---
title: "Køge Kommune åbner for Frivilligpulje 2026!"
description: "Nu kan frivillige foreninger og organisationer, som ønsker at søge midler til aktiviteter og indsatser, der skaber fællesskaber og netværk for borgerne i Køge Kommune."
date: "2025-10-07"
created: "2025-10-07"
---

[Hjem](https://www.koege.dk/)

                    [Om Køge Kommune](https://www.koege.dk/om-koege-kommune)

                    [Presse og kommunikation](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation)

                    [Aktuelle nyheder og pressemeddelser](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation/aktuelle-nyheder-og-pressemeddelser)

                [Køge Kommune åbner for Frivilligpulje 2026!](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation/aktuelle-nyheder-og-pressemeddelser/koege-kommune-aabner-for-frivilligpulje-2026)

# Køge Kommune åbner for Frivilligpulje 2026!

Nu kan frivillige foreninger og organisationer, som ønsker at søge midler til aktiviteter og indsatser, der skaber fællesskaber og netværk for borgerne i Køge Kommune.

Nu er der åbent for ansøgninger til Køge Kommunes Frivilligpulje.
Der er afsat ca. 2 mio. kr., som kan søges af frivillige foreninger og
organisationer, der arbejder for at styrke fællesskaber, medborgerskab og
livskvalitet blandt kommunens borgere.

*”De frivillige gør en enorm forskel i vores lokalsamfund– både for børn, voksne, unge og ældre.  Med Frivilligpuljen er vi med til at understøttede mange gode aktiviteter og idéer, der spirer og vokser videre lokalt, og sombidrager til et stærkt fællesskab for alle”,* siger formand for Ældre- og
Sundhedsudvalget i Køge Kommune Bent Sten Andersen.

## Livsglæde og nye venskaber rundt omkring i Køge Kommune

Bjæverskov i Bevægelse er en af de foreninger, der har
modtaget støtte fra Frivilligpuljen. Hver uge året rundt og i al slags vejr
lægger frivillige en stor indsats som instruktører i foreningen. Det betyder,
at man både kan vælge en gåtur, en cykeltur, en gang stolegymnastik eller alle
3 dele.

Motion og fællesskab går hånd i hånd i Bjæverskov i
Bevægelse, og de mange medlemmer er med til at understrege, hvor vigtigt det
er, at vi har mange frivillige rundt omkring i kommunen.

”*At være frivillig giver så meget til en selv, fordi viser glæden ved både at få bevæget sig i hverdagen og især det med at gøre detsammen med andre fra lokalområdet*”, siger formand for Bjæverskov i
Bevægelse Aase Olsen.

## Hvem kan søge?

Frivilligpuljen er målrettet
frivillige sociale foreninger og organisationer, som ønsker at starte nye
initiativer eller videreudvikle eksisterende aktiviteter med fokus på at skabe
og understøtte fællesskaber for ældre, voksne, unge og børn, som kan være
sårbare ift. deres fysiske, psykiske eller mentale sundhed.

## Ansøgningsfristen er 7. november 2025

Læs mere
og søg Frivilligpuljen her 👉 [Støtte
til frivilligt socialt arbejde (koege.dk)](https://www.koege.dk/borger/fritid-og-oplevelser/foreninger/stoette-til-frivilligt-socialt-arbejde)

## Pressekontakt

Formand for Ældre- og Sundhedsudvalget Bent Sten Andersen telefon:
31 33 92 31
