Teknik- og Miljøforvaltningen har modtaget ansøgning fra Borup Vandværk, som er et mellemstort vandværk, om at få tilladelse til centralt at blødgøre drikkevandet ved hjælp af ”pelletmetoden”. Begrundelsen for at blødgøre vandet er at hindre kalkudfældninger i ledningsnet og installationer.
Blødgøring af drikkevand går ud over den almindelige simple vandbehandling på vandværkerne, som er bestemt som iltning og filtrering gennem sand og grusfiltre. Vandværket skal derfor have en tilladelse fra Køge Kommune efter § 21 i Vandforsyningsloven til denne avancerede vandbehandling.
Blødgøringen skal mindske hårdhedsgraden i det færdigbehandlede vand fra vandværket. Meget hårdt vand giver ofte et problem med udfældning af kalk i ledninger, installationer og på vægge og gulve i badeværelser.
Vandet i Køge Kommune har en hårdhed mellem 16 og 22 grader °dh. Hårdheden er generelt størst i den østlige del af kommunen, mens vandet er lidt blødere i den vestlige del. Vandet i Køge Kommune ligger i kategorierne temmelig hårdt (12-18 °dh) til hårdt (18-24 °dh).
I den forrige bekendtgørelse om vandkvalitet (Bek. 1147 af 24. okt. 2017) er der en anbefaling til øvre indhold af kalk og hårdhed, hvor Calcium bør være under 200 mg/l, og hårdheden bør være under 30 °dh.
Blødgøring, beskrivelse af metode
Formålet med central blødgøring af vandet er at reducere vandets indhold af calcium på vandværket og på den måde forhindre fremtidige kalkudfældninger i både ledningsnet og hos forbrugerne. For at undgå at metallerne i rør og installationerne korroderer, blødgøres vandet ikke til mere end 8 til 10 grader °dh.
Der er forskellige metoder til at blødgøre vandet, i bilag 1 er beskrevet de 3 mest anvendte metoder.
Sundhedsmæssigt aspekt
Ved blødgøring ved "Pelletmetoden" ændres vandets kemiske sammensætning. Calcium-ionerne bliver ved behandlingen udskiftet med natrium-ioner. Forhøjet natriumindhold og lavere magnesiumindhold, samt mindre calciumindhold i drikkevandet, kan have stor betydning for især udsatte borgere.
Sundhedsstyrelsen er blevet spurgt til råds med hensyn til det sundhedsmæssige aspekt ved blødgøring på det ansøgende vandværk. Styrelsen skriver tilbage:
”Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, at blødgøring af drikkevand har en række fordele, men også nogle ulemper. Specielt nedsættelsen af calcium må forventes at kunne øge forekomsten af caries og øge risikoen for osteoporose, men da der i fødevarer findes andre væsentlige kilder til calcium, vurderer Styrelsen for Patientsikkerhed, at nedsættelsen formentlig udgør et mindre problem. ” ….
”Alt i alt er det styrelsens vurdering, at fordelene i forbindelse med gennemførelsen af projektet formentlig vil være større end ulemperne, og at det derfor vil være forsvarligt at give tilladelse til den påtænkte blødgøring af drikkevandet.”
Sundhedsstyrelsens brev kan i helhed ses i bilag 2.
Udfordring for vandværkerne
Vandværkerne vil skulle sørge for, at driftspersonalet har den nødvendige viden om håndtering af anlægget og de kemiske midler, der er nødvendige for blødgøringen. Der vil være krav om en større grad kontrol og overvågning af vandkvaliteten. Der vil også være behov for, at driftspersonalet kan tilkaldes via alarm i større udstrækning end det nuværende beredskabsniveau.
Det pågældende vandværk har sin indvinding på 2 forskellige kildepladser, og råvandskvaliteten derfra er meget forskelligt med hensyn til indhold af natrium og klorid. Råvandet fra den ene kildeplads er ikke umiddelbart egnet til den gængse behandling ved pelletmetode med NaOH, da der vil blive produceret vand med for højt indhold af natrium. Dette betyder, at vandværket skal være meget nøjeregnende med hvordan indvindingen foregår så der ikke bliver ledt vand ud, hvor drikkevandskvalitetskriterierne for natrium er overskredet.
Erfaringer fra danske vandværker er foreløbig ret sparsomme. De første anlæg er sat i drift i 2017. I udlandet er det meget almindeligt at blødgøre vandet, dette gælder bl.a. Holland, Tyskland og Sverige, hvor anlæggene har kørt i flere år.
HOFOR (Hovedstadens vandforsyning) er i 2017 begyndt at blødgøre drikkevandet ved pelletmetoden på Brøndbyvester Vandværk. Hårdheden på råvandet på de lokale boringer ligger på 26 til 30 °dh. Brøndbyvester Vandværk modtager også blødere vand fra Regnemark vandværk (ca. 20 °dh). Dette vand bruges bl.a. til at spæde det blødgjorte vand op til 8 til 10 grader °dh. Brøndbyvester Vandværk er valgt som pioner-vandværk i HOFOR, da dette vandværk kun leverer vand til eget ledningsnet. På sigt er det meningen, at alle HOFORs vandværker skal blødgøre vandet.
Økonomi for forbrugerne
Forbrugerne får en højere pris pr. m3 vand. I ansøgning har rådgiver beregnet at vandprisen for det rene vand vil stige med 1,25 kr., herudover kommer afskrivningen af anlægsomkostningerne, som beløber sig til 2,3 mio. kr., der skal afskrives over 20 år.
Genbehandling af sagen
Sagen er blevet genfremført, da der var spørgsmål til sagen fra Teknik-og Miljøudvalget, om der var mulighed for at påbyde vandværket at indføre blødgøring, da et evt. påbud vil gøre, at vandværket kan få bevilliget investeringen indregnet i indtægtsloftet.
Forvaltningen redegør nærmere herefter på mødet.