Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Kommunikationsstrategi 2017-2021

Her kan du finde vores kommunikationsstrategi 2017-2021 og læse om vores fem principper for god kommunikation.

I disse år befinder Køge Kommune sig i en særlig situation. Frem mod 2020 vil Køgeområdet udvikle sig til et regionalt kraftcenter, som tiltrækker flere virksomheder og nye borgere med attraktive vilkår for erhvervslivet, bedre motorveje og hurtigere toge, nye attraktive boligområder, flere uddannelsesinstitutioner og et alsidigt kultur- og fritidsliv. Samtidig er kommunens økonomi under pres. Vi får færre penge til velfærd og flere borgere, der efterspørger hjælp. I Køge Kommune løser vi udfordringen ved at være på forkant med fremtiden.

Kommunikation er en del af løsningen

At vi er på forkant med fremtiden, afspejler sig i vores kommunikation. Kommunikationsstrategien 2017-2021 indeholder tre strategiske fokusområder:

1) Udvikling & ansvar: Vi sætter fokus på sammenhængen mellem de økonomiske rammevilkår og udviklingen, og hjælper med at forklare, hvor Køge Kommune er på vej hen – både til eksterne målgrupper og til kommunens borgere, virksomheder og medarbejdere.

2) Nærhed & indflydelse: Vi favner de nye kommunikationsmuligheder, vi har i kraft af digitalisering og nye dialogværktøjer. Vi sikrer, at de nye kommunikationsformer opleves som et aktiv for borgere og virksomheder, skaber øget nærhed, forkorter afstanden mellem kommunen og borgerne, mellem land og by og gør det nemmere at være i dialog med kommunen.

3) Arbejdsplads i udvikling: Vi styrker den interne kommunikationog rekruttering. Kommunens ledelsesprincipper og personalepolitiske grundlag spiller sammen og sikrer, at intern kommunikation bliver et aktiv for kommunen, både i det daglige arbejde og i kampen om fremtidens medarbejdere.

Materialer

Her finder du materialer om Køge Kommunes kommunikationsstrategi 2017-2021, som skal styrke og sætte retning for Køge Kommunes kommunikation: 

Kommunikationsstrategi 2017-2021

Kommunikationsstrategi 2017-2021 - kort version

Plakat: Fem principper for god kommunikation

Kontakt Kommunikation
Opdateret af Kommunikation 12.06.17