Ejeren af Dalbyvej 45 øst for Nr. Dalby ønsker at udlægge i alt 216.000 m3 ren jord på markerne i en tykkelse på mellem 1 og 4 meter. Begrundelsen er, at markerne består af svær lerjord med et lille indhold af organisk materiale, og at de derfor er svære at bearbejde og tilså. Markerne har af samme årsag været udtaget af omdrift i 20 år. En landbrugskonsulent vurderer, at tilførsel af mindst 1 meter ren muldjord kan løse problemet. På denne baggrund er der søgt om at tilføre 1 meter jord på de højestliggende dele af markerne – og 2-4 meter på de lavere dele. Resultatet vil blive en fuldstændig plan mark og ikke det småkuperede landskab, der ses i dag.
Teknik- og Miljøforvaltningen har tidligere godkendt udlæg af 0,5 – 2,5 meter jord på en mindre del af ejendommen. Området er i kommuneplanen udpeget som bevaringsværdigt landskabsområde og som særlig værdifuldt landbrugsområde. Der findes to §3 beskyttede naturområder på ejendommen. Disse områder må ikke ændres uanset udfaldet af denne landzonesag.
Lovgrundlag og praksis
Det er muligt, uden landzonetilladelse, at udlægge ren jord på landbrugsmarker, hvis der er tale om jordforbedrende tiltag. Det gælder fx dele af en mark, der ofte står under vand, og som vel at mærke ikke har udviklet sig til beskyttet natur, jf. Naturbeskyttelseslovens § 3. Gennem de seneste mange år har disse regler fungeret uden de store udfordringer.
I løbet af det seneste år har forvaltningen modtaget et stigende antal anmeldelser om udlæg af ren jord på marker. Et eksempel på dette er ved Slimmingevej, hvor der pt. påføres meget store jordmængder. På dette sted har forvaltningen godkendt udlæg af jorden uden landzonetilladelse, da det ved anmeldelsen blev oplyst, at formålet var jordforbedring. Forvaltningen har for nylig standset for tilkørsel af mere jord til Slimmingevej for at få afklaret mængder og slutkote. Arbejdet har et omfang og en varighed, der rejser tvivl om, hvor vidt det kræver landzonetilladelse. Dels er marken udtaget af landbrugsdriften i mindst én vækstsæson, dels har det konsekvenser for landskabet, der bliver mere monotont.
Hvis der udlægges jord i så store mængder, at det ikke længere kan begrundes i jordforbedring og dermed landbrugsmæssig drift, vil der være tale om deponi eller landskabsmodellering, der vil kræve landzonetilladelse. Dette vil i langt de fleste tilfælde stride mod de landskabelige eller naturmæssige hensyn, og derfor føre til et afslag.
Planklagenævnet har fastsat en ny praksis på området, da det har vist sig at være en landsdækkende problemstilling med store mængder overskudsjord fra byggeaktiviteter. Nævnet har udtalt, at ”en terrænregulering kræver landzonetilladelse, når der foreligger en ændret anvendelse. Terrænregulering af dyrkede landbrugsarealer til fortsat dyrkning kræver ikke landzonetilladelse, medmindre reguleringen får karakter af deponering af jord.”
I forhold til at fremadrettet praksis udtalte nævnet i maj 2018:
”Ved kommunens bedømmelse af, om terrænreguleringen overstiger, hvad der er nødvendigt for den landbrugsmæssige drift, skal kommunen foretage en konkret vurdering, der tager udgangspunkt i den konkrete ejendoms aktuelle beskaffenhed i henseende til dyrkning af afgrøder. Det er i den samlede bedømmelse sagligt at lægge vægt på den ansøgte mængde af jord, ændringer af aktuelle terrænhøjder og varigheden af jordarbejdet. Der kan imidlertid ikke opstilles faste kriterier for f.eks. mængden af jord i forhold til arealet, tykkelsen af det lag, som køres på, eller varigheden af arbejdet.”
Forvaltningens vurdering
Forvaltningen vurderer, at det ikke ud fra hensynet til jordforbedring kan begrundes at udlægge 1-4 meter jord, så hele marken på Dalbyvej 45 kommer op i samme niveau. Ansøgers argument om svær lerjord kan ikke berettige udlæg af mindst én meter ren jord på hele arealet. Ud fra de store mængder jord betragter forvaltningen projektet som jorddeponi, der ikke bør tillades i området. Det vil medføre, at konturerne i det bevaringsværdige landskab bliver helt udviskede.
Forvaltningen anbefaler, at klagenævnets nye praksis tages til efterretning. Det betyder, at forvaltningen vil kunne godkende udlæg af mindre jordmængder, der mere specifikt vil føre til jordforbedring. På den konkrete ejendom kan det vise sig, at der er tale om så marginale jorder, at markerne fortsat bør udtages af dyrkning.