---
title: "Det grønlandske flag hejses på Køge rådhus"
description: "I dag vil man kunne se det grønlandske flag er hejst i flagstangen på Køge Kommunes rådhus som et signal om opbakning til Grønland og sammenhold i Rigsfællesskabet."
date: "2026-01-14"
created: "2026-01-14"
---

[Hjem](https://www.koege.dk/)

                    [Om Køge Kommune](https://www.koege.dk/om-koege-kommune)

                    [Presse og kommunikation](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation)

                    [Aktuelle nyheder og pressemeddelser](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation/aktuelle-nyheder-og-pressemeddelser)

                [Det grønlandske flag hejses på Køge rådhus](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation/aktuelle-nyheder-og-pressemeddelser/det-groenlandske-flag-hejses-paa-koege-raadhus)

# Det grønlandske flag hejses på Køge rådhus

I dag vil man kunne se det grønlandske flag er hejst i flagstangen på Køge Kommunes rådhus som et signal om opbakning til Grønland og sammenhold i Rigsfællesskabet.

Onsdag den 14. januar er en dag af stor betydning for Rigsfællesskabet. Her mødes udenrigsministrene Lars Løkke Rasmussen og Vivian Motzfeldt med USA's udenrigsminister Marco Rubio og vicepræsident J.D. Vance i Det Hvide Hus for at diskutere Grønlands fremtid.

 I den anledning har Køge Kommunes Økonomiudvalg besluttet, at det grønlandske flag skal hejses på rådhuset, som et signal om opbakning til Grønland og sammenhold i Rigsfællesskabet.

 - Hele Rigsfællesskabet står i en situation, der kalder på sammenhold og på at vi står stærkt på vores fælles værdier. Går man forbi Køge rådhus i dag, vil man derfor kunne se det grønlandske flag som et udtryk for opbakning til Grønland, siger borgmester Ken Kristensen.

 Justitsministeriet sætter reglerne for hvilke flag, der må flages med i Danmark. Her kan uden særlig tilladelse flages med det grønlandske flag, netop med baggrund i det samlede Rigsfællesskab.

 Foto: Louise Kjellerup Iversen, Køge Kommune
