Køge Kommune støtter lokale ildsjæle i 2026
Igen i år får rigtig mange foreninger støtte fra Frivilligpuljen til deres vigtige frivillige sociale arbejde for borgere i kommunen.
Frivilligpuljen 2026 betyder, at lokale ildsjæle og fællesskaber kan få midler til deres aktiviteter og indsatser, som gør hverdagen bedre for mange mennesker rundt om i kommunen.
Frivilligpuljen er med til at styrke alt det gode, der spirer i foreningslivet – fra initiativer for børn og unge, til aktiviteter for ældre og dem, der har brug for en ekstra hånd i livet. Her bliver der plads til både nye idéer og gamle traditioner, og det er netop engagementet fra de frivillige, der får det hele til at lykkes.
Støtte til mange slags fællesskaber
Ansøgningerne i år har vist, hvor meget det lokale frivillige arbejde betyder, og Køge Kommune modtog igen i år mange rigtig gode ansøgninger.
- Det er fantastisk at se så stort et engagement og så mange initiativer, der er med til at gøre hele Køge Kommune til et endnu bedre sted at være. De frivilliges indsats er så vigtig for den enkeltes mulighed for at være en del af et fællesskab, udtaler formand for Ældre- og Sundhedsudvalget, Tanja Glückstadt.
Om Køge Kommunes Frivilligpulje
- Puljen uddeles en gang om året og kan søges i efteråret
- Der kan gives støtte til både store og mindre indsatser
- Ansøgningstidspunkt og kriterier for puljen ligger her: https://www.koege.dk/borger/fritid-og-oplevelser/foreninger/stoette-til-frivilligt-socialt-arbejde
Du kan se hele listen over de projekter, der får støtte, på Køge Kommunes hjemmeside.
Tak for alle ansøgninger og fordi I er så mange, der gør en forskel for andre igen i 2026!
Kontaktperson vedr. Frivilligpulje 2026: Tanja Glückstadt tlf. 2218 3070