---
title: "Digitaliseringsstrategi 2026-2028"
date: "2026-04-30"
created: "2023-01-04"
---

[Hjem](https://www.koege.dk/)

                    [Om Køge Kommune](https://www.koege.dk/om-koege-kommune)

                    [Politikker, strategier og planer](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/politikker-strategier-og-planer)

                [Digitaliseringsstrategi 2026-2028](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/politikker-strategier-og-planer/digitaliseringsstrategi-2026-2028)

# Digitaliseringsstrategi 2026-2028

Digitaliseringsstrategien sætter retning for, hvordan kommunen målrettet og ansvarligt anvender tekniske løsninger til gavn for borgere, civilsamfund, erhvervslivet og medarbejderne.

Digitalisering og velfærdsteknologi kan bidrage til at løse udfordringerne i Fremtidens Køge, hvor økonomisk råderum og arbejdskraftudfordring er overliggeren. Digitaliseringsstrategien sætter retning for, hvordan kommunen målrettet og ansvarligt anvender tekniske løsninger til gavn for borgere, civilsamfund, erhvervslivet og medarbejderne.

## Vision for digitalisering

Digitalisering skal understøtte, at det er trygt og nemt at være borger i Kommunen samt sikre, at den faglige kompetence hos medarbejderne udvikles og kommunen understøtter en klimamæssig ansvarlig udvikling.
Visionen er målrettet, ift. at bruge digitale løsninger som styrker og effektiviserer den kommunale kerneopgave samtidig med at det bidrager til oplevet tilgængelighed, tilpassede ydelser og indflydelse for borgere, civilsamfund og det lokale erhvervsliv.

## Strategiske pejlemærker 2026-2028

### 1) Borgeren, civilsamfundet og erhvervslivet er i centrum

Vi prioriterer løsninger, der tager udgangspunkt i civilsamfundets og erhvervslivets behov og borgernes livssituation. Vores ambition er at gøre flere borgere selvhjulpne, øge graden af skærmbesøg og anvende mere automatisering, så vi kan frigøre tid og ressourcer til personlig hjælp og støtte til dem, der har behov for det og ikke kan selv.

### 2) Gennem digitalisering skaber vi tid og kvalitet i kerneopgaven

Vi udnytter mulighederne i automatisering, personlige digitale assistenter og integration mellem systemer, så medarbejdere får bedre mulighed for at fokusere på det, der er vigtigt – nemlig faglighed, relationer og kvalitet i opgaveløsningen. Dette hjælper også med at sikre godt arbejdsmiljø.

### 3) Fastholdelse af velfærd og serviceniveau gennem skalering

Vi sikrer den kommunale velfærd gennem skalering af digitale løsninger, der virker og giver effekt. Skaleringen skaber økonomisk råderum til at levere velfærd til borgere, samt smidiggør service og samarbejde med civilsamfund og erhvervsliv.

### 4) Den attraktive arbejdsplads og løft af digitale kompetencer

Vi fastholder og tiltrækker kvalificeret arbejdskraft ved at tilbyde en moderne arbejdsplads med løbende kompetenceudvikling bl.a. gennem e-læring, læringsportaler og guides. Medarbejderne klædes på til at anvende digitale værktøjer og arbejdsgange, hvilket øger muligheden for selvledelse, samarbejde og trivsel. Vi indfører teknologi, som bidrager til godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

### 5) Borgerens tillid til at vi beskyttes deres data

Vi anvender og udbygger med teknologiske løsninger, som understøtter og hjælper med at beskytte borgernes og kommunens data. Vi har personalets hverdag for øje, når vi indfører nye sikkerhedstiltag. Vi træner medarbejdernes cybersikkerhedskompetencer forebyggende.

### 6) Digitalisering som en drivkraft for klima- og miljøindsatsen

Vi anvender data og digitale løsninger som redskaber i vores arbejde med klima og miljø – både internt i organisationen og i dialogen med borgere og virksomheder. Det gælder også i forhold til optimering af kørsel, bæredygtige indkøb og den grønne omstilling.

## Sammenhæng med nationale og kommunale strategier

Køge Kommunes digitaliseringsstrategi 2026–2028 er i tråd med:

- Den fælleskommunale strategi 2026-2030:
Digitale forpligtigelser til stærkere velfærd, herunder særligt fokus på digital transformation, skalering af digitale løsninger, accelereret grøn omstilling, og moderne administration.
- Den fællesoffentlige strategi 2026-2029:
Sammen griber vi de digitale muligheder, hvor fx ansvarlig brug af ny teknologi og effektiv ressourceanvendelse er i fokus.
