---
title: "Køge Kommune markerer Flagdagen for Danmarks Udsendte"
description: "Lørdag den 5. september markerer Køge Kommune Flagdagen for Danmarks Udsendte. Alle er velkomne til at være med, når dagen bliver markeret med tale, parade, Børnemedaljen, køretøjsudstilling og kagemand på Kulturtorvet."
date: "2026-08-24"
created: "2026-08-24"
---

[Hjem](https://www.koege.dk/)

                    [Om Køge Kommune](https://www.koege.dk/om-koege-kommune)

                    [Presse og kommunikation](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation)

                    [Aktuelle nyheder og pressemeddelser](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation/aktuelle-nyheder-og-pressemeddelser)

                [Køge Kommune markerer Flagdagen for Danmarks Udsendte](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation/aktuelle-nyheder-og-pressemeddelser/koege-kommune-markerer-flagdagen-for-danmarks-udsendte)

# Køge Kommune markerer Flagdagen for Danmarks Udsendte

Lørdag den 5. september markerer Køge Kommune Flagdagen for Danmarks Udsendte. Alle er velkomne til at være med, når dagen bliver markeret med tale, parade, børnemedalje, køretøjsudstilling og kagemand på Kulturtorvet.

Flagdagen er en national mærkedag, hvor Danmark hædrer de personer, der har været udsendt på internationale missioner – og deres pårørende. I Køge bliver dagen markeret i samarbejde med lokale veteranaktører, som inviterer veteraner, pårørende og borgere til at være med.

Du kan deltage fra begyndelsen ved Mindestenen langs Køge Å eller møde op på Kulturtorvet i løbet af eftermiddagen. Her er der mulighed for at opleve markeringen helt tæt på, møde lokale veteranaktører og høre mere om Køge Kommunes indsats for veteraner og pårørende.

## Program den 5. september

- **Kl. 12.30**: Markering ved Mindestenen langs Køge Å med tale ved Borgmesteren
- **Herefter:** Parade gennem byen til Kulturtorvet
- **Kl. 13.00:** Ankomst til Kulturtorvet og overrækkelse af Børnemedaljen
- **Kl. 13.00-16.00:** Køretøjsudstilling, stande med veteranaktører, Veterancentret og Køge Kommunes veterankoordinator samt kagemand fra den lokale pårørendegruppe

For veteraner og pårørende er der også arrangementer ud over selve Flagdagen. Du kan se hele programmet for Flagdagen og de øvrige arrangementer på siden [Tilbud til veteraner og pårørende](https://www.koege.dk/MOLIRIPAGE/ca451e7a-c904-4396-a2fd-e18456b92e9e#flagdagenseptember968 "Tilbud til veteraner og pårørende")

## Vidste du at…

Ideen til Flagdagen kom fra en overkonstabel i Forsvaret, der efter udsendelse til Kosovo og Afghanistan foreslog, at man har en årlig dag dedikeret til at hædre sine udsendte. Første gang Flagdagen for Danmarks Udsendte blev markeret var i 2009, og i år kan vi altså for 18. gang sammen vifte med Dannebrog og sende en hjertevarm tanke til alle de veteraner og pårørende, der har gjort og gør en helt særlig indsats.
