Referat af møde i Klima- og Planudvalget

Den 03.06.2021 kl. 16:00 i Byrådsstue Niels Juel


Indholdsfortegnelse


Lukkede Punkter


Deltagere:

Erling Larsen, (A)
Ken Kristensen, (V)
Lene Møller Nielsen, (A)
Mette Jorsø, (B)
Niels Rolskov, (Ø)
Thomas Kampmann, (C)
Torben Haack, (F)


109.   Godkendelse af dagsorden


Beslutning
Godkendt.

Til toppen


110.   2. Økonomiske budgetredegørelse 2021 for Klima- og Planudvalget


Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Klima- og Planudvalget, at

  1. godkender 2. økonomiske budgetredegørelse for 2021 - drifts- og anlægsnotater.
Baggrund og vurdering

På Klima- og Planudvalgets skattefinansieret område forventes budgettet overholdt på nuværende tidspunkt.

Byudvikling, og bolig og miljøforanstaltning

På Natur- og Miljøområdet forventes budgettet overholdt på nuværende tidspunkt.

Vandløbsdrift

På nuværende tidspunkt forventes budgettet overholdt.

Grøn omstilling

På nuværende tidspunkt forventes budgettet overholdt.

Renovationsområdet

På nuværende tidspunkt forventes budgettet overholdt. Men nye ordninger skal indføres i 2022, som på længere sigt vil få betydning for økonomien.

Covid-19 i 2021

På nuværende tidspunkt er der ingen Covid19-udgifter som skal medtages i 2021.

Økonomi
Se ovenstående.
Beslutning
Godkendt.
Bilag

Til toppen


111.   Endelig vedtagelse af Lokalplan 1092 for udvidelse af Hotel Niels Juel


Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Klima- og Planudvalg, Økonomiudvalg og Byråd, at

  1. Lokalplan 1092 for Udvidelse af Hotel Niels Juel godkendes endeligt med de ændringer, der fremgår af høringsnotatet.
  2. Kommuneplantillæg nr. 9 til Køge Kommuneplan godkendes endeligt uden ændringer.
Baggrund og vurdering

Byrådet besluttede på mødet den 24. november 2020 at sende forslag til Lokalplan 1092 for udvidelse af Hotel Niels Juel i offentlig høring. Høringen foregik i perioden 26. november 2020 til 21. januar 2021.

På Klima- og Planudvalgets møde den 4. marts 2021 besluttede udvalget at sende sagen tilbage til forvaltningen, da udvalget ønskede at forlænge høringsperioden og afholde et ekstra borgermøde. I den forbindelse blev der udarbejdet supplerende tegningsmateriale, herunder nye skyggediagrammer.

Den forlængede høring foregik i perioden 26. april 2021 til 16. maj 2021. Det ekstra borgermøde blev afholdt den 11. maj 2021.

Teknik- og Miljøforvaltningen har i alt modtaget 20 høringssvar, som repræsenterer 26 borgere,  Ejerforeningen Aahavnen II, Politiet, samt projektets arkitekt.

Samtlige indsigere har bemærkninger til den fremtidige parkeringsdækning, eller trafikafvikling, som de alle mener, er utilfredsstillende, da der allerede nu er meget parkering og trafik tilknyttet hotellet.

De fleste indsigere er utilfredse med den forøgede bygningshøjde, som de mener generer omgivelserne ved at medføre forringet udsyn og øget skyggekast, samt manglende tilpasning til de bevaringsværdige omgivelser.

De modtagne synspunkter adskiller sig ikke fra de bemærkninger, forvaltningen modtog i forbindelse med for-høringen. Hertil kommer, at den gældende lokalplan allerede indeholder en byggeret til en udvidelse af hotellet. I forhold til den gældende byggeret, vil den nye lokalplan give mulighed for et byggeri, der kan blive tre meter bredere mod Toldbodvej og 2,5 meter højere.

Forvaltningen anbefaler, at lokalplan 1092 og Kommuneplantillæg nr. 9 vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af høringsnotatet.

I det vedlagte høringsnotat har forvaltningen udarbejdet forslag til besvarelse af indsigerne.

Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Beslutning

Ad. 1 og 2: Anbefales.

Niels Rolskov (Ø) og Torben Haack (F) kunne ikke tiltræde indstillingen.

Torben Haack stillede et ændringsforslag om, at byggehøjden ændres til 12,5 meter. Torben Hack og Niels Rolskov kunne tiltræde ændringsforslaget.

Bilag

Til toppen


112.   Genoptagelse af lokalplan 1079 - Parkeringspladser ved Køge Nord Station


Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Klima- og Planudvalget, at arbejdet med lokalplan 1079 Parkeringspladser ved Køge Nord genoptages.
Baggrund og vurdering

Teknik- og Miljøforvaltningen har den 22. april 2021 holdt borgermøde med borgere i området omkring Køge Nord Station angående mulige løsninger til afværgelse af støj fra motorvejen i området. På mødet præsenterede COWI resultaterne i den undersøgelse, de har udarbejdet omkring mulige løsninger til at afværge trafikstøj. 

Forvaltningen har i forbindelse med udarbejdelsen af støjundersøgelsen sat arbejdet med lokalplan 1079 i midlertidig bero. Lokalplanen skal indeholde de mulige løsninger til afværgelse af støj fra motorvejen, og derfor skal forvaltningen have afklaret hvilken løsning, der skal arbejdes videre med, før arbejdet med lokalplanen kan færdigøres.

Støjundersøgelsen blev forelagt Klima- og Planudvalget på mødet i april 2021, og undersøgelsen har belyst en række mulige scenarier. Den mest effektive løsning er en forhøjelse af støjskærmen ved motorvejen til syv meter. Den er i dag fire meter høj. Det vil give en betragtelig støjreduktion på 3 - 5 dB i det undersøgte område. En række øvrige løsninger giver ca. 1-2 dB støjreduktion i området. Borgerne er stemte for den løsning, der er mest effektiv. 

I udgangspunktet er det Vejdirektoratet, der skal forestå en højere støjskærm ved motorvejen, herunder finansieringen, da skærmen er en del af motorvejsanlægget. Køge Kommune kan dog ikke være sikre på, at Vejdirektoratet vil etablere en højere støjskærm. 

Forvaltningen anbefaler derfor, at forvaltningen tager kontakt til Vejdirektoratet omkring denne løsning. Samtidig anbefaler forvaltningen, at lokalplanen giver mulighed for at forlænge den eksisterende jordvold på 7 meter op til Egedesvej og at placere en støjskærm på ryggen af denne, så afskærmningen bliver i alt 12 meter. Samtidig skal parkeringspladserne placeres så tæt på stationen som muligt. 

Forslag til lokalplan forventes at kunne forelægges Klima- og Planudvalget i september 2021, og den endelige vedtagelse af planforslaget forventes at kunne ske ved årsskiftet 2021/2022.
Økonomi

Teknik- og Miljøforvaltningen har tidligere vurderet, at prisen for en forhøjet støjskærm på 7 meter langs motorvejen vil være på ca. 33 mio.kr. Strækningen er på ca. 1 km. Hertil kommer prisen for nedtagning af de eksisterende skærme. Forvaltningen vil tage kontakt til Vejdirektoratet omkring denne løsning. Indtægten for salg af arealer i området forventes at være ca. 87,5 mio.kr. 

Prisen for at forlænge den eksisterende støjvold og placere en skærm ovenpå denne er vurderet til at være ca. 10 mio.kr. Selve støjskærmen vil have en længde på ca. 500 meter. Desuden har forvaltningen vurderet, at indtægten for salg af areal i området vil være reduceret til ca. 68 mio.kr. 

Beslutning

Godkendt.

Udvalget ønsker, at der rettes henvendelse til transportministeren med henblik på en forhøjelse af støjskærmen.

Bilag

Til toppen


113.   Strandvejen 2 - sammenlægning af boliger


Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Klima- og Planudvalget, at sammenlægningen godkendes.
Baggrund og vurdering

I følge boligreguleringsloven § 46 stk. 1, skal kommunen godkende nedlæggelse af boliger, også hvis nedlæggelse sker som sammenlægning af flere boliger, hvis boligen efterfølgende bliver over 130 m².

Ejendommen ligger i delområde C i lokalplan 1033 "Bevarende lokalplan for Digterkvarteret", der må anvendes som boliger og liberalt erhverv.

Der er p.t. 3 boliger i ejendommen, på henholdsvis 144 m², 86 m² og 107 m², alle på 1. sal. Stueetagen bruges til erhverv (Spar Nord bank). Ansøger ønsker at sammenlægge de 3 boliger til 2, for at skabe mulighed for flere værelser, hvilket, i følge ansøger, gør dem mere attraktive for flere typer af familiekonstruktioner. Hvis sammenlægning godkendes, vil boligerne blive på 214 m² og 123 m².

Teknik- og Miljøforvaltningen arbejder som udgangspunkt for at skabe flere tidssvarende boliger i bymidten, så der skabes rammer for en aktiv by. Sammenlægning af boliger på den konkrete ejendom, vurderes ikke at modvirke dette formål.

Forvaltningen modtager sjældent ansøgning om sammenlægning hvor lejlighederne bliver over 130 m², så en tilladelse vurderes ikke at medføre en uheldig præcedenseffekt, hvor der på sigt bliver færre boliger i bymidten.  

Forvaltningen indstiller derfor, at sammenlægningen tillades, da der ikke ses at være forhold der taler imod det ansøgte.

Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Beslutning
Godkendt.
Bilag

Til toppen


114.   Cirkelhuset 2 - dispensation


Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Klima- og Planudvalget, at 

  1. der gives afslag på dispensation til færre bil-parkeringspladser end lokalplanen foreskriver
  2. der gives dispensation til placering af cykler udenfor bebyggelsens indercirkel samt i portåbning
  3. der gives dispensation til overskridelse af bebyggelseprocent, lavere frihøjde i portåbninger samt adgang til et øget antal lejligheder pr. trapperum.  
Baggrund og vurdering

I forbindelse med opførelse af Cirkelhus nr. 2 (adressen Cirkelhusene 10) har Teknik- og Miljøforvaltningen modtaget dispensationsansøgning til følgende forhold:

  • Etablering af 111 p-pladser, samt 42 p-pladser i udlæg.
  • Etablering af 177 cykel p-pladser udenfor gårdrummet, samt i portarealerne.
  • Overskridelse af bebyggelsesprocenten på 1,3%.
  • En frihøjde i portåbninger på 2,3 m.
  • Servicering af 8 lejligheder pr. trappeopgang.

Cirkelhusene er omfattet af Lokalplan 1004, Cirkelhusene - boligområde ved Egedesvej.

Lokalplanen fastsætter i § 4.3, at der skal etableres mindst 1,3 bil-parkeringsplads pr. bolig. Ved indretning af 118 boliger vil der dermed skulle anlægges 153 parkeringspladser.

Der søges om dispensation til at anlægge 111 parkeringspladser i terræn. De resterende 42 parkeringspladser foreslås etableret i udlæg i 2 etaper. I 1. etape nedlægges de grønne bede i parkeringsområdet ,og der kan hermed etableres 10 p-pladser. I etape 2 etableres parklifte til parkering i 2 etager langs et støjhegn mod Egedesvej. 

Forvaltningen vurderer, at der ikke bør dispenseres til en parkeringsnorm lavere end 1,3, som lokalplanen fastsætter.

Ifølge Køge Kommuneplan 2017 skal antallet af parkeringspladser være 1,5 pr. bolig. Lokalplanen fastsætter antallet af parkeringspladser til minimum 1,3 p-plads pr. bolig, da lokalplanområdet ligger tæt ved Køge Nord Station, og der derved er gode muligheder for at benytte offentlig transport. Det vil sige, at man allerede i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen har reduceret parkeringsnormen fra 1,5 til 1,3.

Forvaltningen er pr. telefon blevet oplyst, at ved Cirkelhuset 1 er der anlagt p-pladser efter parkeringsnormen på 1,3  pr. bolig, og at denne parkeringskapacitet er fuldt udnyttet.

Bygherre (Casa Nord) ønsker at opføre et Cirkelhus 2, der indeholder 118 boliger fordelt på cirka 40 % 1-værelses, 25% 2-værelses og 33 % 3-værelses.

De foreslåede parkeringspladser anlagt i grønne bede, som dermed skal nedlægges, vurderes at være en mulighed, mens parkeringslifte i to etager vurderes at være et kompliceret anlæg, da adgang til de øverste parkeringspladser forudsætter, at parkeringspladen under er ubenyttet.

Det vil være en mulighed at reducere antallet af lejligheder ved at etablere færre, men større lejligheder og på den måde tilpasse parkeringsbehovet. Bygherre er dog ikke umiddelbart interesseret i at ændre på lejlighedernes størrelse.

Lokalplanen fastsætter i § 6.10, at der i gårdrummet skal være overdækket cykelparkering svarende til 1,5 cykel pr. bolig. Cykelparkeringen kan helt eller delvist være integreret i portåbningerne, der dog altid skal have en fri passage på mindst 3 m.

Der søges om dispensation til at placere cyklerne udenfor gårdrummet, da størrelsen af gårdrummet ikke kan indeholde 177 overdækkede cykelparkeringspladser svarende til normen på 1,5, og samtidig fungere som rum for leg, ophold, adgangssti til boliger, samt som et inviterende behageligt grønt rum. Der placeres det antal cykler i portene, som kan lade sig gøre i forhold til brandredning og adgang, og resten af cyklerne placeres i forbindelse med indgangene til passagerne på ydersiden af bygninger.

Forvaltningen vurderer, at der kan dispenseres til cykelparkering udenfor gårdrummet. Det vil være muligt at etablere tilstrækkeligt antal cykel-parkeringspladser til at kunne opfylde normen på 1,5 pr. bolig. En del af cykel-parkeringspladserne vil kunne etableres i portåbningerne, hvilket er i overensstemmelse med lokalplanen.

Derudover søges om dispensation fra lokalplanens § 6.2 til overskridelse af bebyggelsesprocenten, § 6.6 til en lavere frihøjde i portåbninger, samt § 6.8 til servicering af 8 lejligheder pr. trappeopgang.

Forvaltningen vurderer, at der i disse tilfælde er tale om dispensationer til forhold, som stadig ligger indenfor lokalplanens rammer. 

Det gælder samlet set for hele projektet, at færre men større lejligheder vil reducere behovet for både bil- og cykelparkering. Lokalplanen har ingen bestemmelser om antal boliger eller størrelse.

Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Beslutning
Ad. 1-3: Godkendt.
Bilag

Til toppen


115.   Udstykning af Københavnsvej 263


Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Klima- og Planudvalget, at der gives afslag på ansøgning om landzonetilladelse til udstykning af ejendommen samt opførelse af ny bygning. 
Baggrund og vurdering

Teknik- og Miljøforvaltningen har modtaget en ansøgning om udstykning af ejendommen Københavnsvej 263 og opførelse af ny bolig. 

I forbindelse med et generationsskifte ønsker ejendommens ejere at opføre en ekstra bolig på ejendommen. I landbrugsloven er der mulighed for at opføre en aftægtsbolig uden landzonetilladelse, hvis landbrugsejendommen har en størrelse på min. 30 ha. Denne ejendom har en størrelse på 7,3 ha, og opførelse af en ekstra bolig kræver derfor landzonetilladelse. Samtidig ønskes det at frastykke den eksisterende beboelsesbygning for at oprette en ny selvstændig ejendom.

Der ansøges dermed om:

Landzonetilladelse til at udstykke delnr. 2 af matr.nr. 2c , Ølsemagle By, Ølsemagle, hvorpå landbrugsejendommens nuværende beboelsesbygning ligger.

Principiel landzonetilladelse til opførelse af en ny beboelsesbygning indenfor det byggefelt, som er vist på udstykningsforslaget, se bilag.

Ejendommen ligger i landzonen i et område, som i kommuneplanen er udpeget som område med lavbundsareal, økologiske forbindelser og bevaringsværdigt landskab. Ejendommen er registreret som landbrugsejendom.

Derudover indgår arealet i Fingerplanens ”indre kile” som giver mulighed for landbrug.

Generelt gælder det, at nye udstykninger og nye boliger kræver landzonetilladelse. Ifølge Planloven skal nye boliger primært opføres i byzone, men der kan dog meddeles tilladelse til udstykninger og nye boliger som huludfyldninger eller afrunding af de landsbyer, der er afgrænset i kommuneplanen. Lige udenfor landsbyafgrænsninger bør nye boliger kun tillades gennem kommune- og lokalplanlægning.

Ifølge planlovens praksis kan der gives tilladelse til huludfyldning, hvis der er tale om enkelte huludfyldninger "indenfor samlede bebyggelser med landsbypræg". Der kan gives tilladelse til huludfyldning, "hvis bebyggelsen ikke bryder afgrænsningen mod det åbne land, og såfremt der i øvrigt ikke findes flere lignende byggemuligheder, som i givet fald ville have krav på en tilladelse ud fra lighedshensyn".

I ansøgningen henvises til ejendommen Københavnsvej 255, hvor der i 2010 er givet landzonetilladelse til udstykning af en parcel på 1400 m². Landzonetilladelsen blev givet uden forudgående naboorientering, da der siden 1989 har ligget et enfamiliehus på grunden. Selve udstykningen vurderedes på daværende tidspunkt at være af underordnet betydning, da det ikke ændrede på de faktiske forhold.  

Det er forvaltningens vurdering, at udstykning af Københavnsvej 263 falder udenfor planlovens gældende praksis da der ikke er tale om huludfyldning eller afrunding af en landsby. Udstykning og placering af nyt hus på grunden vurderes at have uhensigtsmæssig påvirkning af landskabet. 

Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Beslutning
Godkendt.
Bilag

Til toppen


116.   Udstykning på Egøjevej 128


Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Klima- og Planudvalget, at der meddeles afslag på ansøgning om udstykning på Egøjevej 128.

Baggrund og vurdering

I september 2017 ansøgte ejer af ejendommen Egøjevej 128 om landzonetilladelse til udstykning af en ny grund i baghaven. Det daværende Teknik- og Miljøudvalg meddelte afslag på ansøgningen på baggrund af en vurdering om ejendommens placering. 

Det blev vurderet, at det ikke ligger indenfor almindelig praksis at give landzonetilladelse til udstykning af en grund, som ligger i det åbne land, og som ikke er en del af en husrække eller en landsby. En udstykning på denne ejendom ville derfor være i strid med landzonebestemmelserne, der bl.a. skal forhindre spredt byggeri i det åbne land.

Afgørelsen blev ikke påklaget i klageperioden. 

I 2018 ansøgte ejer igen om landzonetilladelse til udstykning, da ejer var uforstående overfor det tidligere meddelte afslag. Ejer henviste til to landzonesager, hvor der er givet tilladelser til udstykning og nybyg.

På et møde med Teknik- og Miljøforvaltningen den 3. maj 2019 afviste forvaltningen at genoptage sagen, da der ikke forelå nye oplysninger.

I januar 2021 henvendte ejer sig igen - denne gang med sin advokat - og bad om genoptagelse af sagen. Advokaten skrev, at hans klient påberåber sig ligebehandlingsprincippet med henvisning til yderligere fem ejendomme med meddelte landzonetilladelser, som ejer finder sammenlignelige, og hvor der er givet dispensationer til enten udstykning eller nybyg.

De syv sager er beskrevet i vedhæftede notat og kort nedenfor:

Egøjevej 95
Teknik- og Miljøudvalget meddelte i maj 2017 landzonetilladelse til én ud af to ansøgte udstykninger, der ligger mellem to boligejendomme.

Egøjevej 116
Kommunen meddelte i 2014 landzonetilladelse til opførelse af et nyt enfamiliehus med krav om nedrivning af eksisterende bolig. I 2015 gav kommunen landzonetilladelse til udstykning til kolonihaver på baggrund af kommuneplan 2009 og 2013 med efterfølgende ophævelse af landbrugspligten.

Egøjevej 121
Kommunen meddelte i 2020 lovliggørende landzonetilladelse til to udhusbygninger.

Egøjevej 128A
Kommunen meddelte i 2018 landzonetilladelse til nedrivning af eksisterende bolig og opførsel af ny bolig.

Egøje Byvej 8B
Kommunen meddelte i 2016 landzonetilladelse til udstykning, og dispensation fra lokalplan 5-19 (§ 4). Lokalplanen gør det muligt at udstykke, hvis ejendommen er på minimum 1200 m2.

Hastrupvej 21
Klima- og Planudvalget meddelte i 2019 landzonetilladelse til udstykning af en ekstra bolig, da landbrugsejendommen drives af to ejere. Udstykningen var ikke undtaget fra kravet om landzonetilladelse.

Ølbyvej 155
Kommunen meddelte i 2019 landzonetilladelse til udstykning af gårdene Essetoftegård og Haugeskovgård. De to gårde blev lagt sammen til én ejendom i 1991, og ansøger ønskede at adskille de to gårde igen.

Forvaltningen vurderer, at de nævnte sager ikke er sammenlignelige.

Ejendommen Egøjevej 128 er på 4.989 m2 og ligger i det åbne land nordøst for Gammel Hastrup. Ejendommen ligger indenfor kystnærhedszonen, er omgivet af marker og af spredt bebyggelse mod nord og vest. Den østlige del af ejendommen ligger ca. 300 meter fra den vestlige del af Strandskov. Den nordvestlige del af ejendommen ligger ca. 80 meter fra et område med et beskyttet vandløb, naturbeskyttelse samt et lavbundsareal. Ejendommen er ikke beliggende i et område med kulturhistoriske eller landskabsmæssige udpegninger.

Generelt gælder det, at nye udstykninger og nye boliger kræver landzonetilladelse. Ifølge Planloven skal nye boliger primært opføres i byzone, men der kan dog meddeles tilladelse til udstykninger og nye boliger som huludfyldninger eller afrunding af de landsbyer, der er afgrænset i kommuneplanen. Lige udenfor landsbyafgrænsningerne bør nye boliger kun tillades gennem kommune- og lokalplanlægning.

Ifølge lovens praksis kan der gives tilladelse til huludfyldning, hvis der er tale om enkelte huldudfyldninger ”indenfor samlede bebyggelser med landsbypræg”. Der kan gives tilladelse til huludfyldning, ”hvis bebyggelsen ikke bryder afgrænsningen mod det åbne land, og såfremt der i øvrigt ikke findes flere lignende byggemuligheder, som i givet fald ville have krav på en tilladelse ud fra lighedshensyn”.

Det er forvaltningens vurdering, at der bør meddeles afslag på ansøgning om udstykning på Egøjevej 128.

Det ansøgte ligger i det åbne land indenfor kystnærhedszonen, hvor man ikke ønsker uplanlagt bebyggelse. Ejendommen ligger ikke i et område, der kan betragtes som en ”samlet bebyggelse med landsbypræg”, og der kan derfor heller ikke argumenteres for huludfyldning. 

Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Beslutning

Godkendt.

Ken Kristensen (V) kunne ikke tiltræde indstillingen.

Bilag

Til toppen


117.   Husmandsvejen 7 - udstykning


Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Klima- og Planudvalget, at der gives afslag på ansøgning om landzonetilladelse til udstykning af ejendommen. 

Baggrund og vurdering

Teknik- og Miljøforvaltningen har modtaget en ansøgning om udstykning af to matrikler fra ejendommen Husmandsvejen 7 til ny boligbebyggelse. Matriklerne ønskes på henholdsvis 1.019 m² og 968 m².

Ejendommen ligger i landzonen i et område, som i kommuneplanen er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde.

Derudover grænser området op til Fingerplanens ydre landområde og dermed, på længere sigt, et potentielt byudviklingsområde, hvilket vil kunne få konsekvenser for ejendommens fremtidige anvendelse. 

Generelt gælder det, at nye udstykninger og nye boliger kræver landzonetilladelse. Ifølge Planloven skal nye boliger primært opføres i byzone, men der kan dog meddeles tilladelse til udstykninger og nye boliger som huludfyldninger eller afrunding af de landsbyer, der er afgrænset i kommuneplanen. Lige udenfor landsbyafgrænsninger bør nye boliger kun tillades gennem kommune- og lokalplanlægning.

Ifølge planlovens praksis kan der gives tilladelse til huludfyldning, hvis der er tale om enkelte huludfyldninger "indenfor samlede bebyggelser med landsbypræg". Der kan gives tilladelse til huludfyldning, "hvis bebyggelsen ikke bryder afgrænsningen mod det åbne land, og såfremt der i øvrigt ikke findes flere lignende byggemuligheder, som i givet fald ville have krav på en tilladelse ud fra lighedshensyn."

Det er forvaltningens vurdering, at udstykningen falder udenfor planlovens gældende praksis. En eventuel tilladelse til udstykning vil med stor sandsynlighed danne præcedens for de øvrige ejendomme i området.

I ansøgningen henvises til en godkendt udstykning af ejendommen Egøjevej 120A. Begrundelsen for at der blev givet landzonetilladelse her er, at ejendommen ligger i tilknytning til en større samlet bebyggelse og dermed vurderedes ikke have større påvirkning på landskabet. Landzonetilladelsen blev efterfølgende påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, hvorefter ejer valgte at trække ansøgningen/landzonetilladelsen tilbage.

Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Beslutning
Godkendt.
Bilag

Til toppen


118.   Landsbypulje 2021


Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Klima- og Planudvalget, at udvalget beslutter, hvilke ansøgninger der skal tildeles støtte fra landsbypuljen. Forvaltningen indstiller at give midler til de ansøgte projekter, dog ikke til vejbump eller drift af hjertestarter.

Baggrund og vurdering

Landsbypuljens formål er at støtte lokale projekter og aktiviteter, der kan fremme realiseringen af Køge Kommunes landdistriktspolitik.

Siden 2017 har puljen givet midler til projekter i landsbyerne, så de har kunnet realisere deres ønsker om forbedring af lokalområderne samt fællesskabende aktiviteter. Puljen gav i 2017 tilsagn til projekter for ca. 1 mio. kr., i 2018 for ca. 500.000 kr. og i for 2020 ca. 390.000 kr.

I år har kommunen modtaget 9 ansøgninger til kommunens landsbypulje med et samlet beløb på 485.810 kr. Forvaltningen foreslår, at der tildeles midler for 460.810 kr.

Enkelte ansøgninger kræver småjusteringer, for at projekterne og aktiviteterne kan realiseres. På baggrund af udvalgets beslutning vil forvaltningen gå i dialog med ansøgere for at afklare praktiske og myndighedsmæssige forhold.

I ansøgningen fra Lidemark Forsamlingshus og Bylaug er der tale om et projekt, som rækker ind over kommunal jord. Projektet skal derfor afklares med ETK Ejendomsafdelingen i forhold til brug, drift, ansvar og evt. forsikring.

I ansøgningen fra Hegnede ønskes der bl.a. midler til drift af den ansøgte hjertestarter. Forvaltningen bemærker, at der kun kan gives midler til indkøb og installation, men ikke til løbende driftsudgifter.

I ansøgningen fra Stubberup om asfalteret sti, samlebrønd og vejbump, indstiller forvaltningen til, at der ikke tildeles midler til vejbump. Forvaltningen forslår, at det bør overvejes, om der generelt skal bruges midler fra landsbypuljen til at dække renovering af private fællesveje i kommunen.

Økonomi
Landsbypuljen er en driftsbevilling på 500.000 kr. under Klima- og Planudvalgets budget for 2021.
Beslutning
Godkendt.
Bilag

Til toppen


119.   Terrænregulering på marker i landzonen


Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Klima- og Planudvalget, at

  1. sagen tages til efterretning, og
  2. udvalget drøfter, hvorvidt der skal rettes henvendelse til Indenrigs- og Boligministeren.
Baggrund og vurdering

I de seneste år har Teknik- og Miljøforvaltningen modtaget et stigende antal anmeldelser om udlæg af store mængder ren jord på marker. Problemet er tiltagende over det meste af Sjælland som følge af stor byvækst. I vedhæftede notat nævnes nogle af de seneste projekter i Køge Kommune, herunder en aktuel sag på Dalbyvej 45, der blev behandlet af udvalget i februar 2019.

Forvaltningen skal som udgangspunkt ikke give tilladelser til udlæg af ren jord, men alligevel skal der foretages en betydelig sagsbehandling i forhold til flere lovområder, især Planlovens landzonebestemmelser, Naturbeskyttelsesloven og Jordflytningsbekendtgørelsen.

Roskilde Kommune har sendt vedhæftede brev til Indenrigs- og Boligministeren, hvor de gør opmærksom på problemstillingen og beder ministeren overveje, om planloven bør justeres, så kommunerne får mulighed for at påvirke terrænregulering af landbrugsjord i områder, der er særligt sårbare over for ændringer.

Roskilde Kommune peger på disse konsekvenser af den gældende lovgivning:

  • Udviskning af det oprindelige landskab, når terrænforskellene i landskabet reduceres,
  • Tab af lavbundsarealer som ofte har stort potentiale for natur, herunder CO2 reduktion ved konvertering til natur, og som oversvømmelsesarealer ved skybrud og lignende,
  • Risiko for forurenet jord på landbrugsarealer,
  • Omfattende nabogener i form af støj, støv, beskidte/ødelagte veje, samt ofte udfordringer med trafiksikkerhed ved intensiv kørsel med tunge lastvogne på små landeveje.

Lovgrundlag og praksis

Landzonen er forbeholdt jordbrugsmæssig anvendelse. Derfor kan der uden landzonetilladelse udlægges ren jord på landbrugsmarker, hvis der er tale om jordforbedrende tiltag. Det gælder fx på dele af en mark, der ofte står under vand, og som vel at mærke ikke er beskyttet natur, jf. Naturbeskyttelseslovens § 3.

Hvis der udlægges jord i så store mængder, at det ikke længere kan begrundes i jordforbedring og dermed landbrugsmæssig drift, vil der være tale om et anlæg eller en ændret anvendelse, fx et jorddeponi eller landskabsbearbejdning, der vil kræve landzonetilladelse. Dette vil stride mod de landskabelige eller naturmæssige hensyn og derfor føre til et afslag.

Planklagenævnets praksis er, at ”en terrænregulering kræver landzonetilladelse, når der foreligger en ændret anvendelse. Terrænregulering af dyrkede landbrugsarealer til fortsat dyrkning kræver ikke landzonetilladelse, medmindre reguleringen får karakter af deponering af jord.”

Planklagenævnet udtalte generelt i 2018: ”Ved kommunens bedømmelse af, om terrænreguleringen overstiger, hvad der er nødvendigt for den landbrugsmæssige drift, skal kommunen foretage en konkret vurdering, der tager udgangspunkt i den konkrete ejendoms aktuelle beskaffenhed i henseende til dyrkning af afgrøder. Det er i den samlede bedømmelse sagligt at lægge vægt på den ansøgte mængde af jord, ændringer af aktuelle terrænhøjder og varigheden af jordarbejdet. Der kan imidlertid ikke opstilles faste kriterier for f.eks. mængden af jord i forhold til arealet, tykkelsen af det lag, som køres på, eller varigheden af arbejdet.”

Kommunens sagsbehandling

Forvaltningens opgaver består i at

  • sikre, at terrænreguleringen skal forbedre dyrkningsforholdene, så den ikke kræver landzonetilladelse.
  • sikre, at der kun tilkøres ren jord, så det ikke skal godkendes efter Miljøbeskyttelsesloven.
  • sikre, at beskyttede naturtyper ikke påvirkes, så det ikke kræver dispensation fra Naturbeskyttelsesloven.

Det gælder for alle tre forhold, at der ikke skal gives tilladelse, hvis forholdene er opfyldt. Omvendt gælder det, at der ikke vil blive givet tilladelse, hvis et af forholdene ikke er opfyldt.

I stedet for en egentlig landzonetilladelse udstedes det, der i retspraksis kaldes en ”ikke-tilladelse”. Det er en skriftlig tilkendegivelse fra en myndighed på, at et projekt er undtaget for egentlige tilladelser. En ”ikke-tilladelse” betragtes efter som en myndighedsafgørelse, der kan påklages.

Når der ikke skal meddeles tilladelse, fordi der er tale om dyrkningsmæssig nødvendig jordpåfyldning, kan kommunen heller ikke stille krav eller tage de hensyn, som planloven ellers skal varetage i det åbne land; landskabsinteresser, naturmæssige interesser, kulturhistoriske interesser m.m.

Stridspunktet i forbindelse med mange ansøgninger om terrænregulering på landbrugsjorder består i afvejningen af, hvor meget den enkelte lodsejer kan terrænregulere indenfor rammerne af, hvad der er dyrkningsmæssigt nødvendigt. Det skyldes, at lodsejerne kan have en økonomisk interesse i at maksimere mængden af jord, der udspredes på deres marker, uden at påfyldningen bliver anset for et jorddeponi. Interessen i potentielt set at ødelægge dyrkningskvaliteten på sine marker ved at udsprede metertykke lag af jord består i den høje pris, som entreprenører er villige til at betale for at få et sted, hvor de kan udsprede jord fra byggeprojekter.

For at kunne fastslå, at forvaltningen ikke har en sag, forudsætter det i vid udstrækning landbrugsfaglige og miljømæssige vurderinger af f.eks.:

  • Hvordan de dyrkningsmæssige forhold på lokaliteten er.
  • Hvilken type og renhed af jord der søges udspredt.
  • Hvilke oversvømmelsesmæssige problemstillinger (f.eks. vandlidende lavninger), der findes på den konkrete ejendom, samt en afvejning af, hvornår oversvømmelserne er hyppige og omfattende nok til at berettige udspredning af jord som løsning på problemstillingen.
  • Hvorvidt beskyttede naturtyper påvirkes.
  • Kontrol af, hvor meget jord der faktisk tilkøres.

De planfaglige, landskabelige og kulturhistoriske vurderinger kommer først i spil, hvis der er tale om et jorddeponi, der ikke er nødvendigt for forbedringen af dyrkningsforholdene – og i så fald vil der blive givet et afslag.

Der bruges således mange ressourcer på at behandle sager, der ikke fører til byggeri eller udvikling i landzonen. Da klagenævnets praksis er at tillade selv store mængder af jord, har forvaltningen valgt en pragmatisk tilgang til disse sager. Når der foreligger lavninger på marker, og der foreligger en udtalelse fra en landbrugskonsulent, accepterer forvaltningen at projektet kan gennemføres uden landzonetilladelse.

I forhold til projekterne på Slimmingevej 2 og Dalbyvej 45 kunne der anlægges en anden og mere restriktiv praksis, men det er svært at bevise, at tilførsel af jord ikke er jordforbedrende – og dermed et deponi, der bør afvises.

Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for kommunen.
Beslutning

Ad. 1: Godkendt.

Ad. 2: Der rettes henvendelse til ministeren med opfordring til, at planloven revideres i retning af bedre reguleringsmuligheder i sager om terrænreguleringer i det åbne land.

Bilag

Til toppen


120.   Vedtagelse af jordregulativ efter offentlig høring


Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Klima- og Planudvalg, Økonomiudvalg og Byråd, at Regulativ for jord, som er affald, godkendes med ikrafttræden 1. august 2021. 
Baggrund og vurdering

Klima- og Planudvalget godkendte på sit møde den 8. april 2021 forslag til revideret regulativ for jord, som er er affald, i Køge Kommune. Regulativforslaget har herefter været i offentlig høring frem til og med 12. maj 2021.

Teknik- og Miljøforvaltningen har ikke modtaget nogen høringssvar.

Årsagen til, at regulativets ikrafttrædelsesdato foreslås at være 1. august 2021, er, at der jf. §3 stk. 6 i affaldsaktørbekendtgørelsen skal gå mindst 4 uger efter annoncering af endelig vedtagelse af et kommunalt affaldsregulativ, før det kan træde i kraft.

Økonomi
Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser forbundet med vedtagelse af regulativet.
Kommunikation
Når regulativet er endeligt vedtaget i Byrådet, vil regulativteksten og vedtagelsen heraf blive annonceret på kommunens hjemmeside. 
Beslutning
Anbefales.
Bilag

Til toppen


121.   Forslag til nyt regulativ for Køge Vand A/S


Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Klima- og Planudvalget, at udvalget godkender forslag til nyt regulativ for Køge Vand A/S under KLAR Forsyning.

Baggrund og vurdering

Køge Vand har i november 2020 fremsendt et forslag til et nyt regulativ til godkendelse i Køge Kommune. Dette sker efter vandforsyningslovens § 55, stk.2.

Vandværksregulativets formål er at regulere forholdet mellem forbrugeren og et alment vandforsyningsanlæg og dermed fastsætte, hvilke rettigheder og pligter den enkelte forbruger har. De overordnede regler fremgår af vandforsyningslovens kapitel 9. 

Det nye regulativ er baseret på Miljøstyrelsens normalregulativ for almene vandforsyninger fra 2014 samt en ny branchevejledning fra Danske Vandværker og DANVA fra 2020.

I branchevejledningen er følgende ændret/indarbejdet:
Ændring af lovgivningen f.eks. i forhold til persondata, klageadgang og liberalisering af autorisationsområdet, domstolspraksis f.eks. om adgangen til supplerende anlægsbidrag, erfaringer fra drift og brug af normalregulativet f.eks. beredskabets brandhaner tilkoblet vandforsyningens net, placering af vandmåleren og krav til installationer ved udskiftning af vandmålere samt nye tendenser indenfor udstykningspraksis og brug af sekundavand.

I forhold til det gældende regulativ fra 2011, baseret på normalregulativ fra 2002, foreslås der  omfattende ændringer og præciseringer. Det ses bl.a. af, at gældende regulativ er på 18 sider, mens det nye forslag omfatter 34 sider. Regulativet er desuden tilpasset de nuværende forhold og procedurer ved Køge Vand. Notat om forskellen mellem gældende regulativ og forslaget er vedlagt, og heraf fremgår det, at der er foretaget en lang række præciseringer, deriblandt at stophanen er forbrugerens ansvar, at vandinstallationer skal være i en stand, så udskiftning af måler kan ske uden skader, samt at det er muligt for vandforsyningen at lukke for vandet ved manglende betaling.  

Teknik- og Miljøforvaltningen har gennemgået forslaget og kommenteret udvalgte ændringerne af sproglig og indholdsmæssig karakter. Undervejs har ændringer vedrørende brandhaner været i høring hos ETK Brand og Redning, Køge, og deres kommentarer er tilgodeset. Derefter har forsyningen først i marts og senere i maj 2021 fremsendt et revideret forslag, der her er vedlagt.  

Forvaltningen vurderer, at ændringerne i forhold til det gældende regulativ er hensigtsmæssige og anbefaler, at regulativet godkendes. Samtidig ophæves det tidligere regulativ. Forslag til nyt regulativ, gældende regulativ samt notat om ændringerne er vedlagt.

Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Kommunikation

Godkendelse af et eventuelt nyt regulativ vil blive annonceret på kommunens hjemmeside, og kan påklages til Natur og Miljøklagenævnet af vandværket og andre parter med væsentlig individuel interesse i sagen. Klageperioden er fire uger fra offentliggørelsen.

Beslutning
Godkendt.
Bilag

Til toppen


122.   Rensning af hospitalsspildevand fra Sjællands Universitetshospital


Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Klima- og Planudvalget, at forvaltningen arbejder videre med forbedret rensning for lægemiddelstoffer på Køge-Egnens Renseanlæg (central rensning).

Baggrund og vurdering

Miljøministeren meldte i 2011 ud, at kommunerne skal regulere spildevandet fra hospitaler via tilslutningstilladelser. Da Region Sjælland oplyste, at sygehuset i Køge skulle udvides fra omkring 300 til 900 sengepladser, krævede Teknik- og Miljøforvaltningen, at Sjællands Universitetshospital skulle etablere et særskilt renseanlæg (”lokal rensning”) for at fjerne lægemidler fra hospitalsspildevandet. Den 8. oktober 2015 godkendte Teknik- og Miljøudvalget spildevandstilladelsen til hospitalet i Køge.

Forvaltningen havde krævet lokal rensning på grund af følgende: Generelt er det sådan, at der kan fjernes en større procentdel af forurening i spildevand, når forureningsniveauet er højt ,end når forureningsniveauet er lavt. Derfor er det samfundsmæssigt oftest mest fornuftigt, at virksomheder selv renser deres spildevand for forurenende stoffer, inden det blandes sammen med spildevand fra almindelige husholdninger. Der kan på den måde fjernes mere forurening og billigere end, hvis der skulle fjernes forurening i lavere koncentrationer på et offentligt renseanlæg. Derfor stilles der ofte krav om lokal rensning også kaldet ”rensning ved kilden”.

Den tankegang er blevet indarbejdet i ”Hospitalsspildevand – Værktøj til tilslutningstilladelser”, som er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat under Kommunernes Landsforening (KL). Denne metodik har forvaltningen indtil nu fulgt for at afklare om der bør renses lokalt eller centralt, og ifølge denne metodik bør kommunen stille krav om lokal rensning.

I 2019 fik KLAR Forsyning udført en udbudsrunde med henblik på at få etableret et lokalt renseanlæg til Sjællands Universitetshospital. Det viste sig, at anlægget blev meget dyrere end forventet. KLAR Forsyning bad forvaltningen derfor at genoverveje central rensning. Central rensning betyder forbedret rensning på Køge-Egnens Renseanlæg (KER).

Da kravet om lokal rensning er baseret på tanken om, at der kan fjernes mest forurening og til de samfundsmæssigt mindste omkostninger, bad forvaltningen om en undersøgelse for at få afklaret, hvor meget forurening (toksicitetsækvivalenter) der kan fjernes ved lokal rensning og central rensning og til hvilke omkostninger.

KLAR Forsyning fik lavet undersøgelsen (se vedlagte rapport fra Rambøll), og det viste sig, at central rensning er bedre. At central rensning alligevel er bedre, har to årsager:

  1. Lægemidler forbruges også derhjemme og desuden mere og mere, da der er en trend, at patienter hurtigere sendes hjem efter en behandling på sygehuset.
  2. Koncentrationer af lægemidler er kun i gennemsnit omkring ti gange kan større i spildevandet fra sygehuset end i spildevandet, som modtages på KER.

Det første var ikke noget nyt, men det sidste var ikke forventet. Da sygehusspildevandet ikke er meget mere koncentreret end spildevandet, som modtages på KER, er lokal rensning ikke væsentlig mere effektiv end central rensning.

Rambølls undersøgelse er kun baseret på 10 lægemiddelstoffer, da der kun er begrænsede data på fjernelsesgrader ved lokal og central rensning. Ifølge en rapport fra DHI (se vedlagte rapport) kan der dog forbruges 489 miljørelevante lægemiddelstoffer på hospitalet. Blandt andet derfor har forvaltningen bedt DHI om at kvalitetssikre Rambølls undersøgelse og især vurdere om de 10 lægemiddelstoffer er repræsentative.  DHI’s resultater forventes modtaget senest den 27. maj 2021. Hvis DHI’s rapport – mod forventning – viser, at der er væsentlige forhold, der taler imod central rensning, vil forvaltningen informere om dette på udvalgsmødet, hvor rapportens indhold vil være kendt og samtidig aflyse indstillingen.

KLAR Forsyning ønsker at anvende en ny teknologi for at fjerne blandt andet lægemidler fra spildevand, som indebærer, at der anvendes ozon i den biologiske proces på KER. KLAR Forsyning har i samarbejde med rådgiveren Envidan, teknologileverandøren SUEZ Water og Aalborg Universitet udarbejdet og indsendt forstadiet til en ansøgning til Miljø- og Fødevareministeriets tilskudsordning til miljøteknologisk indsats under Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) for at få støtte til at afprøve den nye teknologi. Denne er indsendt den 10. marts 2021, og der er den 22. marts 2021 gennemført en præsentation for MUDP-sekretariatet, hvor tilbagemeldingen var, at projektet er meget relevant i forhold til MUDP-ordningen.

Hvis der opnås tilskudsmidler efter indsendelse af en egentlig ansøgning i august 2021, kan der opnås et tilskud på op mod 15-20 mio. kr. Hvis Klima- og Planudvalget ikke godkender central rensning, vil der ikke blive indgivet den endelige ansøgning om tilskudsmidler til august. I dette tilfælde skal KLAR Forsyning organisere en ny udbudsrunde, hvor andre teknologileverandører kan byde ind.

Oprindelig havde KLAR Forsyning planlagt, at forbedret central rensning på KER kan være etableret den 31. december 2022, og at indkøring kan være afsluttet den 1. juli 2023. KLAR Forsyning har oplyst, at der ikke forventes forsinkelser, hvis der opnås tilskudsmidler.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.

Beslutning
Godkendt.
Bilag

Til toppen


123.   Fastsættelse af gebyrer for konkret anvisning af erhvervsaffald og anmeldelse af flytning af jord, som er erhvervsaffald


Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Klima- og Planudvalg, Økonomiudvalg og Byråd, at

  1. der vedtages gebyrer for:
    1. Konkret anvisning af erhvervsaffald
    2. Anmeldelse af flytning af jord, som er erhvervsaffald
  2. gebyrerne sammensættes og administreres, som foreslået nedenfor.
Baggrund og vurdering

Den ny affaldsaktørbekendtgørelse (nr. 2097 af 14. december 2020) indeholder i §18, stk. 4 og 5 krav om, at kommunerne skal fastsætte og opkræve 2 nye typer af gebyrer på affaldsområdet. Det drejer sig dels om et gebyr for "konkret anvisning af erhvervsaffald", dels om et gebyr for "anmeldelse af flytning af jord, som er erhvervsaffald". Bekendtgørelsen - og dermed kravet om at fastsætte og opkræve de nye typer af gebyrer - trådte i kraft 1. januar 2021.

Der har imidlertid været en del uklarheder om tolkningen af de nye bestemmelser i §18, stk. 4 og 5, hvorfor bl.a. en tværkommunal arbejdsgruppe, dækkende hele Sjælland, har arbejdet med at forsøge at klarlægge, hvordan bestemmelserne skal forstås og administreres i praksis. Dette er baggrunden for, at Teknik- og Miljøforvaltningen først nu er i stand til at forelægge forslag til gebyrsammensætning, -størrelser og administrationspraksis.

Budget og regnskab for de 2 nye typer af gebyrer

Social- og Indenrigsministeriet har med skrivelse til alle landets kommuner af 18. december 2020 orienteret om, at der sker ændringer i bilag 1 til cirkulære om budget- og regnskabssystem for kommuner. Ændringerne betyder blandt andet, at der under funktion 1.38.66 (del af affaldsområdet) sker en justering af konteringsreglerne som følge af indførelse af særskilte gebyrer hos virksomhederne for konkrete anvisninger af erhvervsaffald og for anmeldelse og dokumentation af jordflytninger.

I praksis betyder det, at der skal udarbejdes budget for begge de 2 gebyrtyper, og at begge skal placeres under 1.38.66.

Der er i vedlagte bilag udarbejdet udkast til disse 2 budgetter, svarende til sidste halvår af 2021. Som det ses, er der i begge tilfælde tale om ret "små" budgetter. 

Budget for "konkrete anvisninger af erhvervsaffald" omfatter således alene forventede omkostninger til direkte løn samt overhead og administration af opkrævning af gebyrerne, og da der forventes at være meget få sager af denne type, som hver især typisk vil kræve en meget begrænset sagsbehandlingstid, er der tilsvarende afsat meget få direkte lønomkostninger.

Budget for "anmeldelse af flytning af jord, som er erhvervsaffald" omfatter ud over de samme omkostningstyper, som nævnt ovenfor, også forventede omkostninger til IT-system. Da tilpasningerne til IT-system endnu ikke er prissat, er skøn over årlige omkostninger forbundet med stor usikkerhed. Der forventes væsentlig flere sager med anmeldelse af flytning af jord, som er erhvervsaffald, idet kun meget få anmeldelser af jordflytninger vil være foretaget af privatpersoner (ikke virksomheder).

Betydning for arbejdsopgaver og tidsforbrug i Teknik- og Miljøforvaltningen

For Teknik- og Miljøforvaltningen betyder de nye gebyrregler, at der hver gang der anmeldes flytning af jord, som er erhvervsaffald, eller der er behov for at udarbejde en konkret anvisning af erhvervsaffald, så skal der ske en separat registrering af tidsforbruget til disse sager, så det bliver muligt at opkræve gebyr for sagsbehandlingen. Herudover skal der også afsættes tid til manuel opkrævning af gebyrerne, rykkere for manglende betaling m.v., i hvert fald indtil eventuelle IT-systemer for opkrævning er i funktion. 

Økonomi
Økonomien forbundet med implementering af de 2 nye gebyrtyper fremgår af vedlagte bilag.
Kommunikation
Når gebyrerne er vedtaget vil de blive offentliggjort på kommunens hjemmeside.
Beslutning
Ad. 1 og 2: Anbefales.
Bilag

Til toppen


124.   Mulighed for valg mellem flere beholdertyper til affald i fremtiden


Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Klima- og Planudvalget, at udvalget tager nedenstående orientering til efterretning.
Baggrund og vurdering

Ifølge nugældende regulativ for husholdningsaffald kan der i Køge Kommune anvendes følgende typer af beholdere til indsamling af affald og genanvendelige materialer fra husstande:

  • Beholdere af plast med 2, 3 eller 4 hjul og med et volumen på mellem 190l og 770l, enten opdelt eller ikke opdelt i flere rum
  • "Bobler" på omkring 1,5 m3 - til opsamling af glas (og kun glas) ved enkelte samlede bebyggelser
  •  Nedgravede beholdere på mellem 1,5 m3 og 5 m3, enten opdelt i 2 eller beregnet til kun én affaldsfraktion
  • Vip- og ophalercontainere med et volumen på mellem 4 og 18 m3.

De 2 første kategorier af beholdere anskaffes og vedligeholdes af kommunen, og omkostningerne til dette indgår således i gebyret for de pågældende beholdere og affaldsfraktioner.

Derimod skal ejendommens ejer selv bekoste anskaffelse og vedligehold af de 2 sidste kategorier af beholdere/containere.

Da anskaffelse, etablering og vedligehold af nedgravede affaldsbeholdere er ret omkostningstungt, og da nedgravede beholdere desuden ikke er en fleksibel løsning i forhold til antal og placering, foreslår Teknik- og Miljøforvaltningen, at der fremover indarbejdes mulighed for at anvende en ny type af beholdere, som både har lavere anskaffelses- og vedligeholdelsesomkostning, og som er væsentlig mere fleksible i forhold til mulighed for at ændre placering og antal.

Det foreslås således, at også denne type af større beholdere anskaffes og vedligeholdes af ejendommens ejer.

Der er tale om en type af beholder, som har et bruttovolumen på omkring 1,4 m3, og som tømmes på samme måde, som de nedgravede beholdere, det vil sige ved hjælp af kran. Disse beholdere stiller udelukkende krav om, at underlaget skal være fast og plant, og at placeringen i forhold til bygninger, træer m.v. skal tillade tilkørsel for tømning med kranvogn. 

Flere boligselskabsafdelinger og andre samlede bebyggelser med fælles affaldsløsning har allerede overfor forvaltningen tilkendegivet, at de er interesserede i at anskaffe den ny type af beholdere, som både er billigere, mere fleksible, og som er mere velegnede til mindre bebyggelser end de nedgravede beholdere.

Forvaltningen har forhørt sig hos begge de nuværende renovatører, ETK og Urbaser, og begge har bekræftet, at de vil kunne tømme denne nye type af beholder. På grund af interessen for den ny type beholder fra flere boligselskabsafdelinger har begge renovatører oplyst, at de kan starte tømningen med kort varsel. Forvaltningen forventer, at de første beholdere bliver sat i drift til efteråret, idet der er ventetid på produktion af beholderne. 

Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med ibrugtagning af den nye type af beholder, som en del af de beholderløsninger, der findes i Køge Kommune, idet anskaffelse og vedligehold af beholderne forudsættes afholdt af ejendommens ejer, uden om affaldsgebyret.
Beslutning
Godkendt.

Til toppen


125.   ARGO - Aftaler om genbrugspladser og organisk affald


Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Klima- og Planudvalg, Økonomiudvalg og Byråd, at aftalerne om kompetenceoverdragelse til ARGO godkendes.
Baggrund og vurdering

Når ARGO på kommunernes vegne varetager opgaver på affaldsområdet sker det med udgangspunkt i den kommunale styrelseslovs § 60. ARGO udfører i henhold til vedtægterne grundydelser – herunder fx forbrænding af restaffald - for alle ni ejerkommuner. Endvidere er der i vedtægten mulighed for, at ARGO kan udføre tilvalgsydelser for kommunerne. Behandling af madaffald (kildesorteret organisk dagrenovation) er en tilvalgsydelse. Drift af genbrugspladser er ligeledes en tillægsydelse. Tilvalgsydelserne er nærmere beskrevet i aftaler, som skal godkendes af Ankestyrelsen. Ankestyrelsen har allerede forhåndsgodkendt aftalerne, men af formelle grunde skal disse også forelægges byrådene til godkendelse. Med aftalerne sker der ingen realitetsændringer i forhold til gældende praksis. 

Genbrugspladser

ARGOs genbrugspladser har fået stadigt flere besøgende i de senere år. Besøgstallet er steget med 18 % over de sidste 6 år. I samme periode er mængden af modtaget affald steget fra 138.062 ton i 2015 til 164.361 ton i 2020. Til sammenligning har taksten pr. husstand på området udviklet sig med ca. 12 % Samtidig har ARGO den laveste takst i forhold til andre lignende affaldsselskaber på Sjælland i 2020 og 2021. Det bemærkes, at selvom serviceniveauet er udvidet med for eksempel døgnåbent og ”Farvel til brændbart” er dette sket indenfor den nævnte ramme. Det bemærkes også, at antallet af fraktioner på ARGOs genbrugspladser i samme periode er steget fra 36 til nu 45 fraktioner. Genanvendelsesprocenten er desuden steget fra 72 % til 85 %.

Samlet set har udviklingen over de senere år således betydet højere serviceniveau, mere genanvendelse og større mængder affald. I det kommende budget for ARGO forventes en stigning i kommunernes betaling til ARGO for drift af genbrugspladserne som følge af de stigende mængder og den højere genanvendelsesprocent. Bilag 1-3 beskriver nærmere udviklingen på genbrugsplads-området, konceptet for genbrugspladsernes indretning samt den af Ankestyrelsen forhåndsgodkendte aftale.  

Kildesorteret madaffald

Køge Kommune har de sidste par år indsamlet madaffald (kildesorteret organisk dagrenovation) fra alle husstande. Efterfølgende er det i henhold til aftalen om kompetenceoverdragelse ARGOs ansvar at sikre afsætningen heraf. Der har været gennemført udbud af opgaven, hvor der har været lagt vægt på  høj biogasproduktion, minimalt metanudslip, oparbejdning af biogassen til naturgaskvalitet, sikring af at restproduktet kan anvendes i økologisk jordbrug og en grænse for energiforbruget til transport.

Disse krav er alle blevet opfyldt på følgende måde:
Madaffaldet bringes
 til ARGOs kraftvarmeværk i Roskilde. Her omlastes madaffaldet og det køres til Gemidan i Ølstykke, som står for forbehandlingen (pulpningen). Madaffaldet tilsættes vand og bearbejdes mekanisk, ligesom plast og andre urenheder frasorteres. Det forbehandlede madaffald køres herefter til Solrød Biogasanlæg, hvor der produceres gas. Den tilbageværende rest efter forgasning afsættes til landmænd som gødning. Vedlagte bilag 4-5 indeholder den af Ankestyrelsen forhåndsgodkendte aftale samt en beskrivelse af udviklingen på området. 

Økonomi
Godkendelsen af de to aftaler om kompetenceoverdragelse har ikke økonomiske konsekvenser for Køge Kommune. 
Beslutning
Anbefales.
Bilag

Til toppen


126.   Øget erhvervsvenlighed - Én indgang


Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til

  1. Klima- og Planudvalget og Teknik- og Ejendomsudvalget, 
    at tage orientering om koncept for øget erhvervsvenlighed, kaldet Én indgang, til efterretning.
     
  2. Økonomiudvalget,
    at konceptet igangsættes, når der foreligger finansiering af driftsudgiften til formålet, 1,5 mio. kr./år. 
Baggrund og vurdering

Der er behov for Én indgang for Køge Kommunes erhvervsliv på teknik- og miljøområdet, fordi et bredt udsnit af Køges lokale virksomheder efterspørger et bedre overblik over hvilken del af forvaltningen, der skal kontaktes ved forskellige forespørgsler og sager. Virksomhederne fortæller, at de i kontakten til Køge Kommune godt kan føle sig lidt som en kastebold, eller blive utrygge for om deres planer kan realiseres, hvis fx en byggesag betyder, at der også skal søges andre tilladelser. 

Virksomhederne ønsker et sted, hvor de trygt kan henvende sig med "hvad må vi og kan vi"-spørgsmål, og hvor der bliver taget hånd om deres uvidenhed om kommunal myndigshedsorganisering, så de får en oplevelse af, at Køge Kommune formår at lytte og hjælpe dem - så langt kommunen kan og må - i at skabe nogle gode erhvervsmæssige rammer. 

Et koncept om en Én indgang har været på tale i nogen tid, og er også en kendt måde at organisere erhvervsservicefunktioner på i andre kommuner. Teknik- og Miljøforvaltningen, Connect Køge og KEUR har på denne baggrund drøftet og udarbejdet et koncept for Én indgang for det lokale erhvervsliv, som vil kunne dække virksomhedernes behov. 

Teknik- og Miljøforvaltningens Direktør, Stig Isaksen, orienterer fra vedhæftede Powerpoint på mødet. Præsentationen har været holdt ved Connect Køges Business breakfast-møde d 12. maj, med deltagelse af en række lokale erhvervsledere, som tog godt imod konceptet. 

En indgang består af:

  1. En ny stillingsfunktion i Teknik- og Miljøforvaltningen kaldet ”Virksomhedspiloter”. En virksomhedspilot bliver tilknyttet den ene indgang og skal varetage et særligt blik for virksomhedernes behov, tilvejebringe relevant og hurtigt overblik over de gældende regler og lovkrav på diverse plan- og miljømæssige myndighedsområder, samt evne at tage styring fra en forespørgsel/sag kommer ind, til et svar eller anden løsning på virksomhedens henvendelse går ud.
     
  2.  Et tættere samarbejde mellem Teknik- og Miljøforvaltningen og Connect Køges eksisterende erhvervsservice-funktioner. Både i forhold til daglig dialog og i netværksaktiviteter med virksomhederne. Et tæt samarbejde vil være med til at skabe den nødvendige tryghed og tillid til, at der er en nem kommunal adgang for virksomhederne, men også give den ene indgang et tidligere indblik i, hvor virksomhederne er på vej hen med evt. projekter, som potentielt involverer kommunale tilladelser. En tidlig inddragelse af myndigheden er altafgørende for en smidig sagsbehandling og færre skuffelser ved afslag grundet underbelyste sager mv.
     
  3.  Et opdateret mindset og sæt af prioriteringer, både politisk og som rettesnor for Teknik- og Miljøforvaltningens medarbejdere. Det gælder både i måden forvaltningen modtager henvendelser fra virksomhederne på, og hvordan svar og vejledning hjælpes frem internt mellem forskellige områder. For at det kan virke, skal der være en tilstrækkelig politisk opbakning til at se balanceret på forholdet mellem på den ene side at ville beskytte borgernes hverdag imod for meget "støj, røg og møg", og på den anden side også at give virksomhederne så gunstige vilkår som muligt.
     
  4.  En praksis med jævnligt tilbagevendende – f.eks. hvert eller hvert andet år - lokale undersøgelser og benchmark af erhvervsvenligheden i Køge Kommune. Det er vigtigt, at forvaltningen måler virksomhedernes faktiske oplevelser af Køge Kommunes erhvervsvenlighed på en relevant og for virksomhederne vedkommende måde - og for at følge, om den ene indgang er med til at fjerne virksomhedernes oplevelser af at være kastebold i det kommunale system. 
Økonomi

Én indgang vil kræve en ny intern organisering og struktur i Teknik- og Miljøforvaltningen, hvor det vurderes, at der skal allokeres 2-3 årsværk til funktionen for at den opnå den ønskede effekt på erhvervsvenligheden, svarende til 1,5 mio kr./år. Finansieringen heraf vil kræve en udvidelse af rammen for ansættelse af administrative medarbejdere.

Kommunikation

Hvis den lanceres, vil der udadtil kommunikeres overfor virksomhederne på en måde, så den ene indgang er nem "at lande i", uanset om man henvender sig via personlig henvendelse, hjemmesiden, telefon, gennem Connect Køge eller helt andre indgange. 

Det er hele essensen i konceptet Én indgang, at virksomhederne ikke skal bøvle med at finde rundt i Køge Kommunes interne organisering, men bare kontakte forvaltningen, når de har brug for det. 

Beslutning
Ad. 1: Godkendt.
Bilag

Til toppen


127.   Bevæg dig for livet - visionskommuneaftale


Indstilling

Kultur- og Økonomiforvaltningen indstiller til Klima- og Planudvalget, at orientering om Bevæg dig for livet-visionsaftalen tages til efterretning.

Baggrund og vurdering

Fagudvalg, Økonomiudvalget og Byrådet behandlede i september 2020 procesplanen for aftaleindgåelse vedrørende Køge Kommune som Bevæg dig for livet-visionskommune i perioden 2021-2025. Der foreligger nu udkast til visionsaftale (bilag).

”Bevæg dig for livet” er den største partnerskabsaftale i dansk idræts historie. Og Køge er med! Som visionskommune vil Køge Kommune arbejde målrettet for at løfte visionen om, at 10 % flere af kommunens borgere motiveres og inspireres til bevægelse – også i forening. Dette sker i tæt parløb med de to idrætsorganisationer DIF og DGI. Glæden ved at dyrke idræt og bevægelse skal ud til endnu flere, så sundheden og trivslen højnes. Det kan være med til at øge livskvaliteten og skabe et stærkt fundament for et langt og aktivt liv for endnu flere borgere i kommunen.

Datagrundlaget og det indledende arbejde forud for visionsaftalen har synliggjort en række potentialer. Målgrupperne, der skal arbejdes med, er: Børn, unge, inaktive voksne, inaktive seniorer samt psykisk sårbare og borgere med funktionsnedsættelser. De tværgående rammevilkår er midler og vilkår, som har indflydelse i forhold til at opnå en stigning i målgruppernes fysiske aktivitetsniveau og foreningsdeltagelse. De fem tværgående rammevilkår, der arbejdes med i aftaleperioden, er: Fællesskab er en fælles sag, kommunikation, brobygning, rum og rammer samt kommunale institutioner.

Aftalen giver anledning til at styrke samarbejde mellem samtlige af kommunens politiske udvalg og respektive forvaltningsområder. Borgere og foreninger skal understøttes i det, de allerede gør så godt, ligesom der er brug for deres kompetencer, visioner og ambitioner for at skabe endnu flere veje af inspirerende bevægelse igennem hele Køge Kommune. Indsatser i handleplaner udarbejdes hvert år gennem workshops og inddragende processer med bidrag fra borgere, foreninger, medarbejdere og idrættens organisationer.

Fremadrettet proces

  • Udkast til handleplan forelægges den politiske arbejdsgruppe den 25. august 2021
  • Borgere og foreningsliv inviteres til workshop om handleplan efterår 2021
  • Handleplan forelægges den politiske følgegruppe ultimo 2021

Kommende år orienteres den politiske følgegruppe om status og godkender årlige handleplaner i april. Med efterfølgende orientering i fagudvalg, Økonomiudvalg og Byråd. 

Økonomi
Visionskommuneprojektet afholdes inden for eksisterende ressourcer og midler i de respektive udvalg. Sammen med DIF og DGI er der mulighed for flere steder at tiltrække fondsmidler, ligesom der hos DGI og DIF er kompetencer til rådighed til understøttelse af projekterne.
Beslutning
Godkendt.
Bilag

Til toppen


128.   Orientering fra formanden


Beslutning
Intet.

Til toppen


129.   Orientering fra forvaltningen


Beslutning
  • Orientering om PFOS-problematikken.

Til toppen


130.   Eventuelt


Beslutning
Intet.

Til toppen


131.   Bortskaffelsesudfordring af affald fra virksomhed (Lukket punkt)



Til toppen


132.   Afstemning af opgaver og ressourcer (Lukket punkt)



Til toppen


133.   Eventuelt (Lukket punkt)



Til toppen


134.   Underskriftsblad KPU (Lukket punkt)



Til toppen

Opdateret af Køge Kommune 04.06.21