Referat af møde i Klima- og Planudvalget

Teknik- og Miljøforvaltningen har sammen med KLAR Forsyning udarbejdet vedhæftede forslag til ny spildevandsplan for Køge Kommune – Køge Kommunes Regn- og spildevandsplan 2020-2025.

Regn- og spildevandsplanens indhold er dels styret af statens vandområdeplaner og de indsatser, der skal ske i planperioden 2015-2021, og dels bærer indholdet i planen også præg af byudviklingen i Køge Kommune.

I den nye spildevandsplan er der fastlagt en ny måde for håndtering af regn- og spildevand i Køge Kommune. Formålet er at regulere håndtering af regn- og spildevand på en måde, hvor byudviklingen kan fortsætte samtidig med, at Køge Afløb A/S reducerer sit nuværende investeringsniveau for at hindre yderligere gældsætning.

Den massive byudvikling i Køge Kommune og en fortsat udbygning af regnvandssystemet med separatkloakering, har de senere år udfordret Køge Afløbs investeringsniveau. Den store udfordring består bl.a. i, at forsyningen ikke kan hæve deres takster på grund af statens udgiftsloft. De udgifter, der er til etablering af nye kloakker, står ikke mål med de midler, man får ind ved opkrævning af tilslutningsbidrag. Situationen har udfordret forsyningens muligheder for at have en afbalanceret økonomi samt at kunne varetage nødvendig drift af eksisterende kloaksystemer. For at kunne servicere kommunen, har det været nødvendigt at finde en ny struktur.

I samarbejde med KLAR Forsyning er der fundet frem til en løsning, hvor en del af ansvaret overdrages til investorer/byggemodner, når der skal etableres nye kloakker i forbindelse med udstykninger, og hvor renovering og separering af eksisterende kloak i Ølby Lyng udskydes til næste planperiode.

Der er en række konsekvenser forbundet med den nye struktur. I første omgang betyder det, at Køge Afløb A/S v/ KLAR Forsyning fremover kun leverer spildevandskloakering ved alle nye byggemodninger til boligformål. Anlæg af regnvandskloak er en betydelig udgift for forsyningen, men fremover skal byggemodner og udstykker selv afholde alle udgifter til etablering, anlæg og tinglysning af private regnvandsanlæg. Det private regnvandsanlæg overtages af de fremtidige grundejere, som herefter vil eje og have driftsansvaret for anlægget gennem et fælles privat tinglyst regnvandslaug.

Det er vigtigt, at de fremtidige grundejere er bekendt med, at de selv har ejerskab og driftsansvar for det private regnvandsanlæg og laug. Ansvaret for regnvandsafledningen ligger ikke ved forsyningen eller Køge Kommune. Det kan vise sig at medføre problemer med at sikre et driftsniveau svarende til forsyningens og derfor et øget niveau af nabokonklikter over tid i de berørte områder. Det kan blive en udfordring at få byggemodnere og investorer til at etablere regnvandsanlæg til samme høje standard som forsyningens anlæg, hvilket kan forstærke visse typer af driftsproblemer for grundejerne.

Der kan også være konsekvenser ved, at der ikke foretages renovering og separatkloakering i Ølby Lyng i næste planperiode. Pausen i kloaksepareringerne kan medføre utilfredshed og potentielt klager fra borgere i området, som har ventet længe på den planlagte renovering og separatkloakering. Der kan være borgere og virksomheder i Ølby Lyng, der endnu ikke har sikret deres kældre mod oversvømmelser, som kan opleve at få kloakvand i deres kældre ved kraftig regn, tøbrud eller skybrud.

Ønsket om byudvikling sker på bekostning af at kunne opretholde en klimatilpasset og driftssikker spilde- og regnvandsforsyning, samt en udskydelse af separatkloakeringen for det resterende Ølby Lyng.

Forvaltningen har i samarbejde med KLAR Forsyning afsøgt muligheder i forhold til at løse dilemmaet og er nået frem til det fremlagte. Der er ingen lette eller gode løsninger på problemet, og det fremlagte vurderes at være det mindst ringe af flere alternativer. 

Der har været afholdt møde med KLAR Forsynings direktør og tekniske direktør, udvalgets formand og forvaltningen den 12. november 2019, hvor den økonomiske situation og muligheder blev drøftet. Udvalget ønskede undersøgt en løsning med komplet separatkloakering i boligområder, mens erhvervsområder kun spildevandskloakeres og selv står for driften af private regnvandsanlæg. KLAR Forsyning foretrækker den omvendte løsning på grund af økonomien, da indtægter og udgifter i forbindelse med erhvervsbyggemodninger næsten stemmer overens, modsat nye boligområder, hvor udgifterne overstiger indtægterne. Der er også en miljømæssig fordel ved, at forsyningen håndterer regnvand fra erhvervsområder, da dette er mere komplekst, kan indeholde uønskede stoffer og risiko for spild og udslip er anderledes end i boligområder. Mødereferat vedlagt som bilag.

Af yderligere planlagte tiltag er der Vandområdeplanerne, som har udpeget 33 ejendomme i et opland til Slimminge Å, ved Gørslev og Slimminge, hvor der skal ske en indsats i forhold til spildevandsrensning fra enkelt ejendomme i det åbne land. Ejendommene ligger spredt, og det vil være dyrt, hvis forsyningen skal kloakere dem. Der er derfor lagt op til, at disse ejendomme skal etablere egne lokale renseløsninger. Når spildevandsplanen er vedtaget, vil de modtage et påbud om forbedret spildevandsrensning fra forvaltningen.

Der er planlagt kloakering af nogle få ejendomme i det åbne land. Det drejer sig bl.a. om 3 ejendomme på Ejbyvej, som kloakeres for at sikre Ejby Vandværks vandforsyningsboring.

KLAR Forsyning planlægger at nedlægge Slimminge renseanlæg og lægge en ny trykledning til Køge Egnens Renseanlæg (KER), og i den forbindelse kan der tilbydes spildevandskloakering af de enkelte ejendomme, som den nye ledning passerer.

Endelig er der et tiltag om, at forvaltningen sammen med forsyningen gerne vil foretage en kortlægning af alle kendte og ukendte overløb i kloaksystemet for at indsamle viden om problemets omfang med udledning af fortyndet spildevand ved kraftig regn.

Overordnet set vurderes Regn- og spildevandsplan 2020-2025 at resultere i en forbedring af vandmiljøet. KLAR Forsyning har sammen med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) gennemført en række analyser af forureningsniveauet fra regnbetingede udledninger ved forskellige typer arealanvendelse. Undersøgelserne har konkluderet, at den største forurening forekommer fra større veje samt industriområder og større befæstede pladser. Boligområder og mindre veje bidrager kun i mindre grad til forurening af vandmiljøet. Forvaltningens miljøfokus vurderes at skulle være på de områder, der forurener mest, og derfor vurderes det tåleligt at lade private regnvandslaug have ansvaret i grundejerforeninger.

Køge Kommunes Regn- og spildevandsplan 2020-2025 er screenet i forhold til en miljøvurdering af planen. I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) § 8, stk. 1 og 2 er der truffet afgørelse om, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af Regn- og spildevandsplan 2020-2025. Begrundelsen er, at planerne efter kommunens vurdering ikke danner grundlag for anlæg mv., der medfører væsentlig påvirkning af miljøet. Miljøvurderingen fremgår af vedhæftede bilag 6 til planen.

Teknik- og Miljøforvaltningen foreslår at afholde et offentligt borgermøde om forslaget til Køge Kommunes Regn- og spildevandsplan 2020-2025. Forvaltningen vil forinden udsende personlige breve til de ejere, der berøres direkte af tiltag i den nye planperiode. Udvalget er velkommen til at deltage i mødet.

Forvaltningen foreslår afholdelse af et offentligt borgermøde i første kvartal 2020.

Udvalget besluttede at afvente udsendelse af planen i høring, indtil der har været afholdt møde med KLAR Forsyning.

Det anbefales desuden at rette henvendelse til Forsyningsministeren om reguleringen af vandselskaberne. Udkast til brev vedlagt.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Klima- og Planudvalget, at udvalget

1. tager 4. Økonomiske Redegørelse 2019 til efterretning,
2. godkender en budgetneutral omplacering på 122.379 kr., som vedrører lov og cirkulæreprogrammet.

Klima- og Planudvalgets driftsbudget:

Serviceudgifter

Skattefinansierede ydelser:

Budgettet forventes overholdt på nuværende tidspunkt.

Andet:

Gebyrfinansierede ydelser - Renovationsområdet:

Ved årets afslutning vil evt. mer- eller mindreudgifter blive afregnet via mellemregning med Køge Kommune. Området er gebyrfinansieret og skal over en årrække hvile i sig selv.

Lov- og cirkulæreændringer 2019

Lov- og cirkulæreprogrammet vedrører ændringer med i alt 122.379 kr. i 2019. Fordelt med 81.225 kr. til vandråd og 41.154 kr. indenfor tilskud til projekter om etablering af konstruerede minivådområder.

Klima- og Planudvalgets anlægsbudget

Af vedhæftede notat for anlægsområdet fremgår, at der forventes 0,5 mio. kr. overført fra 2019 til 2020 af det korrigerede budget på 0,7 mio. kr. i 2019.

Budgetrammekorrektionen er uddybet i vedhæftede bilag.

I vedlagte bilag orienteres særskilt om konsekvenserne på driften af budget 2020-23 på Klima- og Planudvalgets område.

Se ovenstående.

Klima- og Planudvalget og Økonomiudvalget besluttede i december 2018 at igangsætte udarbejdelse af lokalplan og kommuneplantillæg med tilhørende miljøvurdering (herunder miljøkonsekvensrapport) for beskyttelse af byområder langs kysten mod oversvømmelse ved stormflod. Udvalgene vedtog endvidere, hvilke emner der skulle indgå i den lovpligtige miljøkonsekvensrapport, som er en forudsætning for, at der kan gives tilladelse til at etablere kystbeskyttelsesanlæggene. Udvalgene vedtog desuden at inddrage forslag til alternative placeringer af kystbeskyttelsesanlæggene på baggrund af forslag indkommet i den forudgående idéfase i efteråret 2018.

Forslag til lokalplan, kommuneplantillæg, miljøkonsekvensrapport og miljøvurdering ligger nu klar til Byrådets behandling. Der er desuden udarbejdet en konsekvensvurdering, da lokalplanens område delvist berører og ligger ved flere Natura 2000-områder for at vurdere, hvorvidt planen og projektet kan påvirke Natura 2000-områderne væsentligt. Miljøkonsekvensrapport, konsekvensvurdering og miljøvurdering af planerne er samlet i en rapport.

Lokalplanen giver mulighed for at etablere kystbeskyttelsesanlæggene langs kommunens kyststrækning som en kombination af diger, højvandssluser og højvandsmure, som kan kombineres med skots og mobile løsninger. Lokalplanen giver mulighed for at etablere en ny cykelsti på diget mellem Revlen og Køge Marina. Ønsket om at etablere en trampesti på diget fra Revlen og til kommunegrænsen ved Solrød er desværre ikke mulig af hensyn til sikkerhedsmæssige forhold og hensynet til naboerne. Den er derfor ikke medtaget i lokalplanforslaget. 

I delområde 1 (det nordlige område) tager lokalplanforslaget udgangspunkt i et nyt alternativ 2, der er en kombination af diger og mure. Alternativet er valgt for at mindske påvirkningen af Natura 2000-området ved Ølsemagle Strand og Staunings Ø -  samt tage hensyn til naboerne.  Alle ejendomme – bortset fra 3 sommerhuse – beskyttes af diget/murene. Teknik- og MiljøForvaltningen har en igangværende dialog med Miljøstyrelsen om konkrete problemstillinger i forbindelse med Natura 2000-området. Problemstillingerne omfatter blandt andet udformning af kystbeskyttelsesanlæggene og etablering af cykelsti.

Klima- og Planudvalget besluttede på møde den 8. oktober 2019 at tage løsningen langs Strandvejen i det sydlige område (Delområde 3) ud af forslag til lokalplan 1050 - Køge Dige. Derfor er der i delområde 3 blevet introduceret et alternativ 2, hvor diget stopper umiddelbart syd for Hotel Comwell, og der anlægges en sluse i Vedskølle Å. Det er teknisk muligt at beskytte hele resten af kommunen med denne løsning, såfremt der etableres en sluse i Vedskølle Å og foretages en forstærkning på en lille del af Strandvejen tæt ved Stevns Kommune. Forvaltningen har vedlagt et bilag med en nærmere analyse af den reducerede løsning i det sydlige område.

Udover hovedforslaget og ovennævnte løsning er der for det sydlige område i miljøkonsekvensrapporten belyst et alternativ med placering på strandengen foran strandhusene. Da denne løsning er 3 gange så dyr som hovedforslaget, da det i væsentlig grad berører naturområdet, og da et stort flertal af ejerne af strandhusene ikke ønsker det, er det fravalgt i lokalplanforslaget. Grundejeren, Vallø Stift, ønsker fortsat en placering foran strandhusene og har uddybet sine argumenter herfor i vedlagte bilag.

Udarbejdelse af lokalplan og kommuneplantillæg har ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune. Miljøkonsekvensrapporten finansieres af 'projektet'.

De eventuelle udgifter til cykelsti og bidrag til kystbeskyttelse vil indgå i budgetlægningen for 2021, når det samlede kystbeskyttelsesprojekt er udarbejdet.

Anbefales.

Redaktionelle ændringer i miljørapporten indarbejdes.

Der afholdes borgermøde den 3 februar 2020 kl. 18.00 til 21.00 på Tapperiet.

Borgermødet afholdes som et 2-delt møde, hvor første del afholdes som et traditionelt borgermøde omkring selve lokalplanforslaget. Anden del faciliteres af bygherren, Pension Danmark, der som led i detailplanlægningen af byggerierne gerne vil indhente synspunkter på udvalgte emner såsom boligtyper og indretning af byrum.

Lokalplanforslag 1087 sendes i offentlig høring i 8 uger.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Klima- og Planudvalget, at der 

1. meddeles en 3-årig dispensation fra bestemmelserne i lokalplan 3-36 om områdets anvendelse samt bebyggelsens omfang og placering med henblik på etablering af forsamlingslokaler samt café med mulighed for salg af produkter med relation til bryggerivirksomheden,
2. dispenseres fra bygningsreglementets energirammekrav begrundet i bygningens begrænsede levetid,
3. stilles særlige vilkår i dispensationen til tag- og facade-materialer samt til skiltning som følge af den synlige beliggenhed ved ankomsten til Søndre Havn og nærheden til bevaringsværdige bebyggelser ved Havnepladsen og Å-havnen.

Klima- og Planudvalget har på møde den 8. oktober 2019 behandlet en ansøgning fra Bryggeriet Braunstein om en 3-årig dispensation fra lokalplan 3-36 med henblik på etablering af et såkaldt Tap House og Community House (cafe og forsamlingslokaler) på Carlsensvej 3. Udvalget besluttede at sende skitseprojektet for den foreslåede bygning i naboorientering, inden der træffes beslutning om en evt. dispensation.

I høringsperioden er der indkommet 3 høringssvar fra naboer i området. Derudover har Køge Havn tilkendegivet, at virksomheden ikke har bemærkninger til det ansøgte. Indsigelserne fra naboerne er opsummeret i vedhæftede høringsnotat med forvaltningens bemærkninger.

Indsigerne udtrykker særligt bekymring for følgende forhold:

1) Projektet er for omfattende til håndtering ved midlertidig dispensation
Det fremføres, at dispensationsmuligheden til midlertidige anvendelser misbruges til at omgå lokalplanpligten, og at den reelle tidshorisont vil være længere end 3 år. Det betvivles om dispensationen vil være lovlig, og det foreslås, at der udarbejdes lokalplan for området.

2) Projektet bør forholde sig til den bevaringsværdige kontekst omkring Havnepladsen
Det fremføres, at projektet er for dominerende og bør forholde sig til den bevaringsværdige kontekst på Havnepladsen og ikke til industrihavnen, som er under omdannelse. I en ny lokalplan ville der kunne stilles præcise krav til bygningens omfang, placering og materialer, som forholder sig til den aktuelle bymæssige kontekst. Den nu fjernede kornsilo ønskes ikke erstattet af en tilsvarende dominerende bygning.

3) Mangelfuld beskrivelse af tag- og facadematerialer
Det fremføres, at materialebeskrivelsen er mangelfuld, hvilket gør det vanskeligt at danne sig et indtryk af bygningens reelle udtryk. Særligt den store grå tagflade bekymrer.

4) Ulige konkurrenceforhold
Det fremføres, at restauranterne på Havnen er underlagt den bevarende og begrænsende lokalplan 3-11, mens det nye byggeri ikke er underlagt sådanne begrænsninger, og ej heller kommunens generelle forbud mod spillehaller. Derudover fremføres bekymringer for, om der i området er behov for så stor en udvidelse af café- og restaurationskapaciteten.

Teknik og Miljøforvaltningens vurdering

Forvaltningen vurderer, at der med hjemmel i Planlovens § 19, stk. 1, kan dispenseres midlertidigt fra anvendelsesbestemmelserne i den gældende lokalplan. Projektet er i overensstemmelse med kommuneplanen, som udlægger Søndre Havn til centerformål og desuden udpeger området som byomdannelsesområde.

Bestemmelsen i § 19, stk. 1, er bl.a. tænkt til situationer, hvor en ældre lokalplan ikke længere er aktuel, men endnu ikke er erstattet af en ny plan. Det afgørende er, at en ny bygning vil kunne fjernes, og at der ikke dispenseres til meget omkostningsfulde konstruktioner, som kun vanskeligt vil kunne fjernes.

Forvaltningen anbefaler, at der i en dispensation indarbejdes vilkår om følgende:

• Anvendelsen, idet det præciseres, at der gives mulighed for forsamlingslokaler samt cafe med mulighed for salg af produkter med tilknytning til bryggerivirksomheden, 
• Præcise krav til materialevalg i henhold til oplysninger fra ansøgeren. Ansøgeren har fremsendt referencemateriale fra SALU Halle i Stockholm i forhold til tagmateriale (polycarbonat-plader) samt de dele af facaden, hvor der ikke er vinduespartier (træmaterialer i form af krydsfiner og/eller trælister). De bærende konstruktioner udføres i malet stål. Referencefoto fra SALU Halle er vedlagt som bilag,
• Præcise krav til udformning og placering af skilte i tråd med skiltningen på den nuværende bryggeribygning på Carlsensvej 5 og de viste eksempler i skitseprojektet,
• Forbud mod opsætning af gevinstgivende spilleautomater, svarende til vilkårene i den øvrige del af Køge bymidte,
• Allokering af 10 parkeringspladser til projektet på den midlertidige parkeringsplads ved Gule Hal.

Derudover forudsættes det, at etablering og drift af bygningen kan ske indenfor rammerne af kommunens forskrifter på miljøområdet. Herunder, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for ekstern støj i centerområder kan overholdes.

Teknik- og Miljøforvaltningen har modtaget to ansøgninger om udstykning til ny boligbebyggelse i landzone. Vedhæftede notat viser kortbilag samt de grundlæggende problemstillinger i stikord.

Generelt gælder det, at nye udstykninger og nye boliger kræver landzonetilladelse. Ifølge Planloven skal nye boliger primært opføres i byzone, men der kan dog meddeles tilladelse til udstykninger og nye boliger som huludfyldninger eller afrunding af de landsbyer, der er afgrænset i kommuneplanen. Lige udenfor landsbyafgrænsninger bør nye boliger kun tillades gennem kommune- og lokalplanlægning.

Ifølge planlovens praksis kan der gives tilladelse til huludfyldning, hvis der er tale om enkelte huludfyldninger "indenfor samlede bebyggelser med landsbypræg". Der kan gives tilladelse til huludfyldning, "hvis bebyggelsen ikke bryder afgrænsningen mod det åbne land, og såfremt der i øvrigt ikke findes flere lignende byggemuligheder, som i givet fald ville have krav på en tilladelse ud fra lighedshensyn."

De to ansøgninger:

• Kobækvej 4 - udstykning af 1-2 grunde til opførelse af helårsboliger,
• Grubberholmsvej 999, matr.nr. 1 d, Vedskølle By (adgang mellem ejendommene Vedskøllevej 54 og 56) - inddrage areal i eksisterende lokalplan, alternativt at udstykke i 1-2 grunde til helårsboliger.

Forvaltningens vurdering er, at begge udstykninger falder udenfor planlovens gældende praksis. Den første sag ligger frit i det åbne land, mens den anden ligger umiddelbart udenfor en lokalplangrænse, hvor eventuelt nybyggeri skal kommune- og lokalplanlægges.

Frederiksberg Forsyning A/S har ansøgt om godkendelse af et projektforslag til etablering af fjernkøleanlæg på 4,5 MW og 30 års drift ved Sjællands Universitetshospital. Køge Kommune skal godkende projektet i henhold til lov nr. 804 af 12. august 2019 om fjernkøling og Bekendtgørelse nr. 564 af 6. februar 2014 om godkendelse af projekter for industri- og fjernkølingsanlæg.

Region Sjælland har besluttet, at det kommende Sjællands Universitetshospital skal have fjernkøling. Der forventes at blive bygget 185.000 m2 etageareal, hvor køling af bygningsmassen og dennes funktioner er en forudsætning. Frederiksberg Forsyning har vundet den udbudte opgave om etablering af fjernkøl.

Fjernkøling sker ved, at der leveres koldt vand gennem et underjordisk rørsystem. Fjernkøling erstatter decentral køling og er væsentligt mere energieffektivt. Det medfører, at energiforbrug og dermed CO2-udledning bliver reduceret. På hospitalet leveres det kolde vand via en hoveddistributionsledning, som allerede er etableret i forbindelse med en række øvrige ledningsanlæg. Det kolde vand leveres via en råvandstilslutning sammen med hospitalets øvrige brugsvandforsyning.

Første fase af kølesystemet forventes med idriftsættelse december 2020 og opbygges med følgende hovedkomponenter:

En bygning, 2 kølekompressorer og tilhørende 4 tørkølere med sammenlagt 3,0 MW køleeffekt, 1,5 MW frikøleveksler, distributionspumper og 100 m2 koldt vandlager/buffertank. Anlægget forberedes for tilslutning til fjernvarmesystemet med varmepumpe. Bygning forberedes med plads til mulig installation af op til fire 1,5 MW kølekompressorer. I anden fase med forventet idriftsættelse i december 2024 er hovedkomponenterne en 1,5 MW kølekompressor og to tilhørende tørkølere.

Frederiksberg Forsyning har i udbudsprocessen haft drøftelser med Køge Fjernvarme med henblik på at få inkorporeret en teknisk løsning til at udnytte spildvarmen fra kølekompressorerne til det lokale fjernvarmenet. Køge Fjernvarme har oplyst, at de i perioden 2021 - 2030 ikke umiddelbart vil kunne aftage overskudsvarme i sommerperioden (juni-august), hvor den primært er til stede. Det formodes at skyldes de relativt store mængder overskudsvarme lokalt og regionalt. Under disse forudsætninger er det ikke fordelagtigt at opstille en varmepumpe til udnyttelse af overskudsvarmen fra fjernkøleanlægget. Frederiksberg Forsyning vil dog i samarbejde med VEKS arbejde med at få denne løsning implementeret gennem årlige evalueringer.

Det betyder, at Køge Kommune for at kunne godkende fjernkølingsprojektet skal indhente dispensation fra industri- og fjernkølingsbekendtgørelsen hos Energistyrelsen. Det skyldes, at det i bekendtgørelsen er forudsat, at kommunens godkendelse udnytter synergieffekter med fjernvarme. Dispensationen er dog udelukkende tidsbegrænset, da der om otte til ti år vil være plads til mere overskudsvarme i sommermånederne ifølge VEKS.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at der indhentes dispensation hos Energistyrelsen til projektet, og at projektet efterfølgende godkendes. Projektet er i overensstemmelse med målsætningerne i kommunens Strategiske Energiplan 2016. Da Frederiksberg Forsyning baserer sit elforbrug på bæredygtige og miljøvenlige elproduktion i form af solcelleanlæg og vindmøller vil driften af fjernkølecentralen være 100 % CO2-neutral.

Der skal desuden gives en byggetilladelse til bygningen.

Klima- og Planudvalget besluttede den 6. december 2018 at udstede et påbud til Corona Camping om at lovliggøre forholdene på campingpladsen jf. Campingreglementet.

Påbuddet blev sendt til Corona Camping den 19. december 2018. Påbuddet omfatter bl.a., at helårsbeboelse skal være afviklet den 31. december 2019.

På vegne af campingpladsens ejer har advokat Knud Foldschack anmodet kommunen om at forlænge fristen til den 1. april 2020.

Advokaten begrunder fristudsættelsen med et konkret behov for at foretage følgende undersøgelser:

• Besigtigelse af grunden på Corona Camping herunder de camping- og byggekonstruktioner, som der er på nuværende tidspunkt,
• Afdækning af de nuværende fastliggeres behov, både nu og på sigt,
• Undersøgelser af de fredningsmæssige og øvrige naturbevarende reguleringer for området, samt gennemgang af planlovgivning og anden relevant lovgivning, herunder afdækning af de lovmæssige rammer for oprettelse af tidsbegrænsede boliger i landzoneområder, der evt. afvikles over en nærmere fastsat periode,  
• Afdækning af nabomæssige forhold med henblik på at sikre, at en evt. løsningsmodel kan effektueres uden gener for de omkringboende,
• Sammenligning med relevant praksis i andre sager, som advokat, Knud Foldschack har arbejdet med, hvor det er lykkedes i samarbejde med de relevante kommuner at udarbejde lovlige løsningsmodeller omkring midlertidig eller permanent lovliggørelse af beboelse, også under hensyntagen til både planreguleringer og naturbeskyttelsesinteresser.   

Selvom anmodningen kommer meget sent i forhold til den fastsatte frist i påbuddet, vurderer Teknik- og Miljøforvaltningen, at anmodningen bør imødekommes. Set i lyset af den tid, forholdene har stået på, og de involverede menneskelige aspekter kan forvaltningen anbefale, at fristen forlænges med tre måneder for at få ovenstående forhold belyst.

Forvaltningen er dog af den opfattelse, at Campingreglementet er meget entydigt, når det gælder mulighederne for helårsbeboelse. Landzonebestemmelserne giver visse muligheder for at eksperimentere med nye boligformer, primært i landsbyer og ikke i en størrelsesorden, der svarer til antallet af beboere på Corona Camping.

Energistyrelsen har indledt en planlægning for en ny vindmøllepark ved Aflandshage i Køge Bugt. I den forbindelse har styrelsen indkaldt ideer og forslag til afgrænsning af miljøkonsekvensrapport for projektet. Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet et udkast til høringssvar, som skal behandles i Klima- og Planudvalget og Økonomiudvalget. Høringsfristen udløber den 13. december 2019.

I projektet foreslås en placering i Køge Bugt, ca. 20 km fra kystlinjen i Køge Kommune. Der arbejdes med et antal på 25-63 møller med en højde på op til 220 m.

Efter idéfasen kan en egentlig VVM-undersøgelse gå igang. Hvis projektet godkendes og realiseres, kan vindmøllerne tages i brug 2024/25.

Det anbefalede høringssvar fokuserer på følgende forhold: 

• At Køge Kommune bakker op om de mål, København Kommune og Hovedstadens Forsyning, HOFOR, har om at gøre København til CO­­2-neutral hovedstad, 
• At Køge Kommune deltager i DK2020 samarbejdet og har dermed en målsætning om at opnå CO2 neutralitet inden 2050,
• At Den Strategiske Energiplan fra 2016 har 16 indsatser, der samlet set giver CO2 besparelser på over 360.000 ton CO2 (godt 70%),
• At et af målene omhandler opsætning af vindmøller i samarbejde med andre kommuner. Økonomiudvalget har derfor taget initiativ til, sammen med kommunens forsyningsselskab KLAR Forsyning og HOFOR, at undersøge mulighederne for, at KLAR Forsyning, gennem selskabet Køge Vind A/S, kan indgå i vindmølleprojektet på Aflandshage.

Konkret indeholder høringssvaret følgende anbefalinger:

• At projektet bredes ud til at omfatte et samarbejde med andre kommuner,
• At der i forbindelse med VVM-redegørelsen udarbejdes visualiseringer set fra visse placeringer i Køge Kommune - nemlig fra Køge Kyst, fra et kommende byudviklingsområde tæt på Ølsemagle Revle og fra Køge Marina,
• At illustrationerne udformes, så de blandt andet gengiver den forventede påvirkning af omgivelserne både om dagen og om natten,
• At der i materialet indgår en vurdering af den eventuelle påvirkning af Natura 2000-området ved Ølsemagle Revle.

Udkast til høringssvar er vedhæftet som bilag.

Når den indledende idéfase er afsluttet, vil Energistyrelsen gennemføre en offentlig høring over den konkrete miljøkonsekvensvurdering og udkast til etableringstilladelse, når en projektudvikler søger om en etableringstilladelse til et konkret projekt. Denne offentlige høring vil vare mindst 8 uger.

Ejby Vandværk leverer drikkevand til Ejby By og omegn og indgår dermed i den samlede vandforsyning af borgerne i Køge Kommune. Ejby Vandværk har haft en tidligere tilladelse til at indvinde 300.000 m3 grundvand årligt. Den udløb den 1. april 2010. Vandværket søgte om forlængelse i 2009, men på grund af Teknik- og Miljøforvaltningen har afventet de bindende retningslinjer i Statens Vandplan og efterfølgende vandområdeplaner, blev den tidligere tilladelse forlænget til 2016. Der har ikke været en gældende tilladelse siden. 

Vandværket søgte i 2009 om en tilladelse på 275.000 m3 årligt. I 2012 overtog Ejby Vandværk også Højstrupgård Vandværk med en indvindingstilladelse på 160.000 m3, der dog slet ikke blev udnyttet.

Ejby Vandværks strategi er nu at flytte en del af indvindingen over til Højstrupgård Vandværk, da grundvandsmagasinet her er bedre beskyttet mod forurening fra overfladen end boringerne ved Ejby.

Derfor er ansøgningsmængden til Ejby Vandværk reduceret til 250.000 m3/år, mens der er ansøgt om en tilladelse til 100.000 m3/år til Højstrupgård. Ansøgningen til Højstrupgård er under behandling og vil blive forelagt udvalget på et senere møde. I 2014 overtog Ejby Vandværk forsyningen af borgerne til det tidligere Store Salby-Højelse Vandværk.

Forvaltningen har behandlet ansøgningen og udarbejdet et forslag til en ny 30 årig tilladelse med vilkår, der sikrer den fremtidige drikkevandsforsyning i området. Ansøgningen har været til udtalelse hos HOFOR, og udkast til tilladelse har været sendt til Ejby Vandværk. Et udkast til tilladelse med bilag er vedlagt.

Indvindingen i Ejby sker i et geologisk sårbart område, men vandkvaliteten er forholdsvis god. Der er gjort fund af miljøfremmede stoffer, men drikkevandet overholder grænseværdierne.

Med hensyn til vandmængden vurderer forvaltningen, at den er tilstede og kan hentes uden negative konsekvenser for naturen i området. Dette skyldes generelt, at den regionale indvinding til HOFOR er faldet over mange år og specifikt, at HOFOR stoppede med indvinding i Ejby Mose i 2017. Grundvandsspejlet er  steget i området, hvilket kan relateres til den mindre oppumpning og måske øgede nedbørsmængder.

Ansøgningen skal VVM-screenes efter gældende miljøvurderingslov, da vandindvinding fremgår af bilag 2 til loven.  

Prioriterede områder - til godkendelse

I forbindelse med udarbejdelsen af indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen i Køge Kommune har Teknik- og Miljøforvaltningen vurderet, at der er behov for udpegning af prioriterede områder efter vandforsyningslovens § 13a. De prioriterede områder er et supplement til statens udpegning af indsatsområder. Formålet med udpegning af prioriterede områder er at sikre kommunens vandforsyningsinteresser i områder, hvor statens udpegning af indsatsområdet vurderes for utilstrækkelig.

Statens udpegningsmetode indebærer, at der er sårbare områder, der ikke er med i indsatsområderne. De prioriterede områder dækker således områder udenfor indsatsområder, hvor der er grundvandsdannende oplande med op til 50 års transporttid (beregnet periode fra regnvand falder på terræn til vandet ender i en indvindingsboring). Samtidig skal området være indenfor nogen eller stor sårbarhed, hvor der i gennemsnit ikke dannes grundvand. Der er ikke udpeget prioriterede områder indenfor nitratfølsomme indvindingsområder eller i skov- eller naturområder. Et forslag til afgrænsning af prioriterede områder fremgår af bilag 1. Med udvalgets godkendelse vil de prioriterede områder få samme betydning og vægt, som de statsligt udpegede indsatsområder. De prioriterede områder er ligeledes diskuteret i kommunens grundvandsråd. Referat fra mødet er vedlagt som bilag 2.

Hensigtserklæring - til orientering

Det er forvaltningens vurdering, at det af indsatsplanen skal fremgå, at kommunens hensigt er en beskyttelse af grundvandet i BNBO, indsatsområder samt i de grundvandsdannende oplande. Der er i statens kortlægning beregnet grundvandsdannende oplande med 25, 50, 100 og 200 års transporttid. Forvaltningen vil gerne med indsatsplanen markere, at der fremadrettet ønskes en beskyttelse af disse, og at der med en vedtaget indsatsplan kan iværksættes indsatser i disse områder.

Der formuleres således en hensigtserklæring i indsatsplanen med følgende forslag til ordlyd:

"Køge Kommune ønsker med indsatsplanen at beskytte BNBO samt grundvandsdannende oplande til almene vandværker og disses drikkevandsboringer med henblik på en forebyggende beskyttelse af drikkevandsressourcen. Konkrete indsatser og foranstaltning faseopdeles, således at beskyttelse af BNBO og i nogle tilfælde 50 års oplande i tilknytning til disse, prioriteres i første indsatsplan. Indsatsplan forventes at skulle revideres hvert 5. år." 

I udkastet til indsatsplanen, der er under udarbejdelse, indgår konkrete foranstaltninger der i første omgang fokuserer på udvalgte BNBO og disses nærområder. Indsatsplanen vil lægge op til, at vandværkerne i samarbejde med berørte lodsejere skal iværksætte foranstaltninger til beskyttelse af grundvandet i BNBO og i visse tilfælde i grundvandsdannende oplande med mindre end 50 års transporttid i tilknytning til BNBO.

Foranstaltninger og retningslinjer - til orientering

Der er afholdt individuelle møder mellem forvaltningen og vandværkerne i Køge Kommune og på disse møder aftalt, hvilke konkrete foranstaltninger der skal skrives ind i indsatsplanen. 

Konkrete foranstaltninger i BNBO og i visse tilfælde grundvandsdannende 50 års oplande i tilknytning til disse tager typisk udgangspunkt i aftaler om pesticidfri drift. I BNBO, hvor det er vurderet, at der ikke er behov for en pesticidindsats, vil sammen med BNBO i fx byområder stadig indgå i indsatsplanen som et prioriterings- og administrationsgrundlag. 

Berørte lodsejere orienteres skriftligt om, at de indgår i indsatsplanen med arealer, hvor der forventes iværksat foranstaltninger.

Udover foranstaltninger rettet mod den enkelte lodsejer, vil indsatsplanen indeholde retningslinjer for den kommunale administration således at forvaltningen kan benytte indsatsplanen som et administrations- og prioriteringsgrundlag.

Retningslinjerne tager udgangspunkt i en overordnet kommunal interesse i at beskytte grundvandsressourcen gennem den kommunale forvaltning og administration og vil omfatte konkrete forslag til den kommunale administrationspraksis for en række sagsbehandlingsområder.

Videre forløb

• Berørte lodsejere orienteres,
• Intern høring,
• Screening om planen skal miljøvurderes,
• Udkast til indsatsplan til vedtagelse i Klima- og Planudvalget forventes sommer 2020. Herefter 12 ugers høring,
• Endelig politisk vedtagelse af indsatsplanen med udgangen af 2020.

Udvalget tog orienteringen til efterretning men tager først stilling til indholdet, når kriterier og konsekvenser er nærmere belyst.

Der afholdes temamøde om sagen i foråret 2020.

Teknik- og Miljøforvaltningen har haft 3 sager om påbud om forbedret spildevandsrensning, hvor Midt- og Vestsjællands anklagemyndighed har rejst straffesag ved Retten i Roskilde. I forbindelse med en retssag indkaldes sagsbehandleren fra Køge Kommune til at afgive vidneforklaring. Den 18. september 2017 blev det første retsmøde afholdt i en sag om manglende efterkommelse af påbud om forbedret spildevandsrensning. Den tiltalte oplyste ved retsmødet, at det var blevet en principsag for ham, og at han ikke mente, at Køge Kommunes påbud var gyldigt. Tiltalte ønskede at føre sagkyndigt vidne fra foreningen Fair Spildevand. Samtidig vurderede anklagemyndigheden, at der var behov for fremsendelse af yderligere dokumentation fra Køge Kommunes sag. Retsmødet blev derfor udsat til senere berammelse.

Efter første retsmøde fremsendte forvaltningens sagsbehandler hele sagen, om påbud om forbedret spildevandsrensning, til anklagemyndigheden. Der blev udarbejdet et notat, der forklarede, hvordan lovgivningen omkring påbud om forbedret spildevandsrensning hænger sammen. Der blev redegjort for, hvad der er kommunens rolle, og hvad der er Statens rolle (tidligere var det en opgave, der lå hos amterne). Sagsbehandleren forholdte sig endvidere konkret til den tiltaltes påstand om, at påbud skulle være ugyldigt. Herunder kommunens bemærkninger til tiltaltes indsigelse om, at der konkret skal kunne påvises, at spildevand fra hans ejendom forurener Vedskølle Å.

Sagen blev berammet til den 24. april 2018, og forvaltningens sagsbehandler afgav vidneforklaring. Tiltalte lod sig repræsentere af advokat. Samme advokat havde i november 2017 fået frikendt en klient i en tilsvarende sag, hvor Roskilde Kommune har meddelt påbud om forbedret spildevandsrensning. Dommen var dog anket af anklagemyndigheden til Østre Landsret. Men i Køge Kommunes sag blev den tiltalte kendt skyldig, da dommeren fandt, at Køge Kommunes påbud var gyldigt og samlet set kunne opfylde de betingelser, der er for meddelelse af påbud om forbedret spildevandsrensning, givet i spildevandsbekendtgørelsens § 35 (tidligere §27) og Miljøbeskyttelseslovens § 30. Tiltalte blev idømt bøde på 10.000 kr. og tvangsbøder på 1.000 kr. pr uge fra 1. juli 2018, hvis påbuddet ikke blev efterkommet. Tiltalte og advokaten ankede sagen til Østre Landsret.

Der lå nu to domme, som begge omhandlede samme problemstilling om gyldighed af en kommunes påbud om forbedret spildevandsrensning - dog med vidt forskellige udfald. Begge var anket til Østre Landsret, og da de lignede hinanden så meget, blev de to sager i nogen omfang slået sammen. Retsmøderne i landsretten, blev endeligt berammet til den 30. september og 1. oktober 2019, efter at været blevet udsat en gang. Sagsbehandleren i Roskilde Kommunes sag og sagsbehandleren i Køge Kommunes sag skulle afgive vidneforklaringer. Der blev også afgivet vidneforklaring fra sagsbehandler fra Miljøstyrelsen, da udpegningerne i Statens vandplaner af vandløbenes målsætninger og indsatsen i forhold til spildevandsrensning fra spredt bebyggelse, henhører under Miljøstyrelsen.

Dommene i begge sager blev afsagt 4 uger senere den 29. oktober 2019. Køge Kommunes byretsdom blev stadfæstet og Roskilde Kommunes dom blev omgjort. Begge de tiltalte blev kendt skyldige, da landsrettens 3 dommere fandt, at kommunernes påbud var gyldige. Det blev slået fast, at de 3 betingelser for at meddele påbud i daværende § 27 (nu § 35), som er givet i spildevandsbekendtgørelsen. De to tiltalte blev idømt bøde på 5.000 kr. og 1.000 kr. i tvangsbøder pr. 1. februar 2020. Det betød, at landsretten gav den tiltalte i Køge Kommunes sag en formildelse af bødestraffen.

• Møde i Naturrådet,
• Møde med Teleindustrien.

• KLAR Forsyning har haft kontakt med leverandører, som er interesseret i at deltage i udbudsrunden til etablering af et dedikeret spildevandsrenseanlæg. Leverandørerne har oplyst, at de ikke kan nå indkøb og opførelse af renseanlægget inden den nuværende frist (den 1. januar 2021). Fristen udskydes derfor med fem måneder,

• Udfordringer med henkastet affald ved de nedgravede affaldsbeholdere på Sdr. Havn-området,

• Planklagenævnets afgørelse om Sct. Gertrudsstræde 3.

• Køge Kommune er udpeget til at være formand for Vandråd Køge Bugt, omfattende i alt 22 kommuner,
• Overholdelse af arbejdstider ved byggerier på Sdr. Havn,
• Etablering af outletbutik i Tigervejskvarteret er ikke blevet tilladt, da det er i strid med lokalplan og planlovsbestemmelser.