---
title: "Nyt online forældreprogram skal hjælpe familier med at skabe mere ro og færre konflikter i hjemmet"
description: "Fra 1. september giver Køge Kommune alle forældre til børn i alderen 3-11 år mulighed for at deltage i det evidensbaserede forældreprogram iKomet. Programmet giver forældre strategier til at håndtere konflikter med deres barn på en hensigtsmæssig måde, st"
date: "2026-08-28"
created: "2026-08-28"
---

[Hjem](https://www.koege.dk/)

                    [Om Køge Kommune](https://www.koege.dk/om-koege-kommune)

                    [Presse og kommunikation](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation)

                    [Nyheder og aktuelt](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation/nyheder-og-aktuelt)

                    [Aktuelt](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation/nyheder-og-aktuelt/aktuelt)

                [Nyt online forældreprogram skal hjælpe familier med at skabe mere ro og færre konflikter i hjemmet](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation/nyheder-og-aktuelt/aktuelt/nyt-online-foraeldreprogram-skal-hjaelpe-familier-med-at-skabe-mere-ro-og-faerre-konflikter-i-hjemmet)

# Nyt online forældreprogram skal hjælpe familier med at skabe mere ro og færre konflikter i hjemmet

Fra 1. september giver Køge Kommune alle forældre til børn i alderen 3-11 år mulighed for at deltage i det evidensbaserede forældreprogram iKomet. Programmet giver forældre strategier til at håndtere konflikter med deres barn på en hensigtsmæssig måde, styrke relationen til deres barn og skabe bedre trivsel i familien.

Det kan være svært for både børn og forældre, når skæld ud, gråd og konflikter fylder for meget i hverdagen. Derfor har Køge Kommune indgået et samarbejde med Center for ADHD+ om at tilbyde iKomet til alle forældre med børn i alderen 3-11 år.

Selvom iKomet udbydes af Center for ADHD+, er det et alment tilbud til alle forældre, der ønsker input til positive opdragelsesstrategier og som gerne vil skabe en mere harmonisk hverdag i familien.

-Det er rigtig positivt, når forældre søger hjælp til at blive klædt på til at håndtere de udfordringer og konflikter, som opstår i de fleste børnefamilier. Når man som forældre har rakt ud efter hjælp, kan lang ventetid på et kommunalt tilbud være frustrerende. Derfor er jeg begejstret for, at vi som den første sjællandske kommune kan tilbyde iKomet til alle forældre – helt uden ventetid, siger Jan B. Larsen, formand for Børn, Unge- og Skoleudvalget.

iKomet foregår online og tilrettelægges af familien, så det passer ind i hverdagen. Hver familie får tilknyttet en personlig iTerapeut fra Center for ADHD+, som følger familien og svarer på spørgsmål undervejs. Der er garanteret opstart inden for en uge efter tilmelding.

**Fakta:**

Hvem kan have gavn af iKomet?

- Forældre til børn med et voldsomt temperament
- Forældre til børn med vanskeligheder inden for uro, opmærksomhed, sociale kompetencer og regulering af følelser
- Forældre, der oplever mange forhandlinger og konflikter med deres barn
- Forældre, der føler sig usikre i forældrerollen
- Forældre, der oplever at skælde for meget ud
- Forældre med interesse for positiv opdragelse

## Sådan får du adgang til iKomet

Alle forældre med børn i alderen 3 – 11 år og bopæl i Køge Kommune kan tilmelde sig.
[Her tilmelder du dig iKomet.](https://forms.cloud.microsoft/Pages/ResponsePage.aspx?id=qy2686cY5k663AG2BlORVlKTVch-xbBPq1LNSLgqcexUOFA0REFMVVlTMzdBUDFRUTVHNFREVVBJOCQlQCN0PWcu "tilmelde sig iKomet via denne tilmeldingsformular.")
