Referat af møde i SSP styregruppen

Den 15.03.2018 kl. 16:30 i Byrådsstue Iver Huitfeldt


Indholdsfortegnelse


Lukkede Punkter


Deltagere:

Birgit Madsen,
Birgitte Winther,
Ertugrul Vural, (A)
Helle Poulsen, (V)
Henrik Laybourn,
Jacqueline Sporon-Fiedler, (F)
Jesper Snitgaard,
John Jensen, (Politiet)
Mads Andersen, (C)
Pernille Sylvest, (A)
Pia Borg,
Søren Thorborg,
Ulf Lolk Larsen,

Afbud:

Anders Nyholm, ()
Bjarne Andersen, ()

1.   Godkendelse af dagsorden


Beslutning
Godkendt.
Fraværende
Anders Nyholm ()
Bjarne Andersen ()

Til toppen


2.   Godkendelse af referat fra sidste møde


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at referat fra SSP-styregruppens møde den 14. december 2017.
Baggrund og vurdering
Intet.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Beslutning
Godkendt.
Fraværende
Anders Nyholm ()
Bjarne Andersen ()

Til toppen


3.   Status på anvendelse af 4 x 200.000 kr. til "Tryghed i Køge"


Indstilling

Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at SSP-styregruppen tager status på anvendelse af 4 x 200.000 kr. til "Tryghed i Køge" til efterretning.

Baggrund og vurdering
Byrådet har i forbindelse med budget 2017 - 2020 hvert af årene afsat 200.000 kr. under overskriften "Tryghed i Køge - nyt servicekorps og tryghedskoordinatorer".

I budgettets hensigtserklæring fremgår bl.a., at der afsættes midler "til dels et servicekorps, som ved at være til stede i det offentlige rum skal skabe mere tryghed i kommunen og dels en koordinator til projekt ´Tryghed i Køge´."

Koordinatoren skulle ud over at bistå og etablere "servicekorpset" også fortsætte den koordinering og sekretariatsbetjening, der tidligere var betalt af nogle puljemidler, som faldt bort.

I beslutningen indgår ikke midler, som tryghedsgruppen kunne disponere over.

SSP-styregruppen har herefter behandlet indstillingen på møder den 15. december 2016, den 30. marts 2017, den 14. juni 2017 samt en orientering på mødet den 28. september 2017.

Status pr. 1. marts 2018 er, at Byvennerne efter en grundig proces i foråret 2017 fungerer rigtig fint koordineret af en særlig medarbejder ansat efter stillingsopslag.

Tryghedsgruppernes formænd bliver indtil 1. april 2018 koordineret fra Lokalrådet.

På grund af omrokeringer i politiet, kombineret med et øget trusselsbillede på bandefronten, har det været nødvendigt at prioritere opgaven med Tryghedsgrupperne lidt ned.

Pt. er SSP-sekretariatet i gang med en proces på tværs af politiet og kommunen for at formulere, i hvilken retning Tryghedsgrupperne bør styres.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune i forbindelse med orientering om status og drøftelse af fremtidig retning.
Beslutning

Der er siden udsendelse af dagsordenen kommet en melding fra politiet, som ønsker at nedlægge Tryghedsgrupperne og flytte indsatsen over til et koncept med tryghedsambassadører, som ligeledes involverer frivillige borgere.

Overvejelserne udspringer af de erfaringer, vi har høstet gennem de senere år suppleret med politiets ønske om at have en fælles basisopbygning, der kan fungere i hele politikredsen (10 kommuner). Den enkelte kommune kan herefter udvide konceptet efter lokale behov og muligheder.

Efter drøftelse beslutter SSP-styregruppen, at indsatsen placeres rent hos politiet og med tæt samarbejde med SSP.

Forvaltningen vil på næste SSP-styregruppemøde komme med oplæg til nyt budget.

Fraværende
Anders Nyholm ()
Bjarne Andersen ()

Til toppen


4.   Status på tryghedsskabende indsats i Køge Vest


Indstilling

Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at SSP-styregruppen:

  1. tager status på tryghedsskabende indsats i Køge Vest til efterretning
  2. drøfter retning for det videre tryghedsskabende arbejde i Køge Vest.
Baggrund og vurdering

I budgetaftalen 2018-2021 står under overskriften Natteravne: ”Forligspartierne ønsker at understøtte det gode initiativ med natteravne o.l. yderligere. Derfor afsættes et engangsbeløb på 0,1 mio. kr. i 2018 til dette formål.”

Skoleudvalget har det overordnede ansvar for udmøntningen af denne del af budgettet og besluttede den 6. december 2017, at opgaven ”placeres i SSP-regi med henblik på nye aktiviteter under overskriften Natteravne o. lign. med fokus på nye områder.”

Den 14. december 2017 besluttede SSP-styregruppen at nedsætte en tværgående gruppe bestående af repræsentanter for borgere (Tryghedsgruppen) her i blandt unge fra Køge Vest sammen med repræsentanter for SSP-grupperne med henblik på at planlægge og gennemføre en workshop dag. Workshopdagen skal danne grundlag for indsatsen i 2018.

Dette arbejde er sat i gang, men er p.t. sat lidt på hold, idet der afventes endelig politisk retning på udmøntningen.

Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune i forbindelse med orientering om status og drøftelse af fremtidig retning.
Beslutning

SSP-Styregruppen fastholder den oprindelige plan med afholdelse af workshop som afsæt for tryghedsskabende indsatser i Køge Vest.  

Fraværende
Anders Nyholm ()
Bjarne Andersen ()
Bilag

Til toppen


5.   Status på Mandagsgruppen


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at SSP-styregruppen tager status på Mandagsgruppen til efterretning.
Baggrund og vurdering

LG Insight udarbejdede i 2014 et notat omhandlende "SSP-samarbejdet i Køge pr. 1.1.2015", som SSP-styregruppen godkendte på mødet den 18. december 2014. Notatet indeholder bl.a. et afsnit om "Mandagsgruppen enkeltsager 10-23 år".

A.
Mandagsgruppen har foretaget et internt serviceeftersyn for at afstemme, om opgaven har brug for at blive justeret efter virkeligheden. 

Mandagsgruppen har taget afsæt i notatet fra LG Insight ”SSP-samarbejdet i Køge pr. 1.1.2015” samt vurderet indsatsen beskrevet i ”På vej ud i kriminalitet”.

Mandagsgruppen har følgende kommentarer:

  1. LG-Insight-notatet, hvor følgende skal rettes:
    Enkeltsager 10-23 år -> Enkeltsager op til 24 år
    Børne- og Ungeforvaltningen -> Børne- og Uddannelsesforvaltningen
    Børne- og Ungedirektør -> Børne- og Uddannelsesdirektør
  2. Folder ”På vej ud i kriminalitet”, hvor SSP-styregruppen vil få forelagt udkast til en revideret folder.

B.
Mandagsdata for 2017. SSP-styregruppen vil på mødet blive præsenteret for væsentlige nøgletal i forhold til behandlede forhold og episoder blandt børn og unge op til 24 år i 2017.

Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune i forbindelse med orienteringen.
Beslutning

A1. Der foretages de nødvendige konsekvensrettelse i notatet.

A2. Bilag omdelt. Besluttet. Arbejdsgruppen fremlægger den endelige vejledning på det kommende SSP-styregruppemøde.

B. Bilag omdelt, der giver en overflyvning på unge under 18 år, som har været behandlet i Mandagsgruppen i løbet af 2017.

SSP-styregruppen vil efter ønske bordet rundt få detalieoplysninger på fordelinger, der vedrører:

  1. køn

    1. sigtede

    2. dømte

    3. vidner

    4. ofre

    5. skoletilhørsforhold

  2. fordeling på postnumre

  3. specifikt for bandeindsatsen: antal unge, som er succesfuldt blevet hjulpet ud af bandemiljøet.

Status herefter taget til efterretning.

Fraværende
Anders Nyholm ()
Bjarne Andersen ()

Til toppen


6.   Status på særlige indsatser i 2018


Indstilling

Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at SSP-styregruppen tager status på nedenstående indsatser i 2018 til efterretning:

  1. Unge i det offentlige rum
  2. Rusmiddelforebyggelse på Campus.
    a. Overvejelse om projekt mellem Køge Gymnasium og ungdomsuddannelser fra Skanderborg og Horsens kommuner.
Baggrund og vurdering

SSP-styregruppen har på mødet den 14. december 2017 behandlet punktet med bemærkning om opmærksomhed på samarbejdet med Tapperiet og foreningerne.

  1. Indsatsen vedrørende unge i det offentlige rum vil derfor have to delområder:
    a. samarbejde med Kultur- og Idrætsforvaltningen, Tapperiet og udvalget foreninger med henblik på sommeren 2018
    b. eksemplarisk samarbejde omkring Lovparken som afsæt for forebyggende og inddragende indsats i sammenlignelige områder i kommunen.

  2. Rusmiddelforebyggelse på Campus:
    a. SSP-sekretariatet og Velfærdsforvaltningen er i en indledende og afdækkende fase sammen med Køge Gymnasium med henblik på at søsætte et projekt, hvor SSP er med til at understøtte de positive fællesskaber. Projektet er tænkt ind i et større rusmiddelforebyggende samarbejde med Skanderborg og Horsens kommuner. SSP er i dialog med Trygfondens forskningshold for at undersøge, i hvor høj grad påvirkningsgraden af unges eksperimenteren med alkohol og stoffer i de første måneder på en ungdomsuddannelse har indflydelse for holdning, normer og brug senere i deres ungdomsliv. SSP's overvejelser i Køge går i første omgang på intro-ugen, fredagscafeér og ad hoc-aktiviteter - alle, hvor der normalt indgår alkohol.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune i forbindelse med orienteringen.
Beslutning

Drøftelser om politiets særlige rolle i Lovparken.

Politiet vil meget gerne – med afsæt i gode erfaringer fra Roskilde – afprøve lignende koncept i Lovparken.

John Jensen og Pia Borg aftaler hurtigst muligt det videre forløb, således at der er en tydelig opdeling mellem politiets ansvar og opgave sat overfor kommunens ansvar og opgave. 

Status er herefter taget til efterretning.

Fraværende
Anders Nyholm ()
Bjarne Andersen ()

Til toppen


7.   Status på lokalområderne


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at status på den seneste udvikling i lokalområderne, herunder den seneste udvikling i forhold til bandeindsatsen tages til efterretning.
Baggrund og vurdering

SSP-styregruppen vil fremover få en generel og overordnet status fra den åbne del af referaterne fra Mandagsmøderne.

Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Beslutning

Jesper Snitgaard præsenterede et nyt værktøj i SSP-sekretariatet ”Arcgis Online” til brug af monitorering af Hotspots i kommunen.  

SSP-Styregruppen er interesseret i at følge udviklingen i 2018.

Fraværende
Anders Nyholm ()
Bjarne Andersen ()

Til toppen


8.   Status på Lokal- og Banderåd


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at orientering om status fra Lokal- og Banderådet tages til efterretning.
Baggrund og vurdering
SSP-styregruppen har tidligere besluttet, at status fra Lokal- og Banderådets møder er fast punkt på styregruppens møder.

På mødet den 13. september 2013 blev oplyst, at Lokal- og Banderådet er udvidet med Boligselskabernes forretningsudvalg og at referater fra møderne kan læses på politiets hjemmeside. Referaterne kan ligeledes læses på SSP Køge Kommunes hjemmeside.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Beslutning
John Jensen præsenterede status på Lokal- og banderådet.

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget har den 12. marts 2018 godkendt repræsentanter til Lokalrådet.
Fraværende
Anders Nyholm ()
Bjarne Andersen ()

Til toppen


9.   Siden sidst - åben


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at orientering siden sidste møde i SSP-styregruppen tages til efterretning.
Baggrund og vurdering
Intet.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Beslutning
Intet.
Fraværende
Anders Nyholm ()
Bjarne Andersen ()

Til toppen


10.   Siden sidst - lukket (Lukket punkt)


Fraværende
Anders Nyholm ()
Bjarne Andersen ()

Til toppen


11.   Status på lokalområderne (Lukket punkt)


Fraværende
Anders Nyholm ()
Bjarne Andersen ()

Til toppen

Opdateret af Køge Kommune 19.03.18