---
title: "Trafikafvikling i lyskrydset Lyngvej - Stensbjergvej - Tranholmvej fredag den 9. oktober og lørdag den 10. oktober 2026"
description: "Køge Kommune opgraderer og fremtidssikrer signalanlægget Lyngvej – Stensbjergvej – Tranholmvej. Derfor skal både radarer der detekterer trafikanterne og styreapparatet - computeren der styrer signalgivningen i lyskrydset - udskiftes."
date: "2026-10-08"
created: "2026-10-08"
---

[Hjem](https://www.koege.dk/)

                    [Om Køge Kommune](https://www.koege.dk/om-koege-kommune)

                    [Presse og kommunikation](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation)

                    [Nyheder og aktuelt](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation/nyheder-og-aktuelt)

                    [Aktuelt](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation/nyheder-og-aktuelt/aktuelt)

                [Trafikafvikling i lyskrydset Lyngvej - Stensbjergvej - Tranholmvej fredag den 9. oktober og lørdag den 10. oktober 2026](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation/nyheder-og-aktuelt/aktuelt/trafikafvikling-i-lyskrydset-lyngvej-stensbjergvej-tranholmvej-fredag-den-9-oktober-og-loerdag-den-10-oktober-2026)

# Trafikafvikling i lyskrydset Lyngvej - Stensbjergvej - Tranholmvej fredag den 9. oktober og lørdag den 10. oktober 2026

Køge Kommune opgraderer og fremtidssikrer signalanlægget Lyngvej – Stensbjergvej – Tranholmvej. Derfor skal både radarer, der detekterer trafikanterne og styreapparatet, der styrer signalgivningen i lyskrydset, udskiftes.

Arbejdet vil foregå i tidsrummet fredag den 9. oktober kl. 08:30 til lørdag den 10. oktober kl. 17.00.

Under arbejdets udførelse vil hastigheden gennem krydset nedsættes til 40 km/t. Signalanlægget vil være tidsstyret og ikke trafikstyret som vanligt.

Radarerne udskiftes fredag den 9. oktober (rød markering), og styreapparatet udskiftes lørdag den 10. oktober (gul markering), hvilket fremgår af nedenstående kort.

Mens styreapparatet udskiftes lørdag formiddag den 10. oktober, vil lyskrydset være slukket i et tidsrum på ca. 2 - 4 timer.

Arbejdet vil påvirke fremkommeligheden med heraf følgende kødannelse – især i myldretiden.

![](https://www.koege.dk/i/MOLIRIMEDIA/5c1b6f64-9abf-4168-a7d0-09d512a483bd?width=800)
