Referat af møde i SSP styregruppen

Den 20.09.2018 kl. 16:00 i Byrådsstue Iver Huitfeldt


Indholdsfortegnelse


Deltagere:

Birgitte Winther,
Bjarne Andersen,
Helle Poulsen, (V)
Henrik Laybourn,
Jacqueline Sporon-Fiedler, (F)
Jesper Snitgaard,
John Jensen, (Politiet)
Mads Andersen, (C)
Pernille Sylvest, (A)
Pia Borg,
Søren Thorborg,

Afbud:

Anders Nyholm, (Politiet)
Birgit Madsen, ()
Ertugrul Vural, (A)
Ulf Lolk Larsen, ()

22.   Godkendelse af dagsorden


Beslutning

Henrik Laybourn gør opmærksom på, at dagsordenens sammensætning er ændret en smule, idet ”status og orientering” for overskuelighedens skyld er samlet i et enkelt punkt. 

Tilføjelse af evt. herefter godkendt.

Fraværende
Anders Nyholm (Politiet)
Birgit Madsen ()
Ertugrul Vural (A)
Ulf Lolk Larsen ()

Til toppen


23.   Kommentarer til sidste mødes referat


Indstilling
SSP-styregruppens seneste møde blev afholdt den 14. juni 2018.
Baggrund og vurdering
Intet.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Beslutning
Ingen kommentarer.
Fraværende
Anders Nyholm (Politiet)
Birgit Madsen ()
Ertugrul Vural (A)
Ulf Lolk Larsen ()

Til toppen


24.   Forankring af "Skifteholdet"


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller til SSP-styregruppen, at erfaringerne fra projekt "Skifteholdet" med at nå de meget lidt uddannelsesparate unge, tænkes ind i det kommende forslag til den kommunale ungeindsats (KUI).
Baggrund og vurdering
Projekt "Skifteholdet" er forankret i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UUV, Køge Bugt) og løber 2018 med.

Målgruppen er de meget sårbare og frafaldstruede unge, som primært bor uden for de fire boligområder. Gruppen af unge er så sårbare, at en håndholdt og ekstraordinær indsats er nødvendig for at fastholde dem i uddannelsen (primært på EUC).

Langt de fleste unge har særlige vilkår som eksempelvis diagnoser, kriminalitet, manglende bolig, forbrug af stoffer, ensomhed og lignende, som kræver særlig støtte til at mestre egen livssituation for at gennemføre en uddannelse.

SSP-styregruppen har jævnligt gennem projektperioden fået status på projektet og skal afslutningsvis forholde sig til, hvorledes erfaringer fra projektet skal forankres.
Økonomi
Intet.
Beslutning
Godkendt.
Fraværende
Anders Nyholm (Politiet)
Birgit Madsen ()
Ertugrul Vural (A)
Ulf Lolk Larsen ()
Bilag

Til toppen


25.   Obligatorisk undervisning i digital dannelse og etik


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller til SSP-styregruppen, at undervisning i digital dannelse og etik på nettet gøres obligatorisk.

Forvaltningen vil herefter udarbejde retningslinjer for undervisningen.
Baggrund og vurdering
SSP-styregruppen drøftede på sidste møde den 14. juni 2018 muligheden for at gøre dele af undervisning i digital dannelse og etik på nettet obligatorisk.

SSP-sekretariatet har på seminar den 11. og 12. september 2018 fremlagt problemstillingen for alle SSP-medarbejdere i kommunen. Der er efter drøftelser på seminaret meget stor opbakning til indstillingen til SSP-styregruppen.
Økonomi
Intet.
Beslutning

SSP-styregruppen besluttede, at SSP-sekretariatet sammensætter forslag til tilbud til skoler, som ligger i tråd med forvaltningens overordnede digitale strategi og samtidig har et kriminalpræventivt sigte.

Forslaget præsenteres på et kommende møde i SSP-styregruppen.

Fraværende
Anders Nyholm (Politiet)
Birgit Madsen ()
Ertugrul Vural (A)
Ulf Lolk Larsen ()

Til toppen


26.   Aktuel status og relevant orientering


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at aktuel status og relevant orientering tages til efterretning.
Baggrund og vurdering
  1. Ungdomskriminalitetsreform:
    Børne- og Uddannelsesforvaltningen vil på mødet præsentere lovforslaget "Alle handlinger har konsekvenser".

  2. Lokal- og Banderådet:
    Orientering fra seneste ordinære møde den 17. september 2018.

  3. Kredsrådet:
    Orientering fra seneste ordinære møde den 17. september 2018.

  4. Tast Force:
    Afsluttende rapport vedrørende Loyal To Familia, Køge Kommune - september 2018 er vedlagt som lukket bilag.

  5. Unge i det offentlige rum:
    Gadeplansresurse
    Det fysiske rum
    Rammesætning for udviklingsarbejde mellem Køge Gymnasium og Køge Kommune i forhold til "Unge og rusmidler" er vedlagt.

  6. Status på relevante lokalområder:
    Børne- og Uddannelsesforvaltningen giver en orientering om status fra lokalområderne.

Beslutning
  1. Ungdomskriminalitetsreformen:
    SSP-styregruppen fik en kort introduktion til et lovforslag ”Alle handlinger har konsekvenser”, som sandsynligvis bliver vedtaget i løbet af efteråret. Forlaget indeholder både en forstærket indsats på myndighedssiden over for den enkelte ung og en udvikling af den forebyggende SSP-del.

  2. Lokal- og Banderådet:
    Orientering fra John Jensen.

  3. Kredsrådet:
    Orientering om, at Kredsrådet på deres senest møde havde tema om lovforlsaget ”Alle handlinger har konsekvenser”.

  4. Task Force:
    Orientering på lukket punkt.

  5. Unge i det offentlige rum:
    Indsatsområde, der er beskrevet i samarbejdsaftalen mellem kommunen og politiet, der udmønter sig i samarbejde mellem kommune, politi og civilsamfundet.

    1. Relationen
        a. Gadeplansindsatsen
        b. Fysiske møder mellem mennesker (ad-hoc-grupper ved særlige problemstillinger som eksempelvis Ølby-centret, Kimmerslev Sø og Lovparken).

    2. Det fysiske rum
        a. Skrald (Plan og Ejendomme, ETK, gymnasiet/Campus og SSP)
        b. Normer for adfærd (Projekt positive fællesskaber).
            Feltstudierne er afsluttet og konkluderet i 7 tematikker, som SSP-sekretariatet og Velfærdsforvaltningen tager afsæt i sammen med Køge Gymnasium.

  6. Status på relevante lokalområder
    Orienteringen blev suppleret med håndtering af besøg af Rasmus Paludan i Karlemoseparken onsdag den 19. september 2018.

Eventuelt (indgår som nyt fast punkt på kommende møder).
Intet.

Fraværende
Anders Nyholm (Politiet)
Birgit Madsen ()
Ertugrul Vural (A)
Ulf Lolk Larsen ()
Bilag

Til toppen

Opdateret af Køge Kommune 05.04.21