Hvis du skal udføre arbejde og det er nødvendigt at parkere, hvor det ikke er tilladt, skal du søge en parkeringsdispensation.
Håndværkere der arbejder i Betalingszonen (Arbejdslicens)
Håndværkere, der skal udføre arbejde indenfor Betalingszonen kan – som hidtil – få særlig tilladelse ved henvendelse til Parkeringskontoret. Udover erhvervelse af en parkeringsdispensation, skal der også betales for at parkere indenfor Betalingszonen i form af en arbejdslicens.
Parkeringsdispensation
Hvis du skal bygge, flytte, bruge lifte, kraner og lignende, kan det være nødvendigt at parkere hvor det ikke er tilladt. I de tilfælde kan du søge en parkeringsdispensation.
En parkeringsdispensation kan kun udstedes til køretøjer, hvis tilstedeværelse nær arbejdsstedet er nødvendig, for at enkeltstående arbejdsopgaver kan udføres, f.eks.:
- Håndværkere
- Flyttebiler
- Bil hvor kran, kompressorudstyr eller andet er fastmonteret på bilen.
Parkeringsdispensationen kan ikke udstedes i reklameøjemed, til parkering eller som generel dispensation.
Søg om parkeringsdispensation
Hvis du har brug for en parkeringsdispensation skal du ansøge om det. Du skal forvente en sagsbehandlingstid på 2-3 hverdage.
Ansøg om parkeringsdispensation
Arbejdslicens
Hvilken type licens du skal købe, afhænger af hvor længe du har brug for at kunne parkere i Betalingszonen.
- Arbejdslicens der gælder for 1 måned koster 200 kr.
- Arbejdslicens der gælder 1 år koster 2.000 kr.
- Tilladelsen giver ikke fortrinsret til parkering, og man har heller ikke ret til at reservere bestemte pladser eller områder.
- Der skal kunne dokumenteres arbejde i perioden der købes for.
Alternativt kan du hvis dit ærinde er kortvarigt, nøjes med en dagslicens eller et P-skrabekort:
- Dagslicens koster 30 kr.
- P-skrabekort på henholdsvis 1 time og 3 timer kan købes i Køge Kommunes Borgerservice samt Turistkontoret (Vestergade 1). P-skrabekortet benyttes i stedet for elektronisk registrering og lægges synligt i forruden.
Arbejdslicensen gælder på de parkeringspladser og veje, som ligger indenfor Betalingszonen og kræver samtidig at man har erhvervet sig en parkeringsdispensation hos Parkeringskontoret.
Man skal ikke betale for parkeringsdispensation på de veje, hvor der er 1 times gratis parkering.
Vilkår for erhvervelse og brug af arbejdslicens
Søg om arbejdslicens
Via linket nedenfor kan du søge om arbejdslicens:
Søg om arbejdslicens
Kort over Betalingszonen
Kort over Betalingszonen
Databeskyttelsesforordningen
Læs mere om hvordan Køge Kommune behandler personoplysninger om dig som ejer/bruger af motorkøretøj i forbindelse med administration af parkeringsområdet.
Oplysningspligt efter databeskyttelsesforordningen
Parkering i Køge Kommune
Læs mere om parkering i kommunen.