Skip til hoved indholdet
    Hjem Om Køge Kommune Job hos os Bliv elev hos os Social- og Sundhedshjælper

Social- og Sundhedshjælper

Har du lyst til at tage en uddannelse, hvor du kommer tæt på mennesker, hvor din indsats gør en forskel og hvor to dage ikke er ens? Så er uddannelsen til social- og sundhedshjælper lige noget for dig.

Uddannelsen

Uddannelsen varer 14 måneder og veksler mellem skole og praktik. Skolen er ZBC, afdeling Køge. Praktikperioderne er i Køge Kommune. Du kommer i praktik både i kommunens plejeboliger og i hjemmepleje/sygepleje.

Når du har en uddannelsesaftale med Køge kommune, er du sikret praktikplads i hele uddannelsen.

Dine arbejdsopgaver vil være personlig pleje og praktisk hjælp fortrinsvis hos ældre, at arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende og hjælpe borgerne til et aktivt liv, herunder arbejde rehabiliterende.

I praktikken har du en praktikvejleder, der støtter dig i at trives i gruppen og hjælper dig til at nå dine praktikmål, bl.a. ved at holde ugentlige samtaler. I starten af hver praktikperiode følges du med en uddannet kollega, og gradvis vil du arbejde mere selvstændigt.

I praktikperioderne er der planlagt 4 studietimer om ugen, hjemme og på praktikstedet. Derudover skal du påregne noget hjemmearbejde også i praktikperioderne.

Din baggrund

Du skal have bestået eller være i gang med Grundforløb 2 rettet mod Social-og Sundhedsuddannelserne for at søge ind som social– og sundhedshjælper-elev.

Hvis du er over 25 år og er bosiddende i Køge Kommune, har du mulighed for at søge ansættelse i Køge Kommune på GF2.

Du skal være motiveret for at lære og udvikle dig personligt og fagligt og du skal have mulighed for at bruge tid på din uddannelse. Du skal kunne samarbejde respektfuldt med borgerne og kollegaer. Du skal have et stabilt fremmøde og lave aftalte opgaver i både skole og praktik.

Løn, ferie og arbejdsvilkår

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med FOA.
Læs om løn og ansættelsesvilkår på FOA.dk

Du får løn under hele uddannelsen når du har en uddannelsesaftale med Køge Kommune.

Du er berettiget til voksenelevløn, hvis du er over 25 år.

Ferie

Hvor meget ferie du har ret til, afhænger af, hvornår på året du er startet som elev.
Læs om reglerne for ferie som elev på FOA.dk

Arbejdstid

Den ugentlige arbejdstid er i gennemsnit 37 timer. I praktikperioder skal du regne med at kunne møde kl. 07.00 på praktikstedet og ligeledes være indstillet på arbejde hver 3.-4. weekend

Du skal også regne med at arbejde enkelte helligdage og skal være indstillet på at arbejde enkelte aftenvagter.

Oplysningerne er gældende pr. 1. oktober 2022.

Sådan søger du

Køge Kommune ansætter social- og sundhedshjælperelever løbende.

Ledige stillinger slås op på Køge Kommunes hjemmeside. 
Skriv en motiveret ansøgning og vedhæft eksamenspapirer og evt. realkompetencevurdering.

Læs om jobsøgning hos Køge Kommune under Job hos os

Kontaktpersoner

Uddannelseskoordinator
Tine Lundtang Hansen
Tlf. 40314192
E-mail: tine.lundtang.hansen@koege.dk

Sygeplejefaglig konsulent
Katrine Harrekilde
Tlf. 21191124
E-mail: katrine.harrekilde@koege.dk

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Rådhusets åbnings- og telefontider

Nyttige genveje