Referat af møde i Klima- og Planudvalget

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Klima- og Planudvalget, at udvalget

1. godkender 2. økonomiske redegørelse 2020,
2. gennemfører en udgiftsneutral omplacering på 2.696 kr. fra Klima- og Planudvalget til Økonomiudvalget for 2020 i forbindelse med de nye regler i ferieloven.

På Klima- og Planudvalgets område forventes det skattefinansieret budget overholdt.

Nye affaldsordninger for flerfamiliehuse
Den 2. del af de nye affaldsordninger for flerfamiliehuse er trådt i kraft fra 1. maj 2020. Den nye ordning vil blive fulgt tæt resten af året. På grund af de faldende verdensmarkedspriser på alle genanvendelige fraktioner forventes det, at der vil være behov for at regulere gebyrerne for området i 2021. Området er gebyrfinansieret og skal i princippet hvile i sig selv over en årrække.

Feriefond i forbindelse med nye ferieregler
Der er en budgetneutral omplacering af ferietillæg fra Klima- og Planudvalget til Økonomiudvalget på 2.696 kr. for 2020 i forbindelse med nye regler i ferieloven.

Forventede omkostninger som følge af COVID 19
Under Klima- og Planudvalget forventes omkostninger på i alt 2,139 mio. kr. som følge af ekstra udgifter til COVID 19. De ekstra omkostninger forventes at være udgiftsneutrale for Køge Kommune, da regeringen har meldt ud, at de vil dække kommunernes ekstra omkostninger som følge af COVID 19. Omkostningerne vedrører primært ekstra tømninger, vagter på Genbrugsstationer i forbindelse med genåbning samt beslutning om at foretage ugetømning af mad- og restaffald i stedet for de planlagte 14-dages tømninger.

Landsbypuljens formål er at støtte projekter og aktiviteter, der kan fremme realiseringen af Køge Kommunes landdistriktspolitik – i kommunens 32 afgrænsede landsbyer og det åbne land.

I 2017 modtog 16 projekter tilskud fra landsbypuljen på 1,08 mio. kr. på et anlægsprojekt. I 2018 modtog 13 projekter tilskud på i alt 500.000 kr. i to ansøgningsrunder.

I år er der indkommet 10 ansøgninger til kommunens landsbypulje med et samlet ansøgningsbeløb på 428.179 kr. Teknik- og Miljøforvaltningen har forslag til optimering af enkelte projekter, som sikrer, at projekterne får tildelt midler nok. 

Forvaltningen har ligeledes forslag til en prioritering og fordeling af midlerne, herunder at der kun tildeles midler til projekter i det åbne land og i kommunens landsbyer. På den baggrund foreslår forvaltningen, at der ikke tildeles midler til projekter i Ejby og Bjæverskov, hvor der også tidligere er givet afslag med samme begrundelse.

Med forslag til fordeling af midler er det samlede beløb 388.148 kr. Forvaltningen foreslår, at de resterende ca. 111.000 kr. anvendes til optimering og prioritering af gadekærsansøgningerne. Der er desuden kommet ansøgninger om kommunal adkomst af gadejord i et par landsbyer, og der er et behov for udgifter til en landinspektør.

På baggrund af udvalgets beslutning vil forvaltningen gå i dialog med de enkelte ansøgere for at afklare en række praktiske og myndighedsmæssige forhold.

De elementer/anlæg, der anlægges på offentligt areal, skal vurderes og håndteres af Teknik- og Ejendomsafdelingen i forhold til sikkerhed, forsikring samt mulige driftsopgaver og -udgifter.

Teknik- og Miljøforvaltningen modtog den 20. maj 2020 ”Projektforslag fjernvarme Møllebankerne fase II + III samt varmeakkumulator” fra Borup Varme. Projektforslaget er vedlagt som bilag.

Klima- og Planudvalget skal godkende, at projektforslaget sendes i 4 ugers høring blandt berørte parter.

Byrådet har den 26. maj 2020 besluttet at delegere kompetencen til administrativ behandling og godkendelse af projektforslaget til Teknik- og Miljøforvaltningen under forudsætning af, at der ikke indkommer væsentlige indsigelser i høringsperioden.

Projektforslagets indhold omfatter udvidelse af områdeafgrænsningen for kollektiv varmeforsyning til Møllebankernes fase II og fase III undtaget delområde A3 i lokalplan 1025. Hertil kommer udvidelse med ny varmeakkumuleringstank med øget kapacitet på Borup Varmes anlæg på Bækgårdsvej 62, Borup. De to emner er ikke direkte relaterede, men forvaltningen har vurderet, at begge emner skal behandles efter projektbekendtgørelsen, og dermed med fordel kan behandles i samme projektforslag. Begge projekter skal VVM-screenes.

Nyt forsyningsområde til kollektiv varmeforsyning i Møllebankerne vil være i overensstemmelse med gældende lokalplan 1025. Med godkendelse af projektforslaget vil lokalplanens bestemmelse om tilslutning til kollektiv varmeforsyning som krav for ibrugtagning af ny bebyggelse kunne fastholdes.

Undtaget dette er delområde A3, hvor forvaltningen – på baggrund af godkendt varmeprojekt - vil dispensere fra lokalplanens bestemmelse om tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning. Dispensationen begrundes med manglende forsyningsmulighed fra kollektiv varmeforsyning, høje anlægsomkostninger ved etablering af distributionsnet og risiko for forhaling af igangværende byggesager i delområde A3.

Hvis projektforslaget endeligt godkendes, vil Borup Varme opnå forsyningsret og forsyningspligt indenfor forsyningsområdet. Tilslutningspligten i lokalplan 1025 vil ligeledes være gældende. Forvaltningen skal dog dispensere fra tilslutningspligten, hvis ny bebyggelse etableres som lavenergibebyggelse, jf. planlovens § 19 stk. 4. Forvaltningen bemærker hertil, at hvis der ikke kan opnås 100 % tilslutning, vil Borup Varme opkræve et ekstra byggemodningsbidrag svarende til de manglende bidrag i området. Samtidigt vil Borup Varme overveje at fremsende nyt projektforslag for at ændre forsyningen fra fjernvarme til individuel forsyning for de delområder, hvor tilslutningsgraden bliver under 50%.

Forvaltningen er positive overfor projektforslaget, der er i linje med målsætningen i den Strategiske Energiplan fra 2016 om at understøtte udbygning af fjernvarme i kommunen. Det bemærkes dog, at der i stigende grad sættes spørgsmålstegn ved de klimamæssige effekter fra afbrænding af biomasse – hvilket er tilfældet med det halmfyrede varmeværk i Borup. Forvaltningen vurderer hertil, at projektforslaget umiddelbart vil medføre øget CO2 udledning men samtidigt kan anses som forberedende i en omlægning til andre vedvarende varmekilder. Forvaltningen bør derfor aktivt søge samarbejde med Borup Varme om en omlægning til andre vedvarende varmekilder, herunder f.eks. solvarme, som kan mindske og erstatte afbrænding af biomasse på varmeværket i Borup.

Projektforslaget er vurderet i henhold til gældende lovgivning.

• Lov om Varmeforsyning nr. 120 af 6. februar 2020 (Varmeforsyningsloven),
• Bekendtgørelse nr. 1792 af 27. december 2018 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (Projektbekendtgørelsen).

Det er forvaltningens vurdering, at projektforslaget for ”Projektforslag fjernvarme Møllebankerne fase II + III samt varmeakkumulator” opfylder kravene til gældende lovgivning og kan sendes i høring.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.

Høringen sker dels ved personligt brev og annoncering på Køge Kommunes hjemmeside.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Klima- og Planudvalg, Økonomiudvalg og Byråd, at Lokalplan 1067 for boliger på Rådhusstræde vedtages endeligt uden ændringer.

Byrådet vedtog den 25. februar 2020 at sende forslag til Lokalplan 1067 for boliger ved Rådhusstræde i offentlig høring. Der er indkommet tre høringssvar.

Lokalplanen bygger på realiseringen af intentionerne i "Udviklingsplan for Køge Kyst" med tilhørende kvalitetsprogram og fastsætter rammerne for etablering af den nordligste del af Rådhusstræde. Forslag til Lokalplan 1067 har således til formål at muliggøre en afrunding af stationsområdets bebyggelser og gadeforløb mod nord. Der gives mulighed for etablering af en samlet etageboligbebyggelse samt i mindre omfang kontor- og serviceerhverv. Der må maksimalt etableres et samlet etageareal på 3.500 m2.

Lokalplanen udlægger sammenhængende byggefelter, hvor bebyggelsen skal placeres. Bebyggelsen udformes som tre længebygninger forbundet med to forskudte mellembygninger mod Ivar Huitfeldtsvej. Mellem længebygningerne indrettes åbne gårdrum mod Rådhusstræde, som foreslås lukket for gennemkørende trafik.

Lokalplanforslaget har fokus på at sikre aktivitet og liv ved facaderne både mod Ivar Huitfeldtsvej i form af opgange i facaden og mod Rådhusstræde i form af forhaver og terrasser, som danner private zoner med mulighed for ophold.

Parkering håndteres internt i bebyggelsen og i P-huset umiddelbart syd for lokalplanområdet. Ligeledes håndteres cykelparkering og renovation internt i bebyggelsen.

De indkomne høringssvar kommer fra Banedanmark, Midt- og Vestsjællands Politi og en borger.

Banedanmark gør opmærksom på, at ved større anlægsarbejder nær jernbane skal Banedanmark høres jf. Jernbanelovens §24. Når bygningerne bliver detailprojekteret skal Banedanmark derfor høres for at vurdere, om byggeriet kan have en indflydelse på jernbanesikkerheden.

Midt- og Vestsjællands Politi gør opmærksom på, at skiltning og afmærkning af vej-, sti- og parkeringsforhold skal udføres og behandles i henhold til færdselslovens og vejafmærkningsbekendtgørelsens bestemmelser. En skilte- og afmærkningsplan skal sendes til samtykke hos politiet inden endelig udførsel.

Borgeren skriver i sit høringssvar om den manglende cykelsti mellem Ivar Huitfeldsvej og Niels Juelsgade.

Køge Kommunes plan for området er, at Bjerggade fortsat skal være den primære cykelrute til stationen, når man kommer nord fra. Der er i den forbindelse planer om en ombygning af både Bjerggade og Niels Juels Gade. Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at de indkomne høringssvar ikke afstedkommer ændringer af lokalplanen, og den dermed kan vedtages endeligt i sin nuværende form.

I forbindelse med opførelse af rækkehusbebyggelse har nabo henvendt sig til Teknik- og Miljøforvaltningen med flere indsigelser og klager over byggeriet, herunder gener som følge af terrænregulering. Der er foretaget flere tilsyn på ejendommen i forbindelse med klagerne, og en række forhold er påtalt over for bygherre. Ved tilsyn er det konstateret, at p-pladsen er terrænreguleret ca. 50 cm. i en afstand på ca. ½ meter fra naboskel.

Ejendommen er omfattet af lokalplan 133 fra 2006. Der er ikke i lokalplanen bestemmelser om terrænregulering, men der er desværre indsat vilkår om krav ved terrænregulering i byggetilladelsen, der ikke kan håndhæves, da der ikke er lovhjemmel til at stille krav om terrænregulering, hvis forholdet ikke er beskrevet i en lokalplan.

Terrænregulering for byggeri i bymæssig bebyggelse kræver ikke tilladelse eller godkendelse, men forvaltningen kan kræve en terrænregulering ændret, hvis det vurderes til ulempe for naboer. Ved vurdering af ulemper skal forvaltningen afveje gener for naboer med rimelige byggemuligheder for ejendommen. Generne vil typisk være forhold om overfladevand og nedskridning af jord. Indbliksgener varetages som udgangspunkt i bygningsreglementet, hvor hævede opholdsarealer skal holdes 2,5 meters afstand til skel for at overholde byggeretten. 

Indledningsvis er projektet sendt til orientering hos naboer. Som følge af nabobemærkninger, har bygherre flyttet miljøstationen væk fra naboskel.

De tegninger, der blev sendt til orientering, viste terrænreguleringer på ca. 0,5 meter omkring indkørsel/p-pladser og op til ca. 1 meter for adgangssti i den nordlige ende af grunden.

Projektet er justeret flere gange i løbet af sagsbehandlingen, hvilket ikke er usædvanligt for rækehusbyggerier. Bygningsmyndigheden vurderer løbende, om ændringerne har et omfang, der kræver naboorientering efter bygge- eller planloven eller en partshøring efter forvaltningsloven.

I forbindelse med byggesagsbehandlingen er der meddelt dispensation for taghældning uden naboorientering eller partshøring, da det er vurderet af underordnet betydning for naboer.

Formanden for Ejby Bylaug har henvendt sig på vegne af naboen, blandt andet med spørgsmål om der er dispenseret for kravet om vejtilslutning fra Gemsevej, da rækkehusene er udført med udkørsel til Ejbyvej. Ejendommen ligger ikke med mulighed for direkte tilslutning til Gemsevej, men det er i forbindelse med myndighedsbehandlingen vurderet, at udkørsel til Ejbyvej vil kunne tillades, uden der dog er dispenseret fra lokalplanen. Bygherre er derfor ved at ansøge om dispensation fra lokalplanen til at beholde den udførte vejadgang.

Klima- og Planudvalgets beslutning om at fastholde påbudsfristen til Corona Camping blev sendt til ejer og advokat den 14. maj 2020. Samme dag modtog Teknik- og Miljøforvaltningen et brev fra advokaten, hvori han bl.a. kritiserer den korte frist. Se vedhæftede bilag.

Forvaltningen har udarbejdet vedhæftede forslag til svar til advokaten. Det er forvaltningens vurdering, at ejer og beboere samlet set har fået meget lang frist til at efterkomme påbuddet. Hertil kommer, at det efter Campingreglementet er muligt at campere i op til 50 campingvogne frem til 31. oktober 2020.

Der opføres to nye tæt-lav boligbebyggelser i Lellinge på de to grunde, som tidligere husede Lellinge Skole og Lellinge SFO. Bebyggelserne er muliggjort med lokalplan 1078 - Boliger i Lellinge.

Overdrevsvejen 2 (tidligere Lellinge Skole)

Bygherre ønsker navnet Skolehaven, som refererer til ejendommens tidligere anvendelse.

Byledet 12-16 (tidligere Lellinge SFO)

Bygherre ønsker navnet Under Bøgen, da der findes en stor blodbøg ved indkørslen til ejendommen. Blodbøgen er udpeget som bevaringsværdig.

Lellinge Beboerforening, som er hørt i sagen, har ingen indvendinger mod navnene Skolehaven og Under Bøgen.

I en artikel på hjemmesiden for foreningen Bæredygtigt Landbrug kritiseres Køge Kommune under overskriften "Millionregning for oversvømmelse" for oversvømmelser. Oversvømmelserne finder sted ved Køge og Slimminge Å på et areal tilhørende firmaet Leopolds Rullegræs. Blandt andet peges der i artiklen på det ejendommelige forhold, at Slimminge Å er bredere end Køge Å, som den løber ud i.

Tilbage i 1960'erne´, og tidligere, valgte mange lodsejere at regulere deres vandløb – det vil sige grave dem dybere og rette dem ud. Skjern Å er et godt og velkendt eksempel. Det samme er formentligt sket med Slimminge Å, som derfor er endt med at være bredere end Køge Å, der lokalt henligger naturligt med slyngninger og med en typisk åseng. Åsengen er de arealer langs naturlige vandløb, hvor overskydende vand lægger sig i nedbørsrige perioder, indtil der igen er plads i åen. Man kan kalde det naturens egne P-pladser til vand. Hvilke tanker lodsejerne dengang har gjort sig om netop dette, da de foretog reguleringen, henstår i det uvisse.

Det er i sagens natur yderst risikabelt at vælge at dyrke sådanne lave arealer i ådalene. Det konkrete område, som artiklen handler om, har altid stået under vand i nedbørsrige perioder. Af samme grund søsatte amtet i midten af 1990'erne et projekt ”våde enge” i lige netop dette område, hvis formål var at fjerne kvælstof. Ideen var at bruge et areal, der havde en tvivlsom dyrkningsværdi. Det var før arealerne blev anvendt til produktion af rullegræs. Projektet blev dog aldrig gennemført.

I artiklen peger ejendommens ejer på problemets løsning, som han mener, kommunen skal sørge for: ”Det er blot et spørgsmål om at udvide vandløbet, så der bliver plads til vandet, men det vil de ikke”.

Udvidelse af vandløb – også kaldet regulering – foregår på den måde, at den eller de, der måtte ønske dette, skal indsende et reguleringsprojekt til kommunen. Kommunen skal, i sin egenskab af vandløbsmyndighed, godkende eller afvise projektet. Projektet skal indeholde en konsekvensvurdering, forslag til finansiering m.m. Særligt konsekvensvurderingen er vigtig, fordi en vandløbsregulering næsten altid har betydning for nedstrømsbeliggende arealer, der jo i konsekvens af reguleringen kan risikere højere vandstand. Derfor skal kommunen som led i sin sagsbehandling gennemføre en høring. Særligt de, som måtte blive berørt af indgrebet, skal have lejlighed til at komme med bemærkninger. 

Konsekvensvurderingen skal også godtgøre, at natur og miljø ikke lider overlast. I den konkrete sag vil det være særligt kritisk, fordi Køge Å er omfattet af Natura2000.

Om finansieringen gælder, at de, der har nytten af projektet, skal finansiere det. Hvis projektet indebærer ulemper eller skader for andre lodsejere, skal projektansøgeren ligeledes finansiere deres tab. Hvis der er flere sammen om projektet, skal der laves en fordeling af udgifterne ud fra nytteprincippet – helt som i gamle dage, hvor landvindingssager var moderne. Med andre ord er det ikke et kommunalt ansvar at regulere vandløb for at sikre dyrkningsinteresser. Det vil formentligt også være i strid med kommunalfuldmagten, hvis en kommune alligevel gjorde det.

Slimminge og Køge Å er begge klassificerede som offentlige, hvilket betyder, at Teknik- og Miljøforvaltningen skal vedligeholde dem i overensstemmelse med vandløbsregulativerne. Artiklen peger også på ringe grødeskæring som en årsag og oplyser videre, at andre vintre har det været muligt at skære græs. Hertil er der blot at bemærke, at grødeskæring finder sted om sommeren. Om vinteren gror der ikke grøde. Så det er ikke forklaringen. Til gengæld var den netop overståede vinter, den vist nok vådeste nogensinde.

Fællesbyg har ansøgt om dispensation fra forskriftens krav til støj og arbejdstid så de kan færdiggøre dagsmontager af facadeelementer 1 - 2 timer efter kl. 18.00. Fællesbyg udføres med lette facadeelementer udført i træ og mineraluld, afsluttet med vindplade og fibergips. Elementerne monteres nedefra og op. Elementsamlingerne er meget fugtpåvirkelige, hvorfor det er et teknisk krav, at hver påbegyndt facade monteres i sin fulde højde inden fyraften.

Kun på den måde kan det sikres, at der ikke kommer fugt i konstruktionen. Skulle der opstå montagestop i løbet af dagen, på grund af regn, udføres akut interimsafdækning, men facaden bør stadig færdigmonteres, når regnen ophører.

Det fremgår af ansøgningen, at entreprenøren som udgangspunkt tilstræber at færdiggøre dagsmontagerne inden kl. 18, men det kan være nødvendigt at fortsætte 1-2 timer i tilfælde af regn, vind, eller meget høje facader. Der vil derved være uger, hvor arbejdstiderne ikke bliver overskredet, men i uger med meget vejrlig, kan der blive tale om flere overskridelser på samme uge.

Dagsbemandingen er 5 mand + 2 lifte samt kran, hvorfor de økonomiske konsekvenser, ved ikke at påbegynde en facademontage, ved varsel om byger i løbet af dagen, vil være betydelige.

Ligeledes er det forbundet med store økonomiske omkostninger, hvis der skal udbedres fugt/skimmelskader på facadekassetterne.

Ifølge forskriften kan der meddeles dispensation fra miljøkravene, herunder støj og arbejdstider, når det af tekniske eller økonomiske årsager er nødvendigt, at et givent bygge-anlægsarbejde udføres i en sammenhængende arbejdsgang, eller efter en bestemt metode. Teknik- og Miljørforvaltningen vurderer, i den konkrete sag, at betingelserne for at opnå dispensation, er til stede.  

Forvaltningen vurderede samtidig, at arbejderne kan foregå uden at være til gene for omkringboende, idet støjbidraget fra aktiviteterne er begrænsede. Med henblik på at give Fællesbyg mulighed for at udnytte dispensationen hurtigst muligt, da arbejderne er igangsat vurderede forvaltningen, at afgørelsen ikke kunne afvente udvalgsmødet i juni. Afgørelsen blev derfor truffet i samarbejde med udvalgsformanden den 15. maj 2020. Afgørelsen er vedlagt orienteringen.

Klima- og Planudvalget besluttede på mødet den 2. april 2020 at sende forslag til revideret forskrift i offentlig høring i 4 uger. Høringsperioden er afsluttet. Teknik- og Miljøforvaltningen modtog ikke nogen høringssvar.

Beskrivelse af sagen fra mødet i april:

Teknik- og Miljøforvaltningen har på opfordring fra Klima- og Planudvalget i 2019 indarbejdet et forbud mod nedbringning af betonpæle og spuns i juli måned for byggepladser, der er beliggende mindre end 200 meter fra beboelser, institutioner og lignende støj- og vibrationsfølsom anvendelse.

Forbuddet skal sikre, at de borgere, der bor tæt på større byggepladser, ikke generes af støj og vibrationer fra pæleramning og nedbringning af spuns i juli måned, hvor mange holder sommerferie hjemme.

Derudover er kravet til støjgrænser ændret, så der kan måles på nabofacaden og ikke i naboskel. Det har vist sig umuligt i praksis at foretage støjmålingerne i skel, hvorfor de i alle tilfælde er målt på facaden. Ved en ændring af formuleringen i forskriften sikres det, at målingerne kan udføres i overensstemmelse med forskriftens krav.

• Møde afholdt med gl. Køge Bio,
• Brev til klimaministeren om ændringer i affaldssektoren. Brev omdelt.

• Tilsyn med nedklassificerede vandløb,
• Naboorientering om Kildegård Mark.

• Der afholdes fysisk møde om ansøgningen om sommerlejrhøjskole, når det er muligt.

Taget til efterretning.