blive belyst og behandlet i anlægsprojektet. 

Hvor stien tilsluttes Ølbyvej, vil overgangen til stisystemet vest for vejen skulle sikres i henhold til trafikintensitet på Ølbyvej.

Teknik- og Miljøforvaltningen vil forsøge at opnå frivillige aftaler på arealerhvervelsen, som skal ske på ekspropriationslignende vilkår.

Der er til stien prioriteret 2,2 mio. kr. i budget 2016.

Økonomi
Økonomisk Afdeling bemærker, at der søges anlægsbevilling på 2,2 mio. kr. til anlæg af cykelsti "Snogebækstien". Den budgetterede kassebeholdning vil ikke blive påvirket, da der er afsat rådighedsbeløb i budgettet.
Beslutning
Anbefales.

Til toppen


21.   Endelig vedtagelse af lokalplan 1057 for plejeboliger i Køge Nord


Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalg, Økonomiudvalg og Byråd, at lokalplan 1057 for plejeboliger i Køge Nord vedtages endeligt med de redaktionelle ændringer, der fremgår af høringsnotatet.

Teknik- og Miljøudvalget 12-01-2016
Anbefales.
Baggrund og vurdering
Byrådet vedtog den 22. september 2015 at sende forslag til lokalplan 1057 for plejeboliger i Køge Nord i offentlig høring. Planen har været i offentlig høring i perioden 25. september - 20. november 2015. Der er indkommet 1 høringssvar i høringsperioden.

Høringssvaret er fra Banedanmark og indeholder ønske om præcisering af lokalplanens indhold om støj og støjkrav jf. Miljøstyrelsens vejledninger, således at både støjgrænser for vejstøj og banestøj er medtaget i lokalplanen. Høringssvaret indeholder desuden en række andre præciseringer i lokalplanens redegørelse samt kortbilag.

Der er udarbejdet et høringsnotat, i hvilket der redegøres for høringssvaret samt Teknik- og Miljøforvaltningens forslag til ændringer i lokalplanen.

Lokalplanen muliggør opførelse af en plejeboligbebyggelse på ejendommen matr. nr. 10ea Ølsemagle By, Ølsemagle. Ejendommen ligger i Køge Nord og afgrænses af Egedesvej, Fuglebæk Allé og S-banen. Vest for S-banen løber Køge Bugt Motorvejen og København-Ringstedbanen. Lokalplanområdet er belastet med støj fra jernbaner, motorvej og Egedesvej, hvorfor der gælder særlige krav til støjhåndtering jf. Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Der er foretaget støjberegninger med udgangspunkt i den dispositionsplan, som danner grundlag for lokalplanen.
Økonomi
Lokalplanen har økonomiske konsekvenser for Køge Kommune, da den omfatter kommunal ejendom.
Beslutning
Anbefales.
Bilag

Til toppen


22.   Ændring i Flygtningekvote - 2016


Indstilling
Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller til Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalg, Økonomiudvalg og Byråd, at orientering om ny fordeling af flygtninge i 2016 tages til efterretning.

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget 11-01-2016
Sagen tiltrådt.
Baggrund og vurdering

Byrådet har den 19. oktober 2015 godkendt en fordeling af flygtninge til Køge Kommune på 133 personer i 2016. Dette antal er baseret på tal fra Udlændingeservice som Kommunekontaktrådet (KKR) har godkendt .

Efterfølgende har Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet den 11. december 2015 udmeldt ny ramme og beregninger for 2016 for kvoteflygtninge.
Disse tal forventes godkendt i KKR Sjælland den 9. februar 2016.

For Køge Kommunes vedkommende viser ministeriets beregning at vores andel af de forventede 17.000 kvoteflygtninge, for året 2016 udgør 182 personer – altså en stigning på 51 personer i forhold til ministeriets tidligere udmeldinger. Hertil skal lægges afledte familiesammenføringer m.m.

Boligplacering af flygtninge 2016, Region Sjælland

Region Sjælland

Oprindelig kvote

Ny kvote 

Greve

110

111

Køge

133

182

Roskilde

215

314

Solrød

60

81

Odsherred

89

127

Holbæk

184

241

Faxe

86

127

Kalundborg

137

183

Ringsted

65

87

Slagelse

173

225

Stevns

64

95

Sorø

85

112

Lejre

85

121

Lolland

106

155

Næstved

242

302

Guldborgsund

174

239

Vordingborg

155

205

Region Sjælland i alt

2163

2.907


Regionskvoten for Sjælland er samlet steget med 744 personer fra 2.163 personer til samlet 2.907.  

Den matematiske beregningsmodel til fordeling af flygtninge mellem kommunerne ændres fremadrettet, så modellen i højere grad tager højde for kommunernes integrationsopgaver.
I den nye beregningsmodel tæller fx udenlandske arbejdstagere, studerende, forskere, landbrugspraktikanter og au pairs ikke længere med. Det samme er tilfældet for familiesammenførte til andre end flygtninge, bl.a. danske statsborgere. Det skyldes, at kommunerne typisk ikke har integrationsopgaver for disse grupper, ud over eventuelt danskuddannelse. 
Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Beslutning
Anbefales.

Til toppen


23.   Prognoser for Køge kommune - kvoteflygtninge i 2016


Indstilling
Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller til Økonomiudvalget, at sagen drøftes og i øvrigt tages til efterretning. 
Baggrund og vurdering
Den 9. december 2015 blev der centralt udmeldt en ny flygtningekvote for 2016 ud fra Udlændige-, Integrations- og Boligministeriet. 

Kvoten varsler en stigning på landsplan på 5.000 flygtninge, fra 12.000 til 17.000 personer. Kvoten for Køge Kommune stiger således fra 133 til 182 kvoteflygtninge i perioden fra 1. marts 2016 – 28. februar 2017.  

På denne baggrund har forvaltningen udarbejdet en ny prognose for 2016 med tilgang af familiesammenføringer, børn og boliger. Notatet vedlægges til orientering. 

I tilslutning hertil er i de respektive fagforvaltninger foretaget et foreløbigt økonomiskøn over konsekvenserne for budgetår 2016. Dette notat vedlægges ligeledes, idet det bemærkes at der endnu ikke er viden om eller regnet på, hvorvidt Køge Kommune kan påregne øgede tilskud fra staten eller i hvilket omfang den såkaldte ”budgetgaranti for overførselsindkomster” vil blive påvirket. 

Der er således tale om et foreløbigt budgetskøn, som forvaltningerne frem mod 2. Økonomiske Redegørelse vil søge at kvalificere. 


Opmærksomheden henledes i øvrigt på, at der i budgetoverslag for årene 2017 -2019 alene er indarbejdet økonomiske forudsætninger for ca. 40 kvoteflygtninge.

Økonomi
De økonomiske konsekvenser er således foreløbige/uafklarede.
Beslutning

Økonomiudvalget fik supplerende omdelt en foreløbig økonomiberegning på flygtningeområdet for årene 2017 til 2019.

Økonomiudvalget noterede sig at kvoteflygtningen for 2017 - 2019 indregnes med 132 personer (tidligere 43 personer) - samt at Direktionen allerede har iværksat et afdæknings-/beregningsarbejde med henblik på, om muligt, at få tilpasset/nedbragt kommunens udgifter på flygtningeområdet.

Der udarbejdes pressemeddelelse.

Bilag

Til toppen


24.   Stort venskabsmøde i Skagafjordur i dagene 30. maj - 2. juni 2016


Indstilling
Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller til Økonomiudvalget, at udvalget træffer beslutning om,
  1. hvem der skal deltage i venskabsmødet i Skagafjordur den 30. maj - 2. juni 2016,
  2. hvordan forvaltningen skal planlægge i forhold til afrejse- og hjemtransport.
Baggrund og vurdering
På borgmestermødet i Kongsberg i maj 2015 inviterede Skagafjordur til stort venskabsbymøde på Island i 2016.

Det blev besluttet, at mødet skal afholdes tirsdag den 31. maj og onsdag den 1. juni 2016.

Ankomst til Skagafjordur vil derfor være mandag den 30. maj og afrejse fra Skagafjordur torsdag den 2. juni.

Byrådssekretariatet foreslår, at Økonomiudvalget drøfter om det vil være hensigtsmæssigt, at rejse fra København søndag den 29. maj med mulighed for overnatning i Reykjavik inden den videre tur til Skagafjordur.

Endvidere foreslår Byrådssekretariatet, at Økonomiudvalget ligeledes drøfter om deltagerne skal have mulighed for at blive i Reykjavik (for egen regning) efter besøget i Skagafjordur.

Skagafjordur har endnu ikke sendt invitationer til mødet, men af hensyn til deltagernes mulighed for at kunne reservere tidspunktet foreslås det, at udvalget allerede nu udpeger repræsentanter til at deltage i venskabsbymødet.

I henhold til de udarbejdede retningslinjer for venskabsbysamarbejdet må det forventes, at Skagafjordur vil invitere op til 15 deltagere med ledsagere.

Det blev på borgmestermøde i Kongsberg aftalt, at temaerne på venskabsbymødet i Skagafjordur vil være:
  • Unges deltagelse og involvering i de nordiske kommuner.
  • Integration af flygtninge.
  • Ændringer og udvikling på uddannelsesområdet.
Økonomi
Udgiften til venskabsbymødet kendes endnu ikke, men vil kunne afholdes indenfor den afsatte budgetramme.
Beslutning

Deltagerkreds:

  • Økonomiudvalget deltager med 6/5 personer (MJ/PS) - ekskl. ledsagere.
  • Administrationen deltager med 2 personer, ekskl. ledsagere.

Afrejse mandag.


Til toppen


25.   Deltagelse i Folkemødet på Bornholm 2016


Indstilling
Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller til Økonomiudvalget, at deltagelse i Folkemødet på Bornholm i 2016 drøftes, herunder det økonomiske tilskud til den enkelte deltager.
Baggrund og vurdering

Folkemødet på Bornholm foregår i Allinge fra den 16. – 19. juni 2016.

Det primære formål med Folkemødet er at styrke demokratiet og dialogen i Danmark.

Folkemødet vil i 2016 blive afholdt for 6. gang og havde i 2015 ca. 25.000 besøgene om dagen i folkemødebyen.

Folkemødets events bliver afholdt i mødelokaler, på skibe, i telte, under åben himmel., på restauranter o.l. spredt over et område, der strækker sig over ca. en kilometer.

Økonomiudvalget besluttede i 2015 at Byrådets medlemmer kunne oppebære et kommunalt tilskud på 2.000 kr. ved deltagelse med henblik på politisk dialog, netværksskabelse samt varetagelse af Køge Kommunes interesser samt at deltagerne selv booker overnatning.

Det kommunale tilskud blev i 2015 udbetalt på grundlag af en tro- og love-erklæring om, at beløbet er medgået til formålet.

Økonomi
Deltagelse i Folkemødet er gratis, men deltagerne skal selv finde overnatnings- og transportmuligheder.

Der er budgetmæssig dækning på kontoen, såfremt Økonomiudvalget beslutter at udbetale 2.000 kr. som kommunalt tilskud til deltagerne.
Beslutning
Godkendt som forrige år.

Til toppen


26.   Byrådets IT udstyr


Indstilling
Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget godkender oplæg til tilbud om nye pc'ere og printere til byrådsmedlemmerne.
Baggrund og vurdering
Byrådssekretariatet har i september og oktober måned foretaget en spørgeskemaundersøgelse af Byrådets behov for printere m.m.

Byrådssekretariatet har i alt modtaget 20 medlemmers spørgeskemaer retur, som i hovedtræk giver udtryk for:
  • Der er behov for større og mere stabil printerløsning.
  • Der er behov for en lille bærbar og stabil computer.
  • Der ønskes nemmere adgang til og bedre synkronisering mellem mail, kalender og telefon.

Direktionen anbefaler på den baggrund, at alle Byrådsmedlemmerne tilbydes en bærbar PC og en større printer.

Det foreslås, at to byrådsmedlemmer udpeges til at udvælge modellerne.

IT-Afdelingen er tillige anmodet om at se på spørgsmålet om nemmere adgang og synkronisering.

Økonomi
Udgiften forbundet med indkøb af nye pc'ere og printere holdes inden for budgettet for den politiske organisation.
Beslutning

Godkendt.

Dora Olsen (O) og Torben Haack (F) deltager ved udvælgelsen.


Til toppen


27.   Retningslinjer for tabt arbejdsfortjeneste til byrådets medlemmer


Indstilling
Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller til Økonomiudvalget, at forslag til retningslinjer for tabt arbejdsfortjeneste i Køge Kommune - gældende fra 1. januar 2016 drøftes.
Baggrund og vurdering

Køge Kommune har haft den praksis, at reglerne om tabt arbejdsfortjeneste til byrådsmedlemmer er administreret sådan, at der alene er blevet udbetalt tabt arbejdsfortjeneste for de møder og aktiviteter, som kommunen er forpligtet til i henhold til styrelseslovens bestemmelser.

For de møder og aktiviteter, hvor styrelsesloven giver mulighed for at få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste under forudsætning af at Byrådet beslutter det, er der ikke blevet udbetalt tabt arbejdsfortjeneste.

I 2015 har fire byrådsmedlemmer fået udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste mod at blive reguleret i det faste vederlag.

Forvaltningen har oplevet flere situationer, hvor det ville have været hensigtsmæssigt, at der var truffet en politisk beslutning og fastsat regler for udbetaling og administration af tabt arbejdsfortjeneste til byrådets medlemmer.

Endvidere har BDO i delberetningen for regnskabsåret 2014 anbefalet, at arbejdet med skriftlige forretningsgange vedrørende tabt arbejdsfortjeneste prioriteres, da erfaringer viser, at sådanne er med til at mindske usikkerhed og sikre en ensartet praksis.

Reglerne om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste har ikke til formål at sikre, at der ydes fuld erstatning til samtlige aktiviteter, som byrådsmedlemmet deltager i. Byrådsmedlemmer, der vælger tabt arbejdsfortjeneste, reduceres alene med 20.000 kr. årligt. De pågældende byrådsmedlemmer får fortsat størstedelen af det faste vederlag. Dette vederlag formodes derfor, udover mødeforberedelse, at skulle dække de aktiviteter, der ikke modtages tabt arbejdsfortjeneste for.

Når et byrådsmedlem vælger at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, har medlemmet ret til erstatning i forbindelse med møder, kurser, seminarer mv. under visse forudsætninger. Forudsætningerne fremgår af vedlagte notat.

Herudover kan Byrådet beslutte at yde erstatning for nærmere beskrevne aktiviteter, som byrådsmedlemmet ikke har et krav på at få erstatning for. Hvilke aktiviteter det drejer sig om fremgår ligeledes af vedlagte notat.

Endelig er der en række møder og aktiviteter, hvortil der ikke lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Det vedlagte forslag til retningslinjer for tabt arbejdsfortjeneste vil medføre følgende:

  1. At det er Byrådet, der tager stilling til eventuelle anmodninger fra byrådsmedlemmer, der måtte ønske tabt arbejdsfortjeneste ud over møde- og transporttid begrundet i, at karakteren af vedkommendes arbejde gør, at byrådsmedlemmet lider tab derudover, jf. ad 1 nedenfor.
  2. At området under litra c (kurser, konferencer, årsmøder m.v.) udvides i forhold til praksis i dag, så der gives adgang til tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse i kurser fra udvalgte kursusudbydere forudsat, at hele Byrådet eller udvalget er inviteret til at deltage i kurset, jf. ad 4 nedenfor.
  3. At udbetaling af eventuel tabt arbejdsfortjeneste til kurser, konferencer, årsmøder m.v., udover dem der er nævnt under punkt 4 i forslaget, afgøres i Byrådet efter konkrete anmodninger, jf. ad 4 nedenfor.
  4. At kompetencen til at træffe beslutning i afgørelser, i forhold til punkt 3 ovenfor, delegeres fra Byrådet til Økonomiudvalget, idet styrelsesloven giver mulighed for at delegere denne kompetence til Økonomiudvalget, jf. ad 4 nedenfor.
  5. At der alene udbetales tabt arbejdsfortjeneste for "andre kommunale hverv", når Byrådet særskilt har truffet beslutning herom og dette er protokolleret, jf. ad 7 nedenfor.
  6. At de under punkt 9 foreslåede krav til dokumentation for henholdsvis lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende skal være gældende i Køge Kommune, jf. ad 9 nedenfor.
  7.  At de under punkt 10 foreslåede krav til indberetning og kontrol, i forbindelse med udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste, skal være gældende i Køge Kommune, jf. ad 10 nedenfor.

Nedenfor er opridset forvaltningens bemærkninger og anbefalinger til de enkelte punkter i forslaget til udbetaling og administration af tabt arbejdsfortjeneste til byrådsmedlemmer.

Ad. 1: Tabt arbejdsfortjeneste udover møde- og transporttid
Som det fremgår af vedlagte notat, punkt 1, er det udgangspunktet, at der udbetales tabt arbejdsfortjeneste for mødetid og for transporttid.

 

Kun hvis indholdet eller karakteren af vedkommendes arbejde gør, at byrådsmedlemmet lider tab derudover, kan dette tab erstattes. I disse tilfælde skal Byrådet tage stilling til om der kan udbetales tabt arbejdsfortjeneste for en hel arbejdsdag eller et vist antal timer, selv om varetagelsen af det kommunale hverv ikke har haft en tilsvarende tidsmæssig udstrækning.

Forvaltningen foreslår, at det er Byrådet der træffer beslutning såfremt et byrådsmedlem mener at være berettiget til tabt arbejdsfortjeneste udover mødetiden og tiden til transport til og fra mødet. Forvaltningen vurderer, at det rent praktisk vil være vanskeligt at lave generelle regler herom, da de enkelte byrådsmedlemmers ansættelsesforhold og vilkår er meget forskellige.

Ad. 2: Litra a - møder i Byrådet, stående udvalg og underudvalg
For så vidt angår aktiviteterne omfattet af litra a er disse lovbestemte og fastlagt på et objektivt grundlag så det vurderes, at der ikke er behov for, at Byrådet træffer særskilte beslutninger på dette område.

Ad. 3: Litra b - møder ved varetagelsen af kommunale hverv efter udpegning eller valg af Byrådet
For så vidt angår aktiviteterne omfattet af litra b er disse lovbestemte og fastlagt på et objektivt grundlag så det vurderes, at der ikke er behov for, at Byrådet træffer særskilte beslutninger på dette område.

Ad. 4: Litra c - kurser m.v., som Byrådet anser for at have betydning for varetagelsen af hverv under litra a og litra b
Det skal bemærkes, at forvaltningen i forslaget har lænet sig relativt tæt op ad den hidtidige praksis, der har været anvendt i forhold til litra c – nemlig alene at udbetale tabt arbejdsfortjeneste til de aktiviteter, hvor byrådsmedlemmet har krav på erstatning.

Dog foreslår forvaltningen, at området under litra c (kurser, konferencer, årsmøder m.v.) udvides, så der gives adgang til tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse i kurser fra udvalgte kursusudbydere forudsat, at hele Byrådet eller udvalget er inviteret til at deltage i kurset.

Det skal understreges, at dette forslag alene er udarbejdet som et muligt udgangspunkt for retningslinjer. Byrådet kan naturligvis beslutte, at den nuværende praksis skal videreføres i forhold til litra c - eller Byrådet kan beslutte, at udvide i forhold til forvaltningens forslag.

Det skal dog bemærkes, at såfremt Byrådet beslutter at give adgang til tabt arbejdsfortjeneste for møder og aktiviteter, som der ikke gives erstatning for i dag, så vil det have budgetmæssige konsekvenser.

Endvidere foreslår forvaltningen, at udbetaling af eventuel tabt arbejdsfortjeneste til kurser m.v. udover dem, der konkret er nævnt under punkt 4, afgøres i Byrådet efter konkrete anmodninger.

I forlængelse heraf foreslås, at kompetencen til at træffe beslutning i afgørelser i forhold til litra c delegeres fra Byrådet til Økonomiudvalget, idet styrelsesloven giver mulighed for at delegere denne kompetence til Økonomiudvalget.

Ad. 5: Litra d - seminarer
For så vidt angår aktiviteterne omfattet af litra d er disse lovbestemte og fastlagt på et objektivt grundlag så det vurderes, at der ikke er behov for, at Byrådet træffer særskilte beslutninger på dette område.

Ad. 6: Litra e - deltagelse i revisionens forelæggelse af beretninger
For så vidt angår aktiviteterne omfattet af litra e er disse lovbestemte og fastlagt på et objektivt grundlag så det vurderes, at der ikke er behov for, at Byrådet træffer særskilte beslutninger på dette område.

Ad. 7: Litra f - varetagelse af andre nærmere angivne kommunale hverv efter anmodning fra Byrådet eller dets udvalg
Byrådet kan beslutte, at der ydes tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre nærmere angivne kommunale hverv - efter anmodning fra Byrådet eller dets udvalg.

Denne bestemmelse omfatter andre kommunale hverv end de, som er omfattet af litra a og litra b.

Forvaltningen foreslår, at Byrådet beslutter, at der alene udbetales tabt arbejdsfortjeneste for andre kommunale hverv, når Byrådet særskilt har truffet beslutning herom og dette er protokolleret.

Det understreges, at Byrådet naturligvis kan træffe beslutning om at indskrænke i forhold til dette forslag, så der ikke udbetales tabt arbejdsfortjeneste for møder og aktiviteter under litra f - eller Byrådet kan beslutte, at der udbetales tabt arbejdsfortjeneste for nærmere beskrevne hverv og aktiviteter - uden at Byrådet skal træffe konkret beslutning herom.

Under punkt 7 i vedlagte notat er beskrevet eksempler på "andre kommunale hverv". 

Ad. 8: Litra g - udførelse af andre aktiviteter i forbindelse med de under a-f nævnte møder mv.
Der kan ikke ydes tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse i aktiviteter under litra g.

Under punkt 8 i vedlagte notat er beskrevet eksempler på møder og aktiviteter hørende under litra g.

Ad. 9: Dokumentation for udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste
Forvaltningen foreslår, at de under punkt 9 foreslåede krav til dokumentation for henholdsvis lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende skal være gældende i Køge Kommune. Kravene er stort set identiske med den praksis, der følges i dag.  

Ad. 10: Indberetning af og kontrol med udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste
Forvaltningen foreslår, at de under punkt 10 foreslåede krav til indberetning og kontrol i forbindelse med udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste skal være gældende i Køge Kommune. Kravene er stort set identiske med den praksis, der følges i dag.

Økonomi
En vurdering af de økonomiske konsekvenser vil afhænge af de valg, som Økonomiudvalget træffer og vil blive indarbejdet i en efterfølgende sag til Økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutning

Anbefalingerne (1-7) følges.

Der udarbejdes ajourført regulativ til endelig godkendelse.

Bilag

Til toppen


28.   Orientering fra kommunaldirektør og fra borgmester


Beslutning
Intet.

Til toppen


29.   Eventuelt


Beslutning
Intet.

Til toppen


30.   Salg af parcelhusgrund Kildebjergs Agre, Bjæverskov (Lukket punkt)



Til toppen


31.   Salg af parcelhusgrund Kildebjergs Agre, Bjæverskov (Lukket punkt)



Til toppen


32.   Salg af parcelhusgrund Kildebjergs Agre 23, Bjæverskov (Lukket punkt)



Til toppen


33.   Salg af parcelhusgrund Kildebjergs Agre, Bjæverskov (Lukket punkt)



Til toppen


34.   Salg af ejendom (Lukket punkt)



Til toppen


35.   Cykelsti, Ølbyvej til STC langs Snogebækken - Princip beslutning om ekspropriation (Lukket punkt)



Til toppen


36.   Bjerggade 2. Taksationskommissionskendelse. (Lukket punkt)



Til toppen


37.   Senior- og fratrædelsesaftale (Lukket punkt)



Til toppen


38.   Orientering fra kommunaldirektør og fra borgmester (Lukket punkt)



Til toppen


39.   Eventuelt (Lukket punkt)



Til toppen

Opdateret af Køge Kommune 20.01.16