Køge Nord

Køge Nord stationsplads

Køge Nord bliver en af Hovedstadens nye bæredygtige bydele med en grøn identitet. 
Over de kommende 10-15 år vil det 130 ha store området udvikle sig til en mangfoldig bydel med stationsnært kontorbyggeri, boliger, innovativt erhverv og en udvidelse af Skandinavisk Transportcenter


I 2019 åbner den nye Køge Nord Station, der spænder over Køge Bugt-motorvejen og samler S-banen og den nye fjernbane i én station. I kombination med motorvejsramperne ved Egedesvej bliver Køge Nord et centralt knudepunkt for Smart Mobilitet. 
Stationsbroen bliver et vartegn for Køge, og dens arkitektoniske vovemod i Ny Nordisk arkitektur sætter standarden for den fremtidige bebyggelse i Køge Nord fra erhvervsbebyggelser til boligbyggeri.