Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Budget 2021-2024

Budgetforhandlingerne for 2021 er sat i gang. Materialet, der danner baggrund for politikernes forhandlinger, finder du på siden her. Høringsfristen for budgettet udløb den 13. september og høringssvarene er nu tilgængelige. Høringssvarene indgår i budgetforhandlingerne, og 2. behandlingen af budgettet finder sted den 6. oktober.

Penge, Foto: Colourbox.com

Køge Kommunes økonomi er robust og sund. Og på trods af den rutsjebanetur, coronakrisen generelt har været for dansk økonomi, så er der økonomisk set en solid platform at stå på forud for forhandlingerne om budgettet for årene 2021 – 2024. 

Den sunde økonomi skyldes blandt andet en effektiv økonomistyring, den generelle vækst, som Køge Kommune oplever, ligesom en gunstig udligningsreform og forårets økonomiaftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening sendte flere penge ud til kommunerne.

Budgetforslaget indeholder et overskud på 85 mio. kr. årligt i gennemsnit. Overskuddet udgør godt 146 mio. kr. i 2021 og falder til lige under 5 mio. kr. i 2024. 

I budgetforslaget er der et anlægsniveau på 173 mio. kr. årligt i gennemsnit.  Anlægsniveauet udgør 160 mio. kr. i 2021, hvorefter det gradvist opbygges indtil det igen når det politisk fastsatte mål på 190 mio. kr. i 2024.

Før sommerferien besluttede et flertal i byrådet at afskaffe ellers planlagte besparelser på baggrund af den robuste økonomi. Det betyder, at der i årets budgetproces ikke bliver fremlagt forslag til besparelser i de enkelte fagudvalg. Dog forventes det stadig, at kommunen sparer godt fem millioner kroner gennem digitalisering og effektivisering af arbejdsgange, hvilket er baseret på en række tværgående analyser.

Budgetforslaget, der danner baggrund for byrådets forhandlinger, sendes nu i offentlig høring, frem til søndag den 13. september kl. 23:59. Man indgiver sit høringssvar ved at trykke indgiv høringssvar nedenfor.

På Byrådsmødet den 1. september førstebehandles budgettet og efter høringsfristen gennemfører Byrådet budgetforhandlinger.  
Den 6. oktober andenbehandler Byrådet det samlede budget, hvorefter budgettet er vedtaget.


Høringssvar

Her finder du alle høringssvar til budget 2021-2024


Budgetforslaget 2021-2024

Herunder finder du budgetforslaget på listeform:

Kontakt Økonomisk Afdeling

Opdateret af Køge Kommune 15.09.20