I en artikel på hjemmesiden for foreningen Bæredygtigt Landbrug kritiseres Køge Kommune under overskriften "Millionregning for oversvømmelse" for oversvømmelser. Oversvømmelserne finder sted ved Køge og Slimminge Å på et areal tilhørende firmaet Leopolds Rullegræs. Blandt andet peges der i artiklen på det ejendommelige forhold, at Slimminge Å er bredere end Køge Å, som den løber ud i.
Tilbage i 1960'erne´, og tidligere, valgte mange lodsejere at regulere deres vandløb – det vil sige grave dem dybere og rette dem ud. Skjern Å er et godt og velkendt eksempel. Det samme er formentligt sket med Slimminge Å, som derfor er endt med at være bredere end Køge Å, der lokalt henligger naturligt med slyngninger og med en typisk åseng. Åsengen er de arealer langs naturlige vandløb, hvor overskydende vand lægger sig i nedbørsrige perioder, indtil der igen er plads i åen. Man kan kalde det naturens egne P-pladser til vand. Hvilke tanker lodsejerne dengang har gjort sig om netop dette, da de foretog reguleringen, henstår i det uvisse.
Det er i sagens natur yderst risikabelt at vælge at dyrke sådanne lave arealer i ådalene. Det konkrete område, som artiklen handler om, har altid stået under vand i nedbørsrige perioder. Af samme grund søsatte amtet i midten af 1990'erne et projekt ”våde enge” i lige netop dette område, hvis formål var at fjerne kvælstof. Ideen var at bruge et areal, der havde en tvivlsom dyrkningsværdi. Det var før arealerne blev anvendt til produktion af rullegræs. Projektet blev dog aldrig gennemført.
I artiklen peger ejendommens ejer på problemets løsning, som han mener, kommunen skal sørge for: ”Det er blot et spørgsmål om at udvide vandløbet, så der bliver plads til vandet, men det vil de ikke”.
Udvidelse af vandløb – også kaldet regulering – foregår på den måde, at den eller de, der måtte ønske dette, skal indsende et reguleringsprojekt til kommunen. Kommunen skal, i sin egenskab af vandløbsmyndighed, godkende eller afvise projektet. Projektet skal indeholde en konsekvensvurdering, forslag til finansiering m.m. Særligt konsekvensvurderingen er vigtig, fordi en vandløbsregulering næsten altid har betydning for nedstrømsbeliggende arealer, der jo i konsekvens af reguleringen kan risikere højere vandstand. Derfor skal kommunen som led i sin sagsbehandling gennemføre en høring. Særligt de, som måtte blive berørt af indgrebet, skal have lejlighed til at komme med bemærkninger.
Konsekvensvurderingen skal også godtgøre, at natur og miljø ikke lider overlast. I den konkrete sag vil det være særligt kritisk, fordi Køge Å er omfattet af Natura2000.
Om finansieringen gælder, at de, der har nytten af projektet, skal finansiere det. Hvis projektet indebærer ulemper eller skader for andre lodsejere, skal projektansøgeren ligeledes finansiere deres tab. Hvis der er flere sammen om projektet, skal der laves en fordeling af udgifterne ud fra nytteprincippet – helt som i gamle dage, hvor landvindingssager var moderne. Med andre ord er det ikke et kommunalt ansvar at regulere vandløb for at sikre dyrkningsinteresser. Det vil formentligt også være i strid med kommunalfuldmagten, hvis en kommune alligevel gjorde det.
Slimminge og Køge Å er begge klassificerede som offentlige, hvilket betyder, at Teknik- og Miljøforvaltningen skal vedligeholde dem i overensstemmelse med vandløbsregulativerne. Artiklen peger også på ringe grødeskæring som en årsag og oplyser videre, at andre vintre har det været muligt at skære græs. Hertil er der blot at bemærke, at grødeskæring finder sted om sommeren. Om vinteren gror der ikke grøde. Så det er ikke forklaringen. Til gengæld var den netop overståede vinter, den vist nok vådeste nogensinde.