Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Byvåben - gammelt og nyt

Læs her om symbolikken i Køges byvåben og om reglerne for at bruge såvel det gamle som det nytegnede byvåben.

På Køges Byvåben er der fire hovedmotiver:  

                                                    

  • Køge bro med broport
  • En kongekrone
  • Et kors og
  • Vorherres beskyttende hånd

Symbolikken afspejler den middelalderlige verdensopfattelse, hvor købstaden står under beskyttelse af kongen, kirken og øverst oppe Vorherre selv. Vi bruger kun det gamle byvåben ved særlige lejligheder, og du skal søge Økonomiudvalget om tilladelse til at bruge det. 

Nytegnet byvåben

Køges byvåben har gennem tiderne skiftet udseende. Således også i 2003, hvor Køge Kommune fik udviklet et fælles grafisk ansigt. Her blev byvåbnet moderniseret til et bomærke, som vi i dag bruger på brevpapir, visitkort, pjecer m.m.  

Nytegnet byvåben

Sammen med bomærket bruges et navnetræk, som er måden at skrive Køge Kommune på. Disse bogstaver er specialtegnet, så de passer til byvåbnets hvælvede brinker, bølger og skjoldform. Navnetrækkets udformning er også tegnet til at signalere, at Køge er en gammel by med en lang historie. Køge centrum er rig på velbevarede byhuse fra omkring 1600-tallet og senere. De hvælvede detaljer i bogstavstegningen refererer til gamle udskårne udsmykninger fra bybilledet.

 

Navnetræk for Køge Kommune

Regler for brugen af byvåbnet - det gamle og det nye

Hverken det gamle eller det nytegnede byvåben må bruges, medmindre du har fået vores tilladelse til det. Læs her om reglerne for brugen af byvåbnet. Skal du bruge det nytegnede byvåben, skal du kontakte Kommunikation. 

Kontakt Kommunikation
Opdateret af Kommunikation 20.02.17