Referat af møde i SSP styregruppen

Den 26.08.2021 kl. 16:00 i Byrådsstue Ivar Huitfeldt


Indholdsfortegnelse


Deltagere:

Benjamin Touré,
Helle Poulsen, (V)
Henrik Laybourn,
Jacqueline Sporon-Fiedler, (F)
Jesper Snitgaard,
Nanett Babette Flamgaard,
Pernille Sylvest, (A)
Søren Thorborg,
Tina Rath,

Afbud:

Birgit Madsen, ()
Bjarne Andersen, ()
Ertugrul Vural, (A)
Mads Andersen, (C)

12.   Godkendelse af dagsorden


Beslutning

Dagsorden godkendt.

Fraværende
Birgit Madsen ()
Bjarne Andersen ()
Ertugrul Vural (A)
Mads Andersen (C)

Til toppen


13.   Kommentarer til sidste mødes referat


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at referat fra SSP-styregruppens møde den 15. april 2021 godkendes.
Baggrund og vurdering
Intet.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Beslutning
Ingen kommentarer til sidste mødes referat.
Fraværende
Birgit Madsen ()
Bjarne Andersen ()
Ertugrul Vural (A)
Mads Andersen (C)

Til toppen


14.   Aktuel status og relevant orientering - august 2021


Indstilling

Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at SSP-styregruppen tager nedenstående statuspunkter til efterretning.

Baggrund og vurdering
  1. Fællesfremtid Ellemarken
    Indsatsen åbnes officielt ved Borgmester Marie Stærke lørdag den 21. august 2021, kl. 13.45 i Ellemarken.

    Orientering om status for projekt Fællesfremtid Ellemarken ved Rikke Willesen.
     
  2. Trygt Natteliv
    Kort orientering om Trygt Natteliv og indsatserne i forbindelse med Trygt Natteliv.
     
  3. Sommeren 2021 for unge
    Der har været iværksat en del aktiviteter for børn og unge i sommeren 2021. Fx har;

    - SSP, Hastrup SFO og Den boligsociale helhedsplan (HHP) afholdt sommerferieaktivitet i Hastrupparken den 6. juli 2021, hvor ca. 100 unge deltog.
    - Den boligsociale helhedsplan har med midler fra Ungdomsskolen (80.000 kr.) afholdt fire fisketure og fire paintballture.
    - Ungdomsskolen har afholdt ”Fæl´stival” på Kulturtorvet i perioden den 29. juni til den 8. juli 2021.

    Melding om generel flot deltagelse til sommerferieaktiviteterne.

  4. Nyt fra Midt- og Vestsjællands Politi, ved Benjamin Touré
    1. Status på det kriminelle miljø
    2. Status på Lokalrådet
    3. Anden relevant information

  5. SSP-seminar den 15.-16. september 2021
    SSP glæder sig til at samle aktører i SSP-samarbejdet til et SSP-seminar. Det sidste SSP-seminar blev afholdt i 2018.

    Indholdet for årets SSP-seminar tager udgangspunkt i specifikke temaer/områder, som Ungeprofilundersøgelsen pegede på skulle have et særligt fokus. Det er første gang, at SSP har kunne skræddersy et SSP-seminar baseret på lokal data. 

    Programmet er vedhæftet, bilag 1.

  6. ”På vej ud i kriminalitet”, revideret
    Den tidligere version fra 2018 trængte til en mindre opdatering. Basisindholdet er der ikke ændret på, men forskellige detaljer er opdateret, ligesom afsnit om Infohus kommune - Køge er tilføjet. Den nye version gennemgås og er vedhæftet, bilag 2.

  7. Status på områderne (orientering)
    Mundtlig status på områderne i Køge Kommune med fokus på de aktuelle og forventede hotspots i det offentlige rum.

    Generelt roligt hele vejen rundt hen over sommeren. Dog har der været flere henvendelser om ”musik til ulempe” end tidligere år – en udvikling som er national.

    Bålhuset ved Holmebækskolens SFO har været sommerens mest prioriterede hotspot. En sag om et barn der skar sig på et glasskår, har været i pressen. Aktuelt er der kommet mere ro på området efter en fælles indsats. Status er vedhæftet, bilag 3a og 3b.

  8. Forebyggelsesindsatser 2021/2022
    Præsentation af forebyggelsesundervisningen for skoleåret 2021/2022. Forebyggelsestilbuddene kan ses på hjemmesiden www.sspkoege.dk og i den vedhæftede Forebyggelsesguide, bilag 4. 

    SSP har forslag til to nye forebyggelsesindsatser i grundskolen for 2021/2022. Disse forslag beror på analyse af Ungeprofilundersøgelsen 2020/2021, der viser den aktuelle status i Køge kommune, dialog i de forskellige SSP-teams, sparring fra Ballerup kommune og studiebesøg i Århus.

    1. Alkoholindsats for 8. klasserne
    Ungeprofilundersøgelsen peger ved nærmere analyse på et behov for at sætte alkohol på forebyggelsesskemaet. En tidlig alkoholdebut kan medføre en øget risikovillighed generelt. SSP kan i Ungeprofilundersøgelsen se, at der sker en stigning i de unges indtagelse af alkohol fra 8. klasse til 9. klasse. Derfor vil SSP gerne udvikle og tilbyde skolerne en forebyggende indsats på dette område i 8. klasse.

    2. Rocker- og bandeoplæg for 9. klasserne
    SSP har fulgt udviklingen omkring Rocker-Bandemiljøet tæt. Udviklingen igennem det sidste halve år peger på, at en ny gruppering har fået fodfæste i Køge. SSP har fået sparring fra Ballerup Kommune, som har erfaring med denne gruppering, og SSP har endvidere været på studiebesøg i Århus.

    SSP har inviteret Forebyggelsen i Midt- og Vestsjællands Politi til et møde den 24. august 2021 for sammen at se på, om en ekstraordinær forebyggelsesindsats i 9. klasse er relevant og giver faglig mening. Det er vigtigt at være opmærksom på, at forebyggelse på dette felt er en svær balancegang.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser i forbindelse med orienteringen.
Beslutning

Ad. 1. FællesFremtid Ellemarken
Rikke Willesen, projektleder uddelte bilag med billeder fra åbningsdagen på projekt FællesFremtid Ellemarken. Åbningsdagen var en succes og var velbesøgt. Der har været stor opmærksomhed på at arbejde med aktiviteter for de unge. Der er ansat opsøgende pædagog, som er tilknyttet SFO/klub Pitten. I pavillonen sidder repræsentanter fra forskellige forvaltninger, der gives vejledning i bl.a. job, beskæftigelse, uddannelse og økonomisk vejledning. De unge Lommepengejobbere har også været indtænkt i projektet. Der er desuden iværksat en tryghedsundersøgelse i Ellemarken, som skal give et billede af den oplevede tryghed/utryghed. Resultat foreligger i oktober 2021.  

SSP-styregruppen tog orienteringen til efterretning.

Ad. 2. 
Trygt Natteliv
Jesper Snitgaard orienterede om indsatsen, der er et formaliseret    samarbejde mellem blandt andre politi, kommune og restaurationsbranchen. Samarbejdet skal være med til at skabe tryghed i restaurationsmiljøet og minimere risikoen for at blive udsat for kriminalitet i nattelivet – eksempelvis voldsepisoder, hærværk, misbrug af ID, narkosalg mm. Der er fokus på, at man ikke ønsker rocker-bandemedlemmer på beværtninger i nattelivet. Kommunen har i et samarbejde holdt oplæg for flere af ejere/medarbejdere på de lokale restaurationer. Oplæg tilbydes ejere/medarbejdere er tilknyttet nattelivet i Køge.  

SSP-styregruppen tog orienteringen til efterretning.

Ad. 3. Sommeren 2021 for unge
Jesper Snitgaard orienterede om det gode samarbejde med den boligsociale Helhedsplan. Ungdomsskolen havde i 2021 ekstra ordinært støttet aktiviteter lokalt i boligområderne via den boligsociale Helhedsplan og aktiviteterne var en succes. Tak til Ungdomsskolen for støtten. 

SSP-styregruppen tog orienteringen til efterretning.

Ad. 4. 
Nyt fra Midt- og Vestsjællands Politi, ved Benjamin Touré

  1. Status på det kriminelle miljø
    Ølby station opleves som et roligt område efter en tidligere specifik indsats. Grupperingen Satudarah er til stede i Køge og er ligeledes synlige via visse sociale medier.
  2. Status på Lokalrådet
    Et nyt og mere dynamisk lokalråd ønsker at sætte fokus på dialog med bl.a. ønsket om at få etableret samarbejde med tryghedsambassadører, der f.eks. kan være unge der kender lokalmiljøet.

  3. Anden relevant information
    Unge under 18 år, der bliver truffet med personer. der er i besiddelse af euforiserende stoffer, vil blive kontaktet af politiet i forhold til en bekymringssamtale.

SSP-styregruppen tog orienteringen til efterretning.

Ad. 5. SSP-seminar den 15.-16. september 2021
Orientering givet ved Jesper Snitgaard. Der vil desværre i år være færre pladser pga. Covid-19 hensyn. 

SSP-styregruppen tog orienteringen til efterretning.

Ad. 6. 
”På vej ud i kriminalitet”, revideret
Orientering givet ved Jesper Snitgaard. De vigtigste ændringer er bl.a. en ændring i dagsordenen ved §115 møderne (mandagsmøderne), samt en tilføjelse omkring Infohus kommune. Desuden er ”De 5 niveauer” justeret, så det fremadrettet er lettere at lave sammenlignelige analyser. 

SSP-styregruppen tog orienteringen til efterretning.

Ad. 7. 
Status på områderne (orientering) 
Orientering givet ved Jesper Snitgaard. De unges brug af det offentlige rum har primært afstedkommet anmeldelser om ”musik til ulempe”. SSP-samarbejdet har kontinuerligt haft fokus på de nævnte områder og iværksat forskellige tiltag, hvilket har haft den effekt, at der nu særligt i området ved Bålhuset ved Holmebækskolen er mere roligt. Politiet har også haft prioriteret området. Klubben har i samarbejde med de unge arrangeret ”oprydning”. Klubben melder nu om stor tilslutning på de åbne klubaftener. 

Generelt har der været roligt i boligområderne og i Køge Centrum, herunder parkeringshuse. Køge Marina melder om succes med livredderfunktionen, der i kraft af sin tilstedeværelse har en positiv adfærdsregulerende funktion. Det kunne være formålstjenstligt, at livredderne fremover også er tilstede i de unges læseferie dvs. også i juni måned. 

SSP-styregruppen tog orienteringen til efterretning.

Ad. 8. 
Forebyggelsesindsatser 2021/2022

  1. Alkoholindsats for 8. klasserne
    SSP-styregruppen er positivt indstillet ift., at der tilbydes et undervisningsoplæg for 8. klasser. Fra styregruppen er der en nysgerrighed ift., om der kan etableres et samarbejde med præsterne med henblik på at sætte fokus på, om de unges alkoholdebut hænger sammen med konfirmationen.

  2. Rocker- og bandeoplæg for 9. klasserne
    SSP og politi har haft en drøftelse ift., hvordan der på dette område kan forebygges uden risiko. Anbefalingen fra kommune og politi er, at der udarbejdes et oplæg, der skal målrettes fagpersonale på de skoler og institutioner, der har med målgruppen at gøre. Politiet vil desuden tage individuelle bekymringssamtaler på et tidligt stadie af bekymringsniveauet. 

 SSP-styregruppen tog orienteringen til efterretning.

Fraværende
Birgit Madsen ()
Bjarne Andersen ()
Ertugrul Vural (A)
Mads Andersen (C)
Bilag

Til toppen


15.   Eventuelt


Beslutning

Køgefester og covid-19:
Covid-19 har medført aflysning af Køgefester, som er for unge i 5. og 6. klassetrin. SSP har besluttet af afholde SSP Køgefester igen for kommunens 6. klasser i første omgang her i efteråret 2021. I samarbejde med kommunens sundhedskonsulent er det besluttet, at det vil være sundhedsmæssigt forsvarligt at afholde fester med færre børn end tidligere. Valget faldt på 6. klasserne, da denne årgang ikke har haft mulighed for at opleve Køgefesterne grundet covid-19.  Der vil blive taget forbehold, der sikrer, at festerne kan afvikles så forsvarligt som muligt og med mulighed for smitteopsporing. Forældrene skal fx give skriftlig tilladelse ti,l at deres barn deltager, som afleveres ved indgangen og de unge opfordres til at tage en test inden festen. SSP håber på, at festerne kan blive ”som i gamle dage” i 2022. 

SSP-styregruppen tog orienteringen til efterretning.

Fraværende
Birgit Madsen ()
Bjarne Andersen ()
Ertugrul Vural (A)
Mads Andersen (C)

Til toppen

Opdateret af Køge Kommune 01.09.21