Køge Kommunes nye byråd er på plads
Der er nu sat navne på de 27 personer, der bliver en del af Køge Kommunes Byråd fra 1. januar 2026 og fire år frem. Valgbestyrelsen godkendte onsdag den 19. november valget, der havde en stemmeprocent på 71,4 %.
Der kommer 12 nye ansigter i byrådssalen på Køge Rådhus efter nytår. Det står klart efter fintællingen af stemmer fra tirsdagens kommunalvalg.
Køge Kommunes Byråd har 27 medlemmer. 15 byrådsmedlemmer er blevet genvalgt, og fortsætter altså i det nye Byråd i de kommende fire år.
De genvalgte byrådsmedlemmer
Marie Stærke, Andreas Bech, Vibeke Kjøng Østergaard, Pernille Sylvest og Lene Møller Nielsen fra Socialdemokratiet, Thomas Kampmann, Kirsten Larsen og Ali Ünsal fra Det Konservative Folkeparti, Ken Kristensen, Jan B. Larsen, Rikke Kornval og Mette Wigand Bode fra Venstre, Thomas Kielgast og Ali Yahya fra SF samt Niels Rolskov fra Enhedslisten – De Rød-Grønne.
Nye i Køge Byråd i den kommende fire års periode
Yakup Pelit fra Socialdemokratiet, Cecilie Friis Parsow fra Det Konservative Folkeparti, Susanne Palskov Farnø fra Corona Camping Listen, Nora Chmeis fra SF, Anders Gøthe fra Liberal Alliance, Tanja Glückstadt og Morten Andresen fra Dansk Folkeparti, Josefine Paaske, Ulrik Sejersdal Nielsen, Lars Deleuran, Søren Brask og Poul Erik Jensen fra Venstre.
Top 3 – de personlige stemmer
Ken Kristensen, Marie Stærke og Thomas Kampmann blev kommunalvalgets stemmeslugere med henholdsvis 5.662, 3.473 og 1.136 stemmer.
Partier og medlemmer i det nye Byråd
Den samlede oversigt over, hvem der skal sidde i Køge Kommunes Byråd de kommende fire år, er:
V – Venstre (9 mandater)
Ken Kristensen, Mette Wigand Bode, Jan B. Larsen, Rikke Kornval, Josefine Paaske, Ulrik Sejersdal Nielsen, Lars Deleuran, Søren Brask og Poul Erik Jensen.
A – Socialdemokratiet (6 mandater):
Marie Stærke, Andreas Bech, Pernille Sylvest, Yakup Pelit, Vibeke Kjøng Østergaard og
Lene Møller Nielsen.
C – Konservative (4 mandater)
Thomas Kampmann, Kirsten Larsen, Ali Ünsal og Cecilie Friis Parsow.
F – SF (3 mandater)
Thomas Kielgast, Nora Cheims og Ali Yahya
O – Dansk Folkeparti (2 mandater)
Tanja Glückstadt og Morten Andreasen
I – Liberal Alliance (1 mandat)
Anders Gøthe
D – Corona Camping Listen (1 mandat)
Susanne Palskov Farnø
Ø – Enhedslisten – De Rød-Grønne (1 mandat)
Niels Rolskov