Referat af møde i Klima- og Planudvalget

Godkendt.

Lene Møller Nielsen (A) var fraværende under pkt. 99-104.

Thomas Kielgast (F) var fraværende under punkt 99.

Bevillingskategori – Anlæg: 
Kystsikring og klimasikring. Anlægsprojektet er flerårigt. En del af udgifterne vil senere blive pålagt det kommende digelaug.

Byrådet vedtog på mødet den 29. marts 2022, under pkt. 67, at sende forslag til lokalplan 1105 - Hotellejligheder og sundhedshuse i Bellingeparken samt forslag til kommuneplantillæg nr. 4 i offentlig høring.

Området ønskes bebygget med i alt seks erhvervsbygninger, hvoraf tre bygninger allerede er opført. Hele området planlægges, etableres og bebygges i stil med lokalplanområdets eksisterende bebyggelse og anvendelse og udvikles som én samlet sundhedspark med faciliteter og anvendelser til institutioner, kontor og patienthotel, der har tilknytning og relation til Universitetshospitalet.

Kommuneplantillæg nr. 4 giver mulighed for bebyggelsesprocenter op til 90% og en maksimal bygningshøjde på 24 meter.

Lokalplanen giver mulighed for, at bebyggelsesprocenten på fire ud af i alt seks matrikler kan øges fra 65 % til 90% og varieret maks. højde. To matrikler må fortsat udnyttes med en bebyggelsesprocent på 65 %. Med højere bebyggelsesprocent og varieret maksimale bygningshøjder bliver det muligt at optrappe byggeriet fra bygningshøjde op til 12 meter på Lykkebækvej i syd til 24 meter på Lykkebækvej 8 mod nord. Det vil delvist hjælpe til at skærme for støj fra motorvejen og samtidig kunne skabe en pladsdannelse i områdets midte.

I høringsperioden er der indkommet to høringssvar. Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at kommuneplantillæg nr. 4 ikke indeholder en vurdering af, om planen kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at der i kommuneplantillægget tilføjes afsnit om internationale beskyttelsesområder og Bilag IV-arter i redegørelsen.

Det er forvaltningens vurdering, at yderligere vandtilførsel til regnvandsbassinet kan påvirke levested for bilag IV-arten. Hvis vandtilførslen kun er en mindre stigning, vil det ikke ændre paddernes levevilkår. Udvidelse af regnvandsbassinet skal derfor etableres, så det tilgodeser levestedet for bilag IV-arter, således at disse populationer og deres levesteder ikke bliver negativt påvirket. Hvis der med den valgte vandafledningsløsning skal afledes vand til eksisterende regnvandsbassin/sø ved lokalplanens østlige areal, skal der udarbejdes en habitatvurdering. En habitatvurdering afhænger af den forventede påvirkning. Alle gamle træer i lokalplanens delområde V - rekreativt område bevares for at sikre levesteder for flagermus.

Der er udarbejdet et høringsnotat, hvori der redegøres for høringssvarene samt forvaltningens forslag til tilføjelser i kommuneplantillægget.

Forvaltningen har vurderet, at de nævnte ændringer er af underordnet betydning og derfor ikke kræver en fornyet høring. 

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Klima- og Planudvalg, Økonomiudvalg og Byråd, at Lokalplan 1112 for Padelhal ved Ravnsborg vedtages endeligt.

Byrådet besluttede den 29. marts 2022 at sende forslag til Lokalplan 1112 for Padelhal ved Ravnsborg i 4 ugers høring. Lokalplanforslaget har været i høring fra den 7. april til den 5. maj 2022. 

Lokalplanen giver mulighed for at etablere en padelhal ved Ravnsborghallen. Planen udlægger et byggefelt ved Ravnsborghallens indgang, hvor der i dag allerede er etableret fire udendørs padelbaner. Herved kan banerne overdækkes og omdannes til en hal. Området er samtidig omfattet af lokalplan 1095 for Daginstitution ved Ravnsborg vedtaget af Byrådet i 2021. Nyt byggeri skal opføres indenfor rammerne af lokalplan 1095, hvor maksimalt tilladt højde er 10 meter og bygninger skal harmonere med områdets eksisterende byggeri.

I høringsperioden er modtaget et høringssvar, som omhandler den udfordring, der er i forhold til parkering i området ved arrangementer. I lokalplan 1095 for daginstitution ved Ravnsborghallen er allerede fastlagt tiltag for at imødekomme de udfordrende trafik- og parkeringsforhold på området. Disse er imidlertid endnu ikke realiseret, men sker inden daginstitution sættes i drift i april 2023. Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer dermed, at parkeringsforholdene er optimeret mest muligt ved arrangementer.

Byrådet besluttede den 29. marts 2022 at sende forslag til lokalplan 1099 - Boliger i Køge Nord, delområde F1 og F2 samt tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2021 i offentlig høring.

Lokalplanområdet dækker et areal på ca. 2 ha og omfatter anden etape af boligudbygningen i byudviklingsområdet Køge Nord. Lokalplanens sydlige afgrænsning udgøres af første etape af boliger i Køge Nord. Mod vest afgrænses lokalplanområdet af beskyttelseslinjen omkring en fredet rundhøj. Mod øst grænser lokalplanområdet op til fredskov.

Lokalplanen giver mulighed for 10 fritliggende huse eller dobbelthuse i den vestlige del af lokalplanområdet. Der planlægges for en udstykning med små grundstørrelser således, at området opnår en høj tæthed tilsvarende tætheden for tæt-lav boligbebyggelse. Lokalplanen giver desuden mulighed for 42 almene boliger i den østlige del af lokalplanområdet. Salg af arealerne til almene boliger er sket på baggrund af et skitseprojekt med et stærkt arkitektonisk udtryk, som fastholdes i lokalplanen med udlæg af cirkulære byggefelter og krav til tagformer. 

Lokalplanens mulighed for fritliggende huse er ikke i overensstemmelse med den specifikke anvendelse i kommuneplan 2021, tæt-lav boliger. Lokalplanen giver desuden mulighed for bebyggelse med markante tage, som enkelte steder rejser sig op i 9 meters højde, hvilket ikke er i overensstemmelse med kommuneplan 2021, som muliggør planlægning af boliger i op til 8,5 meters højde. Der er derfor udarbejdet tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2021.

Der er indkommet et høringssvar fra Miljøstyrelsen, som påpeger, at der skal foretages en vurdering af, hvorvidt tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2021 kan påvirke bilag IV-arter og Natura 2000-områder, inden tillægget kan vedtages endeligt.

Høringssvaret giver anledning til at tilføje et afsnit om bilag IV-arter og Natura 2000 til Kommuneplantillæg nr. 2. Afsnittet er i overensstemmelse med afsnit om bilag IV-arter og Natura 2000 i Lokalplan 1099.

Byrådet besluttede den 6. januar 2022 at sende forslag til lokalplan 1103 - Den Maritime Halvø i offentlig høring.

Lokalplan 1103 - ”Den Maritime Halvø” skal danne grundlag for etablering af et rekreativt område på Søndre Havn. I området udlægges der rammer for etablering af maritime funktioner, rekreative og offentlige opholdsarealer og byggeri til klubfaciliteter. 

Den Maritime Halvø ligger som den østlige afslutning på Søndre Havn i Køge og indgår i byudviklingsprojektet under Køge Kyst.
Området disponeres omkring en ny centralt beliggende vej, der sikrer god tilgængelighed og samtidig giver de omkringliggende arealer bedst mulig relation til vandet. En offentlig promenade langs vandet rundt om området indgår heri.

Høringsperioden
Planforslagene har været i høring fra den 7. februar - 4. april 2022. Der er indkommet otte bemærkninger til lokalplanforslaget.

De fleste bemærkninger påpeger, at der er udlagt for få parkeringspladser, og at der mangler plads til tre kajaktrailere.

Derudover foreslås det, at cykelstald og bådpladser indbygges i kystsikringen eller i underetagen af det nye foreningsbyggeri, som ligeledes bør tillades i tre etager. Flere bemærkninger påpeger, at delområde B/molefladen bør indgå som et areal til fremtidige foreningsformål, herunder til isætning af kajakker.

Der er udarbejdet et høringsnotat, hvori der redegøres for høringssvarene, samt Teknik- og Miljøforvaltningens forslag til tilføjelser og ændringer i lokalplanforslaget.

Den væsentligste ændring i lokalplanen er, at der foreslås anlæggelse af ca. 45 parkeringspladser i parkeringszonen i stedet for de i lokalplanforslaget foreslåede ca. 25 p-pladser samt krav til parkering af tre kajaktrailere indenfor byggezone Ø.

Forvaltningen har vurderet, at de i høringsnotatet foreslåede ændringer er af underordnet betydning og derfor ikke kræver en fornyet høring. 

Connect44 A/S søger på vegne af Cibicom landzonetilladelse til at opsætte en 42 meter høj gittermast til mobilantenner samt teknikskab på Hegnedevej 8, 4130 Viby Sjælland. Opsætningen skal sikre den fremtidige mobildækning i området 

Masten opsættes på et markareal ved siden eksisterende bebyggelse på matriklen og i forbindelse med bevoksning. Med denne placering, vil masten både kunne serviceres og fremtidssikre området med kapacitet og teknologi.

Connect44 A/S har afsøgt forskellige muligheder i området for bedst mulige placering af masten – både ud fra hensynet til bedre dækning samt hensyn til landsbymiljø og landskab. De har nu opnået tilladelse fra ejer af ejendommen til opsætning af telemast i umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse.

Planforhold

Ejendommen ligger i landzone i den nordlige udkant af kommunen i Valore Landsby - i let kuperet terræn. I følge kommuneplanen ligger ejendommen i et område, der er udpeget med kulturhistoriske bevaringsværdier, værdifuldt kulturmiljø, særlig landsbymiljø samt bevaringsværdigt landskab og ca. 700 meter fra beskyttet naturtype - Valore Mose- området er fredet indenfor afgrænsningen. 

I kommuneplanens retningslinjer for telemaster står der, at der generelt ikke må opføres byggeri og anlæg ud over landbrugsbyggeri. Der kan dog opføres anlæg, der er begrundet i væsentlige samfundsmæssige hensyn, hvis det kan ske uden at tilsidesætte de udpegede kulturmiljøer.  Der kan i særlige tilfælde opstilles telemaster i det åbne land, hvis mobildækningen er util��strækkelig. Som udgangspunkt skal master place­res indenfor eller i tilknytning til byområder og under hensyntagen til de landskabelige og kulturhistoriske værdier. Denne skal så vidt muligt place­res i umiddelbar tilknytning til store bygninger, tekniske anlæg eller større sammenhængende trævækst eller lignende, således at master ikke fremtræder som fritstående elementer i landskabet.

Kulturmiljøet Valore er bl.a. sårbart overfor:
Nedrivning eller manglende vedligeholdelse af bygninger samt til- og ombygninger, der ikke i stil og materialevalg harmonerer med lokal byggeskik, byggeri og anlæg udenfor den nuværende bebyggelsesstruktur.

Naboorientering

Ansøgningen har været i naboorientering i sammenlagt fire uger hos alle i landsbyen, og der er indkommet én fælles bemærkning med underskrifter fra alle indsigere samt én selvstændig bemærkning ligeledes fra en af underskriverne.

Her påpeges særligt det værdifulde kulturmiljø, dyreliv, sundhedsfare, fald i huspriser, rejser tvivl om Cibicom/ Connect44 seriøsitet som selskab, planlovens vejledning om landzoneadministration, kommuneplanens udpegninger generelt og ingen ønsker om mast i landsbyen, da dækningen er tilstrækkelig. 

Redegørelse

Connect44 A/S har kommenteret på alle bemærkningerne i et særskilt bilag. Deres konklusion er, at hullet i mobildækningen bedst lukkes via en mast på den ansøgte placering. En placering udenfor landsbyen fx i et skovbryn tæt på motorvejen vil betyde, at antenner ikke kan udnyttes fuldt ud i alle verdenshjørner. Hertil kommer antennernes samspil med andre mastepositioner.

Cibicom er i gang med at udbygge deres eksisterende infrastruktur i Danmark og har fundet en fornuftig placering til en ny sendestation, som både passer til Cibicoms eget netværk og samtidig kan bruges til at sikre den fremtidige mobildækning i området. Den ansøgte placering er valgt blandt fire mulige placeringer i landsbyen, hvor der er større bygninger at placere den ved.

Vurdering

Teknik- og Miljøforvaltningen skal foretage en afvejning af, om de samfundsmæssige hensyn til bedre it-dækning skal vægtes tungere end de kulturhistoriske og landskabelige hensyn, som de er beskrevet i kommuneplanen.

Forvaltningen vurderer, at en mast i kanten af landsbyen vil medføre mindst mulig indgriben i forhold til kulturmiljø og landskab, hvilket er de hensyn, der primært skal tages ud fra Planloven. En mast vil altid være et fremmed og skæmmende element i landskabet. Med den foreslåede placering i kanten af landsbyen og tæt på en større bygning og vej vil den synes mindst muligt i forhold til de bygningsmæssige og landskabelige strukturer, der ligger til grund for udpegningen som kulturmiljø.

Pangea Dyrepark fik i juni 2020 en midlertidig dispensation fra lokalplan 21 og midlertidig landzonetilladelse til dyrepark på Gummersmarkvej 7a (bilag 1).

Dispensationen blev givet med henblik på at give ejerne tid til at finde en alternativ lokalisering, da adgangsforholdene fra Ringstedvej er problematiske, og da den nuværende placering ligger delvist i et område, der i Fingerplanen er udlagt til transporterhverv. Dispensationen blev givet på følgende vilkår:

• Dispensationen og tilladelsen gælder i to år, det vil sige til 1. juli 2022.
• Der må kun være de anvendelser på ejendommen, som var påbegyndt ved sagens begyndelse i juni 2019.
• Alle afløb skal være tilsluttet offentlig kloak.
• Alle bygninger og konstruktioner, som er tilgængelige for publikum eller anvendes til personophold, skal være godkendt efter byggeloven.
• Der må kun ske ændringer på ejendommen, som led i afvikling af aktiviteterne på ejendommen.

Klima- og Planudvalget behandlede sagen på mødet den 3. september 2020 (sag nr. 153). Udvalget drøftede mulighederne for forlængelse, manglende overholdelse af vilkår og muligheder for andre placeringer.

På mødet den 6. maj 2021 (sag nr. 98) drøftede udvalget de samme forhold - på baggrund af henvendelser fra naboer.

I september 2021 bad Pangea Park om en vurdering af, om dispensationen kan forlænges i yderligere tre år. Denne henvendelse var uden nye oplysninger i forhold til at opfylde vilkår mv. Siden har Teknik- og Miljøforvaltningen været på tilsyn og oplyst om, hvilke forhold der fortsat kræver lovliggørelse.

Klima- og Planudvalget blev senest orienteret om status på sagen den 6. januar 2022 (sag nr. 14). Status er fortsat, at der ikke er søgt om byggetilladelser, og overkørslen er ikke godkendt. Antallet af småbygninger mv. er efter forvaltningens vurdering øget betydeligt siden 2019, ligesom der er anlagt mere vej. Ejere af Pangea Park er ikke enige i omfanget at nye bygninger, idet der ifølge dem er tale om færdiggørelse af forhold, der allerede var påbegyndt i 2019.

Da der ikke er søgt om byggetilladelse, vil forvaltningen snarest muligt nedlægge forbud, jf. Byggeloven, mod ophold i og anvendelse af en række bygninger. Formålet er at sikre, at der ikke sker utilsigtede hændelser for parkens gæster.

Forvaltningen er bekendt med, at der har været dialog mellem bl.a. ejer og Connect Køge om at finde en anden placering. Forvaltningen har ingen forudsætninger for at vurdere, om der er økonomisk grundlag for en anden placering. Planmæssigt og trafikalt er der flere muligheder i området omkring Travbanen, men ejer har ikke foreslået nye placeringer.

Vurdering
De gældende vilkår i den midlertidige dispensation om, at der kun må ske ændringer på ejendommen som led i afvikling af aktiviteterne på ejendommen, vurderes ikke at være overholdt, idet der er kommet flere nye anlæg, bygninger mm. til. Forvaltningen har endnu ikke modtaget ansøgning om lovliggørelse efter Byggeloven. En ansøgning efter Vejloven om at lovliggøre den nuværende overkørsel, placeret i en buslomme, blev afvist i februar 2022. En forventning om en kraftig øgning i antal besøgende betyder, at det ikke er trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Op til 2020 var forventningen, at alle bygnings- og miljømæssige forhold i Pangea Park kunne lovliggøres efter ansøgning fra ejer - eller at ejer kunne finde en anden placering.

Forvaltningen anbefaler, at der på det foreliggende grundlag ikke meddeles tilladelse til forlængelse af dispensation og landzonetilladelse. 

Ikke godkendt.

Udvalget ønsker at der meddeles forlænget dispensation og landszonetilladelse til Pangea Park indtil 1. Juli 2023, betinget af at bygninger og vejadgang lovliggøres efter gældende lovgivning.

De bygninger og publikumsområder, der ikke overholder myndighedernes sikkerhedskrav skal holdes lukket for offentligheden.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Klima- og Planudvalget, at udvalget imødekommer ansøgningen på følgende vilkår:

1. Bygherre skal foretage støjmonitering i hele perioden, hvor der nedvibreres spuns.
2. Bygherre skal opstille støjskærm, containervæg som beskrevet i ansøgningen.
3. Støjbidraget skal moniteres og dokumenteres i hele perioden.

Niras har på vegne af Køge Kyst fremsendt ansøgning om dispensation fra støjgrænserne ved nedvibrering af spuns omkring byggefeltet SH4 Nord.

Spunsen nedvibreres efter samme metode som på SH4 syd.

Inden nedvibrering af spunsvæggen opsættes en støjvæg i form af 3 x container oven på hinanden til en høj væg. Containervæggen bliver placeret mellem Fællesbyg og byggefeltet SH4-Nord, i hele byggegrubens udbredelse. På grund af undergrundens sammensætning (sand), er det ikke hensigtsmæssigt at stablere flere container end 3 oven på hinanden.

En afskærmning ned imod ”Skibet” med en fast containervæg kan derimod ikke lade sig gøre. Arealet mellem SH4 Syd og SH4 Nord skal friholdes så udrykningskøretøjer kan passere. Vejen anvendes også til transport for byggefelt SH4 Syd. Hvis der skal monteres en fast støjvæg bliver vejarealet spærret. Der kan også monteres en mobil støjvæg, som en gravemaskine med en stor skærm, som flyttes successivt med den støjende aktivitet. Gravemaskinen fylder dog det samme som en containervæg i bredden og vil også spærre vejen. Løsningen kan derfor kun anvendes, når det er koordineret med relevante parter og kun i det omfang, det er nødvendigt.

Spunsningen er planlagt til at foregå i perioden maj 2022 til august 2022. Arkil påbegynder spunsningen i uge 21 i den østlige ende af byggefeltet, hvor støjgrænserne er overholdt uden støjskærm.

Støjberegninger viser, at trods opsætning af container-støjskærmen vil 10 - 15 lejligheder (primært i "Skibet" men også enkelte lejligheder i Fællesbyg) være udsatte for mere end 70 dB(A)I på facaden, når der nedbringes spuns i den østlige halvdel af byggefeltet. Støjgrænserne er dog overholdt indendørs i lejlighederne. Så snart der spunses i den vestlige halvdel af byggefeltet er støjgrænserne udendørs overholdt for alle naboboliger.

Ansøger har redegjort for alternative metoder, og Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at anvendelse af f.eks. sekantpæle vil give samme støjbidrag som traditionel spuns, og det vil fordyre projektet væsentligt. Nedvibrering af spuns er en mere støj-skånsom metode fremfor ramning.

Forvaltningen anbefaler, at der meddeles dispensation fra støjgrænsen, da det sikrer den kortest mulige arbejdsperiode med støj over grænseværdien. Derudover vurderer forvaltningen, at der i ansøgningen er beskrevet alternativer til spunsning, og at disse alternativer ikke giver en mærkbar bedre løsning i forhold til støj.

Godkendt.

Niels Rolskov (Ø) undlod at stemme.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Klima- og Planudvalget, at udvalget meddeler dispensation fra støjkravene i kommunens forskrift på følgende vilkår:

1. At der anvendes mobil støjskærm ved pæleramninger.
2. At der anvendes forboring af pæle. 
3. At bygherre afholder et naboorienteringsmøde for alle beboere og erhverv på Søndre Havn, mindst 14 dage før opstart.
4. At bygherre foretager monitering og dokumentation af støjbidraget kontinuerligt i hele perioden for nedvibrering af spuns og ramning af betonpæle. 

Forvaltningen indstiller samtidig, at der ikke stilles krav om støjvæg i form af 162 meter containervæg i 3 etager.

KPC København A/S har ansøgt om dispensation fra miljøforskriftens krav til støjgrænse ved nedvibrering af spuns og ramning af betonpæle på byggefelt SH3-5, Søndre Havn. Arbejdsperioden er ikke fastlagt endnu, da entreprenøren endnu ikke er valgt, men KBC oplyser, at de forventer arbejdet går i gang i løbet af de kommende 12 måneder. 

Overskridelsen omfatter i alt om 62 naboboliger. De overordnede argumenter for ansøgningen er, at støjkravet ikke overskrides i boligerne i de omkringliggende ejendomme ved lukkede vinduer, de støjende arbejder kan udføres og afsluttes hurtigere og det vil reducere generne for trafikken på Søndre Molevej. 

Alternativet til dette er at opstille en containervæg i 3 etager, hvorved støjkravet overholdes på facaderne, med undtagelse af 34 boliger beliggende over 3. sal. 

Samtidig søges der dispensation for overskridelse af helkropsvibrationer (komfortvibrationer - ikke bygningsskadelige), når pæle rammes indenfor 25 meter af omkringliggende boliger.  

Såfremt der ikke gives en dispensation til støj og vibrationer, har KPC undersøgt alternative funderings- og arbejdsmetoder, såsom koblede pæle, forboring, mindre pæletværsnit, reduceret driftstid og mobil støjskærm. Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at de nævnte alternative funderingsmetoder ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan forventes at sænke støjen tilstrækkeligt. Alle oplistede alternativer medfører til gengæld en længere periode med støjende arbejde, og betyder ifølge ansøger væsentlig meromkostning på projektet.

Ifølge ansøgningen vil støjgrænsen blive overskredet på facaderne men ikke indendørs i boligerne.

Vibrationer forbundet med pæleramningen, kan ikke undgås, og ansøgers rådgiver, CP Test, vurderer, at byggeriet vil overskride kravet til de såkaldte komfortrelaterede vibrationer, når der rammes tæt på nabobygninger. Forvaltningen vurderer imidlertid, at de fleste nabobygninger er funderet på betonpæle, og at det må forventes, at en stor del af naboerne ikke befinder sig hjemme i de tidsrum, hvor arbejdet pågår (hverdage kl. 08 - 16), og dermed er risikoen for gener samlet set miljømæssigt forsvarlig. 

En støjskærm i form af containervæg i tre etager er tidligere blevet anvendt i området på Søndre Havn. Det aktuelle byggefelt er, i modsætning til de tidligere, omkranset af boliger på 3 sider i op til 7 etager. Det er derfor forvaltningens vurdering, at effekten af en containervæg er begrænset, idet støjen vil reflektere både mellem bygningerne men også fra containervæggen. Derudover er det forvaltningens vurdering, at naboerne vil opleve støjgenerne som lige belastende, uanset om der er en containervæg eller ej. Samtidig vil containervæggen kun beskytte de første 3 etager, mens de øverste etager i nabobygningerne stadig vil være ubeskyttede. Støjberegningerne viser, at der er størst lyddæmpende effekt ved anvendelse af mobil støjskærm og forboring.

Ved at placere en 160 meter lang containervæg omkring byggefeltet, medfører det følgende konsekvenser:

• En indsnævring af Søndre Molevej er nødvendig, da der vil blive placeret
  containere på kørevejen i over 2 måneder. Ved opsætning og nedtagning af containere på den sydlige del af byggefeltet vil Søndre Molevej blive afspærret helt.
• Ingen udsigt for beboerne på grund af en 160 meter lang containervæg i 3 etager.
• Containervæggen vil karambolere med opførslen af det kommende P-hus, hvis der er tidsmæssigt sammenfald, hvilket der er sandsynlighed for. Vejen mellem P-hus og SH 3-5 skal deles i byggeperioden af begge byggefelter, hvilket ikke bliver muligt.
• Byggetiden for pæleramning forlænges til over 2 måneder, som gælder fra dagen, containerne skal sættes op og frem til de fjernes.
• En forventet pris på en containervæg på 3 sider i 3 lag koster ca. 1,250 mio. kr.

Forvaltningen vurderer samlet set, at det er miljømæssigt forsvarligt og den bedste løsning for såvel naboer som brugere af området at imødekomme ansøgningen, herunder at fravige kravet om støjskærm i form af containervæg. Det er samtidig forvaltningens vurdering, at der bør stilles krav om anvendelse af mobil støjskærm.

Sagen kan danne erfaringsgrundlag for støjregulering af kommende byggerier på Søndre Havn, herunder det kommende P-Hus.

Godkendt.

Niels Rolskov (Ø) undlod at stemme.

Folketingets aftale "Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi", som blev indgået 16. juni 2020, omfatter bl.a. en række tiltag til øget sortering og genanvendelse af affald fra husstande.

Aftalen er siden blevet udmøntet i konkret lovgivning, som forpligter kommunerne til at igangsætte husstandsnære indsamlingsordninger fra alle husstande for 10 forskellige affaldsfraktioner.

Køge Kommune mangler p.t. at etablere husstandsnær indsamling af mad- og drikkekartoner, tekstiler og farligt affald samt pap fra énfamilieboliger.

Forslag til løsning ved énfamilieboliger

Den beholderløsning, som Teknik- og Miljøforvaltningen vil anbefale, består af i alt tre nye beholdere ud over beholderen til mad- og restaffald, som bibeholdes uændret (med tømning hver anden uge):

• En beholder med ét rum til plast og mad- og drikkekartoner, som tømmes hver 4. uge
• En beholder med ét rum til papir og pap, som tømmes hver 4. uge
• En to-delt beholder til glas og metal, som tømmes hver 8. uge

Det forudsættes, at borgerne vil kunne vælge mellem 240 liter beholdere og 370 liter beholdere ved alle tre typer af beholdere, alt efter husstandens størrelse og behov i øvrigt.

Herudover vil farligt affald blive afhentet i rød miljøboks, som stilles ud til afhentning op til fire gange årligt, og affaldstekstiler planlægges afhentet via storskraldsordningen (det vil sige op til seks gange årligt), i særskilte sække, som udleveres af kommunen.

Afhentning af farligt affald i miljøbokse planlægges udrullet allerede pr. 1. januar 2023, hvorimod de øvrige indsamlingsordninger ikke vil kunne blive udrullet før end forventeligt foråret/sommeren 2024, idet der fortsat er meget lang leveringstid for beholdere men især køretøjer.

Årsagerne til at vælge beholderkombinationen med i alt fire beholdere er især hensynet til driftssikkerhed og fremtidssikring og flexibilitet bl.a. i forhold til det kommende producentansvar på alle former for emballager.

Alternativt anbefales at vælge den beholderløsning, som Roskilde Kommune har valgt, det vil sige med i alt 3 beholdere: En to-delt til mad og rest, en to-delt til glas og metal og en to-delt til henholdsvis papir og pap og plast og mad- og drikke kartoner. Denne løsning anbefales frem for løsningen med brug af 4-delt beholder og 4-kammerbiler, primært på grund af den dårlige udnyttelse af volumen i de 4 rum i beholderen og bilen, og den deraf følgende dårlige økonomi i løsningen. 

I bilag 3 findes en oversigt over, hvilke beholderkombinationer de øvrige kommuner i ARGO har valgt.

Forslag til løsning ved flerfamilieboliger

Ved boliger med fælles beholderløsning vil der ikke være behov for større ændringer i antal og anvendelse af beholdere/containere. Dog vil der nogle steder skulle opstilles ekstra containere, når mad- og drikkekartoner bliver afleveret i containerne til plast.

Herudover vil der skulle opstilles beholdere/containere til affaldstekstiler, således at man bedre kan sikre, at poserne med tekstiler holdes tørre og rene indtil afhentning. 

Farligt affald fra ejendomme med fælles affaldsløsning vil enten skulle samles i "miljøskabe", som bebyggelsen selv vil skulle finansiere indkøb af eller - hvis der kun er tale om få boliger - i miljøbokse, som stilles et fælles, aftalt sted i bebyggelsen.

Håndtering af fremtidige udfordringer med plads til beholdere og containere

Der vil givet være énfamilieboliger, som vil have udfordringer ved at gå fra 2 til 4 beholdere - og tilsvarende kan det give udfordringer i bebyggelser med fælles affaldsopsamling at få plads til én eller flere containere ekstra, hvor der i forvejen er meget lidt plads til opsamling af affald. Teknik- og Miljøforvaltningen vil naturligvis benytte tiden fra beslutning om fremtidig affaldsløsning er taget og til udrulning af nye ordninger på dels at informere om muligheder og krav, dels at gå i dialog med de berørte borgere og ejere af ejendomme om at finde løsninger.

I vedlagte bilag 1 er de foreslåede løsninger - og alternativer - nærmere beskrevet.

Den samlede tidsplan for udrulninger af de nye indsamlingsordninger findes i bilag 2.

Det bemærkes, at der vil være behov for at revidere kommunens regulativ for husholdningsaffald, således at beskrivelsen af farligt affaldsordningen tilrettes, bl.a. af hensyn til muligheden for at opkræve nye gebyrer for farligt affald pr. 1. januar 2023.

Den foreslåede fremtidige beholderløsning ved énfamilieboliger, inclusive indsamling af farligt affald og tekstiler, forventes at koste samlet gennemsnitligt omkring 630 kr. mere årligt, med det nuværende prisniveau.

I praksis må det dog forventes, at både priser på beholdere og tømmepriser vil stige yderligere i fremtiden, bl.a. som følge af krigen i Ukraine.

Udsat.

Beslutning udsættes til efter temamøde om konsekvenserne.

Parterne bag pesticidstrategi 2017-2021 og tillæg til pesticidaftalen har pålagt kommunerne at nedbringe risikoen for pesticidforurening af grundvandet omkring almene vandforsyningsboringer. Aftalen betyder, at kommunerne inden udgangen af 2022 skal gennemgå alle Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) og vurdere behovet for grundvandsbeskyttende indsatser. Risikoen for forurening af grundvand fra erhvervsmæssig anvendelse af pesticider i BNBO skal nedbringes.

Staten har beregnet og afgrænset BNBO rundt om alle boringer til almene vandværker i Køge Kommune, det vil sige i alt 124 BNBO'er.

Teknik- og Miljøforvaltningen har foretaget en risikovurdering af alle BNBO'er, og forvaltningen har vurderet, at der skal være indsats overfor erhvervsmæssig brug af pesticider i 96 BNBO'er. For de resterende 28 gælder det, at i 14 BNBO'er har forvaltningen vurderet, at der ikke skal være nogen indsats, da BNBO'erne er godt beskyttet af et tykt lerdæklag, eller at boringerne skal sløjfes. De sidste 14 BNBO'er ligger i byområder.

Der skal i 96 BNBO'er, hvor der skal være indsats, forsøges at indgås en frivillig aftale mellem vandværkerne og lodsejere. Forvaltningen har været i dialog med vandværker og lodsejere, og der er flere steder forhandlinger i gang. 

Hvis det ikke er muligt at opnå en frivillig aftale, kan indsatsen gennemføres ved påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 24 til de enkelte lodsejere. Udvalgets stillingtagen til påbudsvilje er vigtig i forhold til lodsejernes mulighed for skattefritagelse i forbindelse med erstatningen. 

Det vil ifølge Miljøstyrelsen være i både lodsejernes og vandværkernes interesse at indgå frivillige aftaler, da det giver muligheder for at lave fleksible og lokalt forankrede løsninger, som i højere grad vil kunne tilgodese både hensynet til en hensigtsmæssig drift af en landbrugsejendom og det individuelle behov for beskyttelse.

Restriktioner i brugen af pesticider skal ske mod fuld erstatning. Erstatningerne skal fastlægges på markedsvilkår efter en individuel vurdering. 

Erstatningerne betales af det vandværk, der har fordel af indsatsen.

Vedhæftet er kort over BNBO'er i Køge Kommune.

Køge Kommune meldte sig ind i DK2020-samarbejdet i 2019. DK2020 har til formål at understøtte udarbejdelsen af kommunale klimaplaner, der lever op til Parisaftalens målsætninger både i forhold til CO2-reduktion og klimatilpasning. Byrådet vedtog i december 2020 en klimaplan med fokus på CO2-reduktioner og forpligtede sig samtidig til at følge op med en klimatilpasningsplan, når nye data fra DMI’s Klimaatlas blev gjort tilgængelige i 2021.

En del af kommunens klimatilpasningsarbejde er beskrevet i Kommuneplan 2021-2033, Regn- og Spildevandsplan 2021-2026, Klimatilpasningsplan fra 2014 og Risikostyringsplan for kystzonen i forhold til stormflod, Oversvømmelsesdirektivet, Anden planperiode 2022-2027.

Klimatilpasningsplan 2022-2033 er et samlende dokument, der beskriver risici forbundet med klimaændringerne frem til 2100, målsætninger for klimatilpasning og handlinger der vil bidrage til, at Køge Kommune opbygger en langsigtet resiliens overfor klimaforandringer.

Der har i kommunens hidtidige klimatilpasningsarbejde været særligt fokus på risiciene forbundet med oversvømmelse og stormflod. Nye data fra DMI’s Klimaatlas har givet mulighed for i højere grad at tage højde for risiciene forbundet med hedebølger og tørke, som vil forstærkes i fremtiden.

Klimatilpasningsplanen er delt op i 5 temaer, der er vurderet til at være de mest relevante for Køge Kommune både på kort og langt sigt:

• Oversvømmelse ved nedbør
• Oversvømmelse fra havet
• Grundvand
• Hedebølger
• Tørke

Et væsentligt resultat af klimatilpasningsplanen vil være udarbejdelsen af en samlet vandhåndteringsstrategi, der skal beskrive håndtering af spildevand, hverdagsregn, skybrud, havvandsstigninger og grundvand. Denne strategi skal sikre et tværfagligt samarbejde, der tager højde for vand som et samlet hydraulisk kredsløb. Derudover lægges der op til en indsats for udvikling af et multifunktionelt jordfordelingsprojekt, der vil identificere mulighederne for at samtænke vandhåndtering, udtagning af lavbundsjord, udbygning af vedvarende energi, udvikling af naturarealer, solcelleplaceringer og drikkevandsinteresser.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Klima- og Planudvalget, at landsbypuljen åbnes for ansøgninger fra begyndelsen af juni til den 10. august 2022 - med de hidtidige målgrupper og forudsætninger.

Landsbypuljens formål er at understøtte lokale projekter og aktiviteter, der kan fremme realiseringen af Køge Kommunes Landdistriktspolitik 2016. 

Hidtil har udvalget ikke ønsket at opstille faste kriterier for, hvornår et projekt eller en aktivitet kan få meddelt tilsagn om støtte fra puljen. Udvalget har derfor taget konkret stilling til hver ansøgning.

Siden 2017 har puljen givet midler til projekter og fællesskabsfremmende aktiviteter i kommunens 33 landsbyer, med henblik på at udvikle landsbyerne samt styrke deres unikke identitet. Puljen gav i 2017 tilsagn om støtte for ca. 1 mio. kr., i 2018 for ca. 500.000 kr., i 2020 for ca. 400.000 kr. og i 2021 for ca. 480.000 kr.

Puljen har givet midler til en lang række projekter og aktiviteter, som bl.a.:
Gadekærsprojekter, hjertestartere, overdækninger, legepladser, borde-bænkesæt, forskønnelsesprojekter, projektører, ladcykler, lyskoncerter mv. Se vedhæftede oversigt over ansøgninger og tilsagn.

Teknik- og Miljøforvaltningen har løbende indstillet til udvalget, at visse ansøgninger ikke bør få støtte: Fx vejbump eller løbende driftsudgifter. Forvaltningen har også tidligere bedt udvalget overveje, hvorvidt puljen skal dække renovering af private fællesveje.

Derudover fremgår det af Køge Kommunes retningslinjer, at foreninger, der modtager § 79 tilskud under serviceloven, ikke kan modtage tilskud til aktiviteter under flere lovgivninger.

Endelig har der gennem årene været ønsker om støtte fra de større byzonebyer, fx Ejby og Algestrup. Disse ansøgninger er afvist, da disse byer ikke indgår i kommunens landdistriktspolitik.

Ansøgningsrunde 2022

På baggrund af udvalgets beslutning, vil forvaltningen åbne op for dette års ansøgningsrunde fra begyndelsen af juni til og med den 10. august 2022. Forventningen er, at udvalget kan tage stilling til ansøgningerne på mødet i september 2022.

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Køge Kommune er udarbejdet med hjemmel i vandforsyningslovens § 13. Kommunen skal udarbejde en indsatplan for de indsatsområder, som er udpeget af staten. 

Teknik- og Miljøforvaltningen har desuden vurderet, at der er behov for at beskytte områder, udover de af staten udpegede indsatsområder. Disse områder betegnes prioriterede områder. Områderne har ved vedtagelse af indsatsplanen samme status som de af staten udpegede indsatsområder, jf. § 13a i vandforsyningsloven.

Indsatsplanen skal sikre beskyttelse af grundvandsressourcen og har til formål at beskytte både nuværende og fremtidige indvindingsinteresser. Indsatsplanen er en kommunal handleplan, som beskriver, hvordan kommunen vil administrere den fremtidige grundvandsbeskyttelse. Indsatsplanen har direkte retsvirkning i forhold til kommunens administration men ikke i forhold til vandværker og lodsejere, som reguleres efter gældende bestemmelser i lovgivningen.

Kommunens indsatsplan er udarbejdet efter indsatsplanbekendtgørelsen og indeholder retningslinjer for kommunens administration samt de indsatser, som forvaltningen har vurderet er nødvendige for at beskytte grundvandsressourcen. 

I forbindelse med arbejdet med indsatsplanen har kommunens Grundvandsråd været inddraget. Grundvandsrådet består af repræsentanter fra vandværkerne i kommunen, Region Sjælland, nabokommuner, landbrug og industri, Danmarks Naturfredningsforening m.fl. 

Indsatsplanen sendes i 12 ugers høring. Efter høringen vil forvaltningen behandle eventuelle indkomne høringssvar og derefter forelægge indsatsplanen med eventuelle ændringer til politisk godkendelse i Byrådet. 

Jørgen Petersen (C) og Claus Olsen (C) har den 20. maj 2022 ønsket at benytte deres initiativret til at fremsætte følgende sag i Klima- og Planudvalget hurtigst muligt:

"Vedr. matr.nr. 15 b, Køge bygrunde, ønsker Claus Olesen og jeg, på vegne af Konservative, at der indledes en initiativretssag i forbindelse med de ulovligt opsatte markiser ud for Bistro 17 på Køge Torv, da der efter vores klare opfattelse er så meget nyt i denne sag, at den bør genforhandles på det kommende møde i Klima- og Planudvalget.

Vi har haft drøftelser med både indehaver af Bistro 17, ejendommens ejer  og førstnævntes advokat, og vi mener, at der er foregået samtaler og forventninger, som Klima- og Planudvalget bør forelægges til ny drøftelse.

Til dokumentation for dette fremføres bl.a. nedenstående uddrag af mail til undertegnede fra Bistro 17´s advokat Kasper Skytte, Advokatfirmaet Dreist/Storgaard:

Som drøftet på telefonen, havde min klient en oprindelig plan for istandsættelsen / ombygningen af ejendommen, der indebar etablering af sammenhængende og ubrudte vinduespartier i praktisk taget hele ejendommens facades bredde.

Min klient accepterede imidlertid en ændring af den oprindelige plan, således at vinduespartierne brydes af søjler, som fungerer som forlængelse af en på ejendommen værende kvist. Jeg vedhæfter for den gode ordens skyld et billede taget af ejendommens facade, som denne ser ud i dag.

Denne ændring vedrørende facaden blev foretaget efter drøftelser med en repræsentant fra Køge Kommune, der fandt, at ændringen ville højne ejendommens visuelle og æstetiske udtryk. Dette accepterede min klient, idet det i tilslutning hertil af repræsentanten blev oplyst, at min klient jo kunne søge om dispensation til kravene til markisens udformning i henhold til lokalplanens bestemmelser, da facadens vinduesparti nu ikke længere ville være sammenhængende og ubrudt.

Min klient ændrede således alene de oprindelige planer vedrørende ejendommens facade på opfordring fra Køge Kommune, og i den forståelse og i øvrigt i tiltro til, at min klient ville modtage en nødvendig dispensation, således at den af min klient påtænkte etablering af en sammenhængende og ubrudt markise kunne realiseres. Jeg bemærker i den forbindelse, at min klient har afholdt ganske betydelige beløb til indkøb og opsætning af den pågældende markise. Arealet under markisen er i øvrigt indrettet til siddende gæster, hvorfor arealets anvendelsesmuligheder for min klient forringes væsentligt, såfremt markisen ikke kan/må have en sammenhængende og ubrudt konstruktion. Disse omstændigheder var blandt andet tilgrundliggende for min klients oprindelige plan for etablering af en facade med udbrudte og sammenhængende vinduespartier, idet min klient i så tilfælde ville have været berettiget til at opsætte den pågældende markise. 

 Vi er bekendt med, at Bistro 17’s ingeniør har fremsendt tegningsmateriale med flere markiser, men dette beror iflg. Bistro 17’ s indehaver på en misforståelse mellem ham og ingeniøren. Vi er ligeledes bekendt med, at forvaltningen, iflg. dem selv, i enkelte tilfælde har fraveget de krav til markiser, som er gældende i Køge midtby, men vi må i den forbindelse gøre opmærksom på, at ”enkelte tilfælde” er mere end 20 tilfælde!!

Vi mener derfor, at denne sag bør trækkes tilbage omgående – at påbud bliver løftet indtil ny behandling har fundet sted – og de fremsatte synspunkter har været drøftet på ny.

Vi vil derfor bede om, at sagen trækkes tilbage (alternativt stilles i bero) overfor både Bistro 17 og ejendommens ejer indtil ny behandling har fundet sted i Klima- og Planudvalget."

Flertallet af udvalget ønsker at få rejst sag om lokalplanen for bymidten for at undersøge, om der evt. kan foretages justeringer, som kan tillade den omtalte markise.

Niels Rolskov (Ø) og Thomas Kielgast (F) stemte imod.

• Møde med Linné Sommer.

Drøftet.

Forvaltningen orienterede om deltagelse i konkurrence om Danmarks Vildeste Kommune.