Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Køge Idrætspark

I Køge Kommune skal der være plads til bevægelse. Der skal være gode og tidssvarende rammer for unge og ældre, for det brede idrætsliv. I takt med at Køge Kommune vokser, skal idrætsfaciliteterne vokse med. Derfor renoverer og moderniserer Køge Kommune nu Køge Idrætspark.

kip

Projekt Køge Idrætspark er med til at løfte Køge Kommunes 25-50-75 strategi for bevægelse i kommunen. Den selvejende institution Køge Hallerne og Køge Kommune anlægger i fællesskab en ny Hal III med tilhørende spillercafé, der skaber et mødested for idrætsudøvere og tilskuere. Samtidig foretager Køge Kommune en gennemgribende renovering af Køge Stadion.

Projektet blev lanceret i 2017, og i starten af 2018 flyttede det fra skrivebordet ud i virkeligheden. Her på siden kan du finde information om projektet og løbende følge udviklingen.

Aktuelt

Vi tester lyset og sætter bolden i gang
Kunstgræsset er trimmet og lysmasterne er rejst på Køge Idrætspark. Nu begynder de første hold at træne på den nye bane. Fra uge tre indstiller Køge Kommune lysniveauerne på det nye stadionlys.

Omkring det nye stadion er der stadig en byggeplads, men de vigtigste rammer for en fodboldkamp: græsset, målene, hjørneflag og stadionlys er klar til brug. Fra starten af januar sender Køge Boldklub og HB Køge de første hold til træning på den nye bane.

Det kræver godt lys at spille en god fodboldkamp. Derfor er der sat en 38 meter høj lysmast i hver af det nye stadions fire hjørner. Med en lysstyrke på op til 1000 lux er lyset godt nok til internationale standarder. Lyset kan indstilles så det passer til det konkrete behov – fra træning til træningskamp, klubkampe og professionel fodbold med TV-kameraer og pressefotografer.

Inden lysanlægget på banen er klar til endelig brug, skal det justeres, så det passer til lige netop banen på Køge Idrætspark. Derfor vil lamperne ikke følge en normale ugeplan i de første måneder af 2019. Lysjusteringen starter mandag den 14. januar 2019 med lav intensitet. Justeringen og test af det nye stadionlys indebærer blandt andet, at der sættes fuld styrke på en lysmast ad gangen og på hele anlægget på samme tid.

I testperioden vil naboer til Køge Idrætspark tydeligt kunne opleve lyset fra de nye lamper, når intensiteten er skruet helt op. Særligt i de mørke eftermiddags- og aftentimer. Som en del af testen vil lysanlægget et par nætter skulle brænde hele natten. For idrætsparkens naboer kan det være nødvendigt at mørkelægge sit soveværelse under denne del af testen.

Anlægget er designet, så der vil være en automatisk funktion, der forhindrer, at lyset kan være tændt om natten.

Fra første marts er det nye lysanlæg fuldt funktionsdygtigt.



Gennemgang spærres i nogle timer

De store lysmaster til stadion skal sættes op i hvert hjørne af fodboldbanen. Når masten i banens sydvestlige hjørne rejses er det nødvendigt at spærre for gennemkørsel mellem Hal 2 og fodboldbanerne. Masten bliver rejst enten den 20. eller 21. november. Arbejdet tager ca. 5 timer. I den periode skal gæster til den nordlige del af idrætsparken bruge indgangen ved tennisbanerne. Arbejdet er vejrafhængigt.

Bane klar efter nytår

På fodboldstadionet, der ligger i idrætsparkens nordøstlige hjørne, er en ny kunstgræsbane ved at være klar. Snart bliver græsmåtterne rullet ud. Banen bliver opført med høje krav til både kvalitet og hensyn til miljøet. Når første kamp fløjtes i gang på den nye bane, så er det på græs, der lever op til FIFA’s internationale standarder. Lige efter nytår er kunstgræsbanen og de store lysmaster klar til kamp.

Inden stadionet slår dørene op, skal der både være tørvejr og stadionstole til de tilskuere, der bakker op om kampene i Køge. Nu kan man se den bærende konstruktion til tribunetaget. I slutningen af oktober blev der holdt rejsegilde for entreprenører, håndværkere og rådgivere på den nye tribune, der dækker banens langside mod vest. Den nye tribune forventes færdig i januar 2019. 

Pæleramning under Hal 3 er fuldført

Da jorden under den kommende Hal 3 viste sig at være mere blød end først antaget, har vi justeret den oprindelige planlægning. Ingeniørerne har foretaget nye beregninger, og der er nu pælefunderet ekstra på grunden, så den nye store idrætshal kan stå sikkert.

Det næste skridt for Hal 3 er at støbe fundamenter og terrændæk. Derfor kan man i den kommende tid se store betonkanoner køre til og fra byggepladsen. Efter nytår forventer vi, at vi kan begynde at rejse de første stålkonstruktioner. 

Kort over idrætsparken - parkering

Der er færre parkeringspladser helt tæt på haller og baner på Køge Idrætspark, mens byggeriet er i gang. Det kan give trængsel ved afhentning og pålæsning. Men faktisk er der gode parkeringsmuligheder med kun få minutters gang til idrætsparken. Vi har fundet de nærmeste parkeringspladser, og målt hvor lang tid det tager at gå fra bilen til centrum af idrætsparken.

Byggepladsen strækker sig fra Stensbjergvej og ned til Hal I og Hal II. Den dækker opvisningsbanen, tribuneområde og den kommende Hal III m.m. Se byggepladsen og anbefalede parkeringspladser på kortet herunder.

Hent kortet i høj opløsning ved at klikke her.

parkering - KIP

Processen

Renoveringen af Køge Idrætspark er inddelt i en række faser, der overlapper hinanden. Ligesom i et hvert andet byggeprojekt starter vi med at skabe plads til det nye byggeri. Første fase er genhusning og nedrivning, herefter placerer og omlægger vi store og små ledninger på området. Når de første to faser er godt i gang, begynder vi på renoveringen af fodboldstadion.

Du kan læse om de forskellige faser i projektets faseplanen.

Hal III

Med en ny sportshal på Køge Idrætspark skaber Køge Kommune og Køgehallerne bedre plads til de mange brugere, der hver dag udfolder sig på de indendørs baner. Ud over en ny opvisningsbane skaber de 4000 kvadratmeter i den nye Hal 3 også bedre rammer omkring idrætten. En spillercafé og tilskuerpladser skal gøre hallen til et mødested med idræt i centrum.


Hal III -1

Projektet i tal

  • Den nye Hal III bliver ca. 4.000 m2 inkl. omklædning og depoter.
  • En spillercafé på 600 m2 bygges i forbindelse med den nye hal.
  • 1 ny opvarmet kunstgræsbane på Køge Stadion
  • Tribune med 1.000 siddepladser på Køge Stadion

Du kan hente Køge Kommunes faktaarket, med data om projektet. Klik her.

Paraplyplan

Kontakt

Har du spørgsmål, eller oplever du gener i forbindelse med projektet, så skriv til os på: