Skip til hoved indholdet
    Hjem Om Køge Kommune Job hos os Bliv elev hos os Ejendomsservicetekniker

Ejendomsservicetekniker

Har du lyst til at passe og vedligeholde bygninger, varmeanlæg, grønne arealer og udendørsarealer med fokus på miljø, klima og administration? Så er uddannelsen som ejendomsservicetekniker måske noget for dig. Som ejendomsservicetekniker arbejder du på skoler, rådhuse eller plejehjem.

Uddannelsen


Uddannelsen veksler mellem skole og praktik. Uddannelsen er opdelt i et grundforløb og et hovedforløb. På skolen lærer du bl.a. om håndværksfag til de praktiske opgaver, ligesom du har en række servicefag for at kunne hjælpe brugere og beboere.


Uddannelsens varighed
•    Ejendomsservicetekniker - uddannelsen tager 3 år og 3 måneder.
•    Ejendomsmedhjælper - uddannelsen tager 2 år og 5 måneder.
Du kan læse mere om uddannelsen på  UddannelsesGuiden

Din baggrund 


Du kan begynde uddannelsen på tre forskellige måder:
•    Du kan begynde med grundforløbet på Københavns Tekniske Skole
•    Du kan begynde i praktik, hvis du har en praktikaftale med en arbejdsgiver
•    Du kan tage uddannelsen via ny mesterlære, hvor du det første år bliver oplært hos en mester.

Løn, ferie og arbejdsvilkår 


Du får løn under hele uddannelsens hovedforløb.
•    Elever under 21 år får mellem ca. 12.700 – 17.100 kr. pr. måned afhængig af hvor langt de er i deres uddannelsesforløb.
•    Elever over 21 år får ca. 19.900 kr. pr. måned 
•    Voksenelever over 25 år får ca. 23.400 kr. pr. måned + grundlønstillæg på 4.367,01 kr. årligt.

Elevløn forudsætter, at du har en uddannelsesaftale. Har du ikke indgået en uddannelsesaftale, kan du starte uddannelsens grundforløb på SU.


Ferie og omsorgsdage


Du følger samme regler som andre ansatte på arbejdsmarkedet i henhold til aftale om ferie for personaleansat i kommuner. Det betyder, at du løbende tjener ferietimer op, som du herefter kan afholde. Ferieplanlægning vil altid ske efter aftale med din nærmeste leder eller elevvejleder. 

Er du forælder til børn under 7 år, har du ret til 2 omsorgsdage om året pr. barn.


Arbejdstid


Den ugentlige arbejdsuge er i gennemsnit på 37 timer.

 

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Rådhusets åbnings- og telefontider

Nyttige genveje