Dagsorden til møde i Klima- og Planudvalget

Sagen blev forelagt udvalget den 18. august 2020, hvor udvalget besluttede ikke at godkende den ansøgte opsætning af to altaner på forhusets facade mod gården. Derudover besluttede udvalget, at sagen skulle genoptages på næste møde, og at der skulle arbejdes videre med visualiseringer herunder indbliksgener.

Der er aftalt besigtigelse på stedet torsdag den 3. september kl. 16.00 med deltagelse af udvalget, Arkitekterne Køge og repræsentanter fra Teknik- og Miljøforvaltningen. 

Ejendommens ejer ønsker at nedrive to sidebygninger i gårdrummet og i stedet opføre en sidebygning med to boliger i 1½ etage. Derudover ønskes forhuset renoveret incl. mindre udvidelse af portåbning, samt påsat to altaner på bagsiden mod gården. 

Projektet er i sin nuværende form fremkommet gennem dialog mellem forvaltningen og Arkitekterne Køge.

Ejendommen er omfattet af Lokalplan 3-11 og Byplanvedtægt nr. 23. Den ønskede nye sidebygning ligger i et område, som i byplanvedtægten er udpeget til bolig og erhverv.

Projektet har været i naboorientering fra den 27. maj til den 10. juni 2020, og der er kommet to indsigelser fra naboerne i nr. 7. Indsigelserne omhandler bl.a. indbliksgener fra de påtænkte altaner på forhusets side mod gården, adgang og udvidelse af port fra Vestergade, men også generel utilfredshed med byggeri i gårdene.

For at imødekomme naboernes bemærkninger har bygherre sat den del af projektet, som omhandler altaner på bagside af forhus og opførelse af ny sidebygning i bero, til der er en afklaring. Ligeledes har bygherre undersøgt muligheden for at renovere det ene af sidehusene, hvilket dog ikke er muligt på grund af dårlig fundering og bygningens deraf dårlige stand.

Forvaltningen vurderer, at projektet vil kunne realiseres, da et nyt dobbelthus vil blive placeret samme sted som eksisterende bygninger. Derudover er matriklen stor nok til, at der kan etableres tilstrækkeligt med parkeringspladser og opholdsarealer (jf. notat om andre sager i Vestergade).

På den nye sidebygning indrettes tagterrasse til den ene bolig og på terræn indrettes en lille privat have til den anden bolig. Derudover vil en stor del af haven mod åen indgå som fælles haveanlæg for alle ejendommens beboere. Etablering af de ansøgte altaner på forhuset skulle fungere som opholdsarealer for beboerne i forhuset.

De eksisterende side- og bagbygninger vurderes ikke at være opført i en stil og arkitektur, som har bevaringsværdi for bykernen, mens den nye sidebygning vurderes at være tilpasset bykernens arkitektur i form og materialer.

En mindre udvidelse af portåbningen vurderes ikke at have arkitektonisk betydning for facadens udtryk, idet den oprindelige port og detaljer, så vidt det er muligt, bibeholdes.  

Der er den 29. juni 2020 givet tilladelse til nedrivning af sidebygninger og indvendig ombygning af forhuset.

I vedhæftede notat ses forvaltningens principper for fortætning i bykernen, jf. Lokalplan 3-11. Derudover er der vist eksempler på to afslag, samt et projekt der er i forhandling.

I henhold til budgetvejledningen 2021-24 afholder Klima- og Planudvalget møde med FMU for Teknik- og Miljøforvaltningen om de overordnede økonomiske rammer samt udfordringer og handlemuligheder.

Formålet med drøftelserne er, at MED-organisationen bidrager med faglige input og opmærksomhedspunkter.

Som følge af især den netop indgåede Klimaaftale for affaldsområdet, vil beregning og fastsættelse af affaldsgebyrer fremover komme til at se lidt anderledes ud end de foregående år. Hertil kommer, at erfaringerne fra implementering af nye affaldsordninger for både én- og flerfamilieboliger giver anledning til at foretage ændringer i gebyrstørrelserne.

Desuden er der blevet udarbejdet et nyt regneark (COWI) til brug for gebyrberegning, hvilket i sig selv giver anledning til en lidt anderledes fordeling af omkostningerne og dermed også gebyrstørrelserne.

Udviklingen i markedspriserne på papir, pap, plast, glas og metal har som bekendt ikke rigtig været i kommunernes / afsætternes favør de sidste par år, og den generelle tendens til lavere priser – og endnu mere ”negative priser” – er desværre fortsat, således at der også af denne årsag er behov for genberegning af affaldsgebyrerne.

Endelig er ændringerne i omkostningsfordeling som følge af bortfald af erhvervsaffaldsgebyret pr. 1. januar 2019 ikke tidligere blevet indarbejdet i gebyrberegningerne, idet affaldsgebyrerne i det væsentligste er søgt holdt i ro fra 2019 til 2020.

Alle disse forhold tilsammen gør, at der er et øget behov for at se på, hvordan vi fastsætter affaldsgebyrerne for 2021 og de kommende år, ligesom der er behov for at tage stilling til, om de nødvendige stigninger i affaldsgebyrer skal ske ad én eller flere omgange.

I vedlagte notat gennemgås behov for ændringer af de enkelte typer af affaldsgebyrer. Det skal bemærkes, at der kun er tale om foreløbige beregninger og ikke en komplet gennemgang af alle gebyrtyper og -størrelser. De endelige beregninger af ny affaldsgebyrer for 2021 vil blive fremlagt på næstkommende møde i Klima- og Planudvalget.

Teknik- og Miljøforvaltningen lægger desuden op til, at selve opkrævningen af affaldsgebyrerne fra 2021 vil ske således, at alle affaldsgebyrer, som ikke relaterer sig til en bestemt beholderstørrelse (mad- og restaffald samt papir, plast-, glas- og metalemballager og pap), vil blive opkrævet under ét, i form af et "grundgebyr". Grundgebyret dækker således administrationsgebyr, gebyr for genbrugsplads, storskrald, haveaffald og farligt affald.

Klima- og Planudvalget havde på møde den 7. maj 2020 tema om foreløbig evaluering af implementering af nye affaldsordninger for énfamilieboliger. Den foreløbige evaluering havde især fokus på følgende 4 emner:

• Indsamling i 4-delte beholdere - navnlig problematikkerne omkring tømmefrekvens, papirfraktionens kvalitet, afgrænsning af "metal-rummet" til metalemballager og overfyldte beholdere,
• Indsamling af mad- og restaffald i 2-delte beholdere - især det meget store forbrug af bioposer,
• Haveaffaldsordningen - borgernes utilfredshed med de begrænsede muligheder for at komme af med haveaffald via den kommunale indsamlingsordning,
• Storskraldsordningen - den generelle problematik omkring vanskeligheden ved at kommunikere afgrænsningen af ordningen og overholde afgrænsningen.

Teknik- og Miljøforvaltningen blev på mødet bedt om en række tiltag i relation til ovenstående:

1. En forstærket informationsindsats (kvaliteten af papirfraktionen og afgrænsning af metalemballager),
2. Et oplæg om, hvad der fremadrettet bør ske vedr. haveaffaldsordningen,
3. Et overslag over omkostninger ved en eventuel forøgelse af tømmefrekvensen for 4-delte beholdere.

Nærværende evaluering omhandler således dels en samlet evaluering (bilag 1), dels forslag til tiltag og overslag over omkostninger vedr. ovennævnte 3 emner.

En forstærket informationsindsats:

Det er bl.a. tydeliggjort på kommunens hjemmeside, at rummet mærket "metal" i den 4-delte beholder som udgangspunkt kun er beregnet til emballager af metal - og ikke større og mere kompakte ting af metal.

Der er en ved at blive udarbejdet særskilt informationsmateriale om denne afgrænsning af metalemballage-fraktionen. Tidspunkt for gennemførelse af lille "kampagne" er dog ikke fastlagt endnu.

Der er tidligere udarbejdet materiale vedr. papirfraktionen; men "kampagne" er endnu ikke gennemført. Denne afventer, at sommerferien er helt forbi.

Oplæg til hvad der bør ske med haveaffaldsordningen fremadrettet:

Der er, som opridset i bilag 1, flere muligheder for en ændring af haveaffaldsordningen:

1. Helt at sløjfe haveaffaldsordningen i Køge Kommune, idet kun få husstande reelt bruger ordningen, og der er endnu færre husstande, som har så lidt haveaffald, at de ikke har behov for også at køre noget på genbrugspladsen eller komme af med det på anden vis (privat vognmand),

2. Udvide ordningen, så det bliver muligt at komme af med haveaffald i større mængder eller oftere.

Hvis haveaffaldsordningen helt afskaffes, vil det betyde en årlig besparelse på det samlede budget for hele affaldsområdet på omkring 1 mio. kr., excl moms.

Hvis ordningen omvendt skal udvides, kan det ske på mange måder – f.eks. en af følgende:

• Tømmefrekvensen i ordningen sættes op til f.eks. 9 gange årligt, mod de nuværende 2, men der tømmes fortsat kun haveaffald i 240l beholder,

• Ordningen udvides til at omfatte både afhentning i beholder, samt opgrabning af løst stablet haveaffald, fortsat med 2 årlige afhentninger,

• Ordningen kan desuden ændres til en såkaldt abbonnements-ordning, hvor borgerne aktivt skal tilmelde sig ordningen, og kun de, som gør det, kommer til at betale for deltagelse i ordningen. Denne model vil dog erfaringsmæssigt betyde en meget voldsom stigning (omkring en faktor 10) af gebyret i forhold til en ”solidarisk” ordning, som den nuværende. I dette tilfælde vil det løseligt anslået betyde en stigning fra omkring 80 kr., incl. moms, som ordningen reelt koster p.t., og til et sted mellem 500 og 1.000 kr. - alt efter, hvor mange husstande, der ønsker at deltage i en sådan ordning og hvilket serviceniveau, kommunen tilbyder.

Overslag over omkostninger ved en eventuel forøgelse af tømmefrekvensen for 4-delte beholdere:

ETK har udarbejdet foreløbigt overslag over, hvad anskaffelse af ekstra biler, ansættelse af ekstra mandskab, ekstra kørsel og omkostninger til vedligehold vil koste, hvis tømmefrekvensen sættes op fra hver 4. uge til hver 3. uge og fra hver 4. uge til hver anden uge.

Ud fra dette overslag er det beregnet, at meromkostningerne vil beløbe sig til henholdsvis omkring 275 kr. pr. år pr. husstand og 520 kr. pr. år pr. husstand, incl. moms.

I de nævnte beløb er også indregnet en lille forøgelse af omkostningerne til behandling af de indsamlede fraktioner, idet det må antages, at en del af det affald (især plastemballager), som hidtil er blevet indsamlet via storskraldsordningen og via genbrugspladserne, vil flytte over i de 4-delte beholdere og dermed give lidt øgede mængder i denne ordning og dermed også forøgede omkostninger til behandling i denne ordning.

Den 16. juni 2020 blev der som bekendt indgået en bred politisk aftale om "Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi".

Det er meningen, at aftalen hen over sommer og efterår skal udmøntes i konkret lovgivning, som så kommer til at sætte rammerne for, hvilke tiltag kommunerne skal igangsætte som følge af aftalen.

Der er dog nogle ting i aftalen, som allerede nu giver anledning til at orientere om de forventede konsekvenser af aftalen, idet disse ændringer i lovgrundlag og generelle principper potentielt vil kunne betyde væsentlige ændringer i kommunernes og de kommunale fællesskabers rammer for at agere og for økonomien i kommunale affaldsordninger.

Teknik- og Miljøforvaltningen vil i forbindelse med et af de næstkommende møder i Klima- og Planudvalget forsøge at ridse op, hvilke tiltag og ændringer aftalen synes at pålægge kommunerne, og hvilke af disse der synes at være ændringer, som skal implementeres meget hurtigt, og hvor der derfor er behov for hurtigst muligt at tage beslutninger omkring den fremtidige tilrettelæggelse af kommunale indsamlingsordninger for affald. Dette arbejde vil naturligt kunne ske i sammenhæng med evaluering af de nuværende affaldsordninger og samtidig også indgå i arbejdet med den kommende kommunale affaldsplan.

Forvaltningen arbejder i mellemtiden på hurtigst muligt at få afklaret nogle af de største usikkerheder omkring, hvordan aftalen vil blive udmøntet, bl.a. via Argo og kontakt til Klima-, Energi- og Forskningsministeriet.

Der er under alle omstændigheder en del generelle usikkerheder og afhængigheder samt forhold, som er værd at være opmærksom på i forbindelse med implementering af tiltag i klimaftalen. Det gælder bl.a. de dele af aftaleteksten, som er forsøgt gennemgået i vedlagte bilag.

Med hensyn til selve den indsamlingsløsning - som i sin tid blev besluttet for énfamilieboliger i Køge Kommune, nemlig brug af 4-delte beholdere til papir, plast-, glas- og metalemballager kombineret med 2-delte beholdere til mad- og restaffald - så forventer forvaltningen ikke, at der vil være noget til hindring for at opretholde denne løsning i forhold til kommende lovgivning.

I Køge Kommunes Vandforsyningsplan (2010-2021) fremgår målsætningen om, at vandforsyningen skal baseres på grundvand, der kun kræver simpel vandbehandling. Ved simpel vandbehandling gennemgår vandet iltning og filtrering gennem sandfilter, før det sendes ud til forbrugerne. Blødgøring af drikkevand betegnes som avanceret vandbehandling og kræver derfor en tilladelse fra Køge Kommune efter §21 i Vandforsyningsloven.

Vandet i Køge Kommune har en hårdhed mellem 16-22 ºdh og placeres dermed i kategorierne temmelig hårdt (12-18 ºdh) til hårdt (18-24 ºdh).

Formålet, med central blødgøring af vandet, er at reducere kalkfældningspotentialet, hvor vandets indhold af bl.a. calcium reduceres. Ved kalkfældning på vandværket, forhindres kalkudfældning i både ledningsnettet og hos forbrugerne, hvilket medfører øget levetid på husholdningsapparater og varmvandsbeholdere samt nedsat forbrug af sæbe, rengørings- og afkalkningsmidler og skadelige kemikalier.

For at undgå at metallerne i rør og installationer korroderer, blødgøres vandet til 8-10 ºdh.

Et blødgøringsanlæg medfører også et øget vandspild og restprodukt i form af spildevand, som skal håndteres. Alt efter hvilke blødgøringsanlæg, som vælges, vil det medføre forskellige opkoncentrationer af stoffer, som efterfølgende ønskes ledt til vandløb eller anden recipient, hvor det kan blive problematisk.

I april 2019 afholdtes møde i Vandrådet for alle almene vandværker i Køge Kommune. På mødet præsenterede Krüger forskellige blødgøringsteknologier samt fordele og ulemper ved blødgøring. Krügers præsentation er vedlagt som bilag 1.

HOFOR vil blødgøre vandet på alle deres værker. HOFOR er startet op med Brøndbyvester Vandværk, hvor hårdheden ligger på 26-30 ºdh, her benyttes blødgøringsteknologien med pellets. HOFOR er ved at planlægge nyt vandværk ved Regnemark, hvor blødgøring også vil indgå med samme blødgøringsteknologi som på Brøndbyvester Vandværk. Værket ved Regnemark forventes at kunne levere blødgjort vand i 2025. Ansøgning fra HOFOR har Teknik- og Miljøforvaltningen ikke modtaget endnu, men Klima- og Planudvalget har på mødet den 5. september 2019, under pkt. 126, tilkendegivet, at HOFOR kan forvente, at forvaltningen vil give en tilladelse til avanceret vandbehandling.

I Køge Kommune har Borup Vandværk haft overvejelser om blødgøring af drikkevand. Således behandlede Klima- og Planudvalget på sit møde den 5. januar 2018, under pkt. 17, en henvendelse fra vandværket om dette. Udvalget besluttede, at der kan gives tilladelse til blødgøring af drikkevand ved avanceret vandbehandling til vandværket, som er et mellemstort vandværk uden fuldtidsansat personale.

Endvidere har KLAR Forsyning overvejet at etablere et blødgøringsanlæg, men har indtil videre fravalgt muligheden på grund af høje investeringsomkostninger og driftsudgifter.

Teknik- og Miljøforvaltningen har hen over sommeren modtaget en del klager fra naboer til Køge Station. Borgerne klager over lugt- og støjgener fra dieseltog, der holder længe i tomgang på og ved Køge Station.

Før forvaltningen kan stille krav til en virksomhed, i dette tilfælde Banedanmark, DSB eller DB Cargo, er det en betingelse, at der findes en egnet lovhjemmel. Det gælder også i tilfælde, hvor en aktivitet giver anledning til væsentlige gener for omkringboende.

Kommunens tomgangsregulativ kan anvendes for al teknisk unødig brug af tomgangskørsel, f.eks. når der holdes for rødt i trafikken. Lokomotivernes tomgangsdrift er tilsyneladende nødvendig for opretholdelse af teknikken, herunder strøm og trykket i bremsesystemer. Kommunen og Politiet har dermed ikke mulighed for at regulere togdriften med tomgangsregulativet eller miljølovens bestemmelser.

Forvaltningen har været i dialog med Banedanmark og DSB henover sommeren. Samtidig har borgmesteren kontaktet Tony Bispeskov fra DSB og har aftalt med ham, at dieseltogene fremover vil blive slukket ved ankomst til stationen og tændt igen 10 minutter før afgang. De 10 minutter vil også være en gene, men forhåbentligt mindre, end det borgerne har oplevet henover sommeren. Ifølge DSB er proceduren implementeret allerede fra medio uge 35.

I forhold til togdriften har Banedanmark oplyst følgende:

"Der bør ikke forekomme flere kørsler med materialer via Lille Syd til Ringsted-Femern projektet, om end dette ikke kan garanteres. Sidste kørsel var planlagt til den 8. august 2020. Det ser imidlertid ud til, at der stadig vil være trafik omkring Køge St. med tog, der holder i tomgang, indtil strækningen mellem Ringsted og Næstved genåbner til december 2020. DB Cargo har ikke mulighed for at køre deres diesellokomotiver til fremmednet, da de opholder sig på stationen i meget kort tid. De skal tilbage via strækningen Køge – Roskilde igen i den periode, hvor strækningen er spærret til kørsler med ikke ETCS-udstyrede tog. (ETCS er det nye signalsystem.) Det samme er gældende for DSB. Der er kun et mindre tidsvindue om natten, hvor DSB kan udveksle dobbeltdækkertog, og DB Cargo kan ekspedere godstoget til/fra Køge.

I den nuværende daglige drift vil DSB-tog (diesellokomotiv + dobbeltdækkervogne), som kører mellem Køge og Næstved/Nykøbing Falster holde på Køge Station i længere tid, når de skifter køreretning. Dette vil vare til december 2020. Fra december forventes kørslen overtaget af rullende materiel af typen Litra MF (IC3), og fra 2023 af elektriske lokomotiver med dobbeltdækkervogne. Begge typer støjer mindre end de nuværende diesellokomotiver."

BLDX-serviceanlægget lidt nord for Køge Station (ved siden af SFO Strandgården) har kun tog holdende i tomgang, når lokomotivet er klargjort efter servicering. Lokomotivet holder så og venter på at få lov til at køre ind på sporet. Denne ventetid tager ca. 20-30 minutter, hvor de af tekniske årsager er nødt til at være klar til afgang og dermed holder i tomgang. BLDX har dog kun haft 4 - 5 tog til servicering i denne sommer (juni, juli og august), så det kan ikke have givet anledning til væsentlige gener.

DB Cargo rangerer rundt på de spor, der er nord for stationen, på banens østlige side og ned mod erhvervsområdet på havnen. DB Cargo har oplyst følgende:

"I øjeblikket kører DB Cargo 3 tog om ugen til Køge. De kører for nuværende kun om natten, tirsdag og søndag med ankomst 23.30 og afgang 04.00 samt torsdag med ankomst 22.35 og afgang 02.15. Grunden til omlægningen skyldes et længerevarende sporarbejde hos Banedanmark. Det kan muligvis forlænge holdetiden før, at toget igen kan få signal ud af Køge, men vi har ingen indikationer på at der har været lange ventetider. I forhold til DSB’s dieseltog og Banedanmarks materieltog, troljer osv. er vi knapt registreret i statistikken."

DB Cargo tilføjer i forhold til aftalen med DSB om reduktion i tomgangskørslerne:

"Som udgangspunkt kan man ikke implementere samme krav om max. 10 minutters tomgang, da selve grundlaget er væsentligt anderledes ved rangering end for DSB´s drift af ME Dieseltogene. Når DB Cargo ankommer til Køge med et godstog, starter rangerarbejdet. I første step afventer de Banedanmarks tilladelse til at rangere på stationen, og derefter skal ankommende vogne fordeles til kunder. Heri ligger flere rangerbevægelser med lokomotivet, og der arbejdes samtidig med afkobling og henstilling af vogne. 

Når de ankommende vogne er placeret, skal de afgående vogne rangeres på plads i toget. Der er også her tale om flere rangerbevægelser med lokomotivet samt tilkobling af vogne. Når en eller flere vogne kobles på lokomotivet/toget, skal bremserne på vognen/vognene løses. Dette gøres med lufttryk ,der genereres af lokomotivets kompressor. Alt afhængig af hvor mange vogne, der er tale om, kan dette tage op til 15 minutter. Når toget er fuldt samlet, skal der foretages bremseprøve på hele toget. Her skal en medarbejder kontrollere alle aksler i toget for at kontrollere om de bremser og om de løser igen. Igen er arbejdstiden afhængig af togets længde, men med f.eks. 500 meter tog tager dette typisk 50 minutter. DB Cargo arbejder efter den aftale, der blev indgået ved miljøtilsynet i 2019, se bilag." 

Klima- og Planudvalget behandlede på sit møde den 2. april 2020, under pkt. 66, en sag om vand i haver hos nogle beboere i kvarteret ved Syrenvej og Forsytiavej i Ølby Lyng. Beboerne har henvendt sig til teknik- og Miljøforvaltningen med deres problem, som de kæder sammen med en drænledning i Forsytiavej, der efter deres opfattelse er ødelagt af KLAR’s entreprenør under arbejdet med separatkloakeringen i området og derfor sandsynlig årsag til de opståede problemer.

Forvaltningen har nu med hjælp fra Niras undersøgt afvandingsforholdene i området. Herunder om vandproblemerne kan skyldes opståede skader på ovennævnte drænledning.

I vedlagte notat konkluderer Niras følgende:

• "At den rørlagte grøft i Forsytiavej måske oprindeligt har haft en funktion i afvanding af området, men at den ikke har været i drift i rigtig mange år. 
• At den rørlagte grøft ligger forholdsvis højt, ender blindt og er afbrudt/ødelagt mange steder undervejs. 
• At den oprindelige fælleskloak i området fra 1960 har været utæt og har haft en væsentlig effekt på grundvandsstanden i området igennem mange år. 
• At etablering af nye tætte kloakker i 2010/2011 har medvirket til en højere grundvandsstand i området. 
• At øgede nedbørsmængder og -mønstre kan have medvirket til at forværre problematikken."

Som det fremgår, peger Niras på, at det omtalte dræn formentlig har været ude af drift i længe og derfor ikke kan forklare vand over terræn. Derimod peger grundvandspejlinger i området på, at det nu tætnede kloakrør tidligere har fungeret som dræn for området.

Det er en husejers eget ansvar at sikre sin ejendom mod vind og vejr herunder oversvømmelser. Det er kommunens opgave som myndighed at føre tilsyn med fx vandløbsloven, som blandt andet regulerer drænledninger.

For borgerne i området betyder det, at de kan vælge at gå sammen om at undersøge mulighederne for at etablere og bekoste en fælles afvandingsløsning. Kommunens rolle vil være at vejlede i en sådan proces.

En anden mere individuel løsning kunne være, at husejere vælger at udnytte deres mulighed for at etablere et omfangsdræn om deres hus og lede vandet til regnvandskloakken.

Forvaltningen har taget initiativ til et møde om Niras-rapporten med repræsentanter for beboerne. Dato for mødet er onsdag den 2. september 2020.

Fra 2014 har det været en del af kommunernes tilsynspligt at udføre to særskilte tilsynskampagner om året, i henhold til miljøtilsynsbekendtgørelsen. Kampagnetilsynene skal henvende sig direkte til virksomheder og/eller husdyrbrug, og der skal enten udføres et fysisk besøg hos udvalgte virksomheder eller f.eks. fremsendes informationsmateriale til dem. Tidligere har Teknik- og Miljøforvaltningen bl.a. haft et kampagnetilsyn angående bilvask og regnvandskloakker.

Virksomhedskampagnen 2020 omhandler risiko for afledning af kviksølv til Køge Bugt.

Indholdet af kviksølv i blåmuslinger i Køge Bugt overskrider de, af Miljøstyrelsen, fastsatte grænseværdier og er stigende. Kviksølv-koncentrationen i spildevandsslam på KER er tæt på grænseværdien. En overskridelse vil betyde, at slammet skal deponeres frem for at kunne spredes på landbrugsjord, til gavn for kredsløb og samfundsøkonomi.

Den største kilde til kviksølvbelastningen på de kommunale renseanlæg, er ofte tandlægeklinikker ifølge et notat fra Dansk Hydraulisk Institut.

Det er muligt for tandlægeklinikker at reducere afledningen af kviksølv, hvis de skifter deres traditionelle amalgamudskillere (med sedimentation og simpel filtrering) ud med udskillere, der i stedet anvender centrifugering/cykloner.

Normal praksis er, at forvaltningen giver påbud til virksomhederne om at de skal forbedre deres spildevandsrensning. Ved et møde med Tandlægeforeningen i august 2019 blev det aftalt, at forvaltningen  samarbejder med tandlægeklinikkerne om at indgå frivillige aftaler om forbedret spildevandsrensning.

Tandlægeklinikkerne blev derfor inviteret til et møde den 23. oktober 2019, hvor det viste sig, at tandlægeklinikkerne er interesseret i at indgå frivillige aftaler. I 2020 har foreløbig 10 ud af 27 tandlægeklinikker meldt sig til den frivillige ordning. 5 ud af disse 10 tandlægeklinikker har cykloner i forvejen. I 2021 forventer forvaltningen at opstarte påbudsprocedure for de tandlægeklinikker, som ikke er har tilmeldt sig den frivillige aftale, så der bliver ensartet regulering og lige konkurrencevilkår mellem tandlægeklinikkerne.

I 2020 skal forvaltningen desuden føre tilsyn med andre relevante virksomheder, som kan aflede kviksølv til Køge Bugt.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Klima-og Planudvalg og Økonomiudvalg, at 

1. vedlagte forslag til Lokalplan 1094 for kontor- og serviceerhverv ved Gl. Lyngvej 25 sendes i offentlig høring i 2 uger, og
2. Byrådet delegerer kompetencen til forvaltningen til at vedtage lokalplanforslaget endeligt, såfremt der ikke er indsigelser til lokalplanforslaget.

På sit møde den 2. april 2020 besluttede Klima- og Planudvalget, at der skal igangsættes lokalplan for Gl. Lyngvej 25, således at det bliver muligt at tilføje kontor- og serviceerhverv til bestemmelserne i gældende lokalplan 2-10.

Forslag til lokalplan 1094 er udformet som et tillæg til Lokalplan 1094 og tilføjer den ovenstående mulighed for serviceerhverv. Det maksimale areal, der vil kunne anvendes til kontor-og serviceerhverv, er 900 m^2, som ikke må etableres i byggeriets nederste etage, stueetagen.

Samtidig ophæves muligheden for bolig indenfor lokalplanområdet, da forvaltningen vurderer, at det er uhensigtsmæssigt at have boliger indenfor området - hvilket der heller aldrig har været, siden lokalplanens vedtagelse.

Lokalplanområdet vil derfor fremover kunne anvendes til kontor- og serviceerhverv, offentligt formål, butikker til pladskrævende varegrupper samt til laboratorie- og kontorformål.

Øvrige bestemmelser fra Lokalplan 2-10 videreføres uændret.

Delegation

Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at det er en lokalplan, som kun påvirker omgivelserne i begrænset omfang, da den alene omhandler anvendelsesbestemmelserne, hvor øvrige gældende bestemmelser videreføres.

Derfor anbefaler forvaltningen, at høringsperioden gennemføres på to uger.

Samtidig anbefaler forvaltningen, at vedtagelsen af den endelige lokalplan delegeres til forvaltningen, hvis der ikke kommer indsigelser. Dermed vil den endelige vedtagelse af Lokalplan 1094 ikke blive forelagt politisk. Kommer der indsigelser, anbefaler forvaltningen, at vedtagelsen sker i Klima- og Planudvalget.

Dette forslag til delegation udspringer af Klima- og Planudvalgets møde den 2. april 2020, hvor det blev besluttet, at brug af Planlovens mulighed for delegering og korte høringer indgår i startredegørelser for lokalplaner med henblik på at kunne anbefale hurtige planprocesser for visse, simple lokalplaner.

Der er dog ikke vedtaget en egentlig startredegørelse i den aktuelle sag, da den udspringer af et afslag på dispensation til etablering af serviceerhverv, da udvalget vurderede, at denne anvendelse ikke kunne rummes indenfor lokalplanens bestemmelser. Udvalget besluttede i stedet, som før nævnt, at igangsætte udarbejdelse af Forslag til Lokalplan 1094.

Det er derfor ikke tidligere vurderet, om Forslag til Lokalplan 1094 kan gennemgå en kortere høringsproces eller om endelig vedtagelse af lokalplanen kan uddelegeres til forvaltningen.

Byrådet vedtog den 28. april 2020 at sende Forslag til Lokalplan 1090 og Kommuneplantillæg nr. 8 i offentlig høring i otte uger.

I perioden kom der én indsigelse fra bilfirmaet Max Due A/S, som ønskede mulighed for at øge butiksstørrelsen fra 2.000 m² til 4.000 m².

Den 19. august 2020 vedtog Økonomiudvalget på anbefaling fra Klima- og Planudvalget at sende denne ændring af lokalplan og kommuneplan i høring hos berørte parter, nemlig de erhvervsdrivende i Den Hvide By, samt hos Connect Køge.

Fristen for at svare på den supplerende høring udløber den 1. september 2020. Eventuelle høringssvar vil blive udleveret på udvalgsmødet.

Teknik- og Miljøforvaltningen anbefaler, at den foreslåede ændring indarbejdes i lokalplan og kommuneplantillæg, så det bliver muligt at etablere bilforretning på op til 4.000 m².

Klima- og Planudvalget besluttede den 7. november 2019, at lokalplanarbejdet for Pangea Dyrepark standses. Udvalget var dog indstillet på en midlertidig dispensation fra den eksisterende lokalplan samt en tidsbegrænset landzonetilladelse. Udvalget besluttede at give en midlertidig dispensation på maks. 2 år.

På baggrund af udvalgets behandling er der meddelt midlertidig dispensation og landzonetilladelse i to år, gældende frem til den 1. juli 2022. Der er ikke indkommet klager over afgørelsen om midlertidig dispensation til Pangea Dyrepark. Se vedhæftede beslutningsdokument og notat fra sagspunktet på Klima- og Planudvalgsmødet i november 2019.

Sagen startede som en mulig revision af lokalplanen for Symbiosen.

Da der var tale om at revidere en gældende lokalplan, og da virksomhederne i Symbiosen er forenelige med anvendelsen i Finger- og Kommuneplan, har Teknik- og Miljøforvaltningen ikke haft fokus på Fingerplanens begrænsninger i relation til dyreparken. Området har siden Fingerplan 2013 været udlagt til område forbeholdt transport- og distributionserhverv.

En midlertidig dispensation kan gives for maks. 3 år. Ved udløbet af dispensationsperioden vil forvaltningen kunne meddele en ny dispensation for maksimalt 3 år. En ny dispensation vil i princippet – hvis det er sagligt begrundet – kunne meddeles et ubegrænset antal gange.

Det skal dog præciseres, at der ikke kan dispenseres til anlæg m.v., der ikke vil kunne fjernes, eller som på anden måde vil medføre en permanent ændring eller påvirkning af området. Ligeledes vil der som udgangspunkt ikke kunne dispenseres til meget omkostningsfulde konstruktioner, som kun vanskeligt vil kunne fjernes. Der er dog omkring dyreparken fortsat forhold i vej-, bygge- og miljøbeskyttelseslov, der ikke er overholdt, hvilket formentlig vil kræve større anlæg/udgifter, der muligvis ikke er foreneligt med den midlertidige dispensationsmulighed.

Forvaltningen har ikke kendt til dyreparken eller modtaget mails fra ejer vedrørende en dyrepark på ejendommen før august 2018.

Ifølge mundtlig forklaring fra Erhvervsstyrelsen i vinter 2020 er Fingerplan 2019 nyrevideret og det forventes ikke, at denne skal revideres inden for nærmere fremtid.

Dyreparkens ejere er blevet præsenteret for travbanen som en mulighed lokalitet. Travbanen ejes af Det Danske Travselskab i Charlottenlund. På baggrund af dialog med Travbanen i 2016/17 (i forbindelse med kommuneplanproces) har forvaltningen peget på travbanens arealer, idet det er udlagt i kommuneplanen til rekreativt område, herunder forlystelsespark. Området har de optimale tilkørsels-og parkeringsforhold til formålet. Connect Køge har genoptaget denne dialog.

I forbindelse med ny udstykning på Højelsevej foreslår Teknik- og Miljøforvaltningen, at den nye vej navngives "Kornmarken". 

Den nye udstykning ligger indenfor Lokalplan 1074, Boliger på Højelsevej. 

Bebyggelsen som ligger lige nord for den nye udstykning har flere vejnavne som slutter på "-marken", dermed skabes en sammenhæng.

Forslaget til det nye vejnavn er forelagt Borgerforeningen Lille Skensved, Højelse og omegn, som ikke har bemærkninger.

Teknik- og Miljøforvaltningen bliver løbende opmærksom på flere uansøgte småbygninger på ejendomme, enten efter klager fra naboer eller i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse og som følge af SKATs gennemgang af luftfoto.

Ejere af faste ejendomme har pligt til at påse, at den pågældende ejendom er registreret korrekt i Bygnings- og BoligRegistret (BBR). Når et byggeri ikke er registreret i BBR, skal kommunalbestyrelsen  i følge byggeloven, sørge for få at forholdet lovliggjort, medmindre det er af underordnet betydning.

Lovliggørelse kan enten ske ved indberetning i BBR, når forvaltningen har vurderet, at byggeriet ikke kræver en byggetilladelse, eller at ejer sender en ansøgning om en lovliggørende byggetilladelse. En lovliggørende byggetilladelse vil normalt svare til, at der tillades byggeri, der kunne godkendes på opførelsestidspunktet eller ved ansøgningstidspunktet, alt efter hvilke regler der samlet set stiller ansøger bedst.

I langt de fleste sager et der tale om mindre forhold, der løses i dialog med ansøger, så byggeriet tilpasses det, der normalt vil kunne tillades lokalt i området.

Enkelte ejendomme er dog så tæt bebygget, at det er nødvendigt med nedrivning af bygninger. For den type sager vil det ofte være nødvendigt at meddele et påbud til ejer efter byggelovens bestemmelser. Hvis ejer ikke efterkommer påbudet, skal forholdet anmeldes til politiet for overtrædelse af byggeloven, normalt med krav om bøde og fortløbne tvangsbøder indtil alle bygninger på ejendommen er godkendt eller nedrevet.

Vedlagt luftfoto af ejendom, hvor en ansøgning om tilbygning har givet anledning til en lovliggørelsessag, der vurderes at ende med et påbud og muligvis også en politianmeldelse. Der har hidtil været flere år i mellem politianmeldelser, men antallet af lovliggørelsessager er stigende.

Udvalget vil blive orienteret under "Orientering fra forvaltningen" om alle sager, der ender med politianmeldelse, da selve anmeldelsen ikke må offentliggøres.

I det følgende præsenteres opgørelsen over konsulentforbruget for Klima- og Planudvalget. Den seneste konsulentopgørelse blev præsenteret for udvalget i januar måned sidste år. På samme møde blev det besluttet, at udvalgene skulle orienteres om forbruget af konsulenter en gang årligt.

Direktionen har dog på baggrund af det øgede fokus på konsulenter i årets Økonomiaftale for 2021 besluttet at forelægge en ekstra status for brugen af konsulenter på fagudvalgenes september-møder. I årets økonomiaftale blev det aftalt en hensigtserklæring om, at kommunerne skulle spare 500 mio. kr. på eksterne konsulenter i 2021 og i alt 1 mia. kr. i 2025.

Køge Kommune har i en årrække haft fokus på niveauet for anvendelse af eksterne konsulenter i den kommunale opgaveløsning med henblik på at sikre, at de kommunale velfærdsydelser løses i den rette kombination af pris og kvalitet. Anvendelse af konsulenter sker således efter en nøje vurdering. Dog er der en kontinuerlig overvejelse af, om anvendelsen af eksterne konsulenter sker efter hensigten, og om den økonomiske optimering af aftalerne er optimal for kommunen.

Opgørelsen af konsulentforbruget på Klima- og Planudvalgets område fremgår af tabellerne i bilag 1. Opgørelsen sammenligner seneste regnskabsår (2019) med de seneste 12 måneder (april 2019 - marts 2020), skrevet som 2020 i tabellen. 

I bilag vises det samlede konsulentforbrug i den første tabel, mens de to øvrige tabeller viser en oversigt over de leverandører, hvor Køge Kommune har købt konsulentydelser for mere end 25.000 kr. for henholdsvis 2019 og 2020. Leverandørlisten er desuden suppleret af bemærkninger til, hvorfor forvaltningen har brugt den pågældende konsulent, herunder om der er tale om obligatoriske, eksterne konsulentydelser (hvor anden ekstern myndighed eller lignende har besluttet, hvem der skal løse opgaven).

Hver enkelt konsulentopgave, med en økonomisk værdi på min. 25.000 kr., er i
udvalgsoversigterne desuden kategoriseret inden for en af nedenstående 7 kategorier.

• It
• Rekruttering, intern uddannelse og HR
• Økonomi og effektivisering
• Organisationsanalyser
• Medie og journalist
• Tolk og mentor
• Bygge- og anlægsrådgivning

Advokatudgifter mv. ikke er medtaget i opgørelsen, da bistand med retssager mv. ikke vurderes som konsulentforbrug, men Direktionen har også på dette felt et samlet overblik over forbrug.

Klima- og Planudvalgets møder planlægges som udgangspunkt til 1. torsdag i måneden kl. 16.00 - dog med følgende ændringer:

• Mødet i januar afholdelse 2. torsdag grundet juleferie,    
• Mødet i april afholdes 2. torsdag grundet påsken,
• Juli holdes mødefri,
• Mødet i august afholdes 2. torsdag grundet sommerferie

Forslag til mødeplan er herefter følgende:

• 14. januar kl. 13.30
• 4. februar
• 4. marts
• 8. april kl. 13.30
• 6. maj
• 3. juni
• 12. august kl. 13.30
• 2. september
• 7. oktober
• 4. november
• 2. december

• Bøgedevej 9, stadfæstet