Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Skoleelever samledes i fællesskabets tegn

Mens resten af Danmark har blikket rettet mod det kommende folketingsvalg, mødtes mere end 100 skoleelever til en inspirerende fællesskabsdag i nærdemokratiets tegn.

Forleden lagde Tapperiet lokaler til den store Fællesskabsdag, hvor Fælleselevrådet for folkeskolerne i Køge Kommune inviterede mere end 100 elever.
Borgmester Ken Kristensen bød velkommen, inden dagen gik i gang med en række aktiviteter – blandt andet et postløb.

- Det var dejligt at opleve, hvordan eleverne deltog i fællesskabet og indgik i demokratiet med gode pointer. Eleverne er vores fremtid, og demokratiet er vores fremtid. At se eleverne på sådan en dag udgøre begge dele og arbejde for et bedre samfund gør mig glad, siger borgmesteren.

I løbet af dagen diskuterede eleverne også, hvad de ser som den gode undervisning, ligesom der var paneldebat, hvor formanden for Børn-, Unge- og Skoleudvalget, Jan B. Larsen, deltog.

- Eleverne har mange gode og inspirerende tanker, som vi bestemt kan tage med og bruge, når vi arbejder med vores folkeskoler, fastslår udvalgsformanden.

Fællesskabsdagen i Køge Kommune er arrangeret, styret og gennemført af elever fra Køges Fælleselevråd.
Udover fællesskabet på tværs af kommunens skoler, så er dagen også med til at vise, hvorfor arbejdet i elevrådet er vigtigt, og hvordan man som elev kan få mulighed for at påvirke og ændre dagligdagen på skolen.

Giv feedback

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Nyttige genveje