Referat af møde i Klima- og Planudvalget

Godkendt.

Sag nr. 186 udgår.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Klima- og Planudvalget, at udvalget godkender

1. 3. økonomiske redegørelse 2020,
2. Lov- og cirkulæreprogram udmøntning om multifunktionel jordfordeling på 105.600 kr. i 2020 for området for boringsnære beskyttelsesområder og indberetninger beløbet i 2020 på 129.888 kr. og 132.000 kr. for 2021 og 2022.
3. Lov- og cirkulæreprogram udmøntning vedr. ophævelse af affaldsadministrationsgebyret for virksomheder på 1.083.456 kr. for 2020 og 556.512 kr. ud i årerne til den gebyrfinansierede affaldsområde.
4. PL-regulering på de skattefinansierede ydelser på -30.090 kr.

På Klima- og Planudvalgets driftsbudget forventes budgettet på det skattefinansierede område overholdt, mens der på det gebyrfinansierede område forventes et merforbrug på ca. 4 mio. kr. i 2020.

Gebyrfinansieret takster
Den nye affaldsordning for flerfamiliehuse startede 1. maj i år, og den nye ordning følges tæt i resten af året. På grund af de faldende verdensmarkedspriser på alle genanvendelige fraktioner, øgede omkostninger til indkøb af bioposer, samt reservedele til beholdere, lagerleje, ekstra tømninger af beholdere under coronanedlukningen forventes et samlet merforbrug på ca. 4 mio. kr. Det vil betyde en regulering af gebyrerne for området i 2021. Området er gebyrfinansieret og skal hvile i sig selv over en årrække.

Lov og cirkulæreændringer
På Lov- og cirkulæreprogramområdet er udmøntet 105.600 kr. til multifunktionel jordfordeling i 2020.
På området for boringsnære beskyttelsesområder og indberetninger er der tildelt et beløb i 2020 129.888 kr. og 132.000 kr. for 2021 og 2022.

På affaldsområdet er der via Lov- og cirkulæreprogram sket udmøntning af 1.083.456 kr. for 2020 og 556.512 kr. ud i årene til det gebyrfinansierede affaldsområde. Udmøntningen er sket på baggrund af  ophævelse af affaldsadministrationsgebyret for virksomheder i forbindelse med indførelse af ny affaldsordning.

PL-regulering
Budgettet for 2020 reguleres med det seneste pris- og lønskøn fra Indenrigsministeriet og Kommunernes Landsforening på i alt -30.090 kr. på de skattefinansierede ydelser.

COVID-19 omkostninger
Under Klima- og Planudvalget forventes omkostninger på i alt 2,139 mio. kr. som følge af ekstra udgifter samt manglende indtægter knyttet til COVID-19. De ekstra omkostninger forventes at være udgiftsneutrale for Køge Kommune, da regeringen har meldt ud, at de vil dække kommunernes ekstra omkostninger som følge af COVID-19.

I Økonomiaftalen for 2021 fik Køge Kommune kompensation for COVID-19 omkostninger på 14,2 mio. kr. dækkende perioden frem til 10. maj, hvilket stort set svarede til Køge Kommunes COVID-19 omkostninger på det tidspunkt. Der er desuden lovet endnu en forhandling sidst på året, hvor det bliver afklaret, om Køge Kommune får dækket de omkostninger vedrørende COVID-19, som ligger udover den 10. maj.  

Omkostningerne på 2,139 mio. kr. vedrører primært ekstra tømninger, vagter på genbrugsstationer i forbindelse med genåbning samt beslutning om at foretage ugetømning af mad- og restaffald i stedet for de planlagte 14-dages tømninger.

Klima- og Planudvalgets anlægsbudget

Af vedhæftede notat for anlægsområdet fremgår, at der forventes 0,7 mio. kr. overført fra 2020 til 2021 af det korrigerede budget på 1,5 mio. kr. i 2020.

Budgetrammekorrektionen er uddybet i vedhæftede bilag.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Klima- Planudvalget, at udvalget tager orientering om budget 2021-2024, herunder konsekvenserne på udvalgets område til efterretning.

Byrådet vedtog den 6. oktober 2020 budgettet for 2021-24. Forud havde et flertal i Byrådet indgået forlig om budget 2021-24.

Et af de væsentligste fokusområder for Byrådet har været at opruste anlægsbudgettet, så der fortsat er penge til at bygge nye institutioner i takt med, at indbyggertallet stiger. Med årets budgetaftale er anlægsbudgettet nu mere end dobbelt så højt som i begyndelsen af byrådsperioden, hvilket flugter fint med den udvikling, Køge Kommune oplever.

På mødet orienteres særskilt om konsekvenserne på driften af budget 2021-24 på Klima- og Planudvalgets område.

Skattesatser og afgifter er uændrede i forhold til sidste år og udgør i 2021:

• Personskat: 24,9 procent. 
• Kirkeskat: 0,87 procent. 
• Grundskyld - almindelige ejendomme: 21,038 promille. 
• Grundskyld – produktionsjord: 6,238 promille. 
• Dækningsafgift – erhvervsejendomme: 0 promille. 
• Dækningsafgift - offentlige ejendomme, forskelsværdi: 8,75 promille. 
• Dækningsafgift - offentlige ejendomme, grundværdi: 10,519 promille.

Et led i budgetforhandlingerne har været at skaffe politisk råderum gennem effektiviseringer på tværs af forvaltningerne. Her er fundet 5 mio. kr. gennem bedre udbud på indkøb, IT med videre. Effektiviseringerne på 5 mio. kr. årligt skal hentes hvert år fremadrettet for at skabe rum til politiske og administrative korrektioner på henholdsvis 5 og 6 mio. kr. om året.

Med det vedtagne budget for 2021-24 sikres det, at kommunens økonomiske politik fortsat er overholdt. Det betyder, at der er en god balance i kommunens økonomi de kommende år og budget 2021-24 indeholder da også en styrkelse af likviditeten, som er på den rigtige side af 150 mio. kr. Byrådet besluttede samtidigt valg af statsgaranti for 2021.

Fagudvalgene er efter vedtagelsen af budget 2021-24 ansvarlige for at implementere budget 2021-24.

Se ovenstående.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Klima- og Planudvalg, Økonomiudvalg og Byråd, at

1. vedlagte Forslag til Lokalplan 1092 for Udvidelse af Hotel Niels Juel vedtages til offentlig fremlæggelse i  8 uger,
2. vedlagte Forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 til Køge Kommuneplan vedtages til offentlig fremlæggelse i 8 uger.

Klima- og Planudvalget vedtog på sit møde den 5. marts 2020 at igangsætte udarbejdelse af lokalplanforslaget for en udvidelse af Hotel Niels Juel.

Der foreligger allerede en vedtaget lokalplan nr. 3-41 som giver mulighed for udvidelse med 21 værelser til i alt 72 værelser i en 2,5 etager høj bygning med en højde på 12,5 meter. Udvidelsen skal ske mod syd som en tværgående længe.

Denne byggemulighed er aldrig blevet udnyttet, og ejeren af hotellet ønsker i stedet at udvide med 49 værelser til i alt 100 værelser for at øge konkurrencedygtigheden.

Lokalplanforslaget giver mulighed for at opføre en tværgående længe i hotellets sydlige ende i en højde af op til 15 meter og 3,5 etage høj. I den forbindelse er byggefeltet udvidet i forhold til gældende lokalplan 3-41.

Samtidig reduceres parkeringskravet således, at der kun skal anlægges 0,5 parkeringsplads pr. værelse mod hidtil én parkeringsplads pr. værelse. Reduktionen foreslås, da Byrådet vurderer, at beliggenheden tæt på Køge Station vil reducere behovet for parkering.

Lokalplanforslaget er udformet som bevarende lokalplan, således at både det eksisterende byggeri og det kommende er omfattet af bevaringsbestemmelser. Det betyder, at  Byrådet skal godkende alle ændringer og alt nybyggeri på ejendommen for at sikre, at det tilpasses omgivelserne.

En tilladelse til opførelse af nybyggeri eller ændringer af bestående byggeri, vil således skulle behandles som en dispensation efter planlovens § 19.

Forinden udarbejdelse af lokalplanforslaget har bygherres ønsker været i forudgående høring hos berørte parter.

Der indkom fem høringssvar, som fremgår af vedhæftede høringsnotat. Høringssvarene fokuserer primært på byggeriets omfang og arkitektur og på parkeringen tilknyttet hotellet, da flere oplever p-kaos ved særlige lejligheder.

Da Forslag til Lokalplan 1092 ikke er i overensstemmelse med Køge Kommuneplan 2017 er der udarbejdet vedhæftede forslag til Kommuneplantillæg nr. 9.

Kommuneplantillægget vil ændre anvendelsen indenfor område 3C13 for så vidt angår Hotel Niels Juel, så centerformål ændres til erhverv i form af serviceerhverv, virksomheder indenfor serviceerhverv som hotel med tilhørende anlæg, samt offentlige formål.

Samtidig øges etageantallet fra 2,5 til 3,5 og bygningshøjden fra 12,5 meter til 15 meter. Den mulige bebyggelsesprocent øges desuden fra 70 til 85. Endelig reduceres parkeringskravet fra én parkeringsplads pr. værelse til 0,5 parkeringsplads pr. værelse.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Klima- og Planudvalget, at der meddeles dispensation fra lokalplan 1044 til opførelse af 26 rækkehuse. Dispensationen omfatter:

1. Udstykning til max. 26 rækkehuse, § 4.1
2. Etablering af en intern vej i forlængelse af Kildegård Mark, § 5.1.

Teknik- og Miljøforvaltningen har modtaget ansøgning om dispensation fra Lokalplan 1044 til opførelse af en rækkehusbebyggelse på ejendommen Kildegård Mark 2 i Ølsemagle Landsby.

Ansøger ønsker at nedrive den eksisterende bebyggelse på ejendommen og opføre 26 nye boliger i form af rækkehuse i fem længer i 1½ etage med trempel. Den eksisterende bebyggelse består af tre maskinhaller og et stuehus fra 1850.

Ejendommen er omfattet af Lokalplan 1044 for Ølsemagle Landsby. Formålet med lokalplanen er bl.a. at give mulighed for udvidelse af Ølsemagle Landsby med nye boliger, som følge af den byudvikling, som sker omkring landsbyen og som konsekvens af Køge Nord Station samt at give mulighed for ny anvendelse af overflødiggjorte landbrugsbygninger. Lokalplanen giver mulighed for udstykning til åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse udpegede steder i landsbyen. På ejendommen Kildegård Mark 2 giver lokalplanen mulighed for, at der kan indrettes bolig eller kontorvirksomhed i de eksisterende strukturer men ikke for udstykning til ny boligbebyggelse.

Ølsemagle Landsbys struktur er bl.a. kendetegnet ved Ølsemagle Kirkevej, som ligger i den rørlagte Snogebæks forløb og de gamle tre- og firlængede gårde, som ligger trukket tilbage fra vejen på ådalens sider. Strukturen ses tydeligst i den østlige del af landsbyen, hvor de gamle gårde er bevaret, mens den vestlige del af landsbyen, herunder ejendommen Kildegård Mark 2, er præget af nyere landbrugsbygninger eller fritliggende huse. Lokalplan 1044 indeholder ingen bevaringsbestemmelser, men beskriver landsbyens struktur og fastholder den med bestemmelsen om, at der kun kan udstykkes på ”bagsiden” af gårdene samt i den vestlige ende af Ølsemagle Kirkevej, hvor strukturen er mindre markant.

Det ansøgte projekt udgør en fortolkning af gård-motivet i form af to opløste længestrukturer placeret på ådalens nordlige side og vurderes at være i overensstemmelse med lokalplanens beskrivelse af landsbyens struktur. Den skitserede bebyggelse er udformet med høj tagrejsning i lighed med landsbyens gamle gårde.

Det ansøgte projekt repræsenterer et fodaftryk på 1.704 m2 og et etageareal på 3.408 m2, svarende til en bebyggelsesprocent på ca. 33. Den eksisterende bebyggelse består af tre maskinhaller med et samlet areal på ca. 1.000 m2 og et stuehus på 338 m2. I 2019 er der nedrevet tre længer med et areal på ca. 350 m2. Uden en dispensation ville det således ved lokalplanens vedtagelse være muligt at indrette ca. 1.650 m2 bolig eller kontorvirksomhed i den eksisterende gårdstruktur, svarende til en bebyggelsesprocent på ca. 16. Det ansøgte projekt udgør således en fortætning af landsbyen i overensstemmelse med lokalplanens formål om udvidelse af landsbyen med flere boliger.

Nabohøring

Ifølge planlovens § 20 skal dispensationer fra en lokalplan sendes til høring hos personer, foreninger m.v. med individuel interesse i sagen i to uger, inden der kan træffes en afgørelse. Dispensationen har været sendt i nabohøring fra den 8.-25. maj. 2020 Der er indkommet fem høringssvar.

Høringssvarene indeholder bl.a.:

• Utilfredshed med udbygning af landsbyen med øget befolkningstæthed til følge,
• Bekymring for gener for naboer,
• Bekymring for, hvorvidt Ølsemagle Kirkevej har kapacitet til øget trafik.

Forvaltningen vurderer, at det er hensigtsmæssigt at give mulighed for flere boliger på en ejendom med overflødiggjorte landbrugsbygninger i et område i byzone, som ligger indenfor det stationsnære område omkring Køge Nord Station, hvor der i øvrigt vil ske en markant stigning i befolkningstallet indenfor en årrække, som følge af byudviklingsområdet Køge Nord.

Forvaltningen foreslår, at fastsætte som vilkår for dispensationen, at bebyggelse ikke må placeres nærmere skel end 6,5 meter til naboejendomme således, at det skrå højdegrænseplan er overholdt ved en bygningshøjde på 8,5 meter. Den skitserede bebyggelse ligger mindst 10 meter fra skel mod indsigers ejendom, da der ligger en intern vej mellem de to ejendomme.

Forvaltningen vurderer, at den ansøgte dispensation kan meddeles, da den ikke strider mod lokalplanens principper. Lokalplanens formål er bl.a. at give mulighed for udvidelse af Ølsemagle Landsby med flere boliger og for ny anvendelse af overflødiggjorte landbrugsbygninger. Dispensationen medfører nedrivning af eksisterende bygninger i stedet for genanvendelse, men det vurderes, at den skitserede bebyggelse vil passe bedre ind i lokalplanens beskrivelse af landsbyens struktur end den eksisterende landbrugsbebyggelse.

Det ansøgte projekt kunne qua projektets størrelse være lokalplanpligtigt i sig selv, men da projektet er i overensstemmelse med lokalplanens principper, og da lokalplanen er vedtaget inden for de seneste år, er det forvaltningens vurdering, at der kan dispenseres til projektet efter den gennemførte planproces, hvor naboerne har været hørt.

Ølsemagle Kirkevej

Forvaltningen har efter nabohøringen haft en dialog med Ølsemagle Landsbylaug, som ikke mener, at Ølsemagle Kirkevejs kapacitet er tilstrækkelig til den voksende landsby, og at det bør undersøges, hvorvidt det ansøgte projekt kan få vejadgang fra den fordelingsvej, som skal servicere boligerne i Køge Nord.

Forvaltningen vurderer, at Ølsemagle Kirkevejs udlæg er tilstrækkeligt, også taget i betragtning, at landsbyen vokser. Samme type vejudlæg ses eksempelvis i en række af kommunens andre landsbyer. Hvor Ølsemagle Kirkevej tidligere har været gennemkørselsvej, også for biler, bliver den i dag primært brugt af landsbyens beboere, hvilket betyder, at det primært er folk, som kender vejens begrænsninger, der bruger vejen.  

Forvaltningen har undersøgt muligheden for at etablere vejadgang til Kildegård Mark 2 fra nord. Langs ejendommens nordlige skel findes et beskyttet dige, som ikke må gennembrydes. Ejendommen nord for Kildegård Mark 2 er solgt på baggrund af Masterplan for Køge Nord, som ikke rummer en adgangsvej til ejendommen. Det er ikke hensigtsmæssigt at etablere vejadgang indover nabogrunden mod øst, da vejen i så fald vil skulle passere et areal, som er disponeret til vandhåndtering og/eller vendeplads for Køge Nord-området. Det er desuden forvaltningens vurdering, at det vil være urimelig omkostningstungt og ressourcekrævende at etablere vejadgang fra nord taget i betragtning, at det kan lade sig gøre rent trafiksikkerhedsmæssigt at anvende den vejadgang, som allerede findes fra Ølsemagle Kirkevej.

Forvaltningen vurderer, at Ølsemagle Kirkevej er trafiksikker i sin nuværende form, men anbefaler med udgangspunkt i Ølsemagle Landsbylaugs udmelding om, at det ikke føles trygt at færdes på vejen, at der arbejdes videre med nedenstående tiltag. Det er dog ikke forvaltningens vurdering, at tiltagene er en forudsætning for at meddele dispensation som beskrevet.

• En mere tydelig opdeling af kørebane og cykelsti, f.eks. ved afstribning,
• Etablering af en egentlig gangsti i vejens sydlige rabat, som allerede i dag anvendes af gående,
• Der foregår stadig en del omvejskørsel af Ølsemagle Kirkevej efter afspærring af Kapelvej, hvilket muligvis kan afhjælpes ved bedre skiltning. 

Indsatserne skal afvejes i regi af Teknik- og Ejendomsudvalget i forhold trafiksikkerhedsforanstaltninger i i øvrigt i kommunen.

Udvalget kunne ikke tiltræde indstillingen.

Udvalget tilkendegav, at parcelhuse vil være passende i forhold til trafik og areal.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Klima- og Planudvalget, at det meddeles virksomheden, at der ikke kan anlægges et køre- og manøvreareal i plantebæltet omkring Skandinavisk Transport Center (STC).

JN Spedition A/S ønsker at udvide deres lagerkapacitet med et nyt frosthøjlager som en tilbygning til virksomhedens eksisterende frostlager på Sleipnersvej 1 i STC. Da udvidelsen vil kræve dispensation fra lokalplanen, har virksomheden bedt kommunen udtale, om projektet kan gennemføres.

Frosthøjlageret (gult areal på vedhæftede bilag) skal udføres med en udvendig bygningshøjde på ca. 14,50 meter, samt en forgang med tildokning for lastbiler.

Tilbygningen medfører, at forpladsen til lastbiler skal udvides, og en belagt plads på 1100 m² (gråt areal) ønskes anlagt i det eksisterende beplantningsbælte mod syd. De har brug for 15-20 meter af det 30 meter brede plantebælte.

Området nord for eksisterende bebyggelse er tiltænkt en anden udvidelse og kan derfor ikke anvendes i dette projekt. Ligeledes vil den påtænkte udvidelse i dette område ikke være hensigtsmæssig for virksomhedens logistik, da funktionen vil være adskilt fra eksisterende forhold.

Ejendommen er omfattet af delområde 3 i lokalplan 2-38 for STC. Lokalplanens formål er bl.a. at udlægge grønne områder til beplantningsbælter og at udvikle erhvervsområdet med respekt for de kulturhistoriske og landskabelige værdier i og omkring området.

Efter lokalplanens § 9.6 skal der langs lokalplanområdets grænse mod nord og vest udlægges beplantningsbælter på 30 meter. Disse beplantningsbælter må ikke anvendes til oplag, parkering, færdselsarealer, bebyggelse eller lignende, men skal henligge som grønne arealer.

Dermed vil projektet stride mod lokalplanens principper, og den praksis Teknik- og Miljøforvaltningen gennem alle år har håndhævet overfor virksomheder i området. Hertil kommer, at der blandt beboerne i de nærliggende landsbyer er meget stor fokus på det afskærmende plantebælte.

Plantebæltet ligger på kommunens ejendom, og på grund af af beplantningens omfang er den pålagt fredskovspligt. Det betyder, at rydning vil forudsætte tilladelse fra Miljøstyrelsen.

Forvaltningens og kommunens juridiske vurdering er, at der ikke kan gives dispensation til at fjerne en del af beplantningsbæltet. Det vil stride med planlovens § 19, hvorefter der ikke kan gives dispensation, der vil være i strid med lokalplanens principper.

I forvaltningens dialog med virksomheden og STC har det været drøftet, om der kan indgås en privatretlig og tinglyst aftale mellem virksomheden og lodsejeren mod syd om et nyt erstatnings-plantebælte.

Hertil er det kommunens juridiske vurdering, at man ikke med en privatretlig aftale kan kompensere for den del af beplantningsbæltet, som ønskes fjernet. En privatretlig aftale kan ikke danne grundlag for en offentligretlig dispensation fra en lokalplan.

En mulig løsning på udfordringen kunne være at lave ny lokalplan med mulighed for at etablere manøvrearealet med et nyt, supplerende beplantningsbælte på sydsiden. Dette vil forudsætte accept fra Miljøstyrelsen, og det vil involvere potentielt berørte borgere i bl.a. Ølby.

Samlet set kan forvaltningen ikke anbefale, at der arbejdes videre med projektet inde i plantebæltet.

Byggeprojektet omfatter en overskridelse af den brandmæssige afstand til naboer. Det kan formentlig løses indenfor egen grund med brandtekniske tiltag, men det skal afklares med beredskabet.

Køge Kommune deltager som en ud af 20 kommuner i DK2020-projektet, der er støttet af Realdania og CONCITO. DK2020 er et 2-årigt projekt, der har til formål at fremme indsatsen for at opfylde Parisaftalen på kommunalt niveau og understøtter sparring og samarbejde mellem danske kommuner på klimaområdet.

Køge Kommune får gennem projektet teknisk hjælp og sparring til at udvikle, opdatere eller tilpasse klimaarbejdet i kommunen, så det lever op til C40’s standard for klimaplanlægning.

Status og videre proces for arbejdet med DK2020

Teknik- og Miljøforvaltningen har i samarbejde med andre forvaltninger udarbejdet et forslag til ny klimaplan for Køge Kommune. Klimaplanen vil erstatte den vedtagne Strategiske Energiplan fra 2016, og gennem konkrete indsatser beskrives hvordan Køge Kommune vil arbejde henimod CO₂-neutralitet i 2050, inkl. CO₂-reduktionsdelmål for 2030. Derudover vil Klimaplanen indeholde en plan for, hvordan Køge Kommune kan tilpasse sig klimaforandringerne i form af fx øgede nedbørsmængder og stigende vandstand.

CO₂-regnskab

Forvaltningen har kortlagt den nuværende CO₂-udledning i Køge Kommune og udarbejdet et CO₂-regnskab, der er udgangspunktet i forhold til at udpege de mest relevante klimaindsatser. I denne kortlægning behandles den drivhusgasudledning, som kommunen kan bidrage til at reducere gennem målrettede tiltag.

CO₂-regnskabet viser både de indenlandske emissioner, der medregnes i de nationale regnskaber, og de emissioner der følger af afbrænding af biomasse på kraftvarmeværker. Den sidstnævnte medtages i dag ikke i de kommunale CO₂-regnskaber, da biomasse hidtil er blevet opgjort som CO₂-neutral, og derfor endnu ikke skal indrapporteres til FN. Energistyrelsens årlige opgørelser over Danmarks drivhusgasudledninger synliggør nu også emissioner fra biomasseafbrænding.

I tillæg til kortlægningen af de indenlandske emissioner er der udarbejdet et udvidet CO2-regnskab, der medtager de udenlandske emissioner, der er et produkt af vores import og forbrug af varer, der er produceret udenfor landets grænser. I denne opgørelse tillægges emissionerne fra transport, mens eksporten fratrækkes. Dette kan være med til at synliggøre handlemuligheder i forhold til at reducere det globale klimaaftryk, gennem ændrede forbrugsmønstre – både som privatpersoner, det offentlige og i det private erhvervsliv.

Indsatsområder

For at opfylde målet om CO₂-neutralitet i 2050, er der behov for en bred indsats, der involverer alle sektorer og områder. Der er i rapporten følgende indsatsområder; ”Varmeforsyning”, ”Elsystemet”, ”Landbrug”, ”Mobilitet”, ”Klimavenligt forbrug” og ”Klimatilpasning”.

Videre proces

Den oprindeligt planlagte proces med en række interessentinddragende møder er blevet ændret, og der er i stedet afholdt en række online-møder under COVID-19-nedlukningen.  

I løbet af september og oktober måned er der afholdt 4 temamøder for at give mulighed for direkte feedback fra borgere og relevante aktører. Temamøderne bidrager til at kvalitetssikre de enkelte afsnit og give flere aktører ejerskab til indsatserne. Udkast til klimaplanen gøres ligeledes tilgængelig online, så det er muligt at kommentere skriftligt inden færdiggørelsen.

Udvalgets bemærkninger vil blive indarbejdet i planen, og den endelige plan forventes at blive behandlet i Byrådet i december 2020.

Ifølge aftalen med Realdania og Concito skal DK2020 rapporten være godkendt inden årets udgang.

Forvaltningen forventer at kunne aflevere et udkast til CONCITO den 30. november, med forbehold for Byrådets efterfølgende godkendelse, så den kan blive godkendt i 2020.

Godkendt.

Rapporten færdigredigeres ud fra de faldne bemærkninger.  

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Klima- og Planudvalget, at

1. kommunen tilslutter sig den fælles organisering af klimaplaner indenfor KKR Sjælland under forudsætning af, at der i det videre arbejde også sættes fokus på selve realiseringen af de udarbejdede kommunale klimaplaner,
2. KKR Sjælland opfordres til at indgå en aftale med Gate21 om bistand til arbejdet.

I juni 2020 har Kommunernes Landsforening og Danske Regioner indgået en aftale om arbejdsdeling mellem kommuner og regioner vedrørende de kommende klimaaktiviteter, herunder særligt klimatilpasningsplaner. På den baggrund udvides DK2020-projektet til at omfatte alle landets kommuner.

KKR Sjælland skal vurdere, på hvilken måde de ønsker at indgå i arbejdet, og de skal udarbejde en opgavebeskrivelse for en faglig, regional operatør, som i praksis skal udarbejde klimaplanerne sammen med kommunerne.

KKR Sjælland har givet sin opbakning til samarbejdsaftale om fælles geografisk organisering for KKR Sjælland og Region Sjælland for DK2020 herunder til anbefaling om, at udgifterne fordeles på kommunerne i KKR Sjælland.

Den fælles geografiske organisering skal som sin primære opgave understøtte kommunerne i arbejdet med at lave klimahandlingsplaner, der lever op til Parisaftalen. For Køge Kommune kan det være meningsfuldt at sikre, at de øvrige kommuner også udarbejder klimaplaner efter DK2020-modellen, men et fokus på at udarbejde planer har begrænset værdi i forhold til, at Køge Kommune forventeligt afleverer  DK2020-plan i december 2020.

Formålet for Køge Kommune med at indgå i samarbejdet kan være at sikre et stærk netværk, så de tværkommunale indsatser i Køge Kommunes klimaplan kan realiseres. Dette gælder ikke mindst tværgående initiativer som mobilitetsplanlægning og analyser af biomasseressourcernes optimale anvendelse.

KKR Sjælland har lagt op til en betalingsmodel baseret på indbyggertal. Dette kan forekomme skævt, især i betragtning af, at DK2020-planen er udarbejdet, når samarbejdet påbegyndes.

En model kunne være at forandre KKR DK2020-arbejdet i Gate21, med hvem det så skal aftales nærmere, hvordan Køge Kommune kan få mest muligt ud af samarbejdet og betalingen hertil.

Et samarbejde med Gate21 vil kunne fremme sammenhæng med de aktiviteter, som er gennemført i projekterne Fælles Regional Energiomstilling og Energi på Tværs, hvor Køge Kommune deltager. I Fælles Regional Energiomstilling udarbejdes et fælles energipolitisk charter, som samler målsætninger og handlinger i Region Sjælland.

Det indstilles, at Køge Kommune tilslutter sig den fælles organisering for at understøtte sammenhængende klimaplaner for alle kommune i hele regionen. Det sker på betingelse af, at KKR Sjællands initiativ organisatorisk forankres i Gate21, og at betalingen knyttes til en konkret aftale mellem Gate21 og Køge Kommune om, hvilke aktiviteter der er behov for.

Forslaget fra KKR Sjælland indebærer, at Køge Kommune over en 3-årig periode skal betale 51.000 kr. årligt til KKR. Pengene kan i 2020 og 2021 findes i de afsatte midler til DK2020 Klimaplanarbejdet. I 2022 skal pengene findes andetsteds.

Borup Vandværk leverer drikkevand til Borup By og omegn og indgår dermed i den samlede vandforsyning af borgerne i Køge Kommune.

Borup Vandværk har haft en tidligere tilladelse til at indvinde 260.000 m3 grundvand årligt. Den udløb den 1. april 2010. Vandværket søgte om forlængelse i 2009, men på grund af at Teknik- og Miljøforvaltningen har afventet de bindende retningslinjer i Statens Vandplan og efterfølgende vandområdeplaner, blev den tidligere tilladelse forlænget til 2016. Der har ikke været en gældende tilladelse siden. 

Vandværket søgte i 2009 om en tilladelse på 270.000 m3 årligt.

Der er en del byudvikling i Borup By, og vandværket har derfor i 2020 søgt om en indvindingstilladelse på 310.000 m3 pr. år.

Borup Vandværk ejer også Stubberup Vandværk, som også have sin indvindingstilladelse fornyet. Tilladelsen vil også blive behandlet i Klima- og Planudvalget.

Forvaltningen har behandlet ansøgningen og udarbejdet et forslag til en ny 30-årig tilladelse på 310.000 m3 med vilkår, der sikrer den fremtidige drikkevandsforsyning i området. Ansøgningen har været til udtalelse hos Borup. Et udkast til tilladelse med bilag er vedlagt.

Indvindingen i Borup sker i et geologisk velbeskyttet område, og vandkvaliteten er god. I Borup By er en del kortlagte ejendomme med hensyn til forurening, men der er ikke gjort fund af miljøfremmede stoffer, og drikkevandet overholder grænseværdierne.

Med hensyn til vandmængden vurderer forvaltningen, at den er tilstede og kan hentes uden negative konsekvenser for naturen i området. Der er i vilkårene for vandindvindingen stillet krav om maksimal afsænkningsdybde af grundvandsspejlet i boringerne for at formindske risikoen for påvirkningen af de øvre terrænnære grundvandsmagasiner. Generelt ligger det primære grundvandsmagasin under et meget tykt dæklag af moræneler, og der ses ingen påvirkning af de øvre grundvandslag, som forsyner åer og mose.

Ansøgningen skal VVM-screenes efter gældende miljøvurderingslov, da vandindvinding fremgår af bilag 2 til loven.

1. Teknik og Miljøforvaltningen indstiller til Marinaudvalget, at udvalget drøfter, om der skal afgives bemærkninger forud for Klima- og Plaudvalgets behandling af sagen, 
2. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Klima og Planudvalget, at udvalget godkender, at der gives tilladelse til udledning i Køge Marina.

Marinaudvalget 29.10.2020

Marinaudvalget anbefaler løsningen for Klima- og Planudvalget.

Genoptagelse af punkt 85 fra Teknik- og Miljøudvalgets møde den 6. april 2016 om udledning af regnvand til Køge Marinas havnebad, samt genoptagelse af punkt 161 fra Teknik- og Miljøudvalgets møde den 1. juni 2017. Ved opfyldningen til Køge Marinas nordlige del, blev regnvandsledningen fra afvandingsgrøften, Ellebækken Nord B, der afvander regnvand fra et byområde i Køge, forlænget ud i Køge Marina. I 2016 blev der derfor givet lov til at KLAR Forsyning kunne bibeholde udledningspunktet i en 3-årig periode, mens det blev undersøgt om badevandskvaliteten var tilfredsstillende.

Den vedhæftede oversigtsplan viser udløbene til Køge Marina. Det aktuelle udløb udleder regnvand fra 39 hektar byområde, mens de øvrige fire regnvandsudløb udleder fra cirka 240 hektar byområder. Vandkvaliteten af regnvandet fra de forskellige byområder er sammenlignelige.

For at sikre badevandskvaliteten hele året ved badebroen i det nordlige havnebassin, har KLAR Forsyning efter aftale med Teknik- og Miljøforvaltningen siden maj 2017 haft opsat og drevet en elektronisk varslingstavle ved havnebadet. Varslingstavlen tænder med røde lys, når det begynder at regne og i tiden efter regnvejret.

Erfaringer med brug af varslingstavlen i Havnebadet ved regnvejr eller forurening med oliefilm, lukkedage: 

• 2017: Tre dage. Etablering af varselstavle skete i badesæsonen, og sensoren skulle justeres ind.
• 2018: Otte dage. Seks dage i badesæsonen, de øvrige to dage udenfor badesæsonen. 2018 var meget tør.
• 2019: Elleve dage. Seks dage i badesæsonen og fem dage udenfor badesæsonen, heraf tre dage på grund af olie eller forurening. 2019 var meget våd.

KLAR Forsyning udmeldte den 6. august 2019 erfaringer med varslingstavlen og tre alternative løsninger for regnvandsudledningen fra Ellebækken Nord B til Køge Marinas havnebad:

1. Fortsætte med varslingstavlen. Driftsomkostningerne er lave og står fint mål med antallet af registrerede hændelser.
2. Udbygge varslingssystemet ved opstilling af regnmåler for at opnå større sikkerhed for varsel ved regn, der kan påvirke badevandskvaliteten. Omkostninger i 2019, cirka 10.000 kr. + vedligehold og service samt tillæg til abonnement ved leverandøren. Yderligere kan varslingen forbedres med udarbejdelse af en strømningsmodel og opblandingsforhold i havnebassinet. KLAR Forsyning vurderer i 2019, at udarbejdelse af en model koster ca. 200.000kr.
3. Etablering af en 200 meter lang havledning ud i Køge Bugt. 2016-prisen blev af rådgiver oplyst til at være cirka 14 mio. kr. Efterfølgende skønnede en vandbygningsentreprenør prisen til cirka 15 mio. kr.

Havnebadets gæster må acceptere enkelte lukkedage, og de vil være henvist til at benytte Nordstranden ved siden af havnebadet. Til gengæld har de badende et aktuelt varsel, og tavlen virker også udenfor den almindelige badesæson til glæde for helårsbadere og øvrige vandsportsbrugere. KLAR Forsyning vil opstille en regnmåler ved Køge Marina for yderligere at forbedre varslingen. Forsyningen gør opmærksom på, at en havledning reducerer risikoen for forurenet badevand i havnebassinet fra dette ene udløb, men ikke fra de fire øvrige regnvandsudløb i Køge Marina.

En udgift på minimum 15 mio. kr. til en havledning for 39 ha byområde ud af 279 ha byområder, der udleder til Køge Marina, vurderes af forvaltningen ikke at stå mål med de få ekstra åbne dage i Havnebadet. Selv med en havledning vil minimum 240 ha byområde stadigvæk udlede regnvand til bassinerne i Køge Marina. Sikkerheden for de badende vil derfor ikke stige væsentligt. Samtidig har varslingstavlen kørt i en årrække uden nævneværdige problemer.

Meddelelse af en udledningstilladelse vil ikke være til hinder for, at der eventuelt senere kan udledes via en havledning. Kommunen kan som myndighed fastsætte vilkår, eller ændre i eksisterende vilkår, hvis tilladelsen er enten miljø eller sundhedsmæssigt utilstrækkelig. Køge Kommune vil i så fald blive nød til at forholde sig til de øvrige tre udledninger og den samlede omkostning.

Forvaltningen vurderer samlet set, at Klima- og Planudvalget kan tiltræde indstillingen om godkendelse af regnvandsudledningen forudsat, at KLAR Forsyning fortsætter den igangværende overvågning af badevandskvaliteten.

For nærværende har sagen ingen økonomiske konsekvenser for Køge kommune.

Teknik- og Miljøforvaltningen og formand for Klima- og Planudvalget, Niels Rolskov, holdt den 10. januar 2020 møde med Køge Sportsfiskerforening, som havde henvendt sig om, at de er meget bekymrede over, at nogle lystfiskere, ”skovler fisk op” i Køge Å og i Å-bassinet. De beskrev, de har set, at der er blevet fyldt spande med ørredsmolt og aborrer. Der gælder et mindstemål for de ørreder, der fanges. Der er ikke noget mindstemål på aborrer. Det er forvaltningens anbefaling, at sportsfiskerforeningens medlemmer i højere grad anmelder det ulovlige fiskeri til fiskerikontrollen.

Det er ikke forbudt at fange mange ørred, gedde og ål i Køge Å udenfor fredningssæsonen, når de er store nok, og at fange mange aborrer eller andre fisk uanset størrelse. Både bestanden af ørreder og aborrer har brug for mere beskyttelse i Køge Å. Det er derfor forvaltningens anbefaling, at der sættes en grænse på, at man højst må hjemtage 1 ørred og 3 aborrer pr. person pr. dag fra kommunens arealer. Samt at aborrer over 40 cm skal genudsættes. Dette fordi de er vigtige for reproduktionen. Forvaltningen vil opsætte tre til fire skilte på stien langs Køge Å mellem jernbanen og broen Ringvejen, der oplyser om denne begrænsning.

Den nye Sjællandsbekendtgørelse om fiskeribælter ved å-indløb fra maj måned i år, har indført en højeste fangst pr. dag pr. person på 1 ørred og 3 aborrer i å-bassinet og i havnebassinet samt en fiskerforbudt zone omkring det nye, lille havneindløb ved den sydlige mole i Køge Havn (ved Valkyrien). Dette er ETK ved at sætte skilte op om i Å-bassinet, ved Valkyrien og ude på den sydlige mole. Skiltet vedhæftes, som oplyser om Sjællandsbekendtgørelsens fiskeribegrænsning i Å-havnen. Det er planen, at skiltene langs Køge Å skal have et tilsvarende udseende.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Klima- og Planudvalg, Økonomiudvalg og Byråd, at rettelse af fejl i de tidligere forelagte og godkendte affaldsgebyrer for 2021 for containere til indsamling af pap, jf. vedlagte bilag, tages til efterretning.

Der er desværre konstateret fejl i de affaldsgebyrer for indsamling af pap i containere, som er forelagt Klima- og Planudvalget på møde den 8. oktober 2020, Økonomiudvalget den 20. oktober 2020 og Byrådet den 27. oktober 2020.

Fejlen vedrører de fleste størrelser af containere til pap, dog undtaget nedgravede beholdere. For de fleste beholderstørrelsers vedkommende er gebyret beregnet til at blive alt for højt, hvorimod gebyret for de helt store komprimatorcontainere til pap er beregnet lidt for lavt.

I allerværste tilfælde ville fejlen i gebyret betyde, at en gennemsnitlig husstand i flerfamiliebolig ville have fået en årlig gebyrstigning på op omkring 100 kr. En sådan husstand vil med de korrekte gebyrer i stedet få en årlig gebyrstigning på omkring 5 kr. Der vil dog være endog meget store variationer i forhold til, hvordan gebyrstigningerne slår igennem for en "gennemsnitlig" husstand i flerfamiliebolig. Det afhænger således bl.a. af forbrug af papemballager, i hvor stor udstrækning andre indsamlingsordninger (storskrald og genbrugsplads) anvendes på den pågældende ejendom, og hvordan gebyromkostningerne fordeles mellem husstandene i ejendommen.

Teknik- og Miljøforvaltningen ønsker hermed at rette gebyrerne for papcontainere for 2021 jf. vedlagte bilag.

• Niels Rolskov (Ø) orienteret om placering af højspændingskabel  i Køge Kommune. Ønske om at kabel graves ned på Sjælland udtrykt.
• Niels Rolskov (Ø) orienterede om møde med Østsjællandske landboforeninger, hvor emner som vandplaner og grundvand var på dagsorden.

• Møde i Østlige Øers Landboforening,
• Ansøgning om ændring af postdistriktsgrænse mellem 4600 Køge og 4623 Ll. Skensved.

Forvaltningen orienterede om

•  Postdistriktsgrænser.
• Landzonesag Billesborgvej 51.