Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Organisationsfortælling: På forkant med fremtiden

I disse år befinder Køge Kommune sig i en særlig situation. Frem mod 2020 vil Køgeområdet udvikle sig til et regionalt kraftcenter, som tiltrækker flere virksomheder og nye borgere med attraktive vilkår for erhvervslivet, bedre motorveje og hurtigere toge, nye attraktive boligområder, flere uddannelsesinstitutioner og et alsidigt kultur- og fritidsliv. Samtidig er kommunens økonomi under pres. Vi får færre penge til velfærd og flere borgere, der efterspørger hjælp. I Køge Kommune løser vi udfordringen ved at være på forkant med fremtiden. Læs mere her.


Køge Kommune har selv skubbet på, for at få skabt mest mulig udvikling i og omkring Køge. Det gælder blandt andet byggeriet af det nye universitetshospital og København-Ringsted banen med ny station i Køge Nord. Nu skal vi have omsat udviklingen til størst mulig gavn for vores egne borgere.

Udviklingen er vigtig, fordi den er med til at skabe flere arbejdspladser og investeringer. Det er en forudsætning for, at vi også fremover kan være en attraktiv kommune med ordentlig børnepasning, ældrepleje, skoler og kultur- og idrætstilbud. Samtidig er udviklingen en forudsætning for, at vi sammen med borgerne kan fortsætte den fremsynede byudvikling, der i disse år sætter Køge på Danmarkskortet.

Køge Kommune er på forkant med fremtiden, ved at have fokus på:

1) Udvikling og ansvar: Vi vil være en kommune, hvor vi løfter i flok og skaber ny velfærd - sammen 
2) Nærhed og indflydelse: Vi vil være en kommune, hvor vi skaber øget nærhed og bedre dialog med hinanden
3) Arbejdsplads i udvikling: Vi vil være en kommune, hvor vi er fagligt fremme i skoene, nysgerrige og åbne.



Opdateret af Køge Kommune 05.12.18