Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Referat af møde i Økonomiudvalget

Den 13.09.2016 kl. 13:00 i Mødelokale 3


Indholdsfortegnelse


Lukkede Punkter


Deltagere:

Dora Olsen, (O)
Flemming Christensen, (C)
Marie Stærke, (A)
Mette Jorsø, (V)
Niels Rolskov, (Ø)
Torben Haack, (F)
Trine Hastrup, (V)


298.   Godkendelse af dagsorden


Beslutning

Godkendt.

Sag nr. 306 blev behandlet efter sag nr. 299.

Fraværende
Trine Hastrup (V)

Til toppen


299.   Status på bygge- og anlægsarbejder for Sjællands Universitetshospital


Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget drøfter Region Sjællands præsentation samt Teknik- og Miljøforvaltningens orientering og tager disse til efterretning.

Baggrund og vurdering

Region Sjælland, repræsenteret ved byggechef Kurt Reitz og projektdirektør Helle Gaub, er inviteret til at give en status på bygge- og anlægsarbejderne for Sjællands Universitetshospital.

Region Sjælland har i maj måned i år påbegyndt de første anlægsarbejder for Sjællands Universitetshospital.

Det endelige projekt for første byggeetape (B1), som omfatter hospitalets sydligste sengebygning, er dog endnu ikke færdiggjort. Regionsrådet behandlede et dispositionsforslag for Sjællands Universitetshospital i februar 2016. I dispositionsforslaget var sengebygningernes facader ændret i forhold til konkurrenceforslaget fra 2013 fra et ’åbent arkitektonisk udtryk´ til et mere ’lukket udtryk’. Facaderne bliver endeligt bearbejdet i forbindelse med udarbejdelse af projektet for første sengebygning.

Facadernes udformning blev drøftet på Økonomiudvalgets møde den 8. marts 2016. Efterfølgende den 6. april 2016 havde repræsentanter fra Økonomiudvalget møde med repræsentanter fra Regionsrådet, hvor facaderne blev drøftet. Yderligere har Økonomiudvalget den 17. maj 2016 været til møde på Køge Sygehus og fik en præsentation af Universitetshospitalet.

Teknik- og Miljøforvaltningen har i samarbejde med Regionen etableret en række samarbejdsfora på forskellige niveauer. Forvaltningen har ikke i gennem disse fora fået yderligere oplysninger om status på facaderne.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 1. september 2016 at sende Regionens ansøgning om dispensation til at forøge højderne på de centrale sengebygninger for hospitalet i høring. Dispensationen omhandler ikke facaderne på sengebygningerne.
Økonomi
Intet at bemærke.
Beslutning

Til efterretning.

Projektdirektør Helle Gaub og Byggechef Kurt Reitz fra Universitetshospital Sjælland deltog i mødet.

Fraværende
Trine Hastrup (V)

Til toppen


300.   OPUS-sygefraværsrapport, 3.2015-2.2016 samt KRL-sygefraværsopgørelser for 2015


Indstilling
Kultur- og Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at
  1. OPUS-sygefraværsrapport for årsperioden 3. kvartal 2015 til 2. kvartal 2016 tages til efterretning,
  2. KRL-sygefraværsopgørelser for 2015 tages til efterretning.
Baggrund og vurdering

KRL (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) har den 25. maj 2016 udgivet sygefraværsstatistik for 2015 for landets kommuner og regioner. Derfor medtages KRL-sygefraværsopgørelser ved denne rapportering.

Ad 1: OPUS-sygefraværsrapport for perioden 3. kvartal 2015 til 2. kvartal 2016
Sygefraværet ved udgangen af 2. kvartal 2016 udgør 5,4 % samlet for Køge Kommune, jf. vedhæftede bilag 1. I forhold til året før (forrige 12 måneder) ses et fald på 0,3 %-point og hele 2015 (5,6 %) et fald på 0,2 %-point. 

Ad tabel 1:
I vedhæftede sygefraværsrapport (bilag 1) vises fraværsprocenter den seneste
årsperiode (12 måneder) for hver forvaltning. Ligeledes vises fraværsprocenten de forrige 12 måneder (dvs. året før) samt desuden fraværet i sidste hele kalenderår (2015). Det bemærkes, at fraværet er faldet det seneste år i alle 4 forvaltninger. I forhold til tallet for 2015 er der ligeledes sket et fald i 3 ud af 4 forvaltninger, mens Velfærdsforvaltningen det sidste halve år, efter fald i sygefraværet, oplever en mere stagnerende tendens.

Desuden vises andel af medarbejdere uden sygefravær de seneste 12 måneder, opgørelse over fraværet målt i dage samt antal årsværk. Desuden vises antal personer den seneste måned (juni 2016). Fraværet målt i antal dage udgør i gennemsnit 14,2 dage pr. fuldtidsmedarbejder, dækkende et gennemsnit fra 7,2 dage i Kultur- og Økonomiforvaltningen til 17,2 dage i Velfærdsforvaltningen.

Ad tabel 2:
Her vises fordelingen af fraværet på hhv. korttids- og langtidsfravær vist i 5 forskellige intervaller hhv. de seneste 12 måneder og de forrige 12 måneder. Der ses et mindre fald i andelen af fraværet, der tilhører perioder over 91 dage, dog marginalt. Faldet er primært sket i Velfærdsforvaltningen, der er faldet fra 17 % til 11 %. Der ses en mindre stigning i fraværet fra 8-30 dage samt 2-7 dages fraværet. Der er fortsat mindre fald i andelen for 1-dagsfraværet.
 
Ad tabel 3:
Her vises først fordelingen af antal sygefraværsperioder inden for de forskellige intervalperioder og derefter den gennemsnitlige længde (sygefraværsdage). Der vises desuden en estimeret fraværsløn, som er baseret på et gennemsnit af timelønnen for den konkrete enhed. Dermed er det et estimat på, hvad fraværet koster, uden dog at tage højde for refusion, vikarudgifter m.m. Det ses, at der i årsperioden 3. kvartal 2015 til 2. kvartal 2016 har været 57 perioder over 91 dage. Ved sidste opgørelse (udgangen af marts) var der i årsperioden 52 perioder over 91 sygedage. Den gennemsnitlige længde var på 137,6 dage imod en gennemsnitlig længde på 131,7 dage ved sidste rapportering. Teknik- og Miljøforvaltningen har det laveste gennemsnit på de lange sygefraværsperioder (over 91 dage) på 124,8 dage efterfulgt af Kultur- og Økonomiforvaltningen med 125,0 dage.

Jf. rapporten udgjorde 1-dags fraværet, opgjort i antal perioder, 6.148 perioder (dage). Der ses dermed igen et lille fald i antal perioder efter 6.279 perioder (dage) ved sidste opgørelse. I 2015 var antallet 5.853 perioder (dage). 2-7 dages fraværet er fortsat stigende i antal perioder med 6.693 perioder ved denne opgørelse, imod 6.652 perioder ved sidste opgørelse og 5.910 perioder i 2015.

Ad figur 1 og 2:
Øverst i rapporten vises i figur 1 den månedsvise opgørelse af sygefraværet. Her ses, at sygefraværet det seneste kvartal er lidt lavere end året før for hhv. maj og juni. I figur 2 vises udviklingen i sygefraværet opgjort med 12 måneders historik hver måned de sidste 2 år. Her ses en svagt faldende tendens.

Ad 2: KRL-sygefraværsopgørelser for 2015
I vedhæftede bilag 2 ses, at sygefraværet i Køge Kommune, jf. KRL's opgørelse, i 2015 udgjorde 12,9 dagsværk (gennemsnitlige antal sygedage pr. år. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder), svarende til 5,7 %, mens hele landet lå på 12,2 dagsværk (5,3 %). Opgørelsen er fordelt på overenskomstområder (minimum 5 fuldtidsbeskæftigede). Dermed ligger Køge Kommune fortsat over landsgennemsnittet – og nu også over gennemsnittet for omegnskommuner (5,6 %) og på niveau med K5-kommuner (5,7 %). For de enkelte overenskomstområder er vist ”over” eller ”under” landsgennemsnit med hhv. rød eller grøn farve.

For de store personalegrupper ses, at administration og it, hjemmevejledere, pædagogmedhjælpere, social- og sundhedspersonale, socialrådgivere samt syge- og sundhedspersonalet ligger over landsgennemsnittet. For de fleste grupper ligger Køge Kommune ligeledes over omegnskommunerne, dog ikke for pædagogmedhjælperne, som ligger under omegnskommunerne. Akademikere, lærere samt pædagogisk personale ligger på eller under landsgennemsnittet.

Til sammenligning vedhæftes opgørelse over sygefraværet i Køge Kommune i både 2014 og 2015 (bilag 3) sammenlignet med hele landet. I 2014 lå sygefraværet i Køge Kommune på 5,4 %. Dermed er der sket en stigning i sygefraværet på 0,3 %-point. Samtidig vises tendensen for udviklingen i sygefraværet for den enkelte overenskomstgruppe fra 2014 til 2015 (markeret med orange og blå). På landsplan er sygefraværet steget marginalt – fra 12,0 dagsværk i 2014 til 12,2 dagsværk i 2015. I procent udgør fraværet på landsplan fortsat 5,3 % (opgjort med 1 decimal).

For de store personalegrupper ses en uændret eller faldende tendens for administration og it (-0,1 %), akademikere (0,0 %), pædagogmedhjælpere (-0,3 %) samt socialrådgivere (-0,2 %), mens der ses en stigende tendens for hjemmevejledere (+1,0 %), lærere (+0,5 %), pædagogisk personale (+0,3 %), social- og sundhedspersonale (+0,1 %) samt syge- og sundhedspersonalet (+1,2 %). Stigningerne ses også på landsplan, dog ikke for hjemmevejledere og social- og sundhedspersonalet.

Bemærk, at der findes yderligere sygefraværsopgørelser fra KRL i ”De personalepolitiske tiltag og nøgletal” (se anden sag). Opmærksomheden henledes dog på, at KRL ikke opgør sygefraværet på samme måde som i OPUS-systemet, og tallene derfor ikke er direkte sammenlignelige.

Videre proces
KRL-sygefraværsopgørelsen behandles sammen med OPUS-sygefraværsrapporteringen i alle fagudvalg i løbet af september 2016. Til det brug er udarbejdet en yderligere rapport (bilag 4) med fordeling af sygefraværet på fagudvalgene. Sygefraværsrapport til og med 3. kvartal 2016 forventes behandlet i Økonomiudvalget november 2016.

Økonomi
Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Kommunikation
Personaleafdelingen sender OPUS-sygefraværsrapporter til chefgrupperne i hver forvaltning. Sygefraværsrapporten for Køge Kommune publiceres desuden på Kjukken sammen med de øvrige sygefraværsrapporter for tidligere perioder.
Beslutning

Ad 1 og 2: Til efterretning.

Fraværende
Trine Hastrup (V)
Bilag

Til toppen


301.   Personalepolitiske tiltag og nøgletal pr. juni 2016


Indstilling
Kultur- og Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at de Personalepolitiske tiltag og nøgletal pr. juni 2016 tages til efterretning.
Baggrund og vurdering

Til understøttelse af Økonomiudvalgets rolle som personaleudvalg udarbejdes to gange om året Personalepolitiske tiltag og nøgletal til beskrivelse af den personalepolitiske situation i Køge Kommune. Nøgletallene giver indblik i den løbende personalesituation i Køge Kommune i sammenligning med andre kommuner. Rapporten sendes til orientering i Direktionen/Lederforum, Hoved-MED-udvalget og Økonomiudvalget. Nøgletallene pr. juni 2016 belyser lønudviklingen, personaleomsætningen, uansøgte afskedigelser, sygefravær, arbejdsulykker, reaktioner fra Arbejdstilsynet samt trivselsmåling. Derudover belyses denne gang, som fokus, udviklingen i typer af ansættelsesformer de sidste 6 år. Der redegøres desuden for personalepolitiske tiltag i 1. halvår 2016. Personalepolitiske tiltag og nøgletal pr. juni 2016 er behandlet i Lederforum den 17. august samt Hoved-MED-udvalget den 1. september 2016.

Ad. Udvikling i typer ansættelser
Det samlede antal månedslønnede ansatte er faldet fra ca. 4.000 fuldtidsansatte i december 2010 til ca. 3.775 ansatte pr. december 2015. I perioden har der været både opadgående og nedadgående tendenser. Andelen af tjenestemænd er faldet støt, mens overenskomstansatte følger den samlede udviklingstendens. Antallet af elever er steget, mens fleksjobbere samt antal ekstraordinære ansatte er faldet. Stigningen i antal elever er sket for både pædagogstuderende, social- og sundhedselever samt EGU-elever med praktikaftaler.

Ad. Lønudvikling
Lønudviklingen fra december 2014 til december 2015 var på 1,9 % for alle personalegrupper i Køge Kommune (imod 2,2 % i landets kommuner som helhed og 2,3 % i omegnskommunerne). Dermed ligger Køge Kommune denne periode lidt under gennemsnittet for hele landet og omegnskommunerne. Køge Kommunes samlede gennemsnitsløn ligger fortsat over landet og omegnskommunerne, idet forskellen dog fortsat indsnævres. For de fleste personalegrupper følger tendensen for lønudviklingen i Køge Kommune omegnskommunerne og øvrige kommuner. Dog ses en lavere lønudvikling for chefer, pædagogisk personale, pædagogmedhjælpere, omsorgs- og pædagogmedhjælpere, social- og sundhedspersonale samt syge- og sundhedspersonale (ledere).

Ad. Personaleomsætning
Den eksterne afgang for Køge Kommune fra december 2014 til december 2015 var 15 % - imod en ekstern afgang på 15 % for hele landet og 17 % for omegnskommunerne. Afgangen i Køge Kommune er dermed fortsat på niveau med gennemsnittet for resten af landet. Det samlede antal månedslønnede medarbejdere er ved denne opgørelse steget, med 39 årsværk, efter mindre fald de sidste 2 halvårsrapporteringer. På administrationsområdet ses et fald på en enkel fuldtidsperson for chefer, mens der ses stigninger for de øvrige personalegrupper. På børne- og ungdomsområdet er der sket fald i antal fuld tid på alle personalegrupper, undtagen pædagogmedhjælpere, mens social- og sundhedsområdet oplever fald på alle områder undtagen hjemmevejledere og syge- og sundhedspersonalet, som stiger i antal fuldtid. På det tekniske område er der sket mindre stigninger.

Ad. Uansøgt afsked
I 1. halvår 2016 har der været 37 uansøgte afskedigelser til fratrædelse i perioden, hvilket er det laveste niveau for en halvårsperiode siden 2013. Især ses andelen af fratrædelser grundet besparelser lav, men også de øvrige fratrædelsesårsager ses på et lavere niveau.   

Ad. Sygefravær
Køge Kommunes sygefravær var i 2015, i henhold til KRL, på 5,7 %. Dermed ligger Køge Kommune fortsat over landsgennemsnittet (5,3 %) – og nu også over gennemsnittet for omegnskommuner (5,6 %). På det administrative område ligger akademikere og chefer under landsgennemsnittet, mens de øvrige 2 personalegrupper ligger over. På børne- og ungdomsområdet ligger ledere på undervisningsområdet samt pædagogmedhjælpere over landsgennemsnittet, mens de øvrige personalegrupper ligger under. På social- og sundhedsområdet ligger syge- og sundhedspersonalets ledere under, mens de øvrige personalegrupper ligger over landsgennemsnittet. På det tekniske område ligger de over landsgennemsnittet. Sammenligner man med tidligere år, er sygefraværet i Køge Kommune steget 0,6 %-point på 2 år. Stigningen i fraværet fra 2014 til 2015 er sket inden for alle fraværslængder, dog primært for de mellemlange fraværsperioder fra 29 til 90 dage, mens det lange fravær over 120 dage er faldet fra 2014 til 2015. Sammenlignet med omegnskommunerne ses, at Solrød, Stevns samt nu også Roskilde og Lejre kommuner har en fraværsprocent under Køge Kommune, mens Faxe og Ringsted kommuner ligger over Køge Kommune.

Det skal dog bemærkes, at Køge Kommunes interne opgørelser viser en faldende tendens for sygefraværet fra 2015 til 2016 (se anden sag).

Ad. Arbejdsulykker
Der ses en stigning i antallet af anmeldte arbejdsulykker fra 2014 til 2015, fra 208 til 268 anmeldelser og et muligt fald mod 2016, som dog alene er opgjort for første halvår (108 anmeldelser). Størstedelen af de anmeldte arbejdsulykker vedrører skader relateret til fysiske uheld, der har medført former for ledskred og forstuvninger eller overfladiske skader, mens en mindre del har ført til knoglebrud. En stor del af disse ulykker er opstået som følge af fald, men derudover skyldes en væsentlig del af disse anmeldelser ulykker i forbindelse med personforflytning eller –håndtering. Antallet af anmeldte ulykker relateret til personforflytninger vidner om, at der fortsat er brug for fokus på den ergonomiske arbejdsmiljøindsats. Chok som skadesårsag udgør en ikke ubetydelig del af anmeldelserne. Disse årsager dækker over ulykker, der vedrører vold, trusler og vidner til udadreagerende adfærd.

Ad. Reaktioner fra Arbejdstilsynet
Der er samlet set sket en stigning i antallet af reaktioner fra Arbejdstilsynet, herunder navnlig i forhold til antallet af påbud, fra 11 i 2014 til 16 i 2015. Alle reaktionerne er efterkommet. Oversigt over aktuelle reaktioner fra Arbejdstilsynet drøftes jævnligt i Hoved MED-udvalget og sendes til drøftelse i alle forvaltnings-MED-udvalg. Opfølgning og forebyggende indsatser sker i arbejdsmiljøgrupperne på arbejdspladserne.

Ad. Trivselsmåling
Køge Kommune har i 2010, 2012, 2014 og 2016 gennemført en trivselsmåling på baggrund af en centralt indgået aftale mellem KL og KTO om trivsel og sundhed. Svarprocenten har været støt stigende og var i 2016 på 79 % - imod 64 % i 2010. Medarbejdertilfredshedsindekset (MTI), som er et samlet tal for, hvor tilfredse og engagerede, medarbejderne er, var i seneste måling 5,4 imod 5,5 i 2014. Social kapital betegner den egenskab ved hele organisationen, som sætter organisationens medlemmer i stand til i fællesskab at løse sin kerneopgave. Social kapital indeks i 2016 lå på 75 imod 74 i 2014, hvilket må betragtes som meget tilfredsstillende, da resultater mellem 66 og 81 betegnes Godt.

Det bemærkes, at de personalepolitiske nøgletal dækker et øjebliksbillede for en enkelt periode, hvorfor udviklingen bør følges over flere perioder for at kunne tage højde for sæsonudsving og særlige forhold i en periode.

Økonomi
Intet.
Kommunikation
Nøgletalsrapporten publiceres på Kjukken sammen med tidligere udgaver af rapporten.
Beslutning

Til efterretning.

Fraværende
Trine Hastrup (V)
Bilag

Til toppen


302.   Teaterbygningen - vedligeholdelses- og renoveringsbehov


Indstilling

Kultur- og Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget, at

  1. vurdering af vedligeholdelses- og renoveringsbehovet for Teaterbygningen over den kommende 5 års periode tages til efterretning,
  2. det godkendes, at sagen sendes til orientering for Økonomiudvalg og Byråd med henblik på at indgå i budgetforhandlingerne for 2017-2020.
Kultur- og Idrætsudvalget 05-09-2016
Ad 1. Til efterretning.

Ad 2. Godkendt.

Baggrund og vurdering

Køge Kyst har gennemført en undersøgelse af konsekvenser ved udskydelse af etableringen af en underføring ved Teaterbygningen samt af mulighederne for alternativ placering og udformning af underføringen.

I forlængelse heraf har Køge Kysts bestyrelse besluttet en udformning, som ikke forudsætter, at teatersalen rives ned. Dette betyder samtidig, at teatersalen ikke, som tidligere forudsat, skal rømmes ved udgangen af 2016, men at det omvendt vil være muligt at huse arrangementer i teatersalen, indtil Køge Kommune selv beslutter en nedrivning med henblik på etablering af nyt kulturhus.

Da der imidlertid ikke er foretaget vedligehold af Teaterbygningen i de seneste godt fire år i forventningen om snarlig nedrivning, er der nu en række vedligeholdelses- og renoveringsopgaver, som trænger sig på.

Teknik- og Miljøforvaltningen har i 2016 igangsat installation af automatisk brandalarmeringsanlæg med stemmevarsling til en udgift på 500.000 kr. i 2016.

Teknik- og Miljøforvaltningen har herudover vurderet, at der er behov for følgende nødvendige opgaver vedrørende bygningsmassen:

Ændring af midlertidige flugtvejsløsninger i form af udskiftning af udskiftning af dør samt reparation af trappe 40.000
Udskiftning af nedslidt og utæt hoveddør 40.000
Udskiftning af toiletkumme på herretoilettet i stueetagen 15.000
Reparation af krakeleret facade 30.000
Reparation af revner i væg 90.000
Strømpeforing af faldstamme 30.000
I alt 245.000

Ovennævnte tal er overslagstal.

Kultur- og Økonomiforvaltningen vurderer endvidere, at der kulturfagligt set er følgende behov:

Teaterbygningens unikke beliggenhed på overgangen mellem den gamle og den nye del af Køge gør, at husets fremtoning spiller en væsentlig rolle som et stærkt vartegn i den nye bymidte. Teaterbygningens karakteristiske farve, som er falmet og delvist overmalet i indtil adskillige nuancer bevirker, at bygningen ser slidt ud og sender et klart signal om, at den har set bedre dage. Husets ydre fremtoning stemmer således ikke overens med kvaliteten af de opgaver som foregår inden døre, og bygningen virker ikke attraktiv og indbydende.

Som bekendt gennemføres mange koncerter på Teaterbygningen og med til denne oplevelse hører muligheden for at kunne få afkølede drikke. Dette er af vital betydning for den kvalitet, som Teaterbygningen kan møde gæsterne med. Det eksisterende køleanlæg er meget gammelt, nedslidt og uhensigtsmæssigt placeret.

Det nuværende meget gamle ventilationssystem kan ikke følge med, når Teatersalen eller Musikcafeen er fyldt med gæster. Rummet opvarmes lynhurtigt hvilket er ubehageligt for gæsterne og forringer oplevelsen af koncert- eller anden aktivitet. Der er af hensyn til naboerne ikke mulighed for at lufte ud.

Toiletterne ved Musikcafeen er gamle og svære at rengøre, hvorfor de fremstår mindre attraktive, hvilket har betydning for gæsternes samlede oplevelse. 

Udgiften til ovenstående kulturfaglige behov udgør følgende:

Maling af udvendigt murværk 372.000
Udskiftning af kanalsystem 150.000
Ventilationsanlæg i Musikcafeen 400.000
Ventilationsanlæg i Teatersalen 588.000
Udskiftning af toiletter ved Musikcafeen 30.000
Nyt køleanlæg i cafeen 50.000
I alt 1.590.000

Ovennævnte tal er indhentede tilbud.

Der forventes at være en energibesparelse ved udskiftning af kanalsystem, ventilationsanlæg samt køleanlægget i cafeen. En del af ventilationsanlægget er fra 1955, og køleanlægget er uøkonomisk i drift, nedslidt og uhensigtsmæssigt placeret.

Forvaltningen anbefaler, at udvalget tager vurdering af renoverings-/vedligeholdelsesbehovet på Teaterbygningen til efterretning og videresender sagen til Økonomiudvalget og Byråd til orientering med henblik på at indgå i budgetforhandlingerne for 2017-2020.

Økonomi
Der henvises til ovenfor.
Beslutning

Videresendes til budgetforhandlingerne for budget 2017-20.

Fraværende
Trine Hastrup (V)

Til toppen


303.   Kommunaløkonomisk Forum 2017


Indstilling
Kultur- og Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at udvalget drøfter deltagelse i Kommunaløkonomisk Forum 2017, herunder afrejsedag og deltagerkreds.
Baggrund og vurdering
Kommunernes Landsforening (KL) afholder årligt en konference med fokus på de aktuelle kommunaløkonomiske temaer.

I 2017 afholdes konferencen fra torsdag den 12. til fredag den 13. januar i Aalborg.

Der foreligger endnu ikke program fra KL, men Kommunaløkonomisk Forum er en konference med fokus på aktuelle kommunaløkonomiske temaer. Temaerne vedrører økonomi, styring, dokumentation og kvalitetsudvikling og er præget af økonomiaftalen, aktuelle statslige reformer og initiativer samt kommunalpolitiske udfordringer. Fra Køge Kommune har det været praksis, at Økonomiudvalget deltager i konferencen. Herudover foreslås det, at kommunaldirektøren, direktøren for Kultur- og Økonomiforvaltningen samt økonomichefen deltager.

I Køge Kommune er der tradition for, at man tager afsted eftermiddagen før konferencen starter.
Økonomi
Der er budgetmæssig dækning på kontoen.
Beslutning

Økonomiudvalget besluttede, at der er politisk deltagelse i KØF 2017.

Fraværende
Trine Hastrup (V)

Til toppen


304.   Finansiering af budgetreduktion vedrørende afbureaukratisering i forbindelse med folkeskolereformen


Indstilling

Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget træffer beslutning om endelig placering af budgetreduktionen vedrørende afbureaukratisering i forbindelse med folkeskolereformen.

Skoleudvalget 10-08-2016
V (Helle Poulsen, Frank Hyldal, Paul Christensen og Søren D. Brask), F (Torben Haack) og Ø (Jette W. Jørgensen) videresender sagen til Økonomiudvalget med anmodning om tildeling af midler til fuld implementering af folkeskolereformen.

A (Lene Møller Nielsen) er imod udvidelse af det gennemsnitlige undervisningstimetal, men afventer stillingtagen omkring finansiering af budgetreduktionen.

Baggrund og vurdering

I forbindelse med fastlæggelse af finansieringen af folkeskolereformen i Køge Kommune, der skete som led i beslutningen om budget 2014, blev der indregnet en besparelse på 1 mio. kr. som følge af afbureaukratisering på skolerne.

Forudsætningen om besparelsen indgik i økonomiaftalen for 2014 mellem KL og Regeringen om finansiering af reformen. Det samlede finansieringsbidrag til reformen vedrørende afbureaukratisering var opgjort til 100 mio. kr.

Følgende blev forudsat i aftalen;

"Der gennemføres en række afbureaukratiseringsinitiativer, som kan frigøre godt 100 mio. kr. i folkeskolen og øge den lokale fleksibilitet i tilrettelæggelsen af folkeskolen. Bl.a. lempes reglerne for brug af holddannelse i den fagopdelte undervisning i fagene, pædagogisk råd bliver frivilligt, timetalsstyringen gøres mere fleksibel, bestemmelsen om klasselærerfunktionen gøres mere fleksibel, der skabes udvidede muligheder for fælles ledelse mv."

Da forvaltningen på daværende tidspunkt ikke kunne pege på, hvordan de forudsatte forenklinger konkret kunne omsættes til besparelser, blev budgetreduktionen 'parkeret' på skolernes fællesbudget. Forhåbningen var, at der i arbejdet med implementering af reformen ville vise sig et tydeligere billede af, hvorledes der via afbureaukratisering kunne opnås en effektiviseringsgevinst i størrelsesordenen 1 mio. kr.

Det har imidlertid ikke vist sig muligt at pege på et sådant effektiviseringspotentiale. Og som følge deraf er budgetreduktionen også i 2015 og 2016 forblevet placeret på en central konto - finansieret af tilfældigt opstået mindreforbrug på andre områder. I 2016 har forvaltningen i forbindelse med 3. Økonomiske Redegørelse vurderet, at der ikke forudses mindreforbrug på andre områder, der kan finansiere reduktionen. Og i længden er det ikke holdbart at have en ufinansieret, negativ budgetpost i budgettet. Forvaltningen anbefaler derfor, at besparelsen fra og med indeværende budgetår endeligt placeres.

De initiativer, der fremgår af økonomiaftalen fra 2014 peger i retning af, at effektiviseringen primært var tænkt at skulle findes inden for lærernes arbejdstid i kraft af reduktion af ikke-undervisningsopgaver (pædagogisk råd, tid til klasselærerfunktion mv.). Det var også forudset, at der kunne effektiviseres på skoleledelse ved udvidet brug af fælles ledelse af flere skoler. Forvaltningen foreslår derfor, at besparelsen findes ved at hæve det forudsete gennemsnitlige undervisningstimetal for den fagdelte undervisning fra 768 til 771 timer. Herved opnås en besparelse på ca. 800.000 kr. Den resterende del af besparelsen, ca. 200.000 kr. findes ved at reducere tildelingen af afdelingslederårsværk.

I praksis kan skolerne som led i rammestyringen vælge at implementere besparelsen på andre områder. Men forvaltningen er opmærksom på den problematik, der ligger i, at der ikke - som det ellers er tilfældet ved budgetreduktioner - kan peges på, hvordan besparelsen alt andet lige kan realiseres.

Økonomi
Se baggrund og vurdering.
Beslutning

Drøftet og videresendes til budgetforhandlingerne for budget 2017-20.

For 2016 drøftes sagen i forbindelse med 4. Økonomiske Redegørelse. 

Fraværende
Trine Hastrup (V)

Til toppen


305.   Fortsættelse af "Tryghed i Køge"


Indstilling

Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at

  1. behandle forslag om etablering af "Servicekorps" (arbejdstitel) samt videreførelse af initiativet "Tryghed i Køge",

  2. iværksætte undersøgelse af mulighederne for at sammenlægge SSP Styregruppen, Lokalrådet (Politiet) samt Banderådet.

Baggrund og vurdering

Ad. 1
På en række møder i Lokalrådet drøftede man i starten af 2014 et øget fokus på borgerinvolvering i forbindelse med indbrud i private hjem, tricktyverier og butikstyverier.

Det borgerdrevne element blev i efteråret 2014 det centrale omdrejningspunkt i etableringen af 6 områdeinddelinger omkring indbrud i private hjem, der hver havde en formand (borger). Desuden havde Køge Handelsstandsforening et område. Hver formand etablerede selv sin områdegruppe bestående af lokale engagerede borgere.

Styregruppen består af borgmesteren, direktør Henrik Laybourn (tidligere direktør Mogens Pejtersen) og John Jensen (Vicepolitiinspektør). Finansieringen af opstartsudgifter og sekretariatsbetjening skete fra Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice (FAB’s) centrale pulje samt fra § 17-midlerne til en kommunal koordinator. Udgifterne i 2015 lå på omkring 1/5 årsværk samt estimeret 70.000 kr. til website, remedier, arrangementer/møder og pjecer.

I efteråret 2015 kulminerede arbejdet med Nabohjælp med et stort borgermøde og PR lavet i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd og TRYG-Fonden. Små 400 borgere deltog i Ravnsborghallen og lokalpressen bragte en del artikler. Mange meldte sig til Nabohjælp i den forbindelse.

I marts/april 2016 blev det imidlertid på et formandsmøde besluttet, at der i højere grad skal lægges fokus på flere fælles og nye indsatser. Det nye tiltag – der havde været drøftet tidligere – blev: "Servicekorpset (arbejdstitel). "Servicekorpset" er også tænkt som en gruppe af frivillige borgere, som ved deres tilstedeværelse i Køge by skal minimere antallet af trick- og butikstyverier. Efterfølgende er det planen at evaluere projektet i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd.

Det er erfaringen fra "Tryghed i Køge", at det kræver en koordinator til at hjælpe og holde fast i de frivillige. Såfremt denne koordinator også skal bistå etableringen af "Servicekorpset" kræver dette ekstra ressourcer. Det anslås, at stillingen skal opnormeres fra 1/5 til 1/3 stilling. Ressourcerne er tidligere taget fra § 17-midlerne, som udløber i maj 2017.

Ad. 2
SSP Styregruppen, Lokalrådet (Politiet), Banderådet samt Operativt Koordinations Forum (OKF) har haft overlappende fokusområder. OKF påtænkes nedlagt i forbindelse med den nye helhedsplan, men SSP Styregruppen, Lokalrådet (Politiet) og Banderådet vil fortsat eksistere.

Børne- og Uddannelsesforvaltningen foreslår, at der iværksættes en undersøgelse, hvis formål det er, at se på mulighederne for en sammenlægning af netop SSP Styregruppen, Lokalrådet (Politiet) og Banderådet. Dette kræver en aftale mellem Politiet (Lokalrådet og Banderådet) og Køge Kommune (SSP Styregruppen).

Undersøgelsen forventes afsluttet, så den evt. vil gælde for det kommende Byråd.

Økonomi

Ad. 1
Ressourcer til stillingen anslås til 1/3 årsværk eller 167.000 kr. samt 50.000 kr. til årlig drift. I alt 217.000 kr.

Ad. 2
Ingen økonomiske konsekvenser.
Kommunikation
Pressemeddelelse.
Beslutning

Udsættes til næste møde.

Fraværende
Trine Hastrup (V)
Bilag

Til toppen


306.   Overordnet tidsplan for Kommuneplan 2017


Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at

  1. udvalget beslutter, hvilken af de tre beskrevne modeller der skal anvendes ved udarbejdelse af Kommuneplan 2017,
  2. udvalget behandler en projektplan for kommuneplanarbejdet i forbindelse med endelig vedtagelse af planstrategien til oktober.
Baggrund og vurdering

Køge Kommune skal revidere kommuneplanen på baggrund af Byrådets beslutning i planstrategien, som forventes vedtaget endeligt af Byrådet på mødet i oktober 2016. Planstrategien fokuserer særligt på følgende fire temaer:

  • Tiltrækning af erhverv med høje ambitioner.
  • Variation og høj kvalitet i boligudbygningen.
  • Levende bymiljøer.
  • Klima og grøn omstilling.

Planstrategiens temaer og mål skal konkretiseres i de relevante afsnit i kommuneplanen, så sammenhængen mellem planstrategi og kommuneplan er tydelig og operationel. I planstrategien er vægten lagt på traditionel fysisk planlægning, som dog kommer rundt om erhverv, uddannelse og byliv generelt. Kommuneplanen udarbejdes i forlængelse af denne tankegang, så planens fokus er fysisk planlægning som grundlag for hele kommunens samlede udvikling. De samfundsmæssige sammenhænge mellem byudvikling, transport, uddannelse, sundhed, kultur mv. beskrives i planens hovedstruktur. På denne måde kan byudviklingen og de øvrige plantemaer ses i forhold til alle forvaltningsområder, der på hver sin måde har betydning for kommunens udvikling.

Ud over de temaer og overordnede mål, der er formuleret i planstrategien, skal arbejdet med revision af kommuneplanen tage udgangspunkt i planloven og den eksisterende plan.

Planlovens § 11 indeholder en lang række krav til indholdet i kommuneplanen. For de fleste plantemaer har Staten stillet yderligere krav til kommunens planlægning. Disse krav fremgår af publikationen ”Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017”, Erhvervsstyrelsen 2015. Hertil kommer bindinger i Fingerplanen. Erhvervsstyrelsen kan nedlægge veto, hvis planen strider mod de statslige interesser.

Erhvervs- og Vækstministeriet har meldt ud, at der kan forventes en ændret planlov i løbet af foråret 2017. Erhvervsstyrelsen har også sat gang i en revision af Fingerplanen. Hér kan der forventes mindre ændringer i 2017, mens større ændringer først kan gennemføres i løbet af 2018. Dette betyder, at fx nye byvækstarealer, der forudsætter ændringer i Fingerplanen, ikke kan medtages i KP2017.

Kommuneplaner vedtages traditionelt af det nuværende Byråd i december 2017 – efter en offentlig debat om forslaget hen over sommeren. Dette er dog ikke et krav i planloven, der alene fastsætter regler om planstrategiens vedtagelse i første halvdel af en valgperiode.

Det kan virke naturligt, at det Byråd, der vedtager planstrategien, også følger op med at vedtage en revideret kommuneplan. Omvendt vil det altid være det kommende Byråd, der skal administrere planen, og i starten af en ny byrådsperiode sættes nye medlemmer ind i relevant lovgivning, planer mv. Det kan derfor diskuteres, om planforslag og endelig plan skal godkendes af det samme Byråd. I princippet er der tre modeller:

  1. Planforslag og endelig plan godkendes af det siddende Byråd.
  2. Planforslag godkendes af det siddende Byråd - og endelig plan godkendes af det kommende Byråd.
  3. Planforslag og endelig plan godkendes af det kommende Byråd.

Uanset hvilken model, der vælges, ligger der en stor arbejdsopgave både for forvaltningen og det politiske niveau. I forhold til forvaltningens ressourcer skal tiden tages fra især lokalplanarbejdet.

Hvis model 1 besluttes, skal der udarbejdes et planforslag inden midten af 2017 for at kunne gennemføre offentlig høring og endelig vedtagelse i december 2017. Denne tidsplan forudsætter en skarp prioritering mht. hvilke temaer i planstrategien, der skal arbejdes særligt med. Især graden af borgerinddragelse påvirker tidsforbruget. Der tegner sig et billede af, at der skal bruges en del ressourcer på landsbyerne, bydelsplaner og klimatilpasning. Senest er strategisk trafikplan og strategisk energiplan føjet til listen over vigtige emner, der skal indarbejdes i kommuneplanen.

Model 2 vil betyde, at planen først skal vedtages endeligt i foråret 2018 af det nye Byråd. Dette vil give mere tid til de enkelte faser, men ved at skifte byrådsperiode skal en række diskussioner givet vis tages op på ny. I tilfælde af større ændringer kan der opstå behov for ny høringsperiode. Fordelen vil være, at det nye Byråd vil få bedre kendskab og ejerskab til planen.

Med model 3 vil det kommende Byråd både have det fulde ansvar for planens udarbejdelse og den efterfølgende administration. Samtidig vil kendskabet til ændringer i planloven og Fingerplanen kun øges, jo længere vi kommer hen i 2017/18. Uklarheder om selve loven og dens tolkning kan føre til en længere proces – eller til at der må skæres igennem med en given tolkning eller strategi, der senere kan blive ændret af staten eller evt. klagenævn. Disse usikkerheder kan reduceres ved at forlænge processen til 2017/18.    

Arbejdet med landsbyerne og byvækstarealer prioriteres først i processen. Dernæst følger detailhandel, klima, energi samt de emner, der udspringer af administrative og politiske tilkendegivelser vedrørende behovet for at opdatere det eksisterende plangrundlag. Når der tegner sig udkast til et planforslag vil de væsentligste emner blive præsenteret på et temamøde i Økonomiudvalget inden et egentligt planforslag indstilles til beslutning i Teknik- og Miljøudvalg, Økonomiudvalg og Byråd.

Den ekstra tid, der kan vindes ved model 2 og 3 kan bruges konstruktivt på flere fronter. Forvaltningen kan få et bedre overblik over sammenhængene mellem de traditionelle plantemaer, byernes og landsbyernes ønsker samt de synergier, der ligger i samtidig at indtænke de strategiske elementer omkring trafik og energi. Samtidig kan særligt Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget få bedre tid til temadrøftelser mv. om de emner, kommuneplanen kommer til at indeholde. Endelig vil der være bedre tid til at inddrage relevante interessenter i planlægningen, byerne, landsbyerne, forsyningsselskaber mv.

Med mere tid til rådighed vil det være lettere at tilrettelægge arbejdet på en måde, så der samtidig kan produceres et antal lokalplaner, hvilket er en fordel med det stigende pres, der opleves på området. En komprimeret proces over det kommende halve år vil lægge bånd på 2-3 årsværk til kommuneplanlægning alene i Planafdelingen, hvilket i sig selv er en ressourcemæssig udfordring.

Der er vedhæftet to principielle tidsplaner – model 1 og 3, der viser sammenhængen mellem planstrategi, bydelsplaner og de øvrige politikker og strategier, der i løbet af 2016 vil indgå i kommuneplanlægningen. Den grønne farve markerer, hvordan de enkelte planer mv. overgår til arbejdet med kommuneplanen. Den primære forskel på de to tidsplaner er, som beskrevet, den tid, der er til rådighed til fordybelse og koordinering mellem de større plantemaer. Model 3 skal ses som eksempel på, hvordan tiden kan udnyttes. Til udvalgets møde i oktober vil der foreligge en mere gennemarbejdet plan for processen.

Økonomi
Arbejdet med kommuneplanen udføres indenfor forvaltningens vedtagne budget.
Beslutning

Ad 1: Model 2 anvendes.

Ad 2: Godkendt.

Fraværende
Trine Hastrup (V)
Bilag

Til toppen


307.   Udkast til ejerstrategi for KARA/NOVEREN


Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalg, Økonomiudvalg og Byråd, at udkast til ny ejerstrategi for KARA/NOVEREN I/S godkendes.

Teknik- og Miljøudvalget 01-09-2016
Anbefales.
Baggrund og vurdering

På fællesmøde den 17. marts 2015 med borgmestrene i KARA/NOVEREN I/S' ejerkreds og bestyrelsen blev det besluttet, at der skal udarbejdes en fælles ejerstrategi for Kara/Noveren.
Der eksisterer ifølge KARA/NOVEREN p.t. ikke noget papir, der svarer til den foreslåede ejerstrategi – kun mere bredt og vagt formulerede ”hensigtserklæringer” (mission, vision m.v.) samt vedtægterne. Der er således ikke tale om en ny ejerstrategi, men snarere det første forsøg på en formalisering af eksisterende praksis for samarbejdet. Udkast til ejerstrategi er vedlagt som bilag.

Forslaget til ejerstrategi er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af kommunaldirektørerne fra Kalundborg, Roskilde og Stevns kommuner med inddragelse af ejerudvalget.

Forslaget blev efterfølgende drøftet på borgmestermøde den 27. juni 2016, og borgmestrene og bestyrelsen for Kara/Noveren anbefaler forslaget. Udkast til ejerstrategi forelægges til godkendelse i de ni ejerkommuners byråd.

Ejerstrategien sætter fokus på at sikre et aktivt ejerskab og god selskabsledelse, hvilket forudsætter et godt, konstruktivt og positivt samarbejde mellem selskabets ledelse og ejerne, og at kommunerne og selskabet sikrer dette. Ejerkommunerne har en fælles vision om, at virksomheden drives effektivt, med særlig fokus på at skabe miljømæssige og økonomisk bæredygtige løsninger. Virksomheden skal være innovativ og gå foran i udviklingen af affaldssektoren, gerne i samarbejde med virksomheder, forskningsinstitutioner og øvrige aktører i branchen.

Kommunerne deltager i et ejerudvalg, der består af de 9 ejerkommuner, som er repræsenteret ved kommunaldirektør, teknisk direktør eller anden chef på strategisk ledelsesniveau udpeget af den enkelte kommune. Selskabet repræsenteres ved direktionen. Ejerudvalget har til formål at bidrage til at sikre den fornødne administrative koordinering og informationsudveksling på administrativt niveau, herunder undgå "overraskelser" mellem selskabets direktion og interessentkommunerne og at bidrage til den fornødne forberedelse af kommunernes beslutninger om selskabets forhold.

Forinden igangsætning af større strategiske tiltag for selskabet med væsentlig betydning for selskabet og ejerkommunerne eller undersøgelser heraf, skal der indkaldes til et borgmestermøde, hvor alle interessentkommuner deltager. Ved mødet fremlægges kommissorium for selskabets videre arbejde med større strategiske ændringer, som skal godkendes af borgmestrene, inden det videre arbejde igangsættes.

Kommunerne og KARA/NOVEREN skal i den daglige drift være gode samarbejdspartnere på alle niveauer. Dialogen foregår i Affaldsforum samt ad hoc grupper. Selskabet skal desuden samarbejde med interessentkommunerne i forbindelse med udarbejdelse af kommunale planer, strategier mv., herunder bidrage med alle relevante oplysninger, som kommunerne har behov for i den forbindelse.

Økonomi
Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser.
Kommunikation
KARA/NOVEREN orienteres om beslutningen. Godkendt ejerstrategi lægges på Køge Kommunes hjemmeside.
Beslutning

Anbefales.

Fraværende
Trine Hastrup (V)
Bilag

Til toppen


308.   Evaluering og videreudvikling af Gravekommunikation


Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalg og Økonomiudvalg, at

  1. evalueringen af projekt Gravekommunikation tages til efterretning,
  2. der tages stilling til forslagene om videreudvikling af Køge Kommunes gravekommunikation i perioden 2017-2019
Teknik- og Miljøudvalget 01-09-2016
De i sagsfremstillingen 3 nævnte forslag anbefales.
Baggrund og vurdering

I perioden 2013-2015 har Køge Kommune haft en forhøjet kommunikationsindsats omkring grave- og anlægsarbejder, den såkaldte Gravekommunikation. Forskellige indsatser er i perioden blevet udviklet og afprøvet for at imødegå den oplevede undren og frustration hos borgere og pendlere, som den stigende anlægsaktivitet og store projekter i Køge-området har medført. Projektet blev finansieret med en anlægsbevilling fra Innovationspuljen på 0,65 mio. (Økonomiudvalget, under sag 51, 2013, bilag 1). Da anlægsbevillingen udløb ved årsskiftet foretog Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde med Kommunikationsbureauet Tankegang A/S en evaluering og behovsanalyse for indsatserne omkring Gravekommunikation (bilag 2).

Evalueringen peger på, at de fleste af indsatserne fortsat kan bruges som vedkommende kanaler for den fortsatte gravekommunikation (herunder især Graveannoncen og den stedlige skiltning på gravestederne) og som interne kommunikations- og koordineringsværktøjer for et bedre presseberedskab (fx Graveportalen ”Her-Graver-Vi”-siden på koege.dk). Forvaltningen foreslår derfor, at disse elementer af Gravekommunikationsindsatsen fortsætter, og at disse finansieres indenfor den nuværende normale drift, som det har været tilfældet indtil videre i 2016.

Som led i en ny kommunikationsstrategi for hele Køge Kommune, vil Gravekommunikationen fremover have fokus på at skabe øget fremkommelighed og nærværende information. Hvis det skal lykkes, vurderer forvaltningen, at der i perioden 2017-2019 er behov for indkøb samt videreudvikling af følgende elementer af gravekommunikation:

  1. Indkøb og opstilling af yderlige 2-3 rejsetidsinformationsskilte ved f.eks. Stensbjergvej og Billesborgvej (fremkommelighed).

  2. Indkøb og drift af en mobil display-vogn, som kan indsættes ved behov for øget stedlig information til bilister, med informationer om gravearbejders varighed og evt. alternative ruter (nærvær).

  3. Videreudvikling af nuværende SMS-ordning, så sms’er om gravearbejders opstart/afslutning, alternative ruteforslag i graveperioden mv. sker på en mere vedkommende og konsistent måde (fremkommelighed og nærvær).

Økonomi
Udgifterne til nyindkøb og videreudvikling af Gravekommunikationen skønnes til 0,5 mio. kr. i alt i perioden 2017-2019. Udgiften kan søges indpasset i det gældende driftsbudget ved udskydelse af andre relevante aktiviteter eller ved en ny anlægsbevilling.
Kommunikation
Ved ovenstående vurderes det, at det tekniske område på kommunikationsfronten naturligt kan koble sig på den kommende overordnede kommunikationsstrategi for Køge Kommune og kernefortællingen ”På forkant med fremtiden".
Beslutning

Ad 1: Til efterretning.

Ad 2: De 3 forslag godkendt, idet finansieringen findes indenfor udvalgets gældende driftsbudget.

Fraværende
Trine Hastrup (V)
Bilag

Til toppen


309.   Etablering af betalingsparkering - anlægsbevilling


Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalg, Økonomiudvalg og Byråd, at

  1. udbudsforretning af betalingsparkering sættes i gang og at udbudsforretningen samordnes med Køge Kyst,

  2. taksterne i forbindelse med indførelse af betalingsparkering er

    - de første 15 minutter gratis på Torvet, i Brogade og de 22 nordligste parkeringspladser på Blegdammen Øst,
    - 8 kr. pr. time,
    - 200 kr. pr. måned for medarbejder- , pendler og erhvervslicenser,
    - 400 kr. pr år for beboerlicens i bymidte og bufferzone,
    - 30 kr. for gæstelicenser,
    - handicapparkering fritages for betaling,

  3. parkeringsrestriktionerne fastholdes som nu med 1 time på Torvet og op til 3 timer længere fra centrum som f.eks. Sankt Gertruds Torv og Pedersvej (Handelsskolen) med 3 timer, 

  4. betalingsparkering er gældende  på hverdage  fra 8-18, lørdage fra 8-15. Søn- og helligdage er betalingsfri,

  5. parkeringsautometerne forsynes med kortlæser, app, mobiltelefon til mobilpay m.m., men ikke møntindkast,

  6. der etableres ca. 150 parkeringspladser på Værftsvej 3,

  7. der gives anlægsbevilling på 7.733.093 kr.,

  8. der efter drøftelse i Køge Kommunes Med-organisation udarbejdes en særskilt sag til Økonomiudvalget vedr. fremtidige parkeringsmuligheder for Rådhusets ansatte, gæster og politikere, herunder anvendelsen af de  45 pladser i TK Developments P-kælder og de ca. 60 P-pladser på den nuværende Rådhus P-plads på Østre Banevej.

Teknik- og Miljøudvalget 01-09-2016
Anbefales.

Baggrund og vurdering

Byrådet har i 2012 vedtaget "Parkeringsstrategi for Køge bymidte". Strategien beskriver bl.a. etablering af betalingsparkering. Det er forudsat, at betalingsparkering skal træde i kraft i forbindelse med åbningen af de første ny P-anlæg i stationsområdet. Der er dermed lagt op til et samarbejde mellem Køge Kommune og Køge Kyst.

Forventningerne til ibrugtagning af nye parkeringsområder i Køge Kyst-regi/TK, er udskudt flere gange. Det forventes nu at blive i efteråret 2017, og kommunens udbudsprocedure er derfor tilpasset efteråret 2017. 

Der har pågået forhandlinger mellem Køge Kommune og Køge Kyst om samarbejde i forbindelse med såvel etablering som drift af betalingsanlæg på de usolgte grunde tilhørende Køge Kyst (Collstrop og Bag Haverne). Ønsket er at ensarte betalingsautomater og betalingsmåder, samt at Køge Kommunes parkeringskontrol kan betjene parkeringsarealerne. Disse aftaler er nu realiseret.

På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 13. august 2015, sag nr. 224, blev takstfastsættelsen besluttet. Det blev også besluttet, at den første halve times parkering var gratis. Med hensyn til gratisparkeringen er dette efter forhandlinger med TK Development revurderet til 15 minutter på Torvet, i Brogade og på parkeringspladsen, Blegdammen Øst med 22 pladser nærmest Torvebyen.

Øvrige takster som tidligere besluttet:

  • 8 kr. pr. time.
  • 200 kr. pr. måned for medarbejder-, pendler og erhvervslicenser.
  • 400 kr. pr. år for beboerlicenser i bymidte og bufferzone.
  • 30 kr. pr. døgn for gæstelicenser.

Teknik- og Miljøforvaltningen foreslår, at handicapparkering er gratis. Handicapparkering er gratis i København, Frederiksberg, Hillerød og Næstved kommuner.

Forvaltningen foreslår endvidere, at der i parkeringsautomaterne kan betales med (visa)kort, app, mobilpay m.m., og at de ikke forsynes med møntindkast. 

Forvaltningen vurderer, at den samlede anlægsøkonomi for Køge Kommune og Køge Kyst for betalingsparkering udgør 1,7-3 mio. kr. afhængig af automattyper.

De forventede årlige driftsomkostninger for Køge Kommune og Køge Kyst forventes at udgøre 3-4,5 mio. kr.

De samlede årlige indtægter forventes for Køge Kommune og Køge Kyst at udgøre 15-19 mio. kr., idet det er meget vanskeligt at vurdere, om bilisterne vælger andre parkeringsmuligheder eller transportmønstre. Beløbet er derfor forbundet med stor usikkerhed.

På Køge Kommunes anlægsbudget 2016-2025 er der i 2016 afsat rådighedsbeløb på 7.733.093 kr. til Køge Kyst - parkeringsstrategi for Køge bymidte. TMU-08.

Forvaltningen forventer i 2016 at afholde anlægsudgifter for minimum 6 mio. kr. i forbindelse med etablering af ca. 150 parkeringspladser på Værftsvej 3, rådgiverudgifter til etablering af betalingsparkering samt til udbygning af parkeringshenvisningen og søger derfor rådighedsbeløbet i 2016 frigivet.

Entreprenørudgifter til etablering af betalingsparkering forventes afholdt i 2017.

Yderlige etablering af parkeringspladser på Værftsvej 3 bør afvente eventuel efterspørgsel og kan hurtigt iværksættes, idet der udarbejdes projekt for hele pladsen.

Økonomi
Økonomisk Afdeling bemærker, at der er afsat rådighedsbeløb på 7.733.093 kr. i budgettet for 2016. Dermed er bevillingen udgiftsneutral for Køge Kommune og påvirker ikke kassebeholdningen. 
Beslutning

Ad 1-8: Anbefales.

Fraværende
Trine Hastrup (V)
Bilag

Til toppen


310.   Færdiggørelse af beplantning i STC - anlægsbevilling


Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Ejendoms- og Driftsudvalg, Økonomiudvalg og Byråd, at der gives anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 5,25 mio. kr. til færdiggørelse af beplantningen i Skandinavisk Transport Center finansieret ved rådighedsbeløb i EDU 53 Jordforsyning byggemodning - erhvervsformål.

Ejendoms- og Driftsudvalget 31-08-2016
Indstillingen godkendt med bemærkning om, at under hensyntagen til de mange besparelser, som skal gennemføres, foreslår Paul Christensen (V) og Poul Erik Jensen (V), at kun de ydre plantebælter plantes.
Baggrund og vurdering

Der er afsat rådighedsbeløb på Køge Kommunes budget for 2016, under EDU 53 Jordforsyning Byggemodning – Erhvervsformål (STC).

Vejanlægget af den sidste etape af Nordhøj blev udført i 2014, men denne entreprise indeholdt ikke etablering af beplantning. Ifølge Lokalplan 1008 – Udvidelse af STC, skal beplantningen etableres som henholdsvis plantebælter mod nord og vest samt en vejplantning langs Nordhøj (se bilag).

Plantebælterne består af almindelig eg, fuglekirsebær, tjørn mv. og fremstår som skovbælter, der skal skærme for udsigten til de store bygninger i STC. Det er vigtigt at etablere plantebælterne for at bevare karakteren af det åbne land og landsbymiljøerne.

Ifølge lokalplanen skal vejplantningen bestå af 2 rækker søjleeg i en 7 meters bred plantning af hunderoser på hver side af Nordhøj. Denne type plantning er meget dyr at etablere og pleje, og det er ikke muligt at leve op til beskrivelsen i lokalplanen indenfor budgettet. Det er muligt at realisere projektet ved at reducere antallet af søjleeg og erstatte hunderoserne med græs.

Overslag:
Plantebælter, etablering og pleje: 3,25 mio. kr.
Vejplantning, etablering og pleje: 2 mio. kr.

Økonomi
Økonomisk Afdeling bemærker, at der er afsat rådighedbeløb i budgettet til byggemodning, erhverv på jordforsyningen. Bevillingen påvirker derfor ikke kassebeholdningen.
Kommunikation
Grundejerforeningen på Erhvervsområdet Skandinavisk Transportcenter vil blive informeret løbende.
Beslutning

Anbefales.

Fraværende
Trine Hastrup (V)
Bilag

Til toppen


311.   Færdiggørelse af Kildebjergs Agre og Kildebjergs Tofter – anlægsbevilling


Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Ejendoms- og Driftsudvalg, Økonomiudvalg og Byråd, at der gives anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 3,6 mio. kr. til færdiggørelse af byggemodning af Kildebjergs Agre og Kildebjergs Tofter finansieret ved rådighedsbeløb i EDU 50 Jordforsyning byggemodning - boligformål fordelt med 2,1 mio. kr. i 2016 og 1,5 mio. kr. i 2017.

Ejendoms- og Driftsudvalget 31-08-2016
Godkendt.

Baggrund og vurdering

Området mellem Skovboskolen og Kildebjerggård ved Lidemarksvej i Bjæverskov vest er i henhold til lokalplan nr. 135 (tidligere Skovbo Kommune) udlagt til boligformål.

I henhold til lokalplanen er der udlagt åben-lav og tæt-lav boligbyggeri, hvor den åbne-lave bebyggelse udgør 78 parceller og den tætte-lave bebyggelse 4 storparceller.

Området blev råmodnet i perioden 2007 til 2011 med 16 parceller og 14 tæt-lav boliger. Desuden er der anlagt en sti, som forbinder boligerne med de øvrige stisystem og samtidigt giver adgang til Skovboskolen.

Over halvdelen af grundene er nu solgt og bebygget på Kildebjergs Agre og Kildebjergs Tofter. Derfor er det planlagt at påbegynde færdiggørelsen til efteråret i 2016. Færdiggørelsen omfatter afretning og udlægning af asfaltslidlag på veje, stier og anlæg af fortov og rabatter/grønne områder, byggeledelse og tilsyn.

Efter endt færdiggørelse skal arealerne overdrages til en grundejerforening, der skal oprettes i området.

Færdiggørelsesarbejderne forventes påbegyndt til efteråret 2016, og hvis anlægsarbejderne bliver udført for sent på året, udskydes udlæg af asfaltslidlag på hele arealet først til 2017.

Der er afsat rådighedsbeløb på Køge Kommunes budget for 2016 og 2017, EDU 50 Jordforsyning byggemodning - boligformål. Beløbene er henholdsvis 2,1 mio. kr. og 1,5 mio. kr. Der søges i alt 3,6 mio. kr. til færdiggørelsen af projektet.

Der er vedlagt et kortbilag, der viser delområde A og delområde B, som bliver udført i 2016 og 2017.

Økonomi
Økonomisk Afdeling bemærker, at der er afsat rådighedsbeløb i budget 2016 og 2017 til byggemodning under jordforsyningen. Bevillingen påvirker derfor ikke Køge Kommunes kassebeholdning. 
Kommunikation
Beboerne informeres i hele forløbet om færdigmodningen af området.
Beslutning
Anbefales.
Fraværende
Trine Hastrup (V)
Bilag

Til toppen


312.   Landdistriktspuljen og busdrift - anlægsbevilling


Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalg, Økonomiudvalg og Byråd, at der gives en anlægsbevilling på 1,008 mio. kr. til landdistriktspuljen, som foreslås anvendt til delvis finansiering af den nye landdistriktsbus 247. Rådighedsbeløb er tilstede under TMU 203 Udvikling af mindre byer.

Følgende alternativer foreslåes ved restfinansieringen af de 0,2 mio. kr. i 2018:

  1. En kassefinansiering i forbindelse med den kommende budgetlægning for Budget 2017-20.
  2. En finansiering ved Movia´s samlede rullebudget.
  3. At restbeløbet finansieres i 2018 over anlægsbevillingen til landdistriktspuljen, hvilket forudsætter, at anlægsbevillingen til landdistriktspuljen vælges i prioriteringskataloget 2017 -20. 
Teknik- og Miljøudvalget 01-09-2016
Et flertal i udvalget bestående af Mette Jorsø (V), Poul Erik Jensen (V), Søren D. Brask (V), Lars Have Christensen (V) og Torben Haack (F) besluttede , at
  1. anlægsbevillingen på 1,008 mio. kr. anbefales godkendt finansieret af landdistriktspuljen
  2. restbeløbet på de 200.000 kr. henvises til budgetdrøftelserne.

Et mindretal Erling Larsen (A) og Niels Rolskov (Ø) finder, at den samlede finansiering bør indgå i budgetdrøftelserne.

Baggrund og vurdering

I forbindelse med vedtagelse af landdistriktspolitikken blev det foreslået at anvende en del af landdistriktspuljen til delvis finansiering af den nye landdistriktsbus 247, som med støtte fra Staten kører i perioden 2016 til 2018. 

Bus 247 er startet op i august 2016 og koster i alt 3,0 mio. kr. Den finansieres med 50 % af Trafik- og Byggestyrelsens pulje til forbedring af kollektiv trafik i yderområderne i 2 år. Linjen er blevet foreslået af bus-borgergruppen og har til formål at gøre det nemmere at komme rundt mellem yderområderne i Køge Kommune. Linjen kører Borup-Bjæverskov-Slimminge-Gørslev-Algestrup-Ringsbjerg-Sædder-Herfølge og har 6 afgange i hver retning mandag til fredag.

Buslinje 247 koster 0,3 mio. kr. i 2016, 0,7 mio. kr. i 2017 og 0,5 mio. kr. i 2018. Samlet udgift for Køge Kommune på bus 247 er 1,5 mio. kr.

Der er et rådighedsbeløb i 2016 på i alt 1,008 mio. kr. under TMU 203 Udvikling af mindre byer til landsbypuljen. I 2017-2018 var der også afsat et rådighedsbeløb til landdistriktspuljen, men anlægsprojektet er ikke prioriteret i basisanlægsplanen. Anlægsprojektet er på ventelisten til den 10-årige anlægsplan til Budget 2017-20.

Hvis ovennævnte beløb på 1,008 mio. kr. frigives, vil det kun kunne dække udgifterne til buslinjen 247 i 2016 og 2017.

Jf. sag på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 12. august 2016, sag nr. 150 om 3. Økonomiske Redegørelse, 2016, blev det besluttet at give en tillægsbevilling til busbudgettet på 1,7 mio. kr. i 2016. Heraf indgår allerede de 0,3 mio. kr. til bus 247. Dermed mangler der kun 0,2 mio. kr. for at få dækket udgiften til bus 247 i 2018.

Udgiften på 0,2 mio. kr. for 2018 foreslås finansieret via følgende 2 alternativer:

  • Henholdsvis finansiering via kassen eller som en udgift, der indgår i Movia´s samlede rullebudget.
  • Hvis anlægsbevillingen til landdistriktspuljen vælges i prioriteringskataloget 2017-20, kan restbeløbet vedr. bus 247 også finansieres i 2018 over anlægsbevillingen til landdistriktspuljen.
Økonomi

Økonomisk Afdeling bemærker, at der søges om anlægsbevilling på 1,008 mio. kr. Den budgetterede kassebeholdning vil ikke blive påvirket, da der er afsat rådighedsbeløb i budgettet i 2016, som dækker busdriften i 2016 og 2017. Den manglende finansiering af busdriften i 2018 med 0,2 mio. kr. kan afhængig af valg af finansieringsforslag påvirke kassen negativt med 0,2 mio. kr. i 2018. Såfremt at finansiering skal ske via anlægsforslag i TMU 203 i 2018, kræver det, at Byrådet godkender, at projektet indarbejdes i basisanlægsplanen ved 2. behandlingen.         

Beslutning

Sagen videresendes til budgetforhandlingerne.

Fraværende
Trine Hastrup (V)

Til toppen


313.   Orientering fra kommunaldirektør og fra borgmester


Beslutning

Kommunaldirektøren orienterede om, at den forventede nyhed om udligning er offentliggjort i dag.

Fraværende
Trine Hastrup (V)

Til toppen


314.   Eventuelt


Beslutning
Intet.
Fraværende
Trine Hastrup (V)

Til toppen


315.   Salg af storparcel (Lukket punkt)


Fraværende
Trine Hastrup (V)

Til toppen


316.   Salg af ejendom (Lukket punkt)


Fraværende
Trine Hastrup (V)

Til toppen


317.   Udbud af areal (Lukket punkt)


Fraværende
Trine Hastrup (V)

Til toppen


318.   Arealoptimering (Lukket punkt)


Fraværende
Trine Hastrup (V)

Til toppen


319.   Annoncering 2016-2017 (Lukket punkt)


Fraværende
Trine Hastrup (V)

Til toppen


320.   Orientering fra kommunaldirektør og fra borgmester (Lukket punkt)


Fraværende
Trine Hastrup (V)

Til toppen


321.   Eventuelt (Lukket punkt)


Fraværende
Trine Hastrup (V)

Til toppen

Opdateret af Køge Kommune 08.06.17