Referat af møde i Økonomiudvalget

Spørgerammen for trivselsmålingen er baseret på spørgerammen "Trivselsmeter", der er udarbejdet af KL og KTO med bistand fra Det nationale Forskningscenter om Arbejdsmiljø i forbindelse med indgåelse af Aftale om trivsel og sundhed, men struktureret efter det personalepolitiske grundlag. Spørgerammen er udvidet i forhold til spørgsmålene om krænkende handlinger.

De overordnede resultater fra trivselsmålingen viser:

• Trivselsmålingen har opnået en svarprocent på 88, som er virkelig høj.  
• Svarprocenten har været jævnt stigende fra 63 % i 2010 til 83 % i 2018 og altså denne gang til 88 %

• Der er fortsat gode resultater for det to indeks – medarbejdertrivselsindekset og social kapitalindeks.
• MTI - medarbejdertrivselsindeks - består af et gennemsnit af trivselstemaerne med undtagelse af spørgsmål om krav i arbejdet. MTI er 5,4, som betegnes som Godt.
• Ved benchmark af MTI op mod seneste måling i 2018 ses, at MTI ligger på nøjagtig samme niveau.
• SKI - Social Kapital Indeks - viser et gennemsnit for spørgsmål om tillid, retfærdighed og samarbejdsevne. SKI er på 75, som betegnes som Godt.
• Ved benchmark af SKI op mod 2018-målingen ses, at SKI ligger uændret på samme niveau.

• Der er et godt samlet resultat for det personalepolitiske indeks
• Personalepolitisk indeks er et gennemsnit af resultaterne af spørgsmålene grupperet efter pejlemærkerne i det personalepolitiske grundlag henholdsvis Åbenhed, Ordentlighed, Faglighed, Indflydelse og ansvar samt Vækst og udvikling. Personalepolitisk indeks ligger på 75, som betegnes som Godt.
• Resultaterne for spørgsmålene indenfor pejlemærket Faglighed er højest, mens resultaterne indenfor pejlemærket Vækst og udvikling er lavest. 
• Benchmarkes med personalepolitisk indeks for 2018-målingen ses, at resultatet i 2020 er en anelse højere end i 2018, og at fordelingen mellem højeste og laveste værdi er den samme.

• Der er en lille med positiv udvikling vedrørende vurderingen af de fysiske rammer.
• I trivselsmålingen indgår også spørgsmål om de fysiske rammer, idet arbejdsmiljøgrupperne skal lave APV-opfølgning ud fra resultaterne.
• Resultaterne i denne kategori viser en lille, men positiv udvikling i forhold til fysiske forhold og indretning, indeklima og støj.
• Disse emner rummer samlet set den laveste tilfredshed med en score på 4,7, der betegnes som Acceptabelt. 

• Der er fortsat gode tilbagemeldinger vedrørende ledelse
• Trivselsmålingen indeholder spørgsmål om samarbejdet med den nærmeste leder, der giver direkte feedback til den nærmeste leder.
• Resultaterne er meget positive, idet alle fem spørgsmål ligger solidt i kategorien Godt.
• Benchmark op mod tidligere måling viser, at niveauet er stort set uændret, dog med en lille stigning i resultatet om lederens organisering af arbejdet.
• Alle ledere (inkl. mellemledere), der har 5 eller flere besvarelser modtager en særskilt lederfeedbackrapport med afrapportering af de 5 lederfeedback spørgsmål.

• Der er fortsat fokus på stress
• Trivselsmålingen indeholder en stressmåling, der består af en grafik over sammenhængen mellem krav, indflydelse og udviklingsmuligheder. Sammenhæng mellem disse faktorer har længe været stressforskningens forklaring på udvikling af arbejdsrelateret stress.
• Resultatet viser, at kravene samlet set er høje, men da niveauet for kontrol (målt på indflydelse og udviklingsmuligheder) tilsvarende er højt, placeres Køge Kommune samlet i feltet Aktiv, hvor der er potentiale for motivation, trivsel og vækst.  

• Der er fortsat fokus på krænkende adfærd:
  • Trivselsmålingen indeholder som de tidligere målinger også resultater for krænkende adfærd. Ved denne måling er der sket en udvidelse dels på grund af lovændring og dels med henblik på at give arbejdsmiljøgrupperne bedre handlerum.
  • Resultaterne viser, at der er et lille antal medarbejdere, der oplever krænkende adfærd i arbejdslivet i form af bl.a. uønsket seksuel opmærksomhed, trusler og fysisk vold.
  • Krænkelserne optræder i borgerrelationen, og peger i retning af behov for at fortsætte det centrale og lokale arbejde med at forebygge krænkende adfærd. Centralt forebygges og håndteres krænkende adfærd ved retningslinjer, der tydeligt angiver, at krænkelser ikke tolereres, og der er procedurer og hjælp at hente i de få tilfælde, det måtte ske. Hvor det er relevant, arbejdes der lokalt konkret forebyggende med borgerrelationen med henblik på at forstå barnets/borgerens situation og dermed forebygge, at eksempelvis afmægtighed fører til vold mod medarbejderne. Tilsvarende forebygges, at medarbejdere, der arbejder med demente borgere, ikke udsættes for uønsket seksuel opmærksomhed.
  • Trivselsmålingen viser, at 12% har oplevet fysisk vold fra borgere inden for det seneste år og 7 % har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed fra borgere. Niveauet er det samme som i 2018.

Den videre proces:
Trivselsrapporterne med resultater på forvaltnings-, afdelings- og arbejdspladsniveau er sendt til ledere og arbejdsmiljørepræsentanter den 2. december 2020. Arbejdsmiljøgrupperne har til opgave at følge op på trivselsmålingens resultater og lave APV-handleplan. Hertil kan trivselskataloget med tilbud om konsulenthjælpen anvendes. Hoved MED-udvalget og Lederforum har drøftet resultaterne i december.