Mad- og Måltidsstrategi for ældre- og sundhedsområdet

Godkendt i Ældre- og Sundhedsudvalget den 6. maj 2025

Mad- og Måltidsstrategi tager udgangspunkt i Køge Kommunes Værdighedspolitik. Værdighedspolitikken dækker syv områder:

Følgende Mad- og måltidsstrategi tager udgangspunkt i punktet ”Mad og ernæring” der beskrives i Køge Kommunes værdighedspolitik:

”God mad og rigtig ernæring betyder meget for ældres livsglæde. Det er vigtigt, at maden både er veltilberedt, sund og velsmagende. Maden skal have en høj kvalitet og bidrager til både sundhed og trivsel og til at ældre finder glæde ved måltiderne.”

I Køge Kommune arbejder vi med mad og ernæring ved at:

1. Fokusere på fællesskabet om maden på plejehjemmene.
2. Prioritere at der kan færdigtilberedes mad i ældreplejen.
3. Tage højde for borgernes forskellige ønsker.
4. Sikre et godt og varieret udbud af mad.
5. Samarbejde med borgerne om hvordan måltiderne kan blive en bedre oplevelse.
6. Sikre at personalet har faglig viden om ældres sundhed og ernæring.
7. Sikre at kosten passer til den enkelte borgers behov.

Nedenstående Mad- og Måltidsstrategi tager udgangspunkt i værdighedspolitikkens syv punkter for mad og ernæring. Ældre- og Sundhedsudvalgets visioner for ernæring afspejles derved, og borgerne vil opleve samme høje kvalitet uanset, hvor de møder kommunens madtilbud.

1. Fokusere på fællesskabet om maden på plejehjemmene

Alle ældre har behov for at være en del af et fællesskab. Plejecentrene i Køge Kommune er indrettet med afdelinger, hvor der for de flestes vedkommende findes mindre køkkener, hvor maden kan sluttilberedes. Tanken er at beboerne oplever hjemlighed og hverdagsliv, hvor medarbejderne sammen med beboerne tilrettelægger dagens mad og måltider. Måltiderne tilrettelægges ud fra beboers funktionsevne og døgnrytme.

Hver enkelt enhed arbejder ud fra en måltidsramme med fokus på:

• Måltidets sociale betydning
  • Det sociale og kulturelle fællesskab – traditioner
  • Respekt for individuelle ønsker
  • Beboernes deltagelse i mad og måltider. For eksempel smøre egen mad, borddækning etc.
    
    
• Spisemiljøets betydning for måltidsoplevelsen
  • Indretning af spisemiljø, for eksempel bordopdækning, bordpynt
  • Respekt for måltidet, for eksempel ingen unødvendig støj
  • Tilpasset beboerens behov og funktionsevne
  • Accept af beboerens eget valg om deltagelse i det sociale fællesskab
    
    
• Personalets rolle og ansvar under måltidet
  • Måltidsvært
  • Pædagogiske måltider
  • Måltider tilpasset den enkelte beboers ernæringsmæssige behov og funktionsevne således, at den enkelte beboer føler sig inkluderet i fællesskabet
    
    
• Spisefællesskaber
  • Spisefællesskab mellem leve-bo enhederne på det enkelte plejecenter, hvis beboerne ønsker det.

2. Prioritere, at der kan færdigtilberedes mad i ældreplejen

Ældre i eget hjem har ret til selv at bestemme, hvordan livet skal udfolde sig, da alle kan have forskellige ønsker og behov. På samme vis skal ældre, der ikke selv kan varetage at lave mad eller selv kan spise, opleve at mad og ernæring er tilpasset deres behov. I Køge Kommune stiler vi efter borgerinddragelse i ernæringsindsatserne, der gør sig gældende i forhold til:

• Rehabiliterende indsats omkring måltiderne
• Tilberedning, anretning og servering af morgenmad, kold mad og mellemmåltider
• Hjælp til opvarmning, anretning og servering af varm mad
• Måltidsstøtte – hjælp til at indtagelse af mad og drikke ved funktionsnedsættelse

3. Tage højde for borgernes forskellige ønsker

I Køge Kommune inddrager vi borgernes forskellige ønsker ved at have etableret:

• Bruger- og pårørende råd på hvert plejecenter
• Brugerråd for madservice til borgere i eget hjem - med inddragelse af borgere, seniorråd, handicapråd og leverandør af madservice samt visitation, driftsleder og ernæringsvejledere
• Brugerråd for mad og måltider på plejecentre – med inddragelse af beboere, seniorråd, handicapråd og leverandør af madservice samt driftsleder og ernæringsvejledere

4. Sikre et godt og varieret udbud af mad

Køge Kommune sikrer udbuddet af mad ved kravspecifikation på henholdsvis mad til borgere i eget hjem og beboere på plejecentre. Kravspecifikationen udspecificerer krav bl.a. til ernæring, variation, portionsstørrelser, kvalitet og levering. Der tages udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for den danske institutionskost.

Madservice fremtidssikres ved at Køge Kommune har ernæringsprofessionelle, ernæringsvejledere og diætist ansat, som løbende forholder sig til nyeste viden inden for området.

5. Samarbejde med borgerne om, hvordan måltiderne bliver en bedre oplevelse

I leve-bo enhederne inddrages beboere og pårørende allerede ved indflytning i plejebolig om beboerens præferencer, traditioner, allergi/intolerance for mad og måltider. Beboeren har mulighed for at blive inddraget i menuplanlægning, hvor ambitionen er, at ønsker og præferencer så vidt muligt tilgodeses.

Borgere i eget hjem, der er visiteret til madservice kan få hjælp til bestilling af maden ud fra egne præferencer som støtte til at opretholde en ernæringsrigtig og varieret kost. Dette indebærer dialog med borgeren om:

• Anretning og servering af mad
• Kostform og konsistens
• Fødevarer- og smagspræferencer
• Fødevarer allergi eller intolerancer

6. Sikre at personalet har faglig viden om ældres sundhed og ernæring

Teamlederne i ældreplejen har ansvar for at sikre, at personalet har de rette faglige kompetencer ift. ældres sundhed og ernæring til at forebygge tab af værdige leveår for den ældre.

Personalet følger Køge Kommunes lokale instruktioner og procedurer for opsporing, behandling og opfølgning af borgere i ernæringsrisiko.

Procedure for opsporing, behandling og opfølgning af borgere i ernæringsrisiko understøttes gennem tværfagligt samarbejde mellem plejepersonale, sygepleje, ernæringsprofessionelle, ergoterapeuter og fysioterapeuter.

Opkvalificering af plejepersonale og sygepleje foregår løbende gennem praksisnær undervisning varetaget af ernæringsprofessionelle i Kommunen. Opkvalificerende undervisning kan også varetages som et tværfagligt samarbejde mellem ernæringsprofessionelle og ergoterapeuter.

7. Sikre at kosten passer til den enkelte borgers behov

Den rette ernæring kan være med til at sikre, at den ældre forbliver selvhjulpen, så længe som muligt.

Ved indflytning på plejecenter ernæringsscreenes beboeren for ernæringsstatus. Viser screeningen at beboeren er i ernæringsrisiko fortages ernæringsvurdering (EVS). EVS tager udgangspunkt i opsporing af spisevaner, til at vurdere appetit, indtag af mad og drikke, uplanlagt vægttab samt risikofaktorer, for eksempel tygge- og synkebesvær, tab af funktionsevne, akut sygdom eller forværring af kronisk sygdom.

Borgere, der har hjemmepleje, screenes ved hjælp af redskabet De 9 tegn på underernæring. Viser borgeren tegn på at være i ernæringsrisiko foretages EVS.

Beboeren/borgeren tilbydes herefter den rette ernæring med fokus på anbefalinger for ældre jf. Den Nationale Kosthåndbog, der bygger på Anbefalinger for den danske institutionskost.

Kommunens ernæringsprofessionelle er et vigtigt led i ernæringsbehandlingen, der sikrer at borgerens ernæringsbehov dækkes. De ernæringsprofessionelle, ernæringsvejledere og diætister, inddrages når anbefalinger fra Den Nationale Kosthåndbog ikke er tilstrækkelige.