Dagsorden til møde i Klima- og Planudvalget

Den 22.03.2021 kl. 08:30 i virtulet møde


Indholdsfortegnelse


Lukkede Punkter


Deltagere:

Erling Larsen, (A)
Ken Kristensen, (V)
Lene Møller Nielsen, (A)
Mette Jorsø, (B)
Niels Rolskov, (Ø)
Thomas Kampmann, (C)
Torben Haack, (F)


51.   Godkendelse af dagsorden



Til toppen


52.   Høringssvar til ansøgning om tilladelse til indvinding af råstoffer i fællesområdet 548-BA Juelsgrund


Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Klima- og Planudvalget, at udvalget sender vedlagte høringssvar til Miljøstyrelsen.
Baggrund og vurdering

Teknik- og Miljøforvaltningen har den 23. februar 2021 modtaget høringsmateriale fra Miljøstyrelsen i form af en ansøgning fra NCC Industri med medfølgende miljøkonsekvensvurdering og Natura2000-væsentligheds­vurdering (VVM). Der er frist til den 25. marts 2021 til at indsende bemærkninger.

Der er på nuværende tidspunkt en tilladelse fra 2015 til at indvinde 2,2 millioner m3 råstoffer, som gælder indtil 2026. NCC Industry søger nu om at indvinde 4,5 millioner m3 sand og grus over en 10-årig periode, med et årligt max. på 0,5 millioner m3. Ansøgningen vil være tæt på en fordobling af de nuværende tilladelser.

Indvindingsområdet ligger 7-10 km fra Køge Kommunes kystlinje, som det fremgår af vedlagte oversigtskort, hvor også de øvrige indvindingsområder i området fremgår.

Forvaltningen er betænkelig ved de miljømæssige konsekvenser af den øgende indvinding. De burde være belyst i den vedlagte VVM-redegørelse, men bl.a. påvirkningen af kystmorfologien med øget risiko for erosion samt oversvømmelse er udeladt, da det ikke er vurderet relevant. Der søges om en indvinding, der er 77 gange større end den anslåede sedimenttransport langs kommunens kystlinje, og alt andet lige kan det bevirke en øget risiko for erosion. Forvaltningen vurderer derfor, at disse emner bør belyses nærmere. 

Som forudsætning for vurderingen er påvirkningen ved ansøgningen ikke akkumuleret med den nuværende og hidtidige indvinding, og dermed bliver den samlede påvirkning ikke belyst. Forvaltningen vurderer derfor, at en ny tilladelse bør reduceres i mængde for at reducere påvirkningen generelt og ydermere, at den ikke træder i kraft før den nuværende tilladelse udløber i 2026, eller at den er fuldt udnyttet.   

Derudover er forvaltningen bekymret for negative påvirkninger af flora og fauna i kystzonen, da der i VVM'en omtales et konstateret iltsvind i de nuværende dybe huller efter stiksugning. Det beskrives, at sandsugningen vil medføre væsentlige, irreversible, langvarige skader på havbundens dyr og planter, men samtidig  konkluderes det, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger, da havbunden udenfor projektområdet ikke bliver væsentligt påvirket, og at lignende projekter ikke har påvist bydende natur- og miljømæssige konsekvenser. Forvaltningen vurderer, at hvis der er væsentlige påvirkninger, bør der også stilles krav om afværgeforanstaltninger.

Stevns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening har indsendt omfattende høringssvar med indsigelser til mange områder indenfor Natur og Miljø. De ses som bilag. Forvaltningen indstiller til udvalget, at der bakkes op om disse synspunkter men forudsætter, at staten sikrer, at indvindingen kan ske, uden at det får miljømæssige konsekvenser. 

Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Bilag

Til toppen


53.   Eventuelt



Til toppen


54.   Underskriftsblad - Klima- og Planudvalget (Lukket punkt)



Til toppen

Opdateret af Køge Kommune 14.06.21